Maskebal - Then the music starts playing

[Simon Lithgow]

Simon svarede ikke på journalistpigens spørgsmål. Han nøjedes med at smile det samme smil, se roligt ned på hende og styre deres vej frem iblandt de andre gæster på dansegulvet. Informationen hun valgte at følge op med fik ham til at hæve begge øjenbryn under masken og han modstod fristelsen til at fnyse af hende.

Hvis hans egen information havde været mere værd end hvad den var, ville han muligvis være blevet irriteret. I stedet konstaterede han for sig selv, at hendes lille leg var harmløs. Og han legede med. “Je savais que.” Han smilede selvtilfredst og styrede dem rundt omkring et par, der aldeles ikke havde styr på deres egne bevægelser. “Et moi aussi.”

Uden yderligere – fordi han allerede havde givet hende mere end en enkelt bid af viden omkring sig selv – nøjedes han med at betragte hende. Han bad ikke om mere, men regnede med at noget dukkede op og så afventende ned i de blå øjne bag masken.

[Allie Hayes]

Allie havde en plan for hvordan hun ville få Simon til at snakke. Alle planer blev dog glemt i det hans næste ord blev sagt i fransk – og ikke det sprog hun havde regnet med. Hans afsløring fik hende til at stoppe op brat midt i dansen, og hun kunne ikke skjule sin store overraskelse, i det de store, blå øjne stirrede på ham ud gennem masken i forbavselse.

”Du kan fransk”, udbrød hun og var i tvivl om hun skulle være imponeret eller irriteret over det. Hun vidste at det udefra måtte se mærkeligt ud at hun stod stille ude på dansegulvet når musikken stadig spillede, men det var ikke noget hun lige nu tænkte yderligere over. ”Det ville jeg ikke have troet om dig.. Du er ikke franskmand, er du?”, spurgte hun en anelse skeptisk. Nok talte han godt fransk, det var dog ikke nok til at hun ville tro på at han var opvokset der. Simon var den første hun havde hørt tale fransk siden hun ankom til England, ud over talen i aften selvfølgelig, hvilket forklarede hendes reaktion. Desuden var det det sidste hun havde forventet af fyren over for sig. Hun sendte ham et kort smil, mens Allie fra før langsomt begyndte at vende tilbage.

[Simon Lithgow]

Simon betragtede pigen foran sig, da hun standsede op og nær var blevet trampet ned af et andet par. Elegant kunne man ikke kalde det og han fnøs denne gang over hendes udbrud, før han prøvede at få hende til at rykke fødderne, i stedet for at stå og få dem begge to til at ligne idioter. “Tydeligvis,” konstaterede han imens, uden tilsyneladende at have succes med sit forehavende.

Det var blevet pinligt på få sekunder og Simon gjorde sig ikke i pinligt. “Dans,” beordrede han dæmpet, men yderst bestemt, samtidig med at han halvvejs løftede hende og tvang hende til at flytte på sig.

Han svarede hende ikke før de var I gang igen. Et lettere anstrengt smil hvilede på hans læber og han så ikke længere nysgerrigt på hende. “Nej, jeg er ikke franskmand,” var alt han sagde i denne omgang. Musikken nærmede sig slutningen på det igangværende nummer og han slap hende, da de sidste toner lød. “Tak for dansen, journalist.”

Med et let buk, drejede han omkring og gik imod baren. Hans vedhæng måtte også være et eller andet sted i nærheden – i færd med at imponere nogen, der var højere i hierakiet end ham selv, med sine fortrin.

O U T

[Allie Hayes]

Alt gik pludselig meget hurtigt. Allies reaktion kom bag på hende, hvilket den tydeligvis også gjorde på Simon. Simons humør virkede dog til at ændre sig drastisk. Om det var på grund af hendes spørgsmål eller det bratte stop havde hun dog svært ved at vurdere. Inden hun fik muligheden for at forsætte beordrede han hende til at danse videre, et simpelt ord, hvis toneleje og handling fik hende til at føle utilpas. Hans pludselig ændring i hans væremåde gjorde hende lidt bekymret, men langt mere irriteret og undrende.

Allie ville sige noget igen, men han havde forladt hende, før hun fik muligheden for at åbne munden. Tilbage stod Allie alene på dansegulvet, og betragtede den lyshårede herre forlade gulvet. Hun blev ved med at stirre på ham i et par sekunder, mens hun prøvede at finde ud af hvad der lige var sket. Hun bed sig i underlæben – frustreret over at han havde fået det sidste ord. Det var ikke sådan hun havde ønsket deres samtale skulle slutte. Det var ikke gået efter hendes plan. Allie blev distraheret fra sine tanker, da hun mærkede en prikke til hende. Hun drejede sig rundt og betragtede en ung, maskeklædt fyr stå foran hende. ”Må jeg få denne dans?” spurgte han afventende. Allie kastede kort et glimt efter Simon der forsvandt længere og længere væk, inden hun vendte sig om mod fyren, og gav ham sin fulde opmærksomhed. Hun blottede sine tænder i et smil. ”Så gerne.”

//OUT//