Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Sept 4, 2011 20:30:19 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Skyggerne var blevet lange, og idet Julie trådte i gennem portalen muren fra Den Utætte Kedel's baggård til Diagonalstrædet, blev lygterne langs vejkanten tændt. Julie kunne ikke se personen, der havde svinget staven og dermed badet strædet i lys, men hun gik ud fra, at det måtte være en af de troldmænd eller hekse, som stadig var i gang med at lukke sine butikker. Floridor's iscafe var mørklagt, så Julie så tydeligt sit eget spejlbillede i vinduet, da hun kiggede derhen. Det var nok belysningen, der fik hende til at se spøgelsesagtig ud, men hun kunne ikke lade være med at føle, at hendes sygdom hang uden på tøjet. Godt nok var hun kommet sig en hel del, efter hun var blevet udskrevet - tak Merlin for opkvikkereliksir - og hendes humør havde været udmærket og præget af gåpåmod efter hun endelig havde accepteret sin tilstand. Det var især takket være sin bror, at hun var kommet noget nær ovenpå igen, og selvom det ikke ligefrem var let at vågne om morgenen og komme i tanker om, at hun ikke kunne klare en hel dag uden sin medicin, så kæmpede hun for at få det til at fungere, i stedet for at fortabe sig i selvmedlidenhed.
Da Julie nåede Flourish and Blott's, gik hun ind til siden, hvor hun fandt en dør til de private boliger, der åbnede sig for spidsen af hendes stav. Da hun nåede den rigtige etage blev hun stående i et stykke tid for at samle sig, inden hun endelig bankede på døren med sommerfuglende susende rundt i hendes mave.
|
|
Eddie Llewellyn
Deaktiveret
Basker for 'The Caerphilly Catapults'
%\2\%
Posts: 50
|
Post by Eddie Llewellyn on Sept 4, 2011 21:35:39 GMT
i said i wouldn't kiss you, . . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E Lejligheden i det magiske London var for en gangs skyld ordentligt i brug efter lang tids ro. Eddie havde ikke været meget hjemme på det seneste i anledning af de afgørende Superliga-kampe der var løbet af stablen de seneste uger. Caerphilly havde været særligt optagede denne sæson og var endt helt i finalen før de blev overvundet af Pride of Portree, noget Eddie stadig ærgrede sig over på alle andre tidspunkter end nu.
For i øjeblikket var han for optaget af tanken om Julie der inden længe ville banke på hans hoveddør. Han havde ikke set hende nær så meget som han havde ønsket på grund af Quidditch, og selvom han vidste at hun ikke ville bryde sig om det hvis hun hørte det, bekymrede han sig stadig om hende og hendes helbred. Eddie kørte en hånd igennem håret, mens han rørte i gryden på komfuret og kunne langt fra hindre sig selv i at bevæge sig utålmodigt på stedet. Med den frie hånd tog han tryllestaven fra køkkenbordet og fik med en enkelt bevægelse vinflasken til at åbne og skænke op af sig selv.
I samme øjeblik lød en længe ventet lyd fra entréen – der i sig selv var lige så meget stue – og Eddie tørrede hurtigt hænderne af i et viskestykke før han placerede staven i baglommen og småløb ud for at åbne døren for den ventende Julie.
tag: Julie Aderyn Young. notes: - outfit: her.
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Sept 5, 2011 18:09:26 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Julie havde før begået den fejl at tro, at nervøsiteten ville lægge sig, når hun havde genset Eddie, så hun havde forsøgt ikke at forvilde sig ind i den samme tro igen. Dog havde hun fundet i timerne op til, at hun skulle tage afsted, at det var lettere bare at bilde sig ind, at hun var fuldstændig laid-back omkring det hele, for det gjorde ventetiden en smule lettere at overkomme. I stedet for at være helt så nervøs som før, havde en række romantiske scenarier i stedet formet sig for hendes indre blik, og hun havde fået det meste af dagen til at gå med at forsøge at trampe sine forventninger godt og grundigt til jorden. Det eneste, der rent faktisk hjalp hende i dette foretagende, var tanken om, at de havde haft så meget tid og så mange chancer, at det føltes som om, at der burde være sket noget for længst, hvis der altså nogensinde skulle ske noget - og denne tanke var så nedslående, at Julie måtte fortrænge den for ikke at tabe modet til overhovedet at møde op.
