Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 17, 2011 21:36:20 GMT
I couldn't care less .. .. .. .. .. .. .. ..'Cos you make me feel fine... En solstråle sneg sig ind af vinduet over sengen og ramte Eric i ansigtet. Han kneb øjnene mere sammen og rørte svagt på sig, mens søvnen langsomt slap sit greb i ham. Han missede med øjnene et par gange og lukkede dem så igen, uden egentligt at have set noget eller have nogen intentioner om at sove videre. Han forventede halvt om halvt at høre larm på gangen som sædvanlig, når morgenvækningen satte i gang. Den kom dog ikke, og hans stadig halvt sovende hjerne, tillod sig den luksus at give den døsige krop fem minutter ekstra. Han rynkede brynene let, stadig med lukkede øjne, da en fremmed, men behagelig duft sneg sig ind i hans bevidsthed. Det var ikke en der plejede at være der, men den satte gang i en serie svage billeder for hans indre blik. Han strakte sig let og hans ben stødte imod noget han ikke var vant til, mens han på samme tid registrerede, at sengen han lå i, var noget større end hans var vant til. Han stivnede et splitsekund før han huskede hvad det var, eller rettere hvem, der ikke var som det plejede at være, og han slog igen øjnene op. Denne gang blev de oppe og han vendte sig forsigtigt om på den anden side.
Et svagt smil trak op i hans mundvige da hans blik faldt på en stadigt sovende Caroline. Han rynkede brynene let i mens aftenen, og natten, før, vendte tilbage til ham, og kun gjorde smilet endnu bredere. Hans blik hvilede fortsat på kvinden ved siden af ham og han lod blikket glide langsomt over hendes fredfyldte ansigt. Smilet voksede igen lidt, da hans blik faldt på de lettere uglede fletninger, der havde været ganske nydelige aftenen før. I hvert fald for en kort stund. Han skubbede den nederste arm under puden hans hovede hvilede på og løftede så den anden, rakte over og strøg blidt og forsigtigt en undsluppen hårlok væk fra hendes kind, før han igen lod armen hvile mod sin egen side og blot blev liggende og betragtede hende, mens han tænkte og kvalte et gab i opløbet.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 382 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 17, 2011 22:18:40 GMT
Morning is when the wick is lit ( A flame ignited, the day delighted )
Caroline befandt sig stadig i drømmeland, da Eric første gang rykkede svagt på sig ved siden af hende i sengen. Hun var i fuld gang med at hente kaffe til en flok diplomater fra Belgien, men synes hele tiden de forsvandt for hende. Det slog hende også svagt, at det måske var lidt underligt, at diplomaterne til forveksling lignede forvoksede ugler i troldmandskapper. Før hendes sovende jeg kunne opklare mysteriet om hvor de udsendte og velklædte ugler mon var blevet af, registrerede hun dog svagt, at det bølgede en ganske lille smule omkring hende.
Hendes underbevidsthed veg sit tag lidt i hende, som den virkelige verden sneg sig stille og roligt ind på hende. En antydning af noget, der strejfede hendes hud, fik hende til søvnigt at rynke panden, uden at hun dog åbnede øjnene, for at finde ud af hvad der foregik. Hun havde mest af alt lyst til at dreje sig om på den anden side og sove videre, men blev alligevel liggende, da det gik op for hende, at det lette strøg imod hendes hud, måtte have været et andet menneskes fingre. Da først hun var nået til den anerkendelse, gik det hurtigt. Levende billeder af natten før strøg forbi hende, uden at hun rørte sig ud af stedet. Det gik op for hende, at hun ikke havde en trevl på kroppen og at det der havde vækket hende, måtte være Eric. Samtidig betød det, at den anden vægt, der tyngede madrassen lidt ned, var ham og at den distinkte lugt, der krøb ind i hendes næsebor, var resultatet af både hans tilstedeværelse og nattens aktiviteter. Hun hævede sin ene hånd op, for at fange søvn i de stadig lukkede øjne, nogenlunde samtidig med, at hun bemærkede, at hans vejrtrækning var forbløffende stille, for en, som skulle forestille at sove. Endnu en rynke fandt sin vej til hendes pande, imens hun rømmede sig. ”Lad være med at stirre på mig.” kommanderede hun, lige inden hun åbnede øjnene og så direkte på ham. Det trak lidt i hendes ene mundvige og hun formåede ikke at blive ved med at se helt alvorlig ud, selvom det at han lå i hendes seng i sig selv burde være rigeligt foder til både dybe rynker og en snert af panik. Den nåede hende dog først, da det gik op for hende hvor lyst det var. ”Fuck,” udbrød hun, som hun satte sig brat op i sengen. Hun gjorde kort proces af høflige morgenhilsner og almindelig anstændighed og gav pokker i at dynen gled ned, da hun lænede sig hen over ham, for at se hvad klokken var, på det lille ur på sengebordet, som hun hev til sig med den ene hånd. En lavmælt banden forlod hende igen og hun sukkede dybt, før hun stillede det fra sig igen.
