|
Post by Caroline Abbey on Dec 1, 2011 0:27:52 GMT
Oh the weather outside is frightfulbut the fire is so delightfulTag: Eric - - - Outfit: Here
Caroline tog imod den varme, alkoholiske drik, der blev rakt hende af en lavstammet bartender, som så ud som om han var halvt husalf. Hun forlod baren i samtale med sin en af sine ekskærester fra skoletiden, men fik effektivt hægtet ham af til en fælles bekendt, efter at have smilet lettere anstrengt af flere omgange. Som de to andre var i livlig samtale, så hun sit snit til at gå sin vej.
Hun havde mingeleret hele aftenen; smilet, leet, delt gamle historier om svundne dage og opdateret sig på bekendtskaber, imens de blev opdateret på hende. Tillige havde hun de første ti gange svaret på spørgsmålet om det nu også var rigtigt, at hun var dukket op sammen med den tidligere anfører for Hufflepuff.
Hun var endnu ikke blevet træt af at smile skævt og bekræfte det, men til gengæld var hun, helt alment, en smule træt i benene. Af samme grund satte hun sig på en af de utallige stole, ganske komfortabel med det faktum, at hun for en kort stund var uden for en overfladisk samtale og sad alene med sit krus, sippende let af drikken i det. Hendes blik gled over det af lokalet hun kunne se og hun smilede, rettede ryggen lidt i stolen og tog en enkelt dyb indånding, sugende stemningen til sig.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 1, 2011 10:49:14 GMT
Make the Yule-tide gayfrom now onour troubles will be miles away- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric havde overladt Emma til andet selskab efter alligevel at have siddet hos hende en rum tid. Et lille varmt smil hvilede på hans læber og vidnede i sig selv klart om, at han havde nydt tiden med veninden og at han generelt var i strålende humør og havde en god aften. Han slog vejen omkring baren for at få endnu en øl og lod, mens han ventede, blikket søge ud over den imponerende sal.
Der var en verden til forskel, bogstaveligt talt, på Hogwarts og hele selskabet, og hans hverdag, men han ville stadig ikke undvære nogen af verdenerne. Han stod med et ben i hver og følte han havde fået det bedste fra dem begge. Med familie fast forankret i Mugglernes verden og langt størstedelen af sine venner i den magiske verden, formåede han til stadighed at holde kontakten frisk.
Han tog i mod sin øl med et smil og et hurtigt tak, før han begav sig ud i menneskemængden igen, denne gang med retning mod den mørkhårede skikkelse i blåt, som han havde søgt efter. Han hilste kort på en gammel bekendt og medspiller fra da han var anfører for sit kollegies hold og smilede for sig selv, mens gamle minder passerede revy for hans indre blik som han gik.
Han stoppede ved siden af stolen Carrie sad på, lagde den frie hånd let mod hendes nakke og bøjede sig som det naturligste i verden ned og lod et flygtigt kys strejfe hendes kind, før han rettede sig op igen, uden at trække hånden til sig igen "Hygger du dig?" han skævede ned til hende med et varmt smil og så at se ud over de dansende par igen, mens han tog en mundfuld fra flasken i sin anden hånd.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 1, 2011 15:43:27 GMT
Oh the weather outside is frightfulbut the fire is so delightfulTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie nød sin delvise stilhed i en lille lomme af fred og ro, inden hun om kort tid uværgeligt ville blive afbrudt af en eller anden, der ville genoplive gamle dage for en stund. Hun var kommet for minderne, socialiseringen og kontakterne, men havde det absolut godt med i et øjeblik at sidde alene og kigge ud over den smukt udsmykkede sal med et dampende varmt krus imellem hænderne.
Som hun sad og så rundt, fangede hendes blik Erics skikkelse på vej i hendes retning. Hun smilede antydningsvist til ham, løftede kruset til sine læber og tog en tår. Lige inden hans hånd kunne føles imod hendes nakke og hans læber flygtigt imod hendes kind, sank hun den med velbehag.
