Maskebal - And I'm wondering..

[Meredith Abbey]

Tag: Mr. High & Mighty - Outfit: Here

Det spøgefulde smil forsvandt ikke helt, men blev ved med at lure svagt i mundvigen. Mary trak let på skuldrene og vippede hovedet lidt på skrå, med et sigende blik. ”Ikke udover det gode formål. Jeg holder fast i min tidligere udtalelse,” svarede hun, lettere provokerende, som dog mest af alt, var karakteristisk for den måde hun talte på. Mere tilføjede hun ikke, før hun halvt gav slip og i nogle øjeblikke, var væk fra ham.

Da hun vendte tilbage til udgangspunktet, lagde hendes hånd sig mod hans skulder igen. Hun svarede på hans spørgsmål, tøvede et øjeblik, og stillede så et lignende, med et afventende blik. Da svaret kom, trak det let op i den ene af de rødmalede mundvige og hun så skeptisk på ham. ”Hvordan?” røg det impulsivt ud af hende. Ikke som sådan hurtigt, nej, egentlig ganske roligt. Hun tænkte bare ikke over det. Hun forsøgte dog heller ikke at trække i land. Tværtimod fandt det drillende ind i hendes blik igen. ”Jeg troede nærmest, at det var obligatorisk at skulle have vedhæng med.” Hun så sigende på ham og tog sig selv i at forestille sig, hvordan han så ud bag masken. "Medmindre det er fordi, du er ramt af spattergroit og gemmer det bag den maske der. Så ville nu være et rart tidspunkt at få det at vide på." De hvide tænder kom let til syne igen, og der var ingen tvivl om at ordene udelukkende var ment i spøg.

[Brandon Wright]

Tag :: Mary Abbey ~ Outfit :: Here

Brandons ene øjenbryn bevægede sig lidt opefter over reaktionen da han svarede på hendes spørgsmål "Hvordan.." gentog han, tydeligt underholdt ved spørgsmålet. Han tog sig i delvist at glemme der var en sal fuld af mennesker omkring dem, ganske charmeret af de spillende grønne øjne der betragtede ham fra bag den gnistrende, sorte maske. Han forblev tavs og lyttede opmærksomt med antydningen af et smil på læberne der kun blev sværere at undertrykke som hun fortsatte.

Begge øjenbryn røg sekundet efter i vejret og hele tandrækken blev et øjeblik synlig da han kom til at le og næsten tabe et trin i dansen. Han fnøs muntert og fik undertrykt yderligere latter, selvom den stadig spillede tydeligt i hans blik mens han fastholdt øjenkontakten med hende "Man ved aldrig hvad der gemmer sig bag maskerne." nøjedes han med at muse med et skælmsk smil og slap hende igen med den ene hånd, for at føre hende ud i endnu en omgang om hende selv mens orkestret rundede nummeret af.

Han slap ikke hendes hånd mens de sidste toner klingede af, men bøjede sig i et let buk og markerede et kys på hendes håndryg i en for længst forældet gestus. Hans blik spillede stadig da han slap hende hånd og rettede sig op for at klappe og hvilede ikke særlig diskret mere på hende, end på musikerne. Han rynkede et kort øjeblik brynene tænksomt, løftede så den ene hånd og tog sin maske af før han vendte sig helt mod hende igen, halvt forventende at blive genkendt. Det ville på ingen måde være første gang "Jeg håber det eliminerer alle mistanker om spattergroit." det trak afslørende i hans mundvige, da han løftede den frie arm opfordrende mod hende mens de andre par begyndte at forlade dansegulvet "Lad mig finde den nærmeste pingvin og sørge for du får den champagne jeg snød dig for tidligere?" selvom hans ord ikke var et reelt spørgsmål, var hans stemme og han blev stående med armen løftet afventende mod hende.

[Meredith Abbey]

Tag: Mr. High & Mighty - Outfit: Here

Mary så underholdt på ham, da han lo, med et hævet øjenbryn bag den sorte maske. Hun lo ikke selv, men smilet på hendes læber, var tydeligt underholdt. Hun havde allerede halvt en kommentar til hans ord, men nåede ikke at komme med den, før han endnu engang slap hende med den ene arm og hun måtte tage en omgang omkring sig selv. Da hun fandt tilbage igen, nåede hun aldrig at sige det, før musikken endte og hendes naturlige reaktion, var at lade armene falde.

