Maskebal - You could move on this moment

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

Det var yderst befriende at være til maskebal for specielt en person i aften, at hun for en gangs skyld kunne undgå de skeptiske blikke gjorde hende ekstatisk af lykke og hun var virkelig glad for at hun havde accepteret at hendes forældre betalte hendes billet. Hun havde virkelig ikke selv råd til det. Kjolen i sig selv havde kostet en del, men mest af alt tid og hun havde siddet igår aftes og lavet de sidste detaljer på den. Hun havde et sted en forhåbning om at hun ville imponere folk med sin udsmykning og på den måde få flere private kunder. At hun ikke havde fortalt sin lærermester at hun pynsede på at starte eget firma tænkte hun dog ikke nærmere over i aften.

Aisling havde danset aftenen væk med adskillige fremmede hun ikke havde nogen ide om hvem var og var egentlig ret udmattet efterhånden, men klokken var trods alt kun ti og hun havde ingen intentioner om at gå hjem.
I stedet søgte hun ud på gangen for at få sig en pause og satte sig på en fri stol, mens hun tog de højhælede sko af og viftede let med benene. Et udmattet suk undslap hendes læber og hun rettede lidt på håret, mens hun betragtede sine omgivelser. Hun overvejede hvad hun skulle stille op nu, om det var flere drinks, mere dans, eller om hun i stedet skulle finde nogen at snakke med og mingle lidt. I stedet lagde hun hovedet tilbage mod væggen og lukkede sine øjne, mens hun tog et øjeblik til at få pusten igen.

[Sean Kincaid]

Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean var langtfra den eneste der havde haft behov for at forlade ballets epicenter for bare et par minutter. Strække benene, hvile ørerne og træde af på naturen. Han havde taget masken af i samme ombæring, med et presserende behov for at få luft til ansigtet også. uanset hvor let en sådan maske var, blev den varm at have på i flere timer ad gangen.

På vej tilbage faldt hans blik på en kvinde i en hvid kjole, der sad på en af de mange stole, der var belejligt opstillet langs væggen. Hun sad med lukkede øjne og efter et øjebliks overvejelse, stoppede han og rømmede sig for at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse "Er der noget galt, Miss?" han så vurderende på hende med en svag rynke i panden. Der var noget bekendt ved hende, men med masken der dækkede det halve af hende ansigt, kunne han ikke sætte hverken tid eller sted på hvor det kunne være han havde mødt hende før.

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

Aisling slikkede sine læber og trak vejret langsomt, mens hun prøvede at samle sine tanker og finde ud af hvad der egentlig var sket de sidste timer. Forskellige personer iført farverige masker og klæder fløj over hendes nethinde, men hun blev pludselig afbrudt i sine tanker da hun hørte en rømme sig og åbnede straks øjnene.
Hun mente at genkende mandens ansigt, men var alligevel så meget i tvivl at hun ikke turde vise det, da hun ikke kunne komme på hans navn. Det var garanteret en kunde fra madam malkins tænkte hun, men det virkede dog samtidig helt forkert, da hun også mente hun havde set ham i ministeriet.

"Nej slet ikke." Svarede hun og smilede forsikrende. "Jeg har bare danset så meget og har brug for en pause, mine fødder har brokket sig den sidste time og jeg har valgt at ignorere dem.. Her kommer straffen så." Forklarede hun og sukkede opgivende. Hun strøg sin kjole et par gange, hvorefter hun rejste sig op, mens hun prøvede at komme i skoene igen. Det var ikke helt nemt med det store skørt, men det lykkedes til sidst. Da hun havde set et par andre klædt i hvidt, blev hun glad for at hun havde valgt at lave et blåt skær på kanten af skørtet, da det var med til at gøre den en anelse mere unik. Det var først nu hun fik et rigtig kig på mandens tøj og da hun kunne genkende stoffet, begyndte det at dæmre og hun kunne huske hvem han var, men sagde dog ikke noget om det endnu i tilfælde af hun var så heldig at han ikke kunne huske hende og hun måske kunne få en chance til.

