|
Post by Fenella Maverick on Oct 10, 2011 16:37:00 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - I never feared the unexpected 'Till I found myself in this peculiar place - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jake Loretz - Outfit: Here Det ringede stadig for Fenellas ører efter slaget og hun stønnede halvkvalt igen, mens hun sank og den kraftige smag af jern bredte sig i hele hendes mund. Hun fik øjeblikkeligt kvalme og lukkede øjnene hårdt sammen i forsøget på at bekæmpe netop kvalmen, mens hendes kæbe dunkede ubarmhjertigt og smertefuldt. Små lysende pletter dansede for øjnene af hende, selv da hun lukkede dem og hendes krop nægtede at reagere på hjernens signaler da hun forsøgte at kæmpe sig op at stå og ikke fik rykket sig mere end et par centimeter på sengen.
Alt var pludseligt frygteligt stille omkring hende. Den eneste dominerende lyd var hendes eget uregelmæssige og anstrengte åndedræt og hendes egen puls der bankede i ørerne på hende. Stilheden var til at skære i, den omklamrede hende, tyngede hende ned og blev så brugt af rolige skridt bag hende og lyde der var alt for nemme at tyde og igen tændte panikken i hende. Hun klynkede halvkvalt og gjorde endnu et forsøg på at løfte sig selv ved at sætte hænderne i madrassen, blot for at mærke dem give efter under sig og hun faldt tilbage med en halvkvalt lyd.
Nogle sekunder lå hun helt stille og hev efter vejret, stadig fortumlet, før hun mærkede fingre glide indenfor linningen i sine bukser og trække både de inderste og de yderste nedi en hurtig bevægelse. Situationens alvor var i den grad dæmret for hende og hendes klynken steg i styrke mens hun med hele sit væsen forsøgte at kæmpe imod. Alligevel havde hun en stor lighed med en kludedukke, da Jake ublidt trillede hende over til den ene side og derpå tilbage henover en pude. Hun krummede fingrene omkring sengetæppet, som troede hun at hun kunne trække sig væk alene ved det og mærkede samtidigt madrassen blive tynget ned på hver side af sig.
Hun spærrede øjnene vidt op da hun mærkede Jake læne sig ind over hende og hans hænder lukke sig om sine håndled. Hun vred sig med et pludseligt fund af modstandskraft, men langtfra nok og formåede ikke at forhindre ham i at tvinge sine arme om på ryggen. Tårene begyndte at løbe igen da han pressede hendes arme opefter og hun begyndte at hulke hørligt ned i tæppet hendes ansigt nu var presset ned imod. Et skrig forlod hende da hans anden hånd lukkede sig i hendes hår og trak hendes hovede bagover.
Hele hendes krop rystede og hun vred sig nyttesløst, mens hun mærkede ham bøje sig længere ned over sig, til hans varme ånde igen ramte hendes kind. Hun lukkede øjnene hårdt i og hulkede desperat mens hans ord trængte ind i hendes bevidsthed og satte sig fast som et mentalt brændemærke. Hun jamrede sig panisk da han pressede hendes arme smertefuldt opefter og åbnede så munden helt og skreg, uden lyd, da han pressede sig imod hende og tog hvad han mente var hans.
|
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 10, 2011 17:49:44 GMT
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake stod tavst og betragtede Fenella. Hun var mildest talt ynkelig som hun lå der, slået ud af Jakes tidligere slag. Endnu mere ynkelig blev hun at se på, da Jake havde fået trukket bukserne af hende og hun lå der uden noget der dækkede underdelen af hendes krop. Dette stoppede dog ikke Jake og han fortsatte med hvad han, før Fenella sparkede ham, havde sat sig i hovedet.
Jake tog kun hvad der var hans. Han havde ikke i sinde at stoppe før han havde fået det ud af det som han ønskede. Han fortsatte ublidt og brutalt uden nogen form for hensyn til hans partner. Desuden var Fenella hans og han kunne behandle hende som han lystede, hun skulle sågar være taknemmelig for at han ikke havde været værre ved hende i de år de havde haft sammen. Jake lod sig falde slapt ned over Fenella, stadig med et fast tag om hendes håndled, og trak vejret i hurtige, overfladiske stød. Han blev liggende i et kort øjeblik og fik styr på vejrtrækningen med hovedet tæt ved Fenellas. ” Lad os håbe de fæstner sig. ” Sagde han lavt i hendes øre, selvom sandsynligheden for dette var noget nær nul. ” Og så glem ikke hvem det er der bestemmer. ” Hans vejrtrækning var endnu overfladisk og en smule ude af kontrol. Han strammede kort grebet om hendes hår, blot for at understrege hvad han mente, inden han lod sine læber finde hendes hår i en flygtig berøring. Et lavt tak blev mumlet inden han slap taget om hendes hår og samtidig rettede sig op. Han trak sig tilbage og lagde vægten over på det ene knæ, som han svingede det andet ben over Fenella og rejste sig efterfølgende fra sengen. Han trak boxershortsene op og fandt efterfølgende sine bukser på Fenellas natbord som han gjorde mine til at iføre sig.
