Maskebal - from this day forward

[Rodger Pasternack]

TAG - HENRIETTA | OUTFIT - HERE

Stemningen var høj til årets mest eftertragtede fest og folk cirkulerede rundt på dansegulvet, stadig rimelig elegant og uden tegn på den store beruselse. En sortklædt herre iført en matchende maske og blanke sko lod en blondine gå da sangen var færdig og bevægede sig derfor hen mod sin partner igen. Rodger og Hen havde danset de første danse sammen, hvorefter de måtte gå hvert til sit for et øjeblik og danse med diverse kollegaer og venner. Ikke fordi han på nogen måde var interesserede i nogle andre, men det var ikke alle der var så heldige at have en dansepartner og slet ikke damerne.

Rodger bevægede sig hen mod brunetten med et bredt smil og et glimt i øjet, mens hans blik gled op og ned ad hende et par gange. "Tænk at jeg nogensinde fik dig lokket med, men når sagen nu er så god - er det jo svært at sige nej" Bemærkede han og tog to glas champagne fra en bakke og rakte det ene til hende. Han havde selv givet lidt flere penge, da han havde en masse og det jo var kærestens arbejdsplads det gik til.
"Hvordan var overlægen så at danse med? Trådte han dig over fødderne - jeg tror min målmand var lige ved at besvime over min perfekte føring." Kommenterede han med et drillende smil og løftede glasset for at skåle, hvorefter han tog en tår af boblevandet og lod blikket glide ud over mængden der var på vej ud på dansegulvet på ny. Derefter vente han sig mod hende, stadig med et drillende blik og lagde hovedet let på skrå.

[Henrietta Owens]

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Henrietta havde, lidt til sin egen overraskelse, hurtigt genfundet en hvis ynde når det kom til dans der ikke foregik til dunkende basrytmer og mest gik ud på at vride sig mest muligt. Hun følte sig varm i kinderne da hun takkede sin partner for dansen og lod ham føre sig ud til siden. Hun var sikker på de høje hæle og ligeså godt tilpas i den tætsiddende kjole som hun normalt var i jeans. Også selvom kjolen havde kostet mere end hun tjente på en måned, mere eller mindre. Hun var stadig ikke kommet helt overens med, at Rodger havde insisteret på at betale den for hende, men var for en gangs skyld endt med at give sig.

Hun smilede til den ældre mand der bukkede for hende og morede sig indvendigt over det forældede i gestussen, selvom den passede glimrende i situationen. Mens hun fulgte ham med blikket væk, fik hun øje på Rodger og hendes rødmalede læber skilte sig helt automatisk i et varmt smil som han kom nærmere. Hun rankede sig lidt under hans blik og vidste hun så godt ud. Manglende selvtillid lå ikke til hende og for sig selv lovede hun, at han nok skulle få lov at smyge hende ud af den røde sag senere på aftenen, eller natten.

Hun tog imod glasset han rakte hende med en lille rynke over næsen og blev stående med det i den ene hånd mens hun fnøs muntert over hans kommentar "Som om jeg var taget afsted hvis jeg ikke havde lyst." hunså på ham med kinder der stadig var farvede af dans og nippede så alligevel til det boblende indhold i sit glas "En gentleman fra top til tå. Du har måske fået konkurrence." hun så drillende på ham og vrikkede med øjenbrynene.

[Rodger Pasternack]

TAG - HENRIETTA | OUTFIT - HERE

Rodger undslap en rungende latter og rystede derefter på hovedet over hendes bemærkning. "Det har du helt ret i - hvis du virkelig ikke ville var du blevet hjemme og strikket huer til den lille ny" Svarede han med et drillende blik og puffede let til hende, hvorefter hans smil bredte sig en smule mere.

Derefter skiftede hans mine til en mere forbløffet en og han betragtede hende indgående, mens han overvejed et kort øjeblik om han egentlig havde konkurrence, hvorefter han rystede kort på hovedet og løftede hånden. "Nej, jeg ved at du er helt blindt forelsket i mig og ingen anden - ikke at jeg kan fortænke dig i det på nogen måde" Svarede han og lagde en arm om hende, mens han tog en tår af champagnen uden at fjerne blikket fra hende. Han mente det faktisk for sjov, selvom han ikke havde dårlig selvtillid havde hans beslutning om hvad der skulle ske i aften alligevel skiftet et par gange af bar nervøsitet over hvad hun ville svare.