[Sean Kincaid]

Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean smilede venligt da kvinden svarede ham og nikkede let "En lille pris at betale for en aften som denne måske?" forsøgte han sig og fulgte hende med blikket mens hun rejste sig. Han rakte automatisk den frie hånd lidt frem så hun kunne tage den, skulle hun have brug for støtten mens hun tog sine sko på igen.

Han forblev tavs indtil hun rettede sig op igen og havde ikke travlt med at komme ind i salen igen. Han kunne stadig ikke slippe fornemmelsen af, at have mødt hende før, endnu mindre da hun mødte hans blik "Har vi mødt hinanden før, Miss?" han rynkede brynene og lagde hovedet tænksomt på skrå "Det foresvæver mig at vi har, men jeg må med skam indrømme jeg ikke husker hvor." han så undskyldende på hende, men antydningen af et smil hvilede stadig på hans læber. Det nemmeste ville være at bede hende tage masken af, men det var alligevel for ligefremt til at han mente han kunne tillade sig det.

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

Aisling endte med at låne hans arm et øjeblik mens hun tog sine sko på og løftede øjenbrynene hurtigt da hun endelig havde formået at få dem på. Problemet var bare at nu da hendes fødder havde fået en pause virkede det som om det var endnu hårdere at få dem på igen. Hun overvejede et kort øjeblik at tage sin maske af men det virkede alligevel så dramatisk, selvom det på den anden side var akavet at hun var tildækket og han ikke var. Alligevel følte hun sig besynderlig tryg gemt væk bag den hvide kunstgenstand.

"Altså det kan godt være? Jeg møder mange på mit arbejde og sådan.. Synes også jeg kan huske dig lidt. Øhm altså ikke fordi du ikke er en man husker, jeg har bare så mange kunder og det er svært at huske den ene fra den anden..." Forklarede hun mens hun vippede lidt frem og tilbage på fødderne, mens hun derefter blinkede et par gange med øjnene og tilføjede "Det lød helt forkert." Hun smilede undskyldende og bed sig i læben, mens hun kløede sin ene skulder let. Hun havde egentlig medbragt en matchende frakke, men den hang i garderoben så det efterlod hende med bare skuldre, selvom hun var glad for at hun havde valgt at tage den af da det var virkelig varmt inde i salen. Endnu en gang overvejede hun om masken skulle af, men hvis han nu ikke ville snakke mere med hende når han fandt ud af at hun var en vis persons datter, ville hun blive en smule trist.

[Sean Kincaid]

Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean blev tålmodigt stående mens hun fik skoene på igen og kunne ikke helt skjule et lille glimt af munterhed, over den selvvalgte tortur, den slags sko åbenbart var. Ikke at han selv havde prøvet det, eller havde nogen intentioner om nogensinde at gøre det, men havde en mor og adskillige kusiner han havde set med samme dårligt skjulte ubehag i ansigtet.

Han kommenterede dog ikke på det, men stillede i stedet det spørgsmål der blev ved at melde sig. Hendes undvigende svar var ikke helt hvad han havde regnet med, men gav ham fornemmelsen af, at han havde ramt rigtigt. Han forstod dog ikke hvorfor hun undveg hvis han havde ret og de havde mødtes før og en mindre rynke blev tydelig på hans pande. Han kunne dog ikke lade være at smile igen da hun tydeligt beklemt gik i stå "Så prøv igen." opfordrede han roligt og lod blikket glide indgående over det af hendes ansigt han kunne se. Hendes stemme var også bekendt og noget begyndte at dæmre i hans baghovede mens han lod blikket møde hendes igen.

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

Aisling så nervøst på ham og smilede lidt over hans bemærkning. Der gik dog et mindre øjeblik før hun egentlig reagerede og til sidst løftede hun langsomt sine hænder op til sløjfen der holdt masken fast, hvorefter hun begyndte at binde den op mens hendes blik hvilede et sted på gulvet under hende. Egentlig var hun glad for at få den af, da den sad ret stramt om hendes pande og sikker efterlod et mærke eller to, men det håbede hun han ikke så i den dæmpede belysning.