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Oct 11, 2011 14:39:12 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - I never feared the unexpected 'Till I found myself in this peculiar place - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jake Loretz - Outfit: Here Fenella opgav på alt for kort tid at kæmpe imod. Hun var slået og hun vidste det og ydmygelsen var komplet det øjeblik Jake pressede sig hårdt imod hendes blottede bagparti. Hun holdt vejret over den skærende smerte der brændte hende indefra og lå ufrivilligt spændt opefter med hård sammenknebne øjne og munden vidt åben i et lydløst skrig. Først da hendes lunger skreg på luft og hendes hovede dunkede intenst af lige dele mangel på ilt og efterchok fra slaget, trak hun gispende vejret ind, fyldte lungerne til bristepunktet og skreg halvkvalt og hulkende, uden at det fik manden bag hende til at stoppe på noget tidspunkt.
Hun jamrende sig halvkvalt og desperat hele vejen igennem den brutale akt, der intet havde med ømhed eller kærlighed at gøre, men alt med dominans og ydmygelse. Til sidst lå hun helt stille og tog bare imod og håbede af hele sit væsen, det hele snart var overstået og at han ville forsvinde når han havde fået hvad han ville have. Hun havde ingen stemme tilbage mere. Det var umuligt at trække vejret normalt med hovedet tvunget bagover og armene holdt fast på ryggen og kroppen presset ned mod underlaget.
Hun rørte sig stadig ikke, da Jake faldt sammen med sin fulde vægt ovenpå hende. En lille anstrengt lyd forlod hende, af den simple grunde at luften blev presset ud af hende og hendes arme igen blev presset yderligere op mod hendes skuldre. Hun følte hans vægt og både hørte og følte hans anstrengte åndedræt tæt på sit øre. Og alligevel følte hun det som om hun betragtede hele situationen udefra. Som om hun svævede ovenover sengen og så ned på sig selv. Hun hørte hans lavmælte ord og de fik hende til at lukke øjnene hårdt i da tårerne begyndte at løbe igen. Stadig kom der ingen lyd over hendes bævende læber.
Ikke før hans greb i hendes hår strammedes og et hæst, næppe hørligt udbrud undslap hende. Hendes ansigt faldt tungt ned mod tæppet da han slap hendes hår og efterfølgende hendes håndled. Den eneste bevægelse hun gjorde, var at trække armene uendeligt langsomt til sig, så de endte med at ligge på hver side af hendes ansigt. Hendes skuldre smertede og hendes håndled sved, mens hun apatisk blev liggende og gennemblødte sengetæppet med flere tårer og mærkede Jake trække sig tilbage og forlade sengen. Hendes hud brændte hvor hans hænder havde været og hun havde ondt steder der fik skammen og afmagten til at brænde ligeså stærkt i hende.
|
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 19, 2011 11:18:23 GMT
you heard that i was trouble , BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Den brutale akt blev færdiggjort og Jake lod sig dumpe ned ovenpå Fenella i et kort øjeblik for at samle sig. Der gik ikke længe inden han igen bevægede på sig og fik fjernet sig fra Fenella. Han fandt sine bukser på Fenellas sengebord. Han stod med disse i hånden da han lod det klare blik glide tilbage til sengen hvor han så den halvnøgne Fenella trække sine arme til sig. Han blev stående med fronten imod hende imens han løftede det ene ben og stak det igennem buksebenet.
Jake fik iført sig sine bukser. Han lod blikket glide ned til knappen som han fik lukket med vante bevægelser for efterfølgende igen at løfte blikket. Hans blik fandt hurtigt Fenellas skikkelse endnu engang og han lod hovedet glide svagt på skrå. Hans blik gled ned over hendes krop og han trak vejret langsomt ind igennem næsen inden han lod sine læber skilles. ” Er du sulten? ” Han bukkede sig let ned imod hende og lod sin hånd strejfe hendes læg. ” Jeg laver mad. ” Han trak hånden til sig og vendte rundt på hælen for at sætte retningen imod det sted døren til soveværelset tidligere havde været. Han trådte ugeneret på de stumper af træ, der tidligere havde været med til at danne en dør. Jake trådte ud ad soveværelset for efterfølgende at småløbe ned ad trappen. Han smuttede ud i køkkenet og åbnede køleskabet for at finde sig noget at spise.
