|
Post by Sofia Banes on Oct 17, 2011 11:11:47 GMT
We found love [/size][/font] ●In a hopeless place ●[/center] For at kunne se på Stuart hævede hun overkroppen og støttede på albuerne. Et lille tilfreds smil tegnede sig på læberne da cigaretten blev smidt væk, selvom den kun var halvt røget færdig. ”Jeg har aldrig brudt mig om det”, påpegede hun og trak en anelse på skulderen. ”Jeg ved godt, at jeg ikke kan ændre på dig, og det har jeg heller ikke lyst til, for så er du ikke den Stuart jeg forelskede mig i...” Idét han krøb op i sengen rykkede hun sig lidt så der var plads til ham. Der var umuligt at skjule et lille smil mod hans mindre protest, der var typisk Stuart. ”... Men hvis jeg kan forhindre dig i at kysse mig når du lige har røget, behøver jeg ikke associere dine kys med at slikke et askebæger”. Der var en flabede undertone at ane i stemmen, og smilet blev en anelse drillende. Lettere spørgende hævede Sofia øjenbrynet, inden det gik op for hende, at det var fordi han ikke brød sig om tanken om Sofia der havde sex med en anden. Tanken var for hende heller ikke særlig tiltrækkende. Kun med Stuart, som han så elegant påpegede. Med et lille tilfreds suk krøb Sofia helt ind til Stuart, så deres bare overkroppe stødte sammen. Benene lå let bukkede ind mod ham, mens hovedet hvilede lidt over hans hoved. ”Sex er fantastisk”, indrømmede hun med et skævt smil, og sænkede hovedet en anelse så hun kunne se ned på ham. ”Sex med dig er... Vidunderligt”, hviskede hun, uden egentlig at mene ordet var tilstrækkeligt. Totalt undervurderet? Magisk? Sublimt? Idét Stuart lukkede øjnene, lod hun en hånd glide op til hans hår. Fingerspidserne nussede forsigtigt hans hovedbund i små cirkler, og nød følelsen af nærhed. Hun var stadig lettere utilfreds med han havde tøj på, og i et par sekunder overvejede hun at trække det af. Istedet trak hun lidt ned i dynen så hun kunne se på hans overkrop. Pegefingeren på hånden der ikke nussede ham i håret gled forsigtigt ned af hans overkrop, strejfede let hans brystvorter, rundede navlen og fandt vej til en tatoovering. Det var umuligt at holde blikket fra ham, også selvom trætheden var begyndt at mase sig påtrængende på. Munden åbnede sig en smule for at kaste sig ud i en kærlighedserklæring, men istedet nød hun stilheden og lod øjnene glide i. Hånden hvilede afslappet på Stuarts bryst. Hvor hun dog elskede, at hun kunne det!
●●
[/center] [/blockquote] [/justify]
|
|
|
Post by stu on Oct 17, 2011 15:46:30 GMT
Stuart åbnede øjnene og betragtede hende smilende, over hendes lette drillerier og komplimenter. Han strammede grebet om hende, grinede hæst og kærtegnede hendes nøgne bagdel. ”Sex's kvalitet afhænger af hvem man har det med... Jeg kan huske, at jeg i sommerferien før mit sjette år havde sex med en pige fra mit kvarter. Det var simpelthen så dårligt, og det var i et skur, som man kunne se igennem fordi det var så muggent. Der kom den her hund og stak snuden op i røven på hende...”, fortalte han stille hvorefter han grinede højt. ”Hold kæft det var det fedeste jeg har oplevet... Hun var så tosset på mig, da vi stak af, for jeg kunne jo ikke stoppe med at grine af hende... og den der skide hund jagtede os hen over marken, og så sagde jeg til hende, at den højst sandsynlig kom tilbage efter mere”, fortalte Stuart og måtte stoppe på grund af en hæs, insisterende latter der væltede over læberne. ”Seriøst... jeg har aldrig i mit liv set en pige løbe så stærkt efter den kommentar!”, udbrød han mumlende, før han igen flækkede lavmælt af grin.