Det der egentlig kun tog to sekunder føltes som en evighed da hendes nervøsitet blev værre jo længere tid hun baksede med at binde sløjfen op. Hun slap båndene med den ene hånd og fik rykket masken forsigtig af mens hun lukkede øjnene og sænkede sin maske ned til brystet.
Derefter strøg hun en vildfaren tot hår bag ved øret og løftede blikket mod ham, hvorefter hun slikkede sine læber og sagde: "Det var mig der fandt det smukke stykke stof med dragerne, jeg glemmer ikke en der bestiller så bemærkelsesværdig et stof... Undskyld jeg ikke ville ud med det før, var pludselig blevet så glad for min anonymitet." Hun så undskyldende på ham med et mindre smil på læben og trak skuldrene lidt op mod ørene.

[Sean Kincaid]

Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean stod stadig afventende og håbede på at få et navn nu han var helt sikker på, at han ikke havde skudt ved siden af i sin formodning om at have mødt den lyshårede kvinde før. I stedet for et navn begyndte hun at løsne sin maske og han rynkede brynene lidt, da hun samtidigt så ned og gjorde det umuligt for ham at se hendes ansigt tydeligt, før hun løftede hovedet.

Da hun gjorde det, var han dog kun et sekund eller to om at huske hvor han havde mødt hende og et lille smil krusede sig på hans læber mens hun talte igen. Så nikkede han, satte den ene fod et halvt skridt tilbage og udvidede sit nik til et buk "Og jeg skylder Dem tak for at jeg ser anstændig ud en aften som i aften.. Ms. Delaney." han rettede sig op igen og så vurderende på hende, igen med hovedet lidt på sned "Jeg var næsten ved at tro du holdt mig hen med fuldt overlæg." smilet fik de små rynker ved hans øjne til at stå tydeligt frem "Var du på vej ind igen da jeg forstyrrede dig?" han så ned ad gangen mod dørene til salen og så på hende igen, tydeligvis uden selv at have alt for travlt med at komme tilbage.

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

Aisling så forbløffet på ham da han bukkede, hun havde regnet med at han ville gå sin vej og nejede en smule forsinket mens hun vaklede lidt på den ene fod. Hun åbnede munden for at komme med en forklaring, men lukkede den hurtigt igen da han begyndte at tale. En svag rødmen havde bredt sig på hendes kinder og hendes blik vandrede ned mod masken som hun stod og knyttede med hænderne.
Da han spurgte hende om hendes planer så hun dog op igen og lagde hovedet let på skrå, mens hun hævede øjenbrynene en anelse.
”Det havde jeg ikke planlagt – jeg havde brug for en mindre pause og der er ingen der venter på mig derinde.” Svarede hun og lagde hånden med masken om på ryggen, mens hun med den frie hånd kløede sig under øret.
”Og selv tak, er glad for du kan lide det. Guld og sort var et godt valg.” Bemærkede hun mens hendes blik flakkedet et par gange og endte i hans øjne da en underlig ærlighed pludselig faldt over hende. ”Undskyld, jeg er bare så vandt til at folk ikke vil snakke med mig når de ved hvem jeg er, de fleste tror jeg er en eller anden dum tøs fra en psykopatisk familie.” Hun stoppede brat op i fortællingen og så derefter på ham med store øjne. Hun tav derefter og flyttede blikket mod den nærmeste væg, mens hun anspændt bed kæberne sammen - en smule nervøs for om hun havde sagt for meget.

[Sean Kincaid]

Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean rynkede brynene bare en lille smule igen, uden helt at kunne greje den overrumpelse han læste i den yngre kvindes ansigt. De svagt rosa kinder var dog klædelige, omend han ikke forstod grunden til dem. De to gange hans veje tidligere havde krydset hendes, havde hun ikke just virket som typen der rødmede over en simpel kompliment. Han nikkede igen og kastede et hurtigt blik ned ad gangen, før hans blik igen fandt hende "Så jeg er ikke den eneste der kom alene?" han smilede mildt og strøg derefter en hånd ned over den gyldne vest under sin åbne robe "Jeg tror ikke jeg har været så velklædt siden min fasters bryllup." han så op igen med et glimt i øjnene og tilføjede "Da jeg var ti."