[Henrietta Owens]

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Henrietta fnøs påtaget indigneret og stak en albue let i siden på Rodger, uden at vakle et sekund på de høje hæle "Jeg er ked af at skuffe dig, men jeg kan ikke strikke." hun hævede brynene lidt og så op på ham med et drillende blik "Men giv mig en fire millimeter skruenøgle, så skal jeg skifte udstødningen på din motorcykel." hun blottede tænderne i et bredt smil og nippede igen minimalt til sin champagne. Lod boblerne prikke på tungen og smagen fylde sin mund, mere end egentligt at drikke rigtigt.

Hun havde ingen protester da en arm gled omkring hendes delvist nøgne ryg, men lænede sig en lille smule ind mod ham, uden egentligt at tænke over det. Hans hånd føltes varm mod hendes ryg, selvom hun ikke frøs og kjolen fik hende til at føle sig attråværdig på en helt anden måde end ellers. Hun kunne næsten bilde sig selv ind, at hun passede ind i selskabet, i hvert fald for en aften og lo afslappet da Rodger fortsatte "Du er så skide selvsikker." hun så anklagende på ham, uden at kunne lægge nogen som helst overbevisning bag og strakte hals for at plante et flygtigt kys på hans læber "Men tak.. igen." hun så varmt på ham, og havde for længst overgivet sig til, at hun aldrig ville have haft råd til hverken billet eller kjole på egen hånd. Hun havde det stadig lidt underligt med at lade ham betale, men havde for en gangs skyld givet sig.

[Rodger Pasternack]

TAG - HENRIETTA | OUTFIT - HERE

"Skuffe mig? Jeg har hele tiden vidst du ikke kunne strikke og er helt tilfreds med at du kan fikse motorcykler i stedet, selvom jeg nok aldrig får en - foretrækker trods alt at flyve." Svarede han med et glimt i øjet og dertilhørende skævt smil. Han lod derefter en arm lægge sig rundt om hende og betragtede hende smilende, hvorefter han nikkede og smilede over kysset, inden han drak en tår af champagnen. Han havde lidt mere travlt med alkohollen end ellers, da han delvist prøvede at drikke nerverne lidt væk, selvom han dog ikke havde tænkt sig at blive pløre fuld.

"Høøør.." Begyndte han mens hans øjne spejdede efter et sted at få noget frisk luft. "Vil du med ud på balkonen? Jeg er ved at dø af varme i det her kluns" Han slap hende igen og bøjede armen let for at hun skulle placere sin hånd ved hans albue, men begyndte ikke at gå før han kunne se hun var med på hans ide. Desuden var han sikker på at udsigten var fantastisk derfra og han havde trods alt flere planer i tankerne, der helt klart krævede en god udsigt. Imens de gik mod balkonnen, drak han resten af sin champagne og tænkte over hvad det nu var han havde øvet sig på at sige. Han rynkede øjenbrynene let og besluttede sig for at han måtte finde på noget nyt da han komplet havde glemt hvad han havde skrevet ned. Den lille boks han havde købt til lejligheden lå sikkert i hans lomme, selvom han ikke vidste om han nogensinde ville få taget den op hvis han ikke kom sig over nerverne.

[Henrietta Owens]

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Henrietta konstaterede med slet skjult tilfredshed, at hun ikke skulle strække sig helt så meget som hun plejede, for at kunne kysse sin kæreste. 'Kæreste' lå stadig en smule uvant i munden på hende, men voksede samtidigt gevaldigt på hende. Det var ikke længere farligt at sige højt og fik hende ikke længere til at gå tre skridt baglæns af frygt for at miste både sin frihed og sin egen identitet. Tværtimod havde hun måttet indrømme, at det havde sine fordele. Det lille liv der stadig lå skjult bag hendes maveskind, havde i høj grad også noget at sige for at hun havde erkendt, hvad hun ellers havde forsøgt at fornægte i flere år.