Tag: Eric Wolfe - Outfit: Here - Words: 468
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 17, 2011 23:46:07 GMT
I couldn't care less .. .. .. .. .. .. .. ..'Cos you make me feel fine... Eric flyttede lidt på sig, da Caroline løftede den ene hånd uden at åbne øjnene. En rynke i hendes pande fulgte kort efter og fik hans læber til at trække op i et svagt drillende smil, sekundet før hun brød stilheden og derefter åbnede øjnene. Han grinede lydløst og så så uskyldigt på hende som han formåede, hvilket ikke var særligt overbevisende ”Jeg stirrede ikke...” han løftede hånden og lagde den et øjeblik for munden mens han kvalte endnu et gab og så fortsatte ”...jeg betragtede og kunne lide hvad jeg så.” han smilede skævt under et drillende hævet øjenbryn.
Han slog dog ikke sit blik ned, men åbnede i stedet munden efter et par lange sekunder for at sige noget mere. Han nåede aldrig så langt, før Caroline med et sæt satte sig op og han endte med at se uforstående på hende, mens smilet blev erstattet af rynkede bryn. Han løftede sig lidt op på albuen og skulle til at spørge ind til baggrunden for hendes udbrudt, men blev igen afbrudt, da hun resolut lænede sig ind over ham og greb vækkeuret på natbordet. Han udstødte et overrasket udbrud og lod sig uden at tænke over det vende om på ryggen, mens han med begge hænder i madrassen løftede hovedet og overkroppen lidt op over den.
Han lagde hovedet lidt på skrå og så spørgende på hende, stadig med en svag trækning i den ene mundvig ”Det er lørdag...bare hvis du havde glemt det...” hans blik flyttede sig og gled op over hendes skulder og derfra ned over hendes ryg og videre endnu indtil han nåede kanten af dynen der startede midt på hendes lår. Et skævt smil viste sig på hans ansigt, mens han igen lod blikket vende tilbage til hendes ansigt, og modstod fristelsen til at lade sin ene hånd tage samme vandring, som hans blik lige havde gjort. Han rynkede panden et kort øjeblik og så alvorligt spørgende på hende ”Skulle du nå noget?” han skubbede sig lidt mere op at sidde, og blev gradvist ret bevidst om hvordan hun lå og i hvilken tilstand, et faktum det var svært at abstrahere fra, både med blik og tanker.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 423 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 18, 2011 21:56:39 GMT
Morning is when the wick is lit ( A flame ignited, the day delighted )
Caroline hævede et enkelt øjenbryn og så både tvivlende og søvndrukkent på Eric. Da han gabte, løftede hun også selv hånden, som det smittede og hendes egne læber skiltes med en lav lyd. Hun lukkede øjnene, før hun blinkede den efterfølgende fugt ud af dem og rykkede en anelse på sig under dynen. Den kommentar, der fulgte hans første benægtelse, fik hende til at smile skævt, men hendes blik, da hun mødte hans igen, var let irettesættende. ”Det kan være lige meget hvordan du vender og drejer det,” kommenterede hun. Inden hun nåede videre i sin tankebane eller gav ham en grund til hvorfor hun ikke brød sig om at blive overvåget imens hun sov, gik det op for hende hvor lyst det egentlig var og det faktum, at det ikke var hendes alarm, som vækkede hende, begyndte at gå op for hende, som et mindre kønt bandeord forlod hendes mund.
Hun overvejede ikke konsekvenserne eller den levende forhindring på sin vej til vækkeuret, men strakte sig blot for at kunne lukke fingrene om det og fyrede flere uskønne gloser af, da hun så hvad viserne stod på. Først da Eric afbrød hende, drejede hun hovedet imod ham. Alarmen landede igen på bordet, som hendes blik fandt ham, imens hans gled ned af hendes nøgne krop. Hun rynkede panden en anelse, imens det trak lidt i hendes mundvige, og bed en kommentar om hvor hendes øjne var henne i sig, da hans ord og deres betydning sank ind. ”Det ved jeg,” svarede hun, lettere distraheret fra hvad det egentlig lige var, der havde fået hende til at fyre bandeordene af. Hun rømmede sig lavmælt og lagde hovedet lidt på skrå, uden at flytte sig ud af stedet. ”Breve,” begyndte hun, før et svagt smil veg lidt igen, som hun prøvede på at komme i tanke om hvorfor de breve var så vigtige. ”Jeg skal have kigget bunker igennem for at finde ud af hvad, der skal sendes videre og hvad der kan vente,” bemærkede hun, lige så meget for Eric som for sig selv. Hun så tavst på ham i et øjeblik, lod sit blik vandre langsomt ned af hans bare overkrop og fugtede fraværende læberne, imens visse billeder fra natten pressede sig på igen og gjorde hende tør i munden. Da hun endelig fik løsrevet sig, fra sit søvnige hoveds totale sidespring, rømmede hun sig atter engang, før hun satte hænderne i madrassen, for at kunne skubbe sig fri af ham og komme tilbage til den del af sengen, hvor hendes bh angiveligt lå og flød et eller andet sted.