Følelsen af at være i nogenlunde kontrol holdt ved, lige indtil hun var trådt ind i opgangen, og lige så snart hun slog knoerne mod hoveddøren, istemte en voldsom hjertebanken med de sommerfugle, der var begyndt at flagre i hendes mave, da hun gik op ad trappen. Næsten med det samme hørte hun trin derinde fra, og et væld af tanker hvirvlede straks op i hendes hoved. Hun nåede ikke at tænke en eneste af dem til ende, før døren blev åbnet og synet af den velkendte røde manke og de dybe blå øjne nærmest slog pusten ud af hende. En sart rød farve steg uvilkårligt op i hendes kinder, og hendes hilsen blev ikke rigtig til andet end en forsigtig rømmen og et lille, næsten genert smil i første omgang, da ordene ikke rigtig ville slå til.
|
|
Eddie Llewellyn
Deaktiveret
Basker for 'The Caerphilly Catapults'
%\2\%
Posts: 50
|
Post by Eddie Llewellyn on Sept 11, 2011 14:00:56 GMT
i said i wouldn't kiss you, . . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E Det havde aldrig rigtigt været nemt for Eddie og Julie, der altid syntes at have mødt en eller anden form for modstand hver gang noget blomstrede. Alligevel var Eddie ikke det mindste i tvivl om at han ikke kunne ignorere de evigt tilstedeværende følelser for heksen der forsigtigt smilede til ham, da han åbnede døren. Et karakteristisk mildt smil voksede uhindret frem ved synet og han fandt sig kortvarigt uden ord. "Julie. Velkommen." blev det langt om længe til og helt uden at tænke over det lænede han sig frem for at give hende et halvt kram med den ene arm. Eddie vidste ikke rigtigt helt hvordan han skulle opføre sig overfor Julie. Han vidste hvordan han havde lyst til at opføre sig, men han var helvedes usikker på Julies følelser og han var ingen tankelæser. Der var den ene date de havde været på og tiden på Mungos, men han følte sig ikke et hak klogere, trods han mente han havde forsøgt at gøre sine egne følelser klart.
Forhåbentligt var det noget tiden kunne tage hånd om og denne aften måtte være et godt sted at starte, sagde Eddie beroligende til sig selv. "Kom indenfor. Jeg er lige ved at være færdig med maden," sagde han varmt og trådte til side for at lade hende træde ind i den lille lejlighed, hun i forvejen kendte. Eddie løftede den ene arm og kløede sig i nakkehårene og rynkede lidt på panden. "Jeg har ikke lige... Fået plads til et spisebord, så det foregår stadig ved sofabordet." Et skævt smil hævede sig undskyldende, før han lod armen falde slapt ned langs siden. Han var ikke klar over om hun havde husket manglen på spiseplads, men det havde i hvert fald ikke ændret sig over årene.
tag: Julie Aderyn Young. notes: - outfit: her.
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Sept 11, 2011 21:02:04 GMT
give me your h e a r t , and come back home Stilheden der kortvarigt var i mellem dem, gjorde kun Julie mere nervøs, og hendes kinder blev varmere og varmere. Hun rettede et mentalt spark mod sig selv og åbnede munden for at sige hej, men Eddie kom hende i forkøbet og bød hende velkommen. I et forsøg på ikke at virke over-ivrig gengældte Julie kun krammet med den ene arm, men lige så snart hun stod ind til ham, lagde hun også den anden arm ham. "Det er godt at se dig." sagde hun, og kunne slet ikke lade være med at smile og følte sig allerede en smule tåbelig over at være så glad bare for at være på besøg. Hun vidste jo, at det ville blive hyggeligt, for selvom klappen gik ned, når det kom til hendes følelser for ham, så havde de slet ingen problemer med at omgås hinanden.