Hun blev revet ud af sine tanker da Rodger talte igen og drejede hovedet for at se spørgende op på ham "Mhm?" brummede hun, uden at fange hans blik. Hun rankede sig lidt da han slap hende og skævede i retning af de store glasdøre ud på balkonen, rynkede brynene lidt og så på ham igen "Ja, men så burde jeg vist få fat i min jakke." hun smilede skævt og så sigende på ham. Kjolen var måske nok flot, men ikke særlig varm "Med mindre du vil hente snotklude og lave suppe til mig den næste uge." hun så undersøgende på ham og smilede så varmt, mens hun rakte op og rettede lidt på hans krave "Du ser desuden ret godt ud i det her kluns."

[Rodger Pasternack]

TAG - HENRIETTA | OUTFIT - HERE

"Du kan låne min, da jeg er utrolig galant.. Det har intet at gøre med at du bliver syg" Svarede han og smilede skævt til hende. Han begyndte derefter at gå hen mod balkonnen, mens han stadig tilbød hende sin arm, men ville lade den hænge ned langs siden hvis hun ikke havde tænkt sig at tage den.

"Mange tak, ikke at jeg behøver at prøve særlig hårdt" Bemærkede han og vrikkede let med øjnene, mens et skævt smil spillede på hans læber. Han rykkede sig kort til siden for at gøre plads til et par der var på vej ind i balsalen igen, og da de nåede udenfor begyndte han at tage sin frakke af, for derefter at lægge den om hendes skuldre med et mindre smil.
"Er det bedre?" Spurgte han og betragtede hende et øjeblik med et undersøgende blik hvorefter han trak jakken lidt tættere om hende. Den var alt for stor til hende, tænkte han med et let smil og strøg derefter en tot af hendes hår bag om hendes øre. Det var først nu han opdagede at den lille æske jo stadig lå i jakkelommen og han var nu i syv sind over hvad han skulle gøre.

[Henrietta Owens]

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Henrietta himlede med øjnene mens Rodger fortsatte i vanlig flabet stil. Nogen ting kunne selv pæne rober og stilige omgivelser ikke fjerne. Hun smilede dog stadig da hun lod sin frie hånd smyge sig under hans arm og lagde den mod hans underarm mens hun fulgte med ham mod balkonen "Pas på din egen herlighed ikke stiger dig til hovedet, mere end den allerede er gjort." hun hævede brynene og så kort på ham, mens hun gav hans arm et klem og fortsatte med ham helt ud i mørket.

Mørke var det dog ikke helt, for selvom himlen var mørk, var byen omkring dem oplyst, ligeså vel som balkonen var det af flere lamper rundt omkring. Hun skuttede sig i den kølige luft og blev øjeblikkeligt mindet om hvor lidt kjolen dækkede og hvor tyndt stoffet var. Hun havde derfor allerede lagt armene omkring sig selv i et løst greb, da Rodger trådte nærmere og lagde sin egen jakke omkring hendes nøgne skuldre "Mhm.. meget." nikkede hun med et varmt smil og lænede et øjeblik hovedet lidt ind mod hans hånd, uden helt at tænke over det, da han strøg en løs hårlok væk fra hendes ansigt "Men nu bliver det jo mig der skal hente dine snotklude fordi du bliver forkølet." på trods af jakken smøg den kølige luft sig stadig omkring hendes opslidsede skørt og hun trådte et lille skridt tættere på ham og hans naturlige varme.

[Rodger Pasternack]

TAG - HENRIETTA | OUTFIT - HERE

Rodger rystede bare på hovedet over hendes bemærkning og forsatte udenfor, hvor der heldigvis ikke var helt fyldt op med mennesker. Derefter tog han jakken af og lagde den over hendes skuldre og smilede varmt til hende. For at varme hende lidt mere, lagde han armene om hende og nussede hendes ryg, mens han langsomt bevægede hånden nedad mod lommen.

”Bare rolig, jeg bliver ikke syg – desuden kan vi gå ind igen lige om lidt. Et par minutter skader mig ikke.” Hviskede han ind i hendes øre og kyssede hende på kinden. Diskret begyndte han at hive den lille boks op af lommen på jakken hun bar og holdt den et øjeblik i hånden bag hendes ryg, mens han lænede sig en smule tilbage for at se hende i øjnene.
Det var sjældent det skete men han erkendte at på trods af de mange quidditchkampe hvor han havde lært at holde nerverne på afstand, var dette en undtagelse og ligemeget hvad kunne han ikke få sig selv til at falde lidt ned. Der gik et kort øjeblik inden han handlede, men tog sig sammen og fortalte sig selv at det nu måtte briste eller bære.