Smagen fyldte hendes sanser og hun så op på ham med et varmt glimt i øjnene og et hint af kardemomme på tungen. ”Mm,” bekræftede hun uden tøven. Hun fugtede sine læber, fulgte hans blik ud på parrene på dansegulvet og tog endnu en tår af sit krus. ”Det gør jeg.” Hendes ene hånd slap kruset, for at rette antydningsvist på en hårnål og hun skævede op mod ham med et lille smil lurende i mundvigene. ”Gør du?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 2, 2011 0:04:20 GMT
Make the Yule-tide gayfrom now onour troubles will be miles away- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Det varme smil viste sig igen på Erics læber ved Carries svar og uden at tænke videre over det, strøg han tommelfingeren blidt over hendes nakke, mens han betragtede de dansende par. Så vendte han hovedet mod hende igen og bøjede hagen lidt ned mod brystet for at kunne se hendes ansigt. Han nikkede og blev stående ved siden af hende fremfor at trække en af de frie stole hen at sidde på "Bestemt..." han smilede mildt og tilføjede "Jeg er glad for jeg fik mulighed for at komme med i år." han gav hendes nakke et lille klem og så igen ud over gulvet.
Hans ene fod vippede let i takt med musikken der strømmede gennem salen, henover den summende snak der stadig var allestedsnærværende. Han tog en mundfuld mere fra flasken i sin anden hånd og fik en lille, tænksom rynke mellem brynene. Han skævede diskret ned til Carrie og smilede underfundigt før han igen løftede blikket tilbage til udgangspunktet. Han stod et øjeblik endnu, stadig med tommelen strygende over hendes nakke før han rømmede sig lidt og brød tavsheden "Hvad skal der til for at lokke dig med derud?" han drejede hovedet og så ned på hende igen med et varmt smil og et opfordrende glimt i de grå øjne "Min sjæl, eller kan mindre gøre det?" han hævede brynene drillende, men mente ikke sit spørgsmål mindre seriøst af den grund.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 2, 2011 0:21:39 GMT
Oh the weather outside is frightfulbut the fire is so delightfulTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie smilede op til Eric og nikkede en enkelt gang, uden at fortælle ham, at hun også var temmelig tilfreds med lige nøjagtig det faktum, at han var der. At han var der med hende gjorde kun sagen bedre og hun gjorde intet for at komme af med hans hånd i hendes nakke eller de simple, blide kærtegn hans tommelfinger leverede. Derimod lod hun blot tavsheden falde, tog en tår af kruset og overvejede netop at spørge hvorfor han ikke sluttede sig til hende på en af stolene, da han i stedet blev den første, til at sige noget igen.
Hun hævede begge øjenbryn mærkbart og løftede hovedet for at se på ham igen. En munter trækning i hendes mundvige blev fulgt op af et fnys og hun rystede langsomt på hovedet. ”Din sjæl lyder vist nogenlunde som prisen,” bemærkede hun drillende. ”Den dag grise får vinger, vel og mærke.” Hun kastede et enkelt blik ud på dansegulvet, før hun så tilbage på Eric. ”Jeg danser kun i pinligt beruset tilstand – og det er vist på borde.” Blikket hun sendte ham var i et øjeblik lettere udfordrende, før hun rømmede sig lidt, med et skævt smil. ”Nytårsaften kunne det godt ske.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 2, 2011 1:05:03 GMT
Make the Yule-tide gayfrom now onour troubles will be miles away- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Erics bryn røg yderligere i vejret over Carries indledende svar og hans tommel gik i stå mod hendes nakke "Det lurede mig.." han beholdt blikket hvilende på hendes ansigt mens hun så ud over gulvet igen. Så gled en lille munter latter over hans læber, mens han skar en lille grimasse og så ligeså udfordrende tilbage på hende "Og her gik jeg og troede jeg havde eneret på lige det. Skuffende.."