Tag: Eric Wolfe - Outfit: Here - Words: 430
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 19, 2011 1:16:23 GMT
I couldn't care less .. .. .. .. .. .. .. ..'Cos you make me feel fine... Eric trak på skuldrene, så godt det nu lod sig gørende i liggende tilstand, og med et stadigt skævt smil om læberne. Han så på ingen måde ud til at angre sin udtalelse, på trods af det irettesættende glimt i hendes brune øjne ”Jeg fastholder min påstand...” han åbnede munden for at fortsætte i den drillende, ugenerte tone han var begyndt, men nåede aldrig så langt, før Caroline satte sig brat op og øjeblikket efter lå halvt ind over ham i sit ganske nydelige fødselsdagskostume.
Han sad et øjeblik med håndfladerne i madrassen og overkroppen hævet op mod hende, mens hun greb vækkeuret på natbordet og lukkede flere gloser ud, som var enhver træningssergent værdig. Han lod sig synke lidt ned igen for at hvile på underarmene, uden at lægge sig helt ned igen, mens han så underholdt på hende, med begge øjenbryn hævet. Han gjorde intet forsøg på at skjule at han havde betragtet hende, men lagde i stedet hovedet lidt på skrå, mens han tavst lyttede til hendes grund til at mene alarmen skulle have vækket hende. Han drejede hovedet og så selv på det lille ur, og konstaterede lidt for sig selv, at han på normale dage også selv forlængst ville have været oppe og have overstået både bad, morgenmad og løbetur før pligterne kaldte.
Han drejede hovedet tilbage mod hende igen, klar med et lettere intetsigende svar, men stoppede med let adskilte læber, da han opdagede, at hendes blik ikke var på hans ansigt mere. Han hævede et øjenbryn uden at tænke over det, og et smil trak igen op i hans ene mundvig, mens han lod sit blik hvile på hendes ansigt, indtil hun rømmede sig og satte hænderne i madrassen. Han overvejede et splitsekund, før han spændte i mavemusklerne og holdt sig oppe kun ved deres hjælp. Hans arme greb hurtigt fat omkring hende, og trak hende med sig, da han lod sin synke helt ned at ligge igen ”Ikke så hurtigt...” han så tænksomt op på hende og lod to fingre stryge langsomt fra hendes lænd, op langs rygsøjlen mod nakken ”Nøjagtigt hvor meget haster de breve?” hans fingre nåede hendes nakke, strøg gennem hendes nakkehår og tog så turen tilbage igen ”Eller måske nærmere, hvor længe kan du lade dem vente og stadig have god samvittighed?” hans hånd faldt til hvile på hendes lænd, mens han så afventende op på hende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 468 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 19, 2011 21:12:48 GMT
Morning is when the wick is lit ( A flame ignited, the day delighted )
Caroline havde alle intentioner om at løsrive sig selv fra sine flakkende tanker, ligesom hun netop havde løsrevet sit blik fra Eric. Hun havde dog nærmest endnu mindre held med præcis det projekt, end hun havde med at skubbe sig fri af ham. Da hans arme lukkede sig omkring hende og trak hende med sig ned, røg begge hendes øjenbryn lidt op, men intet udbrud forlod hende og hun gjorde ikke skyggen af et forsøg på alligevel at få revet sig væk fra situationen. Hun drejede i stedet blot hovedet imod ham, imens hendes ene hånd faldt til hans brystkasse og spildte ikke tid med at foregive et spørgende ansigtsudtryk.
Et skævt smil trak derimod op i hendes mundvige, selvom munterheden bag var begrænset. Hun åbnede munden halvt for at komme med en kvik bemærkning, men lod i stedet sit hoved falde med et lydløst suk, så hendes hage nu hvilede imod hans overkrop. Hendes blik var ufokuseret, imens hans fingre sendte behagelige ilinger ud i kroppen på hende og gjorde det utrolig svært at stresse videre over de nævnte breve, som hun virkelig burde være gået i gang med at sortere for flere timer siden. Da et enkelt spørgsmål faldt, rynkede hun panden en anelse igen og så på ham. Hun tyggede stadig lidt på det, som et nyt i stedet erstattede det. Ordlyden denne gang fik hende til at fnyse lavmælt og hun hævede et enkelt øjenbryn. ”Sådan cirka til for to timer siden,” svarede hun, lettere ironisk, men noget mindre bekymret end dele af hendes bevidsthed mente hun burde være. Hendes fingre gav sig til at tegne ufuldstændige mønstre på hans brystkasse, imens hun fulgte deres bevægelser med øjnene og lod sin krops reaktion, på hans fingres fortsatte rejse, diktere, at hun godt kunne blive liggende bare et lille bitte øjeblik endnu. Den dårlige samvittighed, som han spurgte til, hang dog stadig lidt over hovedet på hende. ”Jeg havde egentlig lovet mig selv at grovsortere i går aftes, men det blev ligesom ikke til noget,” bemærkede hun, før hun flyttede blikket tilbage til Eric og smilede antydningsvis. Hun havde ikke lyst til at uddybe hvad hun havde planlagt eller fortælle ham, at hun havde en hel lang tjekliste over sorteringsprocessen. Ikke så meget fordi hun ikke synes det var interessant, men fordi det måske virkede en anelse neurotisk, præcis ligesom informationen om at det ville drive hende selv til vanvid resten af dagen, at hun ikke var startet klokken 8 med arbejdet som hun havde tænkt sig. Lige nu kæmpede hun i stedet en brav kamp for at lade være med at tænke på arbejdet derude, godt hjulpet på vej af den behageligt distraherende duft, der sneg sig ind i hendes næsebor, og den berusende følelse af hud imod hud.