Julie tog imod opfordringen om at komme inden for og gik ind i lejligheden, da den anden gik til side for hende. "Tak!" sagde hun og kastede et blik rundt i lejligheden, netop som Eddie forklarede bordsituationen. Hun rystede let på hovedet af ham og vendte sig halvt om mod ham, mens hun tog sit overtøj af. "Du er blevet professionel quidditchspiller men vælger at blive boende i den samme lille toværelses lejlighed." sagde hun i et konstaterende tonefald og kiggede på ham med et drillende glimt i øjet. "Du er og bliver noget for dig selv." sagde hun varmt og så væk, fordi hun ikke kunne holde et hengivent smil tilbage.
Efter at have hængt jakken fra sig, gik Julie længere ind i lejligheden og styrede automatisk mod det lille køkken. "Er der noget, jeg kan hjælpe med? Eller skal jeg bare stå her og pynte." spurgte hun og lænede sig mod dørkarmen ind til køkkenet. Julie fandt det en milliard gange lettere at spøge lidt for at lette stemningen, men samtidig kunne hun ikke rigtig ignorere den intime atmosfære i lejligheden.
|
|
Eddie Llewellyn
Deaktiveret
Basker for 'The Caerphilly Catapults'
%\2\%
Posts: 50
|
Post by Eddie Llewellyn on Sept 11, 2011 21:27:01 GMT
i said i wouldn't kiss you, . . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E Eddie kunne ikke påstå at det ikke stadig gibbede i ham over kontakten mellem dem i krammet og han var stadig ikke blevet helt vant til tanken om at Julie var tilbage efter så mange år på farten. Det var kun når han havde fysisk kontakt med hende at det blev virkelighed for ham at hun var inden for rækkevidde. "I lige måde," svarede han smilende ned imod hendes hår, før han rettede sig op i sin fulde højde igen og lod hende træde inden for døren, som han lukkede efter hende.
Uden at tøve rakte han frem for at tage hendes jakke og hænge den på plads på knagen, så snart hun havde fået den af, mens han smilende rystede på hovedet over hendes ord og trak på skuldrene. "Hvorfor flytte fra noget man er ganske tilfreds med at bo i?" svarede han blot over skulderen med et hævet øjenbryn og begav sig videre ud imod køkkenet hvor maden endnu simrede. Han rystede blot på hovedet af hendes konstatering om ham med et mildt smil om læberne.
Eddie var ikke ligefrem nogen mesterkok, men han havde med tiden lært sig at lave et ordentligt måltid mad uden at svede alt for meget over det. Tryllestaven blev hurtigt fisket op fra baglommen igen og med et sving i én retning begyndte sovsen i gryden at hælde sig selv op i en dertil egnet sovseskål og et sving i en anden fik de to fulde glas vin til at bevæge sig over imod hver af de to personer. Eddie så på hende fra komfuret, hvor han var i færd med at røre i en gryde med grøntsager og smilede igen, før han greb sit eget vinglas. "Jeg tror jeg har styr på det. Du kan få lov til at skåle med mig." Han holdt en kort pause. "Selvom du nu også udgør ganske fin pynt til lejligheden," kommenterede han med et drillende blik.
tag: Julie Aderyn Young. notes: - outfit: her.
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Sept 11, 2011 22:02:18 GMT
give me your h e a r t , and come back home Julie lod Eddie tage jakken og trak på skuldrene over hans svar."Jeg ved ikke... Du må da trænge til lidt forandring!" sagde hun eftertænksomt uden at mene noget negativt med det. Hun havde bare enormt svært ved at sætte sig ind i det at bo så længe det samme sted, måske fordi hun selv var mere flyvsk end godt var. De seneste fire år var et tydeligt bevis på dette, og selvom hun ikke længere var i stand til at tilbagelægge så lange afstande på grund at hendes tilstand, så havde hun slet ikke vænnet sig til tanken om bare at være i London. Godt nok følte hun sig mere hjemme, end hun havde gjort i lang tid, og hun kunne ikke benægte at dette også var på grund af, at alle de mennesker hun holdt af var i hende liv igen - inklusive Eddie. Spørgsmålet var bare, om hun kunne holde ud bare at være venner med ham, eller om det ville blive en ny grund til, at hun slog blikket mod horisonten i stedet for at slå sig ordentligt ned, som ellers hele tiden havde været hendes intention med hjemrejsen.