Han rynkede igen brynene lidt og så spekulativt, men ikke mindre overbevist på hende "Det kunne også ske i aften.." han lagde hovedet lidt på sned og sendte hende igen et opfordrende blik, mens han lod hånden forlade hendes nakke og et flygtigt strøg fingrene over siden af hendes hals "Nu fik du lokket mig med herop, så er det vel kun rimeligt at jeg får en enkelt dans nu muligheden er der." han hævede brynene lidt igen og tilføjede "En som ikke er på et bord, i beruset tilstand eller med en ven.."
Han løftede hånden lidt igen, og lagde to fingre blidt under hendes hage, blot for at løfte hendes ansigt lidt og selv bøjede sig forover, for at lade sine læber strejfe hendes. Han blev stående foroverbøjet og så indtrængende på hende "Én dans.. så slipper du indtil et passende bord viser sig til nytår." hans blik var stadig drillende, men på samme tid håbefuldt, som han betragtede hende tavst og afventende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 2, 2011 11:41:55 GMT
Oh the weather outside is frightfulbut the fire is so delightfulTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie vrikkede lidt med øjenbrynene med et skævt smil, før hun rystede lidt på hovedet. ”Niks. Det har du ikke.” Hun trykkede læberne lidt sammen, rømmede sig og undlod at svare på hans første bemærkning. I stedet lukkede hun i et kort sekund øjnene i og slap et enkelt lydløst suk over hans kærtegn langs hendes hals. Hun åbnede dem igen så snart han fortsatte, rynkede panden lidt og fangede sin underlæbe mellem tænderne.
Der var adskillige grunde til, at hun ikke havde lyst til at gøre sig ude på det dansegulv, men det summede alt sammen op til, at hun hadede tabet af kontrol og muligheden for at se fjollet ud. Alligevel havde hun en snigende fornemmelse af, at hun ville ende med at tabe diskussionen eller overgive sig inden det nåede dertil.
Som han løftede hendes hoved og kyssede hende flygtigt, vidste hun, at hun havde ret. Hun bebrejdede den midlertidige sindssyge forelskelsen blev betegnet som og smilede vagt til ham, da han så ned på hende igen. ”Du er vældig overbevisende, ved du godt det?” Et lille, opgivende suk forlod hende og hun satte kruset fra sig, før hun kom på benene. ”Én dans, luftkaptajn...” Hun tog en dyb indånding, hævede begge øjenbryn og tilbød ham sin hånd.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 2, 2011 12:29:51 GMT
Make the Yule-tide gayfrom now onour troubles will be miles away- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric skar en lille grimasse og så påtaget ærgelig ud, mens han satte flasken for læberne endnu en gang "Det er et knusende slag at erkende man ikke er så unik som man gik og troede." han gav hendes nakke et lille klem igen og så ned på hende med et blik der spillede drilsk "Jeg tror min selvtillid har fået et knæk." han blinkede en enkelt gang med det ene øje og ødelagde så sin egen maske med et bredt, varmt smil.
Han beholdt blikket hvilende roligt på hende, mens han fremsatte sine argumenter for, hvorfor han mente en dans var på sin plads. Han kyssede hende egentligt mest fordi han ganske simpelt havde lyst. At det var i en sal fuld af gamle skolekammerater generede ham ikke det fjerneste, tvært i mod fik det et kort øjeblik en enlig sommerfugl til at røre på sig og han så kærligt på hende, som han trak hovedet lidt væk og så afventende på hende.