Efter et kvarter, hvor Stuart havde lagt stille med lukkede øjne, stoppede hans kærtegn af hendes balle. Han sov tungt.
--- Sent næste morgen
Stuart vågnede ikke, fordi en solskinstråle kommanderede ramte ham i øjnene. Heller ikke fordi Sofia vendte sig, eller fordi han frøs. Det var snarere den tydelige genkendelige barnestemme, der skar igennem rummet der fik ham til at reagere.
”Far... hvorfor er Sofia nøgen?”.
|
|
|
Post by Sofia Banes on Oct 17, 2011 17:07:41 GMT
We found love [/size][/font] ●In a hopeless place ●[/center] Sofia lænede hovedet frem og plantede et kys i hans hår som svar til de blide kærtegn på bagdelen. Stillingen de lå i var overvældende behagelig, og den føltes helt rigtigt. Også selvom tingene var gået ufattelig stærkt de sidste par uger, hvor de var gået fra bedste venner til kærester. Hvert et øjeblik med Stuart som hans dame var et lille eventyr i sig selv, altid med en lykkelig slutning. Idét han startede sin fortælling, tegnede en let rynke sig i Sofias pande, og en smule misfornøjet åbnede hun øjnene på klem og skævede ned til ham. Stuart og en eller anden tøs havde haft sex... Tanken var ikke behagelig, også selvom det var mange år siden. Lettere usikkert prøvede hun at skubbe tanken om hun havde været dårlig i sengen eller gjort noget forkert væk. Havde hans andre damer været bedre end hende? Måske fordi de havde prøvet det mange gange end hende? Nå, det var der ikke noget at gøre ved. Så måtte de jo bare gøre det igen og igen og igen, indtil hun var fantastisk! Og den tanke var mere end tilfredsstillende! Tavs lyttede Sofia og blev en smule mere tilfreds, idét hans fortælling skred frem. Det var umuligt at skjule en lille fnisen ved tanken om pigen der rasende skældte en grinende Stuart ud mens de flygtede fra hunden, også selvom hun straks fik medlidenhed med pigen. Men så igen... Hvad lavede hun også med Sofias kæreste? ”Hvor er du streng”, mumlede hun ned i hans hår, uden egentlig at mene det. Det var umuligt at tænke ondt om Stuart på nuværende tidspunkt. Hun nød blot duften af hans hår og følelsen af brystet der hævede og sænkede sig under hendes hånd i hans hæse latter. I den tavshed der langsomt sænkede sig begyndte trætheden at overmane dem begge, og Sofia nåede lige at kysse Stuart blødt på kinden inden hun lukkede øjnene i og sov få minutter efter.
*Sleep* Der var længe siden Sofia havde sovet så tungt. Selvom Stuart snorkede, og selvom hun fik et par albuer i siden i løbet af natten på grund af Stuarts urolige søvn, havde hun sovet tungt og roligt, hvilket måske skyldtes den blotte viden at han lå lige ved siden af, så kun kunne gribe ud og mærke hans tilstedeværelse hvert et øjeblik. I nattens løb var dynen så småt gledet af Sofias krop. Hun lå krøllede sammen i sin sædvanlige fosterstilling med hovedet ind mod Stuarts bryst, så ryggen og bagdelen var blottede. Af selvsamme grund kunne Septembers barnestemme snart høres. Den lød en smule fjern i søvnen, men nok til at registrere den, og da Stuart pludselig bevægede sig ved siden af hende, spærrede hun overrasket øjnene op. De glippede en smule inden hun løftede hovedet og fik øje på September ved foden af deres seng. På brøkdelen af et sekund havde fingrene trukket dynen op så den dækkede hele kroppen, og hun fløj op mod hovedgærdet og udstødte et overrasket, ”Ember!” Lettere panisk skævede hun til Stuart, overbevist om at han måtte forklare sig ud af den.