Tag: Eric Wolfe - Outfit: Here - Words: 465
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 20, 2011 0:05:54 GMT
...I couldn't care less .. .. .. .. .. .. .. ..'Cos you make me feel fine... Erics smil blev bredere og blottede igen hans tænder et øjeblik da hun ikke strittede imod hans greb, men i stedet blot fulgte med, da han lagde sig tilbage igen. En del af hans bevidsthed barslede med tanken, at han egentligt ikke havde synderligt meget lyst til at forlade hverken den varme seng han lå i, eller selskabet han havde i den. Et ganske kort sekund ramte et stik af semi-dårlig samvittighed ham, over at hans forældre sikkert snart ville opdage han ikke var kommet tilbage som ventet, hvis ikke de allerede havde opdaget det. Han sendte mobiltelefonen i sin taske en kort tanke, men vidste det var nyttesløst indtil han forlod Diagonalstræde.
I stedet blev han hurtigt afledt, da Caroline hovedet falde og tilsidst lå med hagen hvilende mod hans brystkasse, mens hans fingre strøgt blidt op over hendes ryg. Han smilede svagt, mens han igen lagde den anden hånd under hovedet, så han stadig kunne se på hendes ansigt. Det føltes rart blot at ligge på den måde og ikke skulle noget og han tog sig i at tænke på, hvor længe det var siden han sidst havde ligget sådan med nogen. Den ene tanke affødte flere som han ikke var villig til at tage stilling til i øjeblikket og hendes lille fnys kom som en kærkommen afledning. Han hævede et øjenbryn som svar på hendes og smilede så skævt over hendes svar ”Den var værre...” han blev ved at smile svagt, mens hendes fingre på hans brystkasse fik ham til at lukke øjnene et øjeblik. Hans hånd strøg på egen akkord op over hendes ryg igen, fulgte den svage kurve ned over hendes lænd og fortsatte op til hendes nakke igen, hvor han lod den ligge og dovent nussede hendes nakkehår igen.
Han åbnede øjnene og så på hende igen da hun fortsatte og nikkede let, så godt som det nu engang lod sig gøre som han lå. Han kunne ikke holde et drenget smil tilbage over den slet skjulte hentydning i hendes ord og hans blik fik et drillende glimt, mens han lod hånden finde den ene af hendes uglede fletninger. Han lod den glide mellem fingrene et øjeblik, før han brugte enden af den til at stryge hende over halsen ”Det kender jeg ikke noget som helst til...” han strøg fletningens ende over hendes hals igen, før hans fingre lukkede sig om elastikken der holdt fletningen sammen og trak lidt, så den endte med at glide af. Hans blik var fokuseret på fletningen frem for hendes ansigt, mens han med langsomme bevægelser løsnede det sammenflettede hår indtil det igen hang ned omkring hendes ansigt. Han smilede tilfredst og lod fingrene glide igennem det nu løsnede hår og nød den bløde fornemmelse mellem sine fingre ”Det klæder dig stadig...” han mødte hendes blik igen, mens han strøg det løse hår om bag hendes øre og så lagde hånden tilbage på hendes ryg ”Det brune...” han smilede svagt og trak så den anden hånd ud fra under sit eget hovede og trak elastikken af hendes anden fletning og løsnede også den.
Han fik en svag rynke mellem brynene, mens han gentog sine bevægelser fra før og strøg håret om bag hendes andet øre. Det føltes, trygt, at ligge og bare, ligge, med hende og tankerne pressede sig igen på mens han endte med hånden hvilende på hendes skulder. Hans blik hvilede igen på hendes ansigt, og han havde følelsen af han burde sige noget, men vidste pludselig ikke helt hvad. I stedet løftede han to fingre, uden at fjerne hånden fra hendes skulder og strøg dem over hendes kind med endnu et lille smil.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 683 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 20, 2011 10:21:20 GMT
Morning is when the wick is lit ( A flame ignited, the day delighted )
Caroline brummede bekræftende. Den var bestemt værre, men hun mærkede alligevel antydningen af et smil sitre i sine mundvige, imens hun fraværende fulgte sine egne fingre, der tegnede en cirkel på hans hud. Det var hundrede år og en eftermiddag siden, at hun sidst havde ligget med hovedet på en varm brystkasse i en lidt for sen morgenstund og det var let at lade sine tanker vandre tilbage, imens Erics hånd gled over hendes hud. Også hendes øjne faldt i et kort øjeblik i. Hun mindedes flygtigt de ligegyldige bekendtskaber hun havde haft sig, før hendes tanker nåede helt tilbage til teenageårene og hun med usædvanlig melankoli igen engang måtte sande, at selv hendes stressede teenage-jeg havde været bedre til at finde kærligheden, end hun var nu, midt i papirer, kaffe og stålsatte fremtidsdrømme. Hun skubbede det tunge emne væk fra sig og lod sit fokus falde på arbejdet i et kort øjeblik i stedet. Hendes blik fandt fingrene, der stadig tegnede mønstre på hans overkrop og hun lod sin dårlige samvittighed komme til udtryk i en enkelt bemærkning om hendes planer for gårsdagen. Følelsen af hendes egne hårspidser imod halsen, plantede en flygtig rynke i hendes pande, men hun blev liggende afslappet hen over ham og lod blot sin anden arm, der ellers havde været plantet på madrassen finde ind under sin egen hage og løfte hovedet op.