”Hen.. Der er noget jeg har tænkt over i meget lang tid.. Men jeg har ikke ville sige noget fordi.. Jeg ved hvordan du har det med at binde dig og jeg ville ikke skræmme dig væk.” Hans øjne hvilede i hendes, hvorefter han kort så ned og tog hendes hånd. Hans blik var hurtigt i hendes øjne igen, mens han knælede foran hende. ”Du ved at jeg længe har været besluttet på at det var dig jeg ville bruge mit liv sammen med og du skal vide det ikke er af praktiske grunde jeg gør det her, men fordi jeg elsker dig.” Derefter gav han hende den lille boks og lod hende selv åbne den, mens hans øjne håbefuldt flakkede hen over hendes ansigt. ”Vil du gifte dig med mig?” Spurgte han en smule forsinket og sendte hende et usikkert smil, mens han stadig havde fat i hendes frie hånd.

[Henrietta Owens]

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Henrietta var normalt ikke kuldskær, ikke rigtigt, men selvom det var blevet forår, var aftenerne stadig kølige og hun trykkede sig villigt ind mod Rodger, da han lagde armene omkring hende. Hun lod sine egne arme og hænder blive under hans jakke. Hun smilede for sig selv over hans forsikring og undlod at kommentere på hvorvidt han kunne være sikker på ikke at blive syg "Det må du også godt lade være med. Du er er så ynkelig når du er syg." hun løftede hovedet og så drillende på ham.

Det drillende veg dog for et glimt af utilfredshed da han slap hende og trådte et skridt tilbage. Hun rynkede brynene lidt bag masken da han blev stående et øjeblik for længe til at det virkede naturligt, men nåede ikke at tænke yderligere over det før han begyndte at tale igen. Hun krydsede armene over brystet under jakken og så spørgende på ham. En lille nervøs kugle formede sig i hendes mellemgulv og hendes blik flakkede da en lille stemme i hendes baghovede uden varsel begyndte at råbe op og sekundet efter bekræftede den snigende mistanke da han faldt på knæ.

Panikken voksede og hun mærkede blodet forlade sit ansigt på trods af de mere end smigrende indrømmelser "Rodger..du skal ikke.." begyndte hun spagt, men gik i stå da han rakte en lille æske frem mod hende og fortsatte med seks små ord der var de sidste hun havde forventet at høre den aften. For en sjælden gangs skyld var hun mundlam og havde ingen ord at sige. Ingen skarpe svar eller flabede bemærkninger, bare et hjerte der bankede så hurtigt at hun følte sig en smule svimmel og var sikker på han kunne høre det.

Hun så på æsken i sin hånd, uden at have trukket den anden hånd til sig så hun kunne åbne den. I hendes optik kunne det ligeså godt have været en bombe der lige om et par sekunder ville gå af i hånden på hende og hun tog en dyb, hørlig indånding, for først der at blive opmærksom på, at hun havde holdt vejret mens han talte. Hun anede ikke hvad hun skulle svare. Hun anede pludselig ikke noget som helst andet end at han sad og ventede på et svar. Der gik ikke mere end et par sekunder før det begyndte at føles akavet og panikken voksede i hende mens der foregik en indre kamp i hendes bevidsthed "Jeg.." hun tvang sig selv til at slippe æsken med blikket og i stedet møde hans bag den sølvfarvede maske der matchede hendes egen så pænt. Hendes blik flakkede igen og hun lukkede fingrene hårdt om æsken der stadig ikke var blevet åbnet og en dominerende følelse af ikke at kunne trække vejret ordentligt "Jeg skal lige.. ud på toilettet.." hun så indtrængende på ham og hadede sig selv intensivt da hun langsomt trak hånden til sig "Jeg har det ikke så godt." det var ikke helt en undskyldning. Hun følte sig rent faktisk svimmel da hun gik et halvt skridt baglæns og så stoppede igen uden at have brudt øjenkontakten med ham "Undskyld.. hold den tanke." pippede hun nervøst og tog flugten ind i salen igen, med kursen direkte mod toiletterne mens hun med rystende fingre fumlede sin mobiltelefon frem fra den lille taske og blev klar over hun stadig havde både æsken i hånden og Rodgers jakke over skuldrene. Hun beholdt æsken i hånden og tastede et nummer ind så snart hun var ude af salen og uden at stoppe med at gå "Jess!" udbrød hun skingert da venindens stemme svarede i den anden ende "Han har lige friet til mig? Hvad fanden skal jeg gøre?" fortsatte hun mens hun skubbede døren til toiletterne op, ignorerede to ældre hekse der så undrende på hende og sank tungt ned på en polstret stol ved væggen.