●●
[/center] [/blockquote] [/justify]
|
|
|
Post by stu on Oct 17, 2011 19:42:33 GMT
Stuart stirrede på sin datter, der med store øjne, stirrede på Sofias bare bryster. Han rømmede sig forlegent, i det han rejste sig fra sengen, og blidt puffede September med ud af soveværelset. ”Sofia... køkkenet inden så længe... gerne iført tøj...”, brummede han og sendte hende et lille, opmuntrende smil før et hæst grin bralrede over hans læber. Gud skulle være nådig ved ham nu. Det var det eneste han bad om.
Stuart trak en stol ud til September, og sendte hende et spagt smil. Hun satte sig besværet på den, før hun kløede sig på næsen, og lagde hænderne på bordet. Han gik over mod køleskabet, velvidende at det var en gestus for at trække tiden ud. Han skænkede hende et glas appelsinjuice hvorefter han satte sig ved hendes side. September betragtede ham skeptisk hvorefter hun modtog glasset, som om det var det rareste i verden. Så smilede hun spagt og kløede sig igen på kinden. ”Skat... eh...”, brummede han stille og så kortvarigt ned i bordpladen. ”Hvad ville du sige til mig, hvis jeg sagde til dig, at jeg havde en kæreste?”, spurgte han stille og betragtede sin datter.
September sad et kort øjeblik og betragtede sin far. Så trak hun på skuldrene og krøb ned fra stolen. Hun gjorde krav på hans opmærksomhed, ved at kravle op på hans skød. Stuart trak hende ind til sig kyssede hendes pande. ”Hvad siger du så?”, spurgte han stille og smilede spagt til hende, før September trak på skuldrene. ”Jeg kan godt lide Sofia, far. I må gerne være kærester”, sagde hun stille og Stuart kyssede hende igen. Så grinede han lavmælt og sukkede tungt mod hendes hår. Hun sad stille. Lod hendes far tage sig den tid han behøvede, før hun grinede lavmælt. ”Skal I så have en baby?”.
|
|
|
Post by Sofia Banes on Oct 18, 2011 9:36:22 GMT
We found love [/size][/font] ●In a hopeless place ●[/center] Sofia sendte Stuart et lettere svidende blik over den kommanderende tone. Muligvis brugte han den på sin datter, men han skulle ikke bruge den på hende, også selvom det var blidt ment. Det måtte hun fortælle ham senere. Idét døren lukkede bag far og datter udstødte Sofia et dybt suk og lænede hovedet tilbage mod sengegærdet. Øjnene gled i og prøvede en smule desperat at fortrænge hændelsen fra de sidste sekunder. September havde set hende nøgen, og nu var deres forhold mere eller mindre afsløret. Hvad ville pigen sige til at skulle dele sin fars opmærksomhed med en ny kvinde, også selvom hun havde kendt denne hele livet? På den anden side kunne September få den mor, hun altid havde manglet. Men ville hun det? Og kunne Sofia overhovedet være en god mor? Hun var kun 21. Alligevel følte hun allerede, at hun var en vigtigt person i Septembers liv. Forvirret over tankestrømmen rynkede hun panden en smule, inden hun svingede dynen til side. En smule smerte skød gennem underlivet og fik hende til at udbryde et lille gisp, og hånden tog sig uvilkårligt til maven. Da var det hun opdagede blod på begge inderlår, og da blikket gled mod det hvide lagen, så hun også hvor blodigt det var blevet. ”Satans”, tænkte Sofia og skar en grimasse. Sindet var splittet mellem et inderligt ønske om at gå et bad, og en trang til at indfinde sig i køkkenet og forklare September hvad der var sket. Sidstnævnte fik førsteprioritet. Med lettere rystende fingre fik Sofia iklædt sig trusser, bh og kjole, og da hun listede ud på toilettet, fik hun, med hjælp fra lidt vand, fjernet det værste blod. Efter at have kastet et blik i spejlet kunne hun konkludere, at der både var en smule makeuprester ned ad kinderne og morgenhår. Det var da altid noget at Stuart kunne elske hende