Han så overvejende på hende og åbnede munden for at sige mere, blot for at lukke den igen da hun fortsatte. Hans øjenbryn trak sig lidt nedefter igen da hun så væk. Han stod et øjeblik bare og betragtede hende før han tog til orde igen "Miss Delaney.." han gjorde en kort pause og håbede hun ville se op. For sit eget vedkommende var den diskrete munterhed i hans stemme væk, omend skyggen af et smil endnu lurede i hans mundvige "At dømme en person på forhånd for noget en anden har gjort, uanset hvor forkasteligt det måtte være, er ikke det jeg er opdraget til." han tav igen, lidt i syv sind om hvordan han skulle gribe situationen an.

Han kastede igen et overvejende blik ned ad gangen og iførte sig så sin maske igen, bandt snøren bag nakken og rakte en hånd frem mod hende "Giv mig æren af en dans og jeg giver dig muligheden for at modbevise din egen påstand." et smil krusede sig på hans læber og nåede opfordrende hans øjne bag masken "Såfremt dine fødder vil være med til det." tilføjede han og så så afventende på hende.

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

"Nej - bestemt ikke." Hun løftede blikket og sendte ham et kort smil, opmuntret af hans positive attitude. En klingende latter undslap hende da han fortalte om hans fars bryllup og rystede på hovedet, mens hun gemte sit smil bag en lys hånd. Derefter kom hun med hendes lettere snuplende forklaring og så på ham med et årvågent blik, der opfang hver enkelt bevægelse han lavede. En gennemgående lettelse faldt dog over hende da han kom med sit svar og hendes skuldre faldt let ned, mens hun smilede lidt større. Hun vidste dog ikke hvad hun skulle sige og bestemte sig til sidst for at det var en af de situationer hvor ord ikke var nødvendige.

Blondinen betragtede ham indgående mens han tog sin maske på igen og gik selv igang med at binde sin, da han rakte hånden hen mod hende. Hun følte sig let og sprudlende og var i humør til en dans med ham, da hans fordomsfrie sind havde tryllebundet hende.
Hun tog derfor imod hans hånd og gengældte hans smil, mens hun nejede let. "Meget gerne." Meldte hun ud og strøg en hånd over overdelen på sin kjole, hvorefter hun tog et skridt frem mod ham. "I aften kan jeg ikke misse chancen for at danse" Bemærkede hun, mens et smil dannede sig på hendes læber og hendes lyse øjne så ind i hans.

[Sean Kincaid]

Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean tøvede ikke da han rakte den ene hånd frem mod Aisling, efter at have taget sin maske på igen. Han tøvede heller ikke med høfligt at kræve en dans, og samtidigt give hende en åben mulighed for at afslå. Han smilede dog klædeligt da hun accepterede og bøjede hovedet lidt i en lettere forældet høflighedsgestus, der dog passede glimrende til aftenens tema "Man ville også være et skarn om man ikke tog chancen når den bød sig." gav han hende ret og slap hendes hånd, kun for i stedet at byde hende sin arm. Han slog ud med den anden ned ad gangen og førte hende tilbage mod salen så snart hendes hånd hvilede mod hans underarm.

Han stoppede i udkanten af dansegulvet og betragtede de dansende par der allerede var derude. Han trak ikke armen til sig, men blev tålmodigt stående og ventede på den ene dans sluttede og en ny tog sin begyndelse. Mens han betragtede regnbuen af farvestrålende kjoler, masker og rober smilede han, halvt for sig selv og vendte ansigtet mod kvinden ved sin side "Jeg føler mig hensat til Yule-ballene på Hogwarts." smilet blev skævt et øjeblik uden at han tog blikket fra hende "Dog uden maskerne." han så ud over gulvet igen "Jeg kan stadig levende huske Maverick løsne bare en smule op og vove sig ud for en dans."