Hans mundvige trak op i et nyt smil og han nikkede langsomt til hendes svage anklage, uden at rette sig op igen "Jeg prøver.." han satte flasken fra sig på bordet, rejste sig helt og gik et halvt skridt tilbage da hun rejste sig. Han smilede skævt og nikkede mens han tog imod hendes hånd "Én... for nu." han så drillende på hende et øjeblik, for så at løfte hendes hånd og plante et overfladisk kys på hendes håndryg. I stedet for at fortsætte ud på dansegulvet med hende, stod han et øjeblik blot og så på hende med et uudgrundeligt blik. Så løftede han den frie hånd og lagde den et kort øjeblik på hendes kind "Har jeg fortalt dig du ser fantastisk ud i aften?" han gav hendes hånd et lille klem, lod sin anden hånd falde igen og satte så i bevægelse mod dansegulvet.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 2, 2011 13:32:32 GMT
Oh the weather outside is frightfulbut the fire is so delightfulTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie betragtede Eric med et nærmest overbærende smil, svært blødt op af det muntre glimt i hendes øjne. Hun himlede med øjnene, undlod at svare på hans useriøse brokkerier og lod sig i stedet distrahere af hans enlige fingers vej langs hendes følsomme hals. Det var ikke hendes plan at føje ham eller at bevæge sig så meget som en millimeter ud på det dansegulv, men hun fandt, at der var mange ting hun ikke have tænkt sig, som hun alligevel endte med at gøre.
Denne gang var undskyldningen midlertidig sindssyge og hun blev allerede belønnet, da hun rejste sig op og fandt hans smil. Hun besvarede det, som han tog hendes hånd, rystede lidt på hovedet og fugtede sine læber, imens hun så op i hans øjne. Hendes intention om at gentage antallet af danse druknede lidt, da han lagde sin hånd imod hendes kind og hun mærkede sit eget smil vokse igen, inden hun nikkede lidt. ”Mm. Men jeg bliver aldrig træt af at høre det,” svarede hun ham reelt, før hun fulgte ham med sin hånd i hans ud imod dansegulvets totale usikkerhed. Hun klyngede sig til det håb, at det ville gå, hvis bare hun slap sit slaviske behov for at styre og lod ham føre sig, som hun trods alt havde gjort før, i langt mere intime situationer.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 2, 2011 15:20:35 GMT
Make the Yule-tide gayfrom now onour troubles will be miles away- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede et øjeblik med næsten drenget begejstring, som det blev klart at han alligevel havde fået overtalt Carrie, endda uden de store problemer. At han selv holdt af at danse var på ingen måde en hemmelighed, med han kunne alligevel ikke lade være kort at tænke på, at det vist ville være første gang han stod på et dansegulv med lige Carrie. Hans samtale med Emma stadig i frisk erindring, fik tanken endnu et lille underfundigt smil frem på hans læber mens han tog hendes hånd og flygtigt strejfede den med læberne.
Hans kompliment og gestus var impulsiv, men ikke mindre oprigtig af den grund og han smilede varmt endnu en gang ved hendes ord og svarede lavmælt, kun ment for hendes ører "Jeg har heller ikke tænkt mig at stoppe med at fortælle dig det foreløbigt." konstaterede han, gav hendes hånd et klem og bevægede sig ind på dansegulvet netop som det ene nummer sluttede og der alligevel foregik en hvis udskiftning.
Han stoppede lidt inde, ikke midt i det hele, men heller ikke helt i udkanten. Han beholdt hendes hånd i sin og lod den anden glide omkring hende og lægge sig på det nederste af hendes ryg, mens han til stadighed betragtede hende med et let forgabt blik og et varmt smil. Mens han ventede på kvartetten gik i gang igen, bøjede han hovedet lidt, og fandt kort hendes læber igen, lidt ude af stand til at lade være. Så strømmede musikken igen ud i salen og han drejede en halv omgang om sig selv og førte Carrie sikkert med sig, stadig uden at tage blikket fra hendes ansigt, mens hans fødder helt på egen akkord førte både ham selv og hende videre.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 2, 2011 18:21:47 GMT
Oh the weather outside is frightfulbut the fire is so delightfulTag: Eric - - - Outfit: Here
Carries smil voksede en anelse over Erics klare konstatering og hun modstod en flygtig trang, til at tiltuske sig et kys af ham, inden han hev af sted med hende. I stedet fulgte hun ham, tavs, uden mere at sige. Hun havde nok at gøre med at bekymre sig om sin egen fremtræden og forbandede – ikke for første gang – at hun ikke havde fulgt sin mors gamle men vedholdende opfordringer om rent faktisk at lære at danse ordentligt. Hendes skrid imod dansegulvet var sikre i de høje hæle, men hendes selvtillid sank, som forventet, jo nærmere de kom.