Erics svar, tvang endnu et lavmælt fnys fra hende, som hun så på ham igen med begge øjenbryn hævet og en tvivlsom mine. ”Så må det have været din mystiske tvilling eller en forskruet person på polyjuice-eliksir,” bemærkede hun, både tørt og ironisk. Hun skævede lidt til side, imens han hev elastikken ud af håret på hende, men kommenterede ikke handlingen med ord, som han stille og roligt løsnede den rodede fletning. Hendes vejrtrækning var langsom og afslappet, selvom brevene stadig lå i hendes bevidsthed og en lille, skinger stemme blev ved med at sige til hende, at hun skulle løsrive sig og se at komme i omdrejninger. Den blev pænt ignoreret og overdøvet af naturlige impulser, som i stedet bød hende at blive lige hvor hun var. De vandt kun mere indpas, da Erics fingre gled igennem hendes hår og hun fandt hans blik igen, imens et lille smil trak op i hendes læber. ”Tak,” svarede hun kortfattet, som smilet nåede hendes øjne.
Den lidt underlige tavshed, der bredte sig, da Erics hånd var landet på hendes skulder, placerede en svag rynke i hendes pande, men lige som ham, anede hun virkelig ikke hvad hun skulle sige. Hun rømmede sig lavmælt og så ham i øjnene, som hans fingre strøg hen over hendes kind. I stedet for at finde ord, til at bryde stilheden, pressede hun let ned imod ham med armen under hendes hage og hævede sig op, før hun lænede sig en anelse frem og plantede et prøvende kys på hans læber.
Tag: Eric Wolfe - Outfit: Here - Words: 486
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 20, 2011 12:51:04 GMT
I couldn't care less .. .. .. .. .. .. .. ..'Cos you make me feel fine... Eric lå roligt med et afslappet smil permanent på læberne og nød den blide følelse af Carolines fingre der gled i små udefinerbare mønstre på hans overkrop. Der var en verden til forskel på den nuværende situation og den måde hans dag sædvanligvis startede på, men han havde ikke skyggen af klager. Nærmere tværtimod føltes det mere og mere som et velkomment afbræk i en hverdag han ellers var ganske glimrende tilfreds med. Han åbnede øjnene igen da hun talte og mødte kort hendes blik, før hans hånd fandt hendes ene fletning og brugte den til at stryge den fine hud på hendes hals.
Både hans hånd og fletningeendens vandring over hendes hud stoppede da hun fnøs og talte igen. Hans øjenbryn røg i vejret og sekundet efter boblede en kort, munter latter op gennem hans hals og ud over hans læber. Han vippede håret han havde fat i lidt, og kildede hendes øre kort ”Garanteret...jeg aner aldrig hvor jeg har hverken den tvilling eller ham der går rundt og udgiver sig for at være mig.” hans blik spillede drilsk imod hende, før hans opmærksomhed gled videre til fletningen der blev løsnet. Han smilede mildt ved hendes svar og reaktion på det der nok måtte kategoriseres som en kompliment og mødte igen hendes blik da den anden fletning var løsnet. Han så uudngrundeligt på hende uden at holde op med at smile og uden at finde mere at sige, mens tavsheden faldt mellem dem igen.
Stilheden var dog anderledes end aftenen før. En dvask, doven og afslappet tilfredshed, hvor aftenen, og natten, før stadig lurede i periforien af hans bevidsthed og sendte behagelige billeder og følelser over hans nethinde og gennem hans krop. Han mødte søgende hendes blik da hun rømmede sig. Begge hans hænder lå stille og han tog sig i at holde vejret et par sekunder, da hun hævede sig lidt op og lænede sig frem mod hans ansigt. Han smilede tilfredst sekundet før hendes læber ramte hans, lukkede så øjnene og gengældte dvælende hendes prøvende kys og kunne ikke lade været kort at forundres over kontrasten fra de mange kys der havde været aftenen før.