(forlader tråd for en kort bemærkning)

[Rodger Pasternack]

TAG - HENRIETTA | OUTFIT - HERE

Meget havde han regnet med men det var meget langt fra virkeligheden, han hævede øjenbrynene mens han betragtede hende afventende. Da hun fortalte at hun ikke havde det så godt, blev han en smule urolig og da hun pludselig forlod ham, knælende på balkonen, var den første følelse der opstod i ham en utrolig gennemtrængende følelse af idioti. Alle dem der stod derude havde vendt blikkene mod ham, enkelte prøvede at skjule et mindre grin og mens den ydmygede mand kom på benene, prøvede han at ignorere alle de granskende blikke og håbede inderligt at ingen genkendte ham – ellers var han sikker på at der ville være en artikel i profettidende i morgen. Han så det for sig: ”Pastinakken ydmyget – kæresten skred da han friede”. Et dybt suk forlod ham og han gik ind i balsalen mens han mest havde lyst til at tage hjem for i aften. Han tog et glas champagne fra en tjeners bakke, bundede det i en bevægelse og satte det derefter tilbage, hvorefter han traskede ubeslutsomt videre rundt i mængden af dansende. Hans sammenbidte ansigtsudtryk var kun lige at ane under masken, men han bidte kæberne sammen så hårdt at det gjorde ondt og lagde alligevel ikke mærke til hvor ondt det egentlig gjorde.
Han havde taget helt fejl, den eneste grund til at Hen ikke var smuttet fra ham var fordi hun var gravid og ikke ville have et barn alene. Hans hjerte føltes tung som en sten, mens han vaklede rundt blandt de dansende og indså at det han havde troet var en kærlighedserklæring i virkeligheden var en stor løgn og kun spundet op til at få ham til at blive sammen med hende og det nye barn.

[Henrietta Owens]

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Henrietta sad på den polstrede stol og stirrede apatisk på mobiltelefonen hun stadig havde i hånden. Hendes øre ringede en smule efter den opsang hun lige havde fået fra sin bedste veninde. Hun vidste dog hun havde ret og havde ikke engang forsøgt at forsvare sig de få minutter samtalen havde foregået. Hun vidste også at for hvert minut der gik, var chancerne for virkelig at have ødelagt alt større og større. Med en dyb indånding rejste hun sig, svajede let på hælene og ignorerede et bekymret blik fra en kvinde i en iøjnefaldende blå kjole, besvarede det kun med et mat smil der aldrig nåede i nærheden af hendes øjne. Hun gik hen til det nærmeste spejl og så granskende på sig selv. Normalt var hun tilfreds med hvad hun så, men ikke lige nu. Den dårlige samvittighed gnavede ubønhørligt i hendes mave mens hun så på den skræmte tøs der kiggede tilbage på hende fra den anden side af spejlet.

Hun skar en grimasse og så ned, huskede æsken hun stadig havde i hånden og løftede den lidt. Hun stak telefonen i tasken igen og åbnede så endelig æsken. En forræderisk sommerfugl slog en saltomortale i hendes mellemgulv ved synet af ringen og hun stod et øjeblik bare og så på den. Så satte hun den fra sig på kanten af vasken, tog den ring af sin venstre ringfinger der ellers altid sad der og flyttede den i stedet over på højre hånd sammen med den der allerede sad der. Efter et øjebliks tøven tog hun den nye ring fra æsken og lod den glide ned over over sin nu frie ringfinger. Sommerfuglen rørte på sig igen mens hun vænnede sig til den kølige fornemmelse af ringen der nu sad på hendes finger og glitrede i lyset. Et hurtigt blik mere på sig selv i spejlet senere, rankede hun sig og forlod med stadig bankende hjerte toiletterne og satte kursen mod balsalen igen.