Stående med Erics hånd i sin, imens den anden gled omkring hende og lagde sig på hendes lænd, kunne hun dog alligevel ikke helt lade være med at smile, selvom hun gjorde en ærlig indsats. Hun fandt selv hans side med sin frie hånd og lukkede øjnene i det korte øjeblik hans læber var imod hendes, lettere fortrydelig, da musikken startede og han brød fri.
Det var med tydelig modvilje, at hun lod sig lede ind i en dans hun ikke kendte noget som helst til og hun var på alle måder ude af sit rette element, som hun strammede sit greb om både hans hånd og skjorte en anelse. Hendes blik forblev på ham, imens en koncentreret rynke voksede frem på hendes pande og hun nedkæmpede en trang til at springe fra sit løfte og smutte ud af hans greb igen. ”Fuck,” mumlede hun, som hun nær var ved at træde ham over fødderne. Hendes kinder fik ufrivilligt farve og hun slap ham med blikket og så ned, i en håbløst instinktiv tro på, at hun ville have nemmere ved at følge ham, hvis hun så på deres fødder.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 2, 2011 21:42:25 GMT
Make the Yule-tide gayfrom now onour troubles will be miles away- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric kendte efterhånden Carrie godt nok til, at han ikke var særlig meget i tvivl om hvad der rørte sig i hovedet på hende og hendes lette nervøsitet fik ham til at smile mildt mens han førte hende med sig ind på dansegulvet. Han trak kun langsomt hovedet tilbage og brød kontakten med hendes læber som musikken startede, men tøvede alligevel ikke, før han lod sine fødder overtage styringen af dem begge.
Hans trin og bevægelser var selvsikre og fulgte musikken uden at han behøvede tænke over det, som han drejede både sig selv om Carrie rundt og samtidigt undgik at støde ind i de andre dansende par. Hendes strammede greb om hans jakke fik ham igen til at smile og han løftede det ene øjenbryn svagt som en lavmælt ed undslap hende og hun så ned. Han førte hende videre rundt, mens han bøjede hovedet lidt, så hans læber endte tæt ved hendes ene øre "Slap af... Du klarer det fint." han løftede hovedet igen og søgte hendes blik med et varmt, beroligende smil "Se på mig, ikke på dine fødder.." han pressede et øjeblik let mod hende lænd i en opfordrende gestus og fortsatte lavmælt, mens han drejede dem endnu en halv omgang "Nogen frynsegoder skal der være ved at være i forsvaret. Det er obligatorisk at vi lærer at danse." han løftede øjenbrynene let og slap så hendes ryg, blot for insisterende at gå et halvt skridt tilbage og løfte deres samlede hænder, i klar opfordring til, at hun skulle gå under hans arm og tilbage igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 3, 2011 0:07:44 GMT
Oh the weather outside is frightfulbut the fire is so delightfulTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie fulgte med Eric, lettere panisk indeni, selvom det kun var toppen af isbjerget, der kom til udtryk i hendes nervøse mine og anspændte muskler. Han gav hende en klar fornemmelse af at vide hvad han lavede, men hun var ikke helt sikker på, om det beroligede hende eller gjorde hende endnu mere bevidst om, at hun intet anede om hvordan man reelt førte sig på et dansegulv. Muligvis formåede det at gøre begge dele på en gang.
Da hun slap Eric med blikket for at se på deres fødder, var det med pinefuld selvbevidsthed. Hun fortrød allerede at have sagt ja til at danse med ham og bed tænderne lidt sammen, imens hun strammede sig an for at fortsætte, i noget, der umuligt kunne betegnes som særlig elegant. Hans stemme i hendes øre fik hende ikke til at slappe af, men anvisningen om at se op blev fulgt og hun mødte hans blik igen, som hun fulgte ham, lettere håbløst.