Hans hånd på hendes skulder gled om og lagde sig bag hendes nakke, mens han brød væk et sekund og straks efter pressede svagt mod hendes nakke og lod sine læber finde hendes med det samme igen. Mens hendes duft igen fyldte hans næsebor, tog han sig i at overveje, hvorfor det nøjagtigt var, at de havde haft så svært ved at komme ud af det sammen da de var yngre. Tanken blev hængende, uden at det formindskede intensiteten i hans handlinger i den nuværende situation og tankerne var mere undrende, end tvivlende, mens han lod sig glide tilbage i en pøl af behagelige illinger skabt af hendes nærhed.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 533 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 20, 2011 15:28:30 GMT
Morning is when the wick is lit ( A flame ignited, the day delighted )
Caroline hævede et enkelt sigende øjenbryn og smilede lidt, som Eric grinede af hendes tørre bemærkning. Dernæst rynkede hun dog utilfredst på næsen, skar ansigt og slog per refleks lidt ud efter hans arm, da han brugte hendes egen fletning til at kilde hende i øret. Hun kneb øjnene lidt sammen, som hun så på ham, men kom så alligevel til at smile skævt, halvvejs imod sin egen vilje. ”... Men alligevel lykkedes det dig at ende samme sted, som vedkommende faldt i søvn. Det er ret imponerende,” bemærkede hun drillende, inden hans lette træk i fletningen tiltrak sig hendes opmærksomhed.
Det var nemt at overdøve den dårlige samvittighed og flytte sig det lille stykke, for at trykke sine læber prøvende imod hans. Da først hun var der, røg tankerne om arbejdet godt i baggrunden, erstattet af en behagelig kriblen i maven, over det første, blide kys. Hun lod sig villigt trække direkte med i det næste efterfølgende, før hun fik placeret først den ene hånd og siden den modsatte albue, på hver sin side af hans hoved, uden rigtig at bryde kontakten med ham, før luft var påkrævet. Selv da trak hun kun hovedet en anelse tilbage, før hun atter fandt hans læber og brummede tilfredst imod ham. Langsomt gled hun tilbage i en behagelig verden af varm hud imod hud, som hendes overkrop igen hvilede imod hans og den hånd, der ikke hvilede mod madrassen, strøg et par fingre igennem korte hårtotter og tilbage igen. Da hun atter engang brød fri, trak hun hovedet en anelse længere væk og åbnede øjnene, for at se ned på Eric. Hun fugtede sine læber igen med en tænksom mine og kneb øjnene en lille smule sammen. ”Det her er virkelig lidt af en glidebane,” kommenterede hun lavmælt og spekulativt, uden at flytte sig ud af stedet. Hun rynkede panden en anelse, men sagde ikke mere.
Tag: Eric Wolfe - Outfit: Here - Words: 316
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 20, 2011 17:18:10 GMT
I couldn't care less .. .. .. .. .. .. .. ..'Cos you make me feel fine... Eric smilede flabet da Caroline slog ud efter hans arm, hvilket kun fik ham til at gentage den drillende kildren med hendes egen hårtot, før han i stedet trak elastikken fri fra enden af fletningen og så løsnede hendes hår med langsomme, blide bevægelser. Smilet blev bredt igen da hun fortsatte og han mødte kort hendes blik , uden at stoppe sit forehavende med hendes hår, og så drillende på hende med et lille nik ”Mhm... det er sådan en slags ud-af-kroppen-oplevelse hver gang.” han blottede igen tænderne i et lidt bredere smil, før hans læber blev behageligt optaget af andet end at tale.
Han flyttede umærkeligt lidt på sig under hende, mens hun satte henholdsvis hånd og albue i puden hans nakke hvilede imod. Han smilede ind mod hendes læber med lukkede øjne da han mærkede hendes nu løse hår stryge over sit ansigt og krummede selv fingrene let i hendes nakke, før luft blev en nødvendighed. Han nåede lige at få fyldt lungerne igen, før hun insisterende genoptog forehavendet og han mærkede den behagelige kriblen i kroppen indfinde sig langsomt, men støt, endnu en gang.
Uden at tænke videre over det, pressede han med hånden på hendes ryg og løftede samtidigt hovedet op mod hende, så der blev nogle millimeters luft mellem hans nakke og puden, nogenlunde samtidigt med at hendes slanke fingre strøg igennem hans korte hår. Han brummede svagt utilfreds da hun brød væk igen og åbnede øjnene for at se spørgende op på hende. Hendes tænksomme mine smittede og han ville et øjeblik sværge på han vidste hvad der foregik i hovedet på hende. Han blev delvist bekræftet af hendes ord, men kunne alligevel ikke lade være at hæve et øjenbryn og smile drillende, da ordene i hans hovede skabte to vidt forskellige meninger ”Ikke helt endnu, men det kunne blive det?” sa tav han igen og en hvis alvor indfandt sig på hans ansigt, mens han endnu engang rakte op med den ene hånd og strøg håret væk fra hendes ansigt med et lille lydløst suk ”Jeg ved det, men jeg har lyst til at se hvor den ender.” han så nu helt alvorligt på hende, uden at sige mere, før han lagde hånden mod hendes kind og strøg sin tommelfinger flygtigt over hendes læber. Et lille smil dukkede op igen, mens hans blik var faldet til hendes læber. Han løftede det igen til hendes øjne og smilede igen ”Du er urimeligt svær at holde fingrene fra lige i øjeblikket kan jeg betro dig.” han lod hånden falde igen, og finde om til den anden på hendes ryg.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 508 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 20, 2011 22:27:10 GMT
Morning is when the wick is lit ( A flame ignited, the day delighted )
Caroline skulede i det korteste øjeblik til Eric, men formåede ikke at holde det skæve smil væk fra sine læber længe nok til at virke reelt irriteret over den ubehagelige følelse af kildrende hårstrå i sit øre. Hun hævede et øjenbryn over hans konklusion på deres fælles drillerier, men svarede ikke, som hun i stedet lænede sig frem imod ham og brugte sin energi på noget andet og mere presserende.