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

Den unge blondine lagde smilende en hånd på hans arm og nikkede over hans kommentar, hun var helt enig, men det var ikke derfor hun havde sagt ja til en dans - ikke når det kom til ham. Da de stoppede op betragtede hun den livlige dans og skævede diskret hen mod ham. Hun var underligt opmærksom på kropskontakten hvor hendes hånd lå på hans arm og hun følte sig en anelse nervøs over det der skulle ske. Det var ligepludselig ligegyldigt at hun havde klaret de forrige danse fejlfrit, nu var hun bange for at hun ville vrikke om eller lignende. Hun pressede dog læberne sammen og tog en dyb vejrtrækning, mens hun prøvede at lade være med at bekymre sig så meget.

"Åh? Ja.. Maverick er jo en legende når det kommer til dans." Sagde hun efterfulgt af en klingende latter og vendte ansigtet mod ham. "Det er ellers nogle prægtige masker folk har på.. Jeg brugte så lang tid på at finde de rigtige fjer." Bemærkede hun og lagde hovedet let på skrå. "Såeh.. Du arbejder med drager?" Spurgte hun tøvende, mens hun betragtede ham nysgerrigt, hun vidste ikke særlig meget om emnet så hun var lidt på bar bund, men håbede at hun kunne finde på så gode spørgsmål at hun virkede interesseret frem for uvidende.

[Sean Kincaid]

Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean smilede igen. Det kom normalt ikke svært til ham, i hvert fald ikke når han følte sig ligeså glimrende på hjemmebane som han gjorde lige nu. En oppyntet balsal var måske nok ikke hans normale hjemmebane, men at føre sig i en sådan, og i det bedre selskab, havde været en naturlig del af hans opvækst. At han selv delvist hørte til netop det bedre selskab var aldrig noget der var steget ham til hovedet og han så ikke sig selv som sådan.

Han vendte ansigtet mod den yngre kvinde igen da hun lo og nikkede afmålt uden på nogen måde at blive uhøflig "Kun halvt så meget som Professor Bones." kommenterede han tørt, stadig med et glimt i øjnene og så ud over den dansende mængde igen "Jeg tror prægtigt var nøjagtigt meningen med hele aftenen." han rynkede brynene lidt over hendes spørgsmål og var lige ved at besvare det ved at spørge hvor hun vidste det fra. Han var sikker på ikke selv at have fortalt det, men huskede så det ærinde, der havde fået deres veje til at krydses første gang, og nikkede "Korrekt, Miss Delaney." han rømmede sig let, men fortsatte uden egentlig tøven "Jeg har fornøjelsen af at være tilknyttet reservatet på De Ydre Hebrider." han tav og så spørgende på hende for at lure om hun kendte til stedet.

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

"Ja Professor Bones er heller ikke dårlig - jeg var klædt ud som Guinevere et år.." Fortalte hun begejstret og smilede glad til ham. Hun nikkede over hans næste bemærkning og tilføjede et mindre "Mmh."
Hun betragtede ham opmærksomt mens han svarede og bed sig i læben mens hun nikkede tænksomt. "Nåeh.. Hvad er det?" Spurgte hun til sidst, da hun måtte opgive at lade som om hun vidste noget som helst om faget. "Jeg.. Drager er ikke min største styrke. Er de ikke virkelig farlige?" Bemærkede hun og trak undskyldende på skuldrene, mens hun betragtede ham nysgerrigt. En smule ærefrygt havde sneget sig over hende, hun kendte ingen der arbejdede med noget så farligt som ham. Ikke at hun selv havde levet et liv uden farer, men drager var lidt en anden sag og slet ikke det samme som ubehagelige unge mænd. Hun rynkede kort på øjenbrynene og skubbede tankerne væk, mens hun ubevidst tog lidt hårdere fat om hans arm. Hun håbede at de snart kunne komme ud på dansegulvet, så hun kunne fokusere på dansetrinene i stedet for de foruroligende tanker.