Julie fulgte efter Eddie hen mod køkkenet, og da hun havde tilbudt sin hjælp, krydsede hun armene henover brystet som hun stod der lænet mod dørkarmen. Mens Eddie havde ryggen til hende, tillod hun sig at betragte ham, og hun tog sig selv i at smile lidt for stort igen. Som han selv sagde, så det ud til, at situationen var under kontrol, og hun tog derfor imod vinglasset uden nogen protester. Netop som hun skulle til at sige, at hun da gladeligt ville skåle med ham, blev den drillende kommentar smidt i hendes retning, og hun hævede et skeptisk øjenbryn mens smilet spillede i hendes mundvige. "Skål." sagde hun i stedet for at komme med et ironisk 'tak' og skubbede sig væk fra dørkarmen, så hun stod ordentligt og kunne hæve glasset i Eddies retning. "For godt selskab og velkendte omgivelser." tilføjede hun og gjorde denne gang intet for at skjule varmen i sin stemme.
|
|
Eddie Llewellyn
Deaktiveret
Basker for 'The Caerphilly Catapults'
%\2\%
Posts: 50
|
Post by Eddie Llewellyn on Sept 11, 2011 22:19:47 GMT
i said i wouldn't kiss you, . . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E Eddie rynkede lidt på øjenbrynene og rystede så på hovedet. "Som du selv sagde, så spiller jeg professionel Quidditch både her og i udlandet, næsten hver eneste dag," sagde han tilfældigt og så på hende igen. "Hvis der er noget jeg har brug for er det faste rammer. Noget der binder mig til ét sted." Et fuldbårent smil voksede sig frem igen og han så varmt på Julie. "Det er såmænd så simpelt som det." Eddie var klar over hvor svært Julie havde det med at være det samme sted længe ad gangen, men i og med at Eddie ikke var særligt meget hjemme nogensinde, fandt han at den velkendte lejlighed var lige hvad han havde brug for. Det var intet pompøst eller specielt, det var bare hjem.
Eddie flyttede lidt rundt på gryderne over komfuret og drejede på et par knapper for at slukke det, før han vendte fronten helt imod Julie. Han smilede over hendes ord og hævede glasset en smule, før han tog en lille slurk og derefter satte det fra sig på køkkenbordet. "Jeg håber du kan bære over med min kogekunst," sagde han og greb fat om gryden med grøntsagerne for at hælde dem op i en skål. Ud af øjenkrogen kunne han svagt skimte hendes figur og det var en kamp for ham ikke at smide maden fra sig og træde over til hende for at minde sig selv om at hun stadig var der én gang til. I stedet rømmede han sig svagt og fik de forskellige skåle til at svæve forbi Julie og ind i stuen med et sving med tryllestaven. "Skal vi?" spurgte han opfordrende og smilede mildt.
tag: Julie Aderyn Young. notes: - outfit: her.
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Sept 12, 2011 20:58:20 GMT
give me your h e a r t , and come back home Julie lyttede opmærksomt til hans forklaring og tænkte i sit stille sind, at hvis der var noget, der bandt hende til et sted, så var det Eddie... Sommerfuglende i hendes mave vågnede pludselig igen, og hun så op for at gengælde hans blik med en stille rømmen. "Det lyder jo næsten fornuftigt." sagde hun og smilede skævt. Lidt selvironi havde hun i det mindste, og hun skulle ikke være sen til at indrømme, at hun helt klart lå i den ekstreme ende af eventyrlysten og nysgerrig - men det betød jo ikke, at hun kunne lægge låg på de sider af sin personlighed.