Da hun endelig brød fri for mere end blot et kort sekund, var hun dybt bevidst om præcis hvor påvirket af situationen hun var og om hvor let der ville være bare at følge den vej hendes instinkter ledte hende af, præcis som hun havde gjort natten før. Hun bremsede dog denne gang op, standsede sig selv og overvejede om det nu også var smart at fortsætte og atter engang lade sig føre helt derud, når hun egentlig burde følge sine fastlagte planer, frem for senere at bande over, at hun ikke havde gjort det. Hendes vejrtrækning var rolig og kontrolleret, men hendes pupiller let udvidede, lige da hun åbnede øjnene og så ned på Eric. Hun reagerede ikke på hans drillende mine, men rynkede blot panden en anelse mere, som hun fugtede sine læber igen.
Hans fingre, der strøg hendes hår bagud og den mere alvorlige konklusion, der kom fra ham bagefter, fik det til at trække svagt i hendes mundvige, uden at hun egentlig smilede. I stedet nikkede hun antydningsvist. ”Ja,” sagde hun lavmælt og eftertænksomt. ”Det samme har jeg, men...” Hun tog en dyb indånding, uden at gøre sin sætning færdig, inden hans hånd lagde sig imod hendes kind og hans tommel strøg distraherende hen over hendes læber. Hendes eget blik faldt, næsten synkront med Erics, til hans læber. Da de trak op i et smil, fandt hun i stedet hans lyse øjne og besvarede smilet vagt. Bemærkningen, der fulgte, fik hende dog til at trække kraftigere op i hendes mundvige, inden hun hævede et enkelt øjenbryn. ”Mmmh,” brummede hun bekræftende. ”Modsat dig, som jo simpelthen bare...” Hun sukkede lavmælt og himlede en anelse med øjnene af både sig selv og sin mangel på fornuftige ord. ”Fuck det,” sagde hun, opgivende, stadig med skyggen af smilet i sit ansigt. Uden yderligere spekulationer til eller fra og med den ene og alene rationalisering, at hun vel næppe kunne komme ud på dybere vand, end hun allerede havde bragt sig selv, lænede hun sig det korte stykke frem og fandt hans læber igen, mere krævende end før. Hendes albue forlod madrassen for at stryge det lange hår ud til den ene side, før hun fandt hans nakke med sine fingre og krummede dem let sammen omkring den.
Tag: Eric Wolfe - Outfit: Here - Words: 446
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 21, 2011 0:22:53 GMT
I couldn't care less .. .. .. .. .. .. .. ..'Cos you make me feel fine... Eric vendte sig ubevidst en smule om på siden for at kunne få bedre fat omkring Caroline, uden at deres læber skiltes. Han overgav sig hurtigt til den spirende lyst og de behageligt varme fornemmelser, af både hendes læber, hænder og hud mod hans. Sekundet efter hun brød væk igen, og trak hovedet lidt længere tilbage end før, spændte han musklerne i både mave og hals og strakte sig op efter hende. Så stoppede han da hendes alvor skinnede igennem og lod hovedet synke tilbage mod puden, mens han så tænksomt på hende og hans åndedrag igen fandt sin normale rytme.
Hans blik flakkede kort til hendes læber, da hendes tungespids et øjeblik kom til syne mens hun fugtede dem. Så var det tilbage ved hendes brune øjne, mens han talte og igen strøg hendes hår væk fra hendes ansigt. Hendes ene ord fik ham til at se spørgende på hende, før han smilede svagt igen da hun fortsatte, ligeså tænksomt som før ”Men hvad?” hans blik faldt igen til hendes læber mens hans egen tommel strøg over dem og han skilte sine egne ubevidst og fugtede dem før han så op og fangede hendes hævede øjenbryn. Han hævede et tilsvarende og smilede drillende mens han færdiggjorde hendes sætning ”...ligner noget katten slæbte ind for fjorten dage siden?” han grinede smørret, men lod det vige så snart hun igen bøjede hovedet ned mod ham. Han løftede igen hovedet og mødte hende villigt på halvvejen, mens hans arme lukkede sig fastere om hende.