selvom han skulle vågne op til den person hver morgen. Efter en let soignering åbnede hun døren og tog kursen mod køkkenet. Lavmælte stemmer kunne høres. Med ingen intention om at lure, snarere om ikke at bryde ind i en eventuelt vigtig samtale, stillede Sofia sig op ad væggen og lyttede tavs. ”Jeg kan godt lide Sofia, far. I må gerne være kærester”. Uvilkårlig glæde flød gennem Sofias årer, og et smil krøllede frem på læberne. Hun kunne høre en hæs tilfreds latter, der kun kunne tilhøre Stuart. Den næste sætning fra pigen fik Sofias hjerte til at springe et slag over, og hun kunne ikke afholde sig fra at rømme sig forskrækket. Ikke fordi tanken om en baby var forfærdelig, tværtimod, det var bare temmelig hurtigt, når de kun lige var blevet kærester for få uger siden. Med overraskelsen malede i alle træk trådte Sofia frem i døråbningen. Blikket faldt på den grinende September. ”Vil du da gerne have en lillesøster eller lillebror, Ember?”, spurgte Sofia nysgerrigt, da forskrækkelsen langsomt havde fortærret sig. Det var ligeså meget for at se Stuarts reaktion. Ubevidst, selvfølgelig. Stolen, som September før havde siddet på, skrabede let mod køkkengulvet idét Sofia satte sig. Efter en kort stilhed sendte Sofia September et lille smil. ”Jeg kommer nok til at bruge en del tid her hos dig og din far i den kommende tid. Det håber jeg er i orden med dig”, sagde hun lavmælt, og hævede et spørgende øjenbryn mod hende.
●●
[/center] [/blockquote] [/justify]
|
|
|
Post by stu on Oct 19, 2011 8:19:14 GMT
September betragtede Sofia, der mildt fortalte hvordan hun i nærmeste fremtid kom til, at befinde sig meget i huset. Hun nikkede længe efter Sofia var færdig med sin talen, hvorefter hun trak på skuldrene. ”Det er fint nok. Bare I ikke glemmer jeg er her”, sagde hun i et neutralt tonefald. Stuart lagde armene omkring sin datter, og lagde støttende kinden mod hendes hår, før han sendte hende et bredt smil i Sofias retning. Hans datter var bekymret, så meget kunne han regne ud. ”Sebbe... vi glemmer dig ikke... Sofia har været forelsket i mig de sidste mange år, og vi har da lavet alt muligt sammen imens...”, drillede Stuart stille, hvorfor Fellton-familien grinede lavmælt, kærligt til Sofia. Stuart rakte ud efter Sofias hånd, sendte hende et charmerende blik, i tilfælde af hun skulle blive muggen, hvorefter han kyssede hendes håndryg. September smilede bredt imens hun genert betragtede Sofia med nye øjne. ”Har du virkelig det Sofia?”, spurgte hun begejstret, før hun vendte sig på sin fars skød. Stuart kunne ikke lade være med at grine hæst over datterens åbenlyse begejstring. Det fik dog brat en ende, da Sofia bragte børnetemaet op...
Stuart grinede hæst, næsten forlegent, i det hånden landede i nakken. September kom ham i forkøbet, og lod et bredt smil glide om de smalle læber. ”Jeg vil helst have en lillesøster”, reklamerede hun og fugtede læberne med en bred tunge. Hendes små hænder landede på hendes fars brystkasse, i det armene lukkede sig om hans hals. ”Men en lillebror er også fint”, tilføjede kortvarigt, tænksomt, bagefter før hun betragtede Sofia. Stuart kunne umuligt holde et bredt smil tilbage over hendes konstatering. Han måtte et kort øjeblik tage sig selv i, ikke at blinde bedrevidende til Sofia, men da September pludselig spurgte, hvad Sofia helst ville have, var han på nippet til at grine højlydt. Det blev dog til et par hævede bryn i Sofias retning, før han efterlignede Septembers alvorlige men nysgerrig udtryk. ”Ja, Sofia, hvad vil du egentlig helst have? En dreng eller en pige?”. Fire øjne af samme farve stirrede på Sofia, og to ansigter der lignede hinanden utroligt, sad vendt mod hende.