Det lykkedes hende dog ikke, da han lettere uventet holdt fast i hendes ene hånd og endnu engang skød et slankt øjenbryn i vejret, over den forældede gestus. Det lettere skeptiske var tilbage i hendes blik, men blev dog opvejet af det antydningsvise smil på hendes læber og hun så lettere uudgrundeligt på ham, da hun fik sin hånd tilbage. Netop fordi hun gjorde det, endte hun selv med at vende blikket mod musikerne. Mary stak pungen under den ene arm og havde dermed begge hænder fri til at klappe.

Hun så først på ham igen, da han talte og fandt til sin overraskelse, at han havde taget masken af. I nogle splitsekunder gik hun fuldkommen i stå, og ikke af den grund, at hun genkendte ham. Der var dog noget, der fik et eller andet i hendes hukommelse til at røre på sig, men koblingen kunne hun ikke i det øjeblik lave. ”Jeg tror du har misforstået konceptet med et maskebal,” kommenterede hun med sin sædvanligt tørre humor. Hun spidsede læberne lidt i en drillende positur, der denne gang ikke afslørede nogen af de hvide tænder.

Hendes blik faldt til armen og instinktivt gik der nogle sekunder hvor hun overvejede, før hun endte med at gå hen og tage imod den i tydelig accept. På vejen sneg hun sig til at sende et diskret blik mod hans nu blottede ansigt. At masken var forsvundet, havde bestemt ikke gjort synet værre, indrømmede hun overfor sig selv. Hun lod blikket glide ud over de mange farverige udklædninger mens de gik, mens hun halvt havde åbnet munden, for at komme med en kommentar. Hun nåede dog ikke til det, før en blanding af orange og lilla fangede hendes opmærksomhed og hendes blik faldt på Joon. Marys læber nåede at trække op i et smil, før hun bemærkede venindes ansigtsudtryk og hun så forvirret på hende, så diskret som muligt. Hvad i alverden det var Juniper prøvede på at signalere til hende, havde hun først ingen idé om og hun kneb uforstående øjnene sammen, med en svag skuldertrækning.

Pludselig gryede forståelsen og uvilkårligt, endte Mary med at tabe underkæben den mindste smule. Det var dog kun få sekunder, før et fnys undslap hende. Hun så ikke længere i retning af veninden, men rettede det i stedet ligefrem for sig. ”Hvornår havde du tænkt dig, at fortælle hvem der rent faktisk ender med at stå med regningen, Mr. Wright?” spurgte hun roligt, uden at se op imod ham. Noget lurede i hendes mundvig, som kunne minde om et skælmsk smil, men som alligevel ikke tydeligt nok, til man helt kunne være sikker. Hun kunne have været pinligt berørt over de ting hun havde sagt tidligere, men det faldt hende ikke rigtigt naturligt. I stedet fortsatte hun bare med at gå, uden at se op imod ham, skønt det sitrede svagt i hendes ene mundvig igen.

[Brandon Wright]

Tag :: Mary Abbey ~ Outfit :: Here

Brandon lod sig ikke mærke med det inspicerende blik der gled over hans ansigt da han først så på hende, befriet for masken og trak let på skuldrene mens han løftede armen opfordrende mod hende "Måske, men koncepter er vel i sidste ende kun retningslinier, ikke gældende regler." han så sigende på hende og trak armen lidt tættere ind til kroppen da hun tog den og bevægede sig roligt væk fra dansegulvet sammen med hende.

Selvom han spejdede efter den nærmeste tjener med en bakke, var det halve af hans opmærksomhed uværgeligt på den rødhårede kvinde ved siden af ham. Hun var tiltrækkende, mere end tiltrækkende, ingen tvivl om det, men det var mere hendes humoristiske, og meget direkte personlighed der fangede hans interesse end hendes kønne ydre.