Så snart hendes hånd lukkede sig om hans nakke, lagde han mere kraft i sine kys og hans ene hånd gled fra hendes ryg ned og lagde sig på hendes bagdel. Han lukkede hånden besidderisk om det bløde kød. Han spændte igen i påkrævede muskler og hævede sig lidt op mod hendes, hvor han slap hendes læber og i stedet lod sine vandre sultent ned over hendes kæbe, til hendes hals for så at vende tilbage til udgangspunktet, mens han utålmodigt trak hende længere op mod sig. Han brød væk et sekund igen, hev en dyb indånding ind og satte sig et øjeblik nok op, til at gemme hovedet ved hendes hals og skulder mens han trak vejret dybt ind ”Urimeligt uimodståelig..” mumlede han med et smørret grin og gav hendes bagdel et drillende klem, mens hans anden hånd forlod hendes ryg og i stedet gled om på hendes overkrop og kort efter også var fyldt. Han brummede tilfredst og kyssede sig vejen tilbage til hendes læber, mens han igen trak insisterende i hende og lænede sig tilbage mod madrassen igen.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 504 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 21, 2011 15:24:13 GMT
Morning is when the wick is lit ( A flame ignited, the day delighted )
Caroline tøvede, som Erics tommel strøg over hendes læber og de skiltes let. Hendes blik gled over hans ansigt, da hun tog en dyb indånding og rynken fandt tilbage til hendes pande. ”Men...” Hun smilede svagt og rystede lidt på hovedet. ”... Men ingenting,” konkluderede hun afslutningsvis, ude af stand til at finde et reelt holdbart argument for at have bremset op, måske nok primært fordi hun egentlig ikke havde lyst til at lade det standse der.
Hun smilede ned til ham og himlede en anelse med øjnene, inden hun bøjede sig frem, uden at kommentere hans forslag til en slutning på hendes sætning. I stedet for ord, gav hun ham sine kys og krummede fingrene sammen omkring korte nakkehår. Da Erics hånd gled ned langs hendes ryg og lukkede sig insisterende omkring hendes bagdel, forlod en lavmælt lyd hende, inden hun trykkede sig mere krævende imod ham, før han brød fri og fandt hendes kæbe og hals med sine læber. Et suk gled fra hende, som hendes mund faldt lidt åben, inden hun mødte hans igen og modsvarede hans utålmodighed ved at løfte benet nærmest hans og svinge det hen over den dyne, der stadig dækkede hans underkrop. Hendes egen dyne lå nu efterladt i den anden side af sengen, men hun udviste ingen blufærdighed, som Eric gemte hovedet ved hendes skulder og hals. De mumlende ord fik hende til at le lydløst og det drillende klem tvang en lav munter lyd fra hende, som hun rykkede på sig, hævede sig lidt op og placerede begge hænder i madrassen under dem. Hans hånd, der lukkede sig omkring hendes bryst, imens hans læber atter fandt tilbage til hende og hun mødte dem villigt og fulgte ham nedad igen.
Tag: Eric Wolfe - Outfit: Here - Words: 290
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 21, 2011 22:12:39 GMT
I couldn't care less .. .. .. .. .. .. .. ..'Cos you make me feel fine... Eric nikkede let en enkelt gang opfordrende, mens hans tommelfinger strøg over hendes læber. Så smilede han bredt og lidt for tilfredst da hun slog alvoren hen igen og han tog mere end villigt imod hende da hun igen bøjede hovedet ned mod hans. Hendes smil sad et øjeblik fast på hans nethinde da han lukkede øjnene og igen gav sig hen i det behagelige sammensurium af følelser og fornemmelser der kom direkte fra Caroline.
Hendes varme hud under hans fingre pustede til ilden fra aftenen før igen og han overgav sig villigt, mens alle andre tanker og den dårlige samvittighed forsvandt langt væk i hans tanker. Han brummede tilfredst og smilede igen smørret, da hun fulgte hans insisterende træk og satte sig overskrævs på ham med dynen imellem dem. Hans hjerne viste ivrigt flere billeder fra en lignende situation for ikke så længe siden og han lod den frie hånd finde samme sted hen som den anden og krummede dem begge fast om hendes baller et kort øjeblik, før han lod den ene finde hendes bryst.
Han nappede med læberne i den følsomme hud på hendes hals, før han trak hovedet tilbage og så hende i øjnene med en blanding af begær og beundring, mens hun satte hænderne i madrassen og hans øjne igen gled i, da hendes læber fandt hans. Han brød stakåndet væk igen da hans nakke ramte puden og rykkede lidt uroligt på sig under dynen og hende, mens han så op på hende med et grin ”Du leder mig i fordærv Abbey...” han lod begge hænder finde hendes bagparti igen og løftede sig op mod hende, for igen at nappe i huden på hendes hals med læberne. Så tog han en dyb indånding, mens han strøg næsen over selvsamme hud og så igen lod sig synke tilbage mod madrassen igen og så bare beundrende op på hende nogle lange øjeblikke. Mens han så på hende, flyttede han lidt på fødderne under dynen og spændte fødderne mod dynen og begyndte bestemt at trække den nedefter, væk fra sig selv og ud under hende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 390 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|