Efter at have udbragt sin skål, tog Julie en tår af glasset. En uvelkommen stemme i baghovedet mindede hende om, at hun ikke var rask, og at hun nok skulle holde igen med vinen, og hun skubbede den i baggrunden med et løfte til sig selv om ikke at lade sygdom komme i vejen for en hyggelig aften. Da hun blev tiltalt, rettede hun igen opmærksomheden mod Eddie, og et drillende glimt dukkede per automatik op i hendes øjne. "Ja, det må vi jo se, om jeg kan." sagde hun på trods af, at hun havde overlevet hans madlavning mange gange før og trådte til side i døren, så skålene kunne svæve uhindret ind i stuen. Julie kastede et blik i Eddies retning og gengældte hans smil, inden hun bevægede sig hen mod sofaen, der fik Julies fantasi til at spire uvilkårligt. Hun tog plads i sofaen og tog en tår af glasset, inden hun stillede det fra sig på bordet og vendte blikket mod den anden igen. "Hvordan har du ellers haft det siden sidst?" spurgte hun konverserende og så interesseret på ham - hvis han bare vidste, hvor meget hun havde spekuleret på det, siden hans besøg på Skt. Mungos.
|
|
Eddie Llewellyn
Deaktiveret
Basker for 'The Caerphilly Catapults'
%\2\%
Posts: 50
|
Post by Eddie Llewellyn on Sept 15, 2011 21:04:38 GMT
i said i wouldn't kiss you, . . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E Eddie smilede mildt og kastede endnu et blik over skulderen i Julies retning. Han ledte kortvarigt efter vittige ord at give igen, men fandt ikke nogen han mente var rigtige i situationen. Derfor brummede han blot et 'mmmh', mens han i stille sind fantaserede om et tidspunkt hvor han ikke hele tiden ville være nervøs for at Julie ville forsvinde ud af bagdøren igen, før han nåede at se sig om. Det havde været nok med en gang.
Eddie smilede varmt over Julies let spøgende ord og hævede og sænkede begge øjenbrynene en enkelt gang inden han fulgte efter hende ind i stuen og placerede sig ved siden af hende. Med sine lange ben, var det som altid en smule akavet for ham at sidde ved sofabordet og spise, men det var efterhånden heller ikke så ofte han spiste hjemme længere. Han fulgte Julies eksempel og tog en tår af vinen før han ligeledes satte glasset fra sig på bordet. Hendes spørgsmål var lidt uventet og Eddie så kortvarigt ned imod sine hænder, som han gned let imod hinanden. Kort efter hævede han dog blikket igen og mødte hendes blik med en knap synlig rynke mellem øjenbrynene. "Jeg har været mest stresset, tror jeg," begyndte han ærligt og smilede svagt. "Superligaen har jo været i fuld gang… Men jeg kunne ikke helt lade være med at tænke på hvordan du havde det sidst jeg så dig." Eddie holdt blikket fast i Julies og granskede hendes øjne. Han slappede dog lidt mere af og et videre, drenget smil viste sig, før han tilføjede: "Selvom jeg ved at du er sej." Smilerynkerne omkring hans øjne blev mærkbart tydeligere, før han slog let ud med hånden imod maden på bordet, som tegn til at hun gerne måtte begynde. "Går det godt med dig?"
tag: Julie Aderyn Young. notes: - outfit: her.
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Sept 16, 2011 11:38:06 GMT
give me your h e a r t , and come back home Julie fulgte automatisk Eddies blik ned mod hans haender, og hun maerkede et lille stik af uro. Da han så op og moedte hendes blik igen, moenstrede hun ikke andet end et svagt smil ved synet af den svage rynke i hans pande, men hun holdt oejenkontakten og nikkede forstående til hans svar. Julie fandt det svaert ikke at fortabe sig i hans blik, og hun var foerst i stand til at se vaek, da han smed en bemaerkning om, at hun var sej. "Ah ja, der skal mere end én chimaera til at slå mig ud." spoegte hun, men der var noget alvorligt i hendes blik, som hun vendte mod maden, da Eddie gestikulerede mod den. Hendes tanker kredsede om, at nu ville vaere det rigtige tidspunkt at forklare, hvor meget hans besoeg betoed for hende, men som altid sad ordene fast, og hun gav sig i stedet til at tage for sig af maden. Et stille latterfnys forlod ufrivilligt hendes laeber, og hun rystede umaerkeligt på hovedet. "Omstaendighederne taget i betragtning har jeg det meget godt. Og med al den stoette jeg får... Det goer det bare så meget lettere at komme ovenpå igen." svarede hun og kiggede op fra groensagerne, som hun rakte videre til sidemanden. "Det er bare så deprimerende at vaere indlagt! Det var rart at få noget besoeg." Hun smilede, men der var noget bedroevet over hendes ansigtsudtryk. Egentlig ville hun gerne spoerge ham, hvorfor han var kommet, men spoergsmålet syntes at lyde så dumt i hendes eget hoved.