Hun havde ikke det store overskud til samtale, men præsterede alligevel med magt et smil, som om hun ikke tænkte over hvor tåbelig hun så ud, lige før hun drejede under hans arm og endte ved sit udgangspunkt igen. ”Frynsegoder,” mumlede hun ironisk, stadig med resterne af smilet lurende i sine mundvige. ”Forbandet være forsvarets frynsegoder.” Hun holdt godt fast i ham, ikke mindre selvbevidst end hun hele tiden havde været. ”Det er første og sidste gang du nogensinde lokker mig ud i det her,” bemærkede hun lavmælt, men bestemt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 3, 2011 12:56:05 GMT
Make the Yule-tide gayfrom now onour troubles will be miles away- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric var lige så sikker på fødderne som han udstrålede og det gav ham, modsat Carrie, et glimrende overskud til også at tale og koncentrere sig om, i hvert fald i det mindste at forsøge, at få hende til at slappe en smule mere af. Han gav hendes hånd i sin et lille klem som hun fulgte hans opfordring og så op igen. Han så ømt på hende, uden at lægge det mindste skjul på de følelser han tydeligvis havde for hende og fortsatte lavmælt.
Han smilede skævt, lige på grænsen til det grin der tydeligt spillede i hans blik og nikkede med en bekræftende brummen, mens hun drejede under hans arm og vendte tilbage igen "Mhmm.." han lagde hånden fast på hendes ryg igen og strøg den et øjeblik over hendes lænd, før han lod den ligge stille "Vi får se.." bemærkede han svagt drillende og slap hende et splitsekund med blikket, for at nikke diskret som hilsen til en gammel kollegiekammerat der hvirvlede forbi dem.
Hans blik var hurtigt tilbage på Carries ansigt og et lille smil hvilede permanent i hans mundvige, uden at han med flere ord forsøgte at få hende til at slippe sit behov for kontrol bare lidt. Han vidste at det kunne være en lettere, for ikke at sige komplet, umulig opgave, men han var stædig nok til ikke at give op. Hverken nu eller fremover. Lige nu, tillod han sig dog bare at nyde at være lige hvor han var med hende. En lille bid af to-somhed, selvom de stod midt blandt adskillige andre par.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 3, 2011 22:56:32 GMT
Oh the weather outside is frightfulbut the fire is so delightfulTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie hadede tabet af styring lige nøjagtig så meget, som hun viste Eric ved sin modvilje, men kunne alligevel ikke lade være med, i blot små glimt af få sekunders varighed, at nyde hans komplette selvtillid på dansegulvet, den nærkontakt de kunne tillade sig samme sted og den simple måde hvorpå han tog kontrollen, som om det var det mest naturlige i verden.
Hun rynkede panden en anelse, så indigneret op på ham, men forfulgte ikke emnet om hvorvidt han ville se noget som helst yderligere. I stedet klappede hun i, koncentrerede sig om at ligne en idiot så lidt som muligt og åndede lettet op, da musikken stoppede. Den holdt i et par sekunder og begyndte derpå igen med en ny melodi. Hun løsrev sig med alle tegn på tilfredshed, tog en dyb indånding og smilede skævt til Eric. ”Èn dans,” mindede hun ham om, som hun gav hans side et let, drillende klem, før hun slap ham helt.
Hendes blik søgte ud i salen igen, før det vendte tilbage og hun så søgende på ham, uvillig til at komme helt af med ham igen, nu han selv havde søgt hendes selskab. Af samme grund løftede hun hånden igen, flettede sine fingre ind imellem Erics og slæbte bestemt af sted med ham, med retning imod det bord han før havde fundet hende ved. Samme sted befandt både hendes krus og hans øl sig og hun fiskede da også hurtigt staven frem, da hun atter havde sluppet ham, for at mumle en lavmælt besværgelse, så dampen atter steg op fra den væske, som hun havde drukket af før dansen.
|
|