Han drejede hovedet mod hende med et spørgende hævet øjenbryn da hun fnøs og fik forklaringen sekunder efter. Impulsivt blottede han tænderne i et bredt smil og nåede ikke at stoppe en mindre latter i at slippe ud. Han så lige frem igen, uden at kunne se særlig brødebetynget ud eller virke som om han var ked af at blive genkendt "Når jeg var sikker på det ikke ville sætte dig i utiltænkt forlegenhed." svarede han roligt mens et skævt smil krusede sig på hans læber igen "Og når jeg havde fundet et passende bevis på ikke at kompensere." tilføjede han i slet skjult drilleri og drejede hovedet for at kaste et kort blik på hende.

[Meredith Abbey]

Tag: Mr. High & Mighty - Outfit: Here

Mary så ikke op mod Brandon, da først ordene var ude. I stedet holdt hun roligt blikket rettet frem foran sig, med et lettere underholdt smil lurende i krogen af sine læber. Det blev tydeligere da han lo en behagelig latter. Hun havde hele tiden været ganske klar over, at han tydeligvis tilhørte et andet socialt lag end hende, men netop hvor meget, havde hun ikke regnet ud. Det ændrede dog ikke ligefrem noget i hendes opfattelse af ham. Mænd var mænd.

En afmålt, næsten medlidende latter gled ud over hendes læber og hun tiltede hovedet på skrå, for at se op på ham igen. "Jeg har ikke for vane at sige ting, der er værd at blive forlegen over," svarede hun roligt og uden tegn på ikke at mene det. Hendes blik var sigende og smilet på hendes læber spøgefuldt, da hun drejede hovedet igen, for at se hvor hun gik. Det voksede kun i styrke over hans efterfølgende ord og hun stoppede op ved en tjener, uden at have svaret.

I samme bevægelse som hun tog et glas champagne fra bakken, drejede hun sig imod ham. Et lettere provokerende smil bag let adskilte læber, var det der dominerende det af hendes ansigt, som var synligt bag masken. "Om du kompenserer, Mr. Wright, er ikke for mig at bestemme. Betragt det nærmere som en... Observation." Der var ikke den fjerneste snert af undskyldning eller forlegenhed i hendes ord. Hendes øjne glimtede skælmsk, mens hun overvejede betragtede ham nogle øjeblikke. Det var alt sammen underholdende, men i stille sind, var hun udmærket klar over, at det ikke var mere end det. En aften uden identitet var ganske underholdende, men mere ville langsomt have mere og hun drejede sig en smule væk. "Tak for dansen." Med de ord gjorde hun helt omkring og bevægede sig med rolige skridt væk fra ballets vært og hævede med det fortryllelsen. Mary Abbey var servitrice på Den Utætte Kedel, kunne lide korte kjoler med dybe udskæringer og intet i balsalen faldt i hendes smag. Måske lige med en enkelt undtagelse, musede hun for sig selv, mens hun tog en tår af champagnen og satte den fra sig på et tomt bord. I et kort øjeblik drejede hun sig og kastede et blik ud over salen. Ikke for mig , gentog hun for sig selv igen, men da hun gjorde omkring og forsvandt, hvilede et smil alligevel over hendes røde læber.

O U T

[Brandon Wright]

Tag :: Mary Abbey ~ Outfit :: Here

Brandon var tæt på at le igen, uden på nogen måde at føle sig ramt eller stødt over hendes konklusion "Der er en første gang for alt." gav han igen mens det tenderende smørrede smil blev ved at lure i hans mundvige "Dette var så bare ikke en af dem." for sig selv var der en smule fortrydelse da han stoppede og hendes hånd forlod hans arm, men han smilede lige roligt mens han fulgte hendes hånd med blikket, uden selv at tage et glas fra bakken.

Han rynkede brynene overvejende som hun fortsatte og lagde hovedet lidt på sned "Jeg kan desværre ikke give dig et upartisk svar i den sammenhæng." han stod stille og så hende i øjnene, stadig lige fanget af det spillende grønne. Han kunne have serveret adskillige ikke særligt diskrete kommentarer for at understrege han fandt hende tiltrækkende, men det var i bund og grund ikke hans stil "Fornøjelsen var min, Miss..?" han nikkede let og så spørgende på hende, men endte stående tilbage uden et navn og med et uudgrundeligt blik der fulgte hende væk derfra. Han blev stående indtil hun forsvandt helt i mængden og vendte sig så selv væk med en munter lyd, tog et glas alligevel og faldt kort efter i snak med en bekendt.