Julie fornemmede selv, at hun ikke havde vaeret i stand til at skjule sine foelelser fuldstaendig, og hun vendte derfor opmaerksomheden mod maden på bordet igen med en stille roemmen.
|
|
Eddie Llewellyn
Deaktiveret
Basker for 'The Caerphilly Catapults'
%\2\%
Posts: 50
|
Post by Eddie Llewellyn on Sept 19, 2011 18:41:17 GMT
i said i wouldn't kiss you, . . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E Eddie nikkede til hendes ord, uden at tage blikket fra hende mens hun talte. Det trak lidt op i hans ene mundvig, men et fuldbyrdet smil blev det aldrig rigtigt til, da situationen var ganske seriøs. "Det er jeg glad for at høre." Eddie tog imod grøntsagerne fra hende og vendte blikket væk for at sænke op til sig selv. "Jeg ville gerne være blevet længere… Men arbejde, du ved." Eddie ville gerne udpensle meget mere præcist, hvor stor trang han havde haft til at sætte reservespilleren ind på sin plads for at blive hos Julie, men han tog sig selv i det.
- - - - - - - -
Eddie trådte ind i stuen igen ude fra køkkenet, hvor han havde sat tallerknerne fra sig i vasken, og betragtede Julie i sofaen foran det nu næsten tomme bord, hvor kun glas og vin var tilbage. Et mildt smil lå over hans læber, som han satte sig ned i sofaen ved siden af hende igen med et veltilfredst suk. Hans blik faldt på Julie og som aftenen var forløbet var hans længsel efter at slå situationen fast med syvtommersøm ikke blevet mindre. Eddie afslørede en række hvide tænder. "Jeg kan stadig ikke vænne mig til tanken om at du er tilbage," sagde han ærligt og kom uden egentlig intention om det til at række ud for at stryge en af hendes lyse lokker bag hendes øre. Eddie gav den smule vin de havde fået skylden, men fortrød det ikke.
tag: Julie Aderyn Young. notes: - outfit: her.
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Sept 19, 2011 19:16:55 GMT
give me your h e a r t , and come back home Julie ville have foretrukket, hvis Eddie var begyndt at grine af hendes humoristiske bemærkning, men hun opdagede til sin glæde, at hun ikke følte nogen anstrengelse ved at tale om emnet. "Jeg ved." svarede hun og smilede mildt til ham. Sekunder efter slog det hende, at hun faktisk slet ikke var klar over det, og hun følte et sug i maven da hun indså, at han rent faktisk gerne ville være blevet der længere. en uvelkommen stemme i hendes baghoved mindede hende om, at Eddie var en ven i nøden og sikkert ville have gjort det samme for en anden veninde, men hun kunne ikke lade være med at håbe på noget andet. • • • • • En smule varm i kinderne stirrede Julie ned i sit halvtomme vinglas, mens hun lyttede til Eddies rumsteren ude i køkkenet. Da hun hørte hans skridt i stuen kiggede hun op og satte sig bedre til rette i sofaen, så hun sad med siden til ryglænet og kunne lægge sin arm op på det. Julie gengældte uden at tænke over det hans smil og rystede umærkeligt på hovedet. Hun ville have svaret ham med det samme, hvis ikke det var, fordi hun blev kortvarigt distraheret af den hånd, Eddie rakte ud mod hende. "Det er også mærkeligt at være hjemme igen." sagde hun, da hårlokken var blevt strøget om bag hendes øre, og hun lænede sig let til siden, så hun kunne sætte vinglasset fra sig på bordet. "Det er dejligt, misforstå mig ikke. Men jeg ved ikke, om jeg måske efterlod for meget, da jeg tog afsted." Julie mødte Eddies blik igen og formåede ikke at skjule det varme i hendes blik. Hun vidste ikke om det var vinen, eller fordi hun alligevel havde snakket sig varm, men hun kunne ikke lade være med at bevæge sig hen mod det emne, der lå hende allertættest på hjerte. "Min plan var jo ikke at flygte. Men set i bakspejlet skulle jeg nok have redt nogle ting ud i stedet for bare at rejse fra rodet." sagde hun og sænkede blikket, mens et stille lidt opgivende latterfnys forlod hendes læber.