|
|
|
Post by Sofia Banes on Oct 19, 2011 15:25:32 GMT
We found love [/size][/font] ●In a hopeless place ●[/center] Det var nogle lettere nervepirrende minutter indtil September endelig nikkede, og det var tydeligt at se på hende, at hun var bekymret. Et skævt smil trak sig frem på læberne Sofias læber da hun endelig erklærede, det Sofia selv havde tænkt; at det var anderledes at skulle dele sin fars opmærksomhed med én. ”Selvfølgelig glemmer vi dig ikke”, understregede Sofia og lagde tryk på selvfølgelig. Der gik ikke lang tid før Stuart erklærede det samme, men med en lidt anden slutning på sætningen end hun havde troet. Sofia hævede blikket mod Stuart med et løftede øjenbryn, men ude af stand til modstå hans charmerende smil og håndkys, rystede hun lettere vantro på hovedet over hans sladren, også selvom det var til hans datter. Det trak en lille smule i mundvigen, da Sofia igen så alvorligt ned på September. Hun nikkede. ”Ja, det har jeg. Lige siden du var en lille baby, har jeg været forelsket i din far. Jeg var med til at passe dig... Lege med dig, skifte ble, give dig sutteflaske. Kan du huske det?”, spurgte Sofia og rakte hånden frem for at stryge en finger ned af hendes kind. ”Og jeg kommer også til at passe på dig i fremtiden, som var du min egen lille unge”. En glad latter undslap Sofias læber, da det gik op for hende, hvad hun havde sagt. Så kunne hun bare håbe på, at det var hvad September ønskede. Så faldt snakken på babyemnet, men da det efterhånden blev tydeligt at Stuart tog det hele pænt, faldt Sofia også lidt til ro omkring det. Øjenbrynet hævede sig en smule, og tanken om rent faktisk at få en datter med Stuart, fik en varme til at sprede sig i mellemgulvet. Åh, det ville nu slet slet ikke være så forfærdeligt! Heller ikke med en søn. Overrasket over selv at blive spurgt, løftede Sofia blikket mod Stuart. ”En hvilken som helst baby med Stuart ville være fantastisk”, erklærede hun September, selvom blikket var kærligt rettede mod Stuart. Det gled ned til September. ”Men en datter kunne sejt, for så var vi 3 tøser mod Stuart, og så ville vi altid kunne få vores vilje, lige meget hvad”. En let latter trillede over læberne, og glad trak Sofia benene op under sig og nød den hyggelige snak. ”Hvad vil du måske have, Stuart?”, kom det uundgåelige spørgsmål så. Den havde han selv bedt op. Med et morrede smil og et hævede øjenbryn blinkede Sofia kort til sin kæreste.
●●
[/center] [/blockquote] [/justify]
|
|
|
Post by stu on Oct 20, 2011 6:59:25 GMT
September grinede smørret, hvorefter hendes far smilende hævede begge de markerede bryn. ”Selvfølgelig skal vi ikke have piger”, affærdigede Stuart og lo smilende i det han puffede til September. ”Og jeg kommer altid til at være manden i huset.... og selvfølgelig skal vi have drenge... kun drenge...!”, sagde han og knipsede mod Sofia, som var det hendes opgave kun at føde drenge.
De spiste morgenmad sammen. Stuart og en forlegen Sofia gjorde lagnet rent, mens September legede i stuen... Det var en af de dage, hvor Stuart priste sig lykkelig for at være i live. Sofia var hans og tanken var yderst behagelig. Nu kunne han lige pludselig klare hele verden.
Out
|
|