Jake fandt løg, tomater og æg frem for efterfølgende at finde et skærebræt og en køkkenkniv frem. Han fik hurtigt pillet løget og skar efterfølgende både tomater og løg ud. En skål og et piskeris blev brugt til æggene som han efterfølgende puttede salt og peber i for til sidst at blande grøntsagerne i. Så skulle han bare finde en pande som han kunne stege æggekagen på.
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Oct 19, 2011 18:58:35 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - I never feared the unexpected 'Till I found myself in this peculiar place - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jake Loretz - Outfit: Here - Notes: O U T Fenellas øjne var ikke længere lukkede. I stedet var hendes blik stift rettet mod et punkt i mønsteret på det krøllede sengetæppe, uden at hun så noget som helst konkret. Tårerne løb stadig i en lind strøm ned over begge hendes kinder, som om kilden til dem lige i øjeblikket var aldeles uudtømmelig. Hun havde stadig en følelse af at svæve ved siden af sig selv og i en mere rationel og klarttænkende situation, ville hun måske, med sit eget kendskab til den menneskelige psyke, have konkluderet, at det var hjernens helt unikke måde at beskytte sig selv på i en ekstrem situation.
Hun registrerede svagt lydene og bevægelserne bag sig, uden at hun selv flyttede sig den mindste tomme fra hvor hun lå. Ikke før Jakes stemme igen brød den knugende stilhed og hun mærkede hans hånd stryge over sit ben. Hun stivnede tydeligt og kneb igen øjnene hådt i, uden at svare, mens hans ord rungede i hovedet på hende og slet ikke kunne tages alvorligt. Som om det der var sket var en komplet triviel hverdags-ting. Som om han ikke lige for få øjeblikke havde ydmyget hende med vold. Taget hende med magt og nedgjort hele hendes eksistens, som var hun intet andet end en ting han kunne bruge og kassere efter forgodtbefindende.
Hun gav sig da hun hørte ham forlade rummet og lyttede anspændt, mens hans skridt forsvandt ved ad trappen og hun kort efter svagt registrerede andre lyde, som hun antog måtte komme fra køkkenet. Endnu nogle minutter gik, før hun med en halvkvalt jamren hævede sig lidt op og skubbede sig bagud til hun gled ud over kanten på sengen og endte siddende sammenkrøbet på gulvet. Uden at vide hvordan, fik hun kæmpet sig på benene og med tøjet igen nogenlunde på plads, vaklede hun med usikre, stive skridt hen mod den ikke eksisterende dør. Det gjorde ondt for hvert skridt hun tog, igennem hele kroppen. Hendes hovede og kæbe dunkede nådesløst og hendes sind var en stor pærevælling af usammenhængende tanker.
Hun opdagede først at hun stod stille på gangen, da hendes blik faldt gennem den åbne dør til hendes arbejdsværelse, der lå overfor soveværelset og nærmere bestemt på en bestemt ting der lå på skrivebordet. Hun ændrede kurs og gik langsomt ind i rummet, og lukkede sine rystende fingre om skæftet på den forsølvede papirkniv der altid lå på bordet ved siden af den matchende lup på skriveunderlaget. Hun stod et øjeblik og så på den med tomme øjne, før hun lod hånden falde, stadig holdende papirkniven og vendte tilbage til den brede trappe. Lydene fra køkkenet drev tydeligt op til hende nedefra, mens hun lydløst begyndte at bevæge sig ned. Hun var anspændt og følte sig stadig som om hun gik i søvne. Med den ene hånd lukket hårdt omkring gelænderet og den anden omkring papirkniven. Hun stoppede for foden af trappen og med blikket stift rettet mod døren til køkkenet. Hendes fingre knugede så hårdt om papirkniven, at knoerne til sidst blev hvide og fingrene begyndte at prikke. Tusind tanker fór igennem hovedet på hende på meget kort tid, mens hun vidste, at hun aldrig ville kunne gennemføre hvad der havde været tanken med den blanke genstand i hendes hånd.
Da hun fik chancen listede hun uset forbi den åbne dør, efterlod papirkniven på det lille bord under spejlet, lige indenfor hoveddøren og åbnede så uendeligt langsomt og forsigtigt hoveddøren og forlod sin lejlighed uden at lukke døren efter sig eller se sig tilbage. Flygtede hovedkuls ud i nattemørket, uden at ane hvor hun skulle tage hen. Hun var kun sikker på én ting; at hun skulle væk.
|
|