|
|
Eddie Llewellyn
Deaktiveret
Basker for 'The Caerphilly Catapults'
%\2\%
Posts: 50
|
Post by Eddie Llewellyn on Sept 26, 2011 7:51:30 GMT
i said i wouldn't kiss you, . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E Eddies øjne løb over Julies ansigt og en svag antydning at et smil lå gemt i hans mundvig. Hendes ord fik en lille rynke til at danne sig mellem hans øjenbryn og han fandt at det var nødvendigt for ham at slå blikket væk, en handling han tilfældiggjorde ved at tage glasset på bordet. Der var hundrede ting han havde lyst til at sige, flere ting han gerne ville gøre. Han ville godt fortælle hende at alt hvad hun havde behøvet var at spørge og han ville have fulgt med hende, at han havde haft det som om en del af ham manglede da hun var væk og at han længtes efter at kunne kalde hende for sin, en glæde han for det meste havde været foruden. Men han kunne ikke få sig selv til det, for han vidste hvordan det ville lyde.
Eddie mødte hendes blik igen. Han besluttede sig dog for alligevel at tage tyren ved hornene og komme ud med det der nagede ham mest. "Jeg har altid undret mig over om noget jeg gjorde var en af grundende til at du tog af sted," sagde han lavmælt og ærligt, men lod ikke blikket vige fra hendes. Det trak forsigtigt op i den ene side af hans mund i et uligt nervøst smil. Hvor ville han gerne fortælle hende hvor meget hun betød, Gud hvor ville han gerne… Eddie rømmede sig svagt og satte glasset fra sig igen. "Jeg har længe overvejet om jeg nogensinde ville få dig at se igen," smilet sneg sig mildt frem og han kunne ikke lade være med at føle at hans øjne både udstrålede varme og længsel.
tag: Julie Aderyn Young. notes: - outfit: her.
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Sept 26, 2011 20:56:15 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Det var første gang i lang tid, Julie havde kunne sige noget, der kredsede så meget om hendes følelser til Eddie, uden at klappen gik ned eller maven slog ubehagelige knuder af nervøsitet. En del af hende havde troet, at det ville føles mere endevendende pludselig at tage hul på emnet, omend diskret, men da verden tydeligvis ikke ramlede ned om ørerne på hende, kunne hun ikke lade være med at håbe lidt. Hun kunne heller ikke lade være med at bemærke smilet, der hvilede i Eddies mundvig, og hun stjal et ekstra blik mod hans læber, da han lænede sig frem for at tage sit vinglas, hvorefter hun sænkede blikket og lo opgivende. Da hun mødte Eddies blik igen, kom hun til at smile, fordi hun i et splitsekund ikke tænkte over det alvorlige emne, de havde bragt på banen. Først da Eddie svarede hende, falmede hendes smil, og hun rynkede brynene. Hun havde ikke rigtig tænkt over, at han måske stadig gik rundt og grublede over hendes afrejse, og hun rykkede uroligt på sig i sofaen. "Det havde ikke noget med dig at gøre. Tværtimod..." Hun så indgående på ham og mærkede de begyndende snørende fornemmelser i maveregionen - men hun tvang sig til at overkomme nervøsiteten, og hun holdt øjenkontakten, selvom hun mest af alt gerne ville nærstudere sofaens stof. Hun ville forsikre ham om, at hun skam aldrig havde haft intentionen om bare at forsvinde ud af hans liv for evigt, men hun tog sig i det, da et andet spørgsmål pludselig stillede sig selv. "Har du tænkt på det?" spurgte hun lettere forbløffet, hvorefter hendes kinder straks blussede op. Til hendes overraskelse kom hun til at smile undskyldende, før hun endelig rettede blikket ned i sofapuden og bed sig i underlæben.
|
|