Som hun igen gik ind gennem de opslåede døre, gik hun direkte mod balkonen, kun for at konstatere Rodger ikke længere var derude. Hjertet sank i livet på hende og hun drejede anspændt den nye ring på sin finger mens knuden i hendes mave voksede betydeligt. Hun stoppede indenfor døren igen og lod blikket søge ud over menneskemængden. Hun var lige ved at give op da hun fik øje på en hvid skjorte, uden tilhørende jakke og den nervøse følelse voksede i kroppen på hende. Hun lod jakken glide af skuldrene og tog den over den ene arm mens hun begav sig ud i mængden igen. Hun forsøgte ikke at lægge skjul på hvem hun var på vej hen til, men strøg en løs hårlok om bag de ene øre med en hånd der rystede en lille smule og stoppede et skridt fra manden, hvis ring hun nu havde på fingeren "Undskyld." var det første der røg over hendes læber før hun igen tav og så på ham med et flakkende blik.

[Rodger Pasternack]

TAG - HENRIETTA | OUTFIT - HERE

Alle de flagrende kjoler var som udviskede farver foran hans øjne og maskerne grinede af ham mens han gik gennem menneskemængden. Han var et øjeblik slet ikke klar over hvor han var henne, alt han kunne tænke på var at komme ud. I stedet vandrede han ubeslutsomt rundt i lokalet, men faldt trods alt stadig ind i mængden da de fleste gjorde det samme. Han strøg en rystende hånd gennem håret, mens han søgte efter et sted at sidde. Han følte sig svimmel og havde svært ved at holde balancen. Det var først da et bekendt ansigt kom ind i hans synsvinkel at han stoppede op, mens han så fraværende på hende.

Der gik et øjeblik inden han opfangede hvad hun sagde, men der kom ikke nogen umiddelbar reaktion. Han betragtede hende længe, uden rigtig at kunne huske hvad der lige var sket, men da han kom i tanke om det kløede han sig i hovedbunden og rystede på hovedet.
"Det er ligemeget, glem det." Sagde han med en udmattet tone i stemmen og tog jakken fra hendes arm, hvorefter han tog den på og gik hen mod døren uden at se om hun fulgte med ham.

[Henrietta Owens]

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Henrietta gik lidt i stykker indeni over blikket hun fik, da Rodger først fik øje på hende. Sådan havde han aldrig set på hende før og hun krympede sig indvendigt. Hun blev stående med fingrene knuget om hans jakke og tvang sig selv til at se ham i øjnene. For hvert øjeblik der gik hvor han ikke sagde noget følte hun sig mindre og mindre. Hun blev den første til at se ned mens han tog sin jakke. Hans tonløse stemme fik det til at trykke bag hendes øjne og et øjeblik overvejede hun at holde fast i jakken.

Hun gjorde det dog ikke, men lod ham tage den uden en lyd før hun så op igen da han begyndte at gå. Hun sank en klump og fulgte efter ham efter et øjebliks overvejelse, hele vejen ud af salen og et stykke ned ad gangen indtil de nåede et næsten ubefolket sted "Rodger.." begyndte hun, uden at stoppe op og fortsatte indtrængende før hun mistede modet igen "Vær sød at stoppe og høre på mig. Bare fem minutter. Jeg er virkelig ked af det. Det er ikke lige meget og jeg vil ikke glemme det." hun stoppede og håbede med alt hun havde, at han ville gøre det samme og give hende bare en chance mere oveni alle dem han allerede havde givet hende de sidste år.

[Rodger Pasternack]

TAG - HENRIETTA | OUTFIT - HERE

Rodger blev ved med at gå videre uden at se sig tilbage, ikke fordi han følte afsky ved at se på hende, men fordi han havde brug for ro og ikke ville snakke videre inde i balsalen. Han stoppede dog ikke op af sig selv, først da hun kaldte på ham stoppede han op - stadig med ryggen til hende og kiggede lige ud i luften foran sig. Selvom han ikke bevægede sig videre var han ikke rigtig sikker på om han havde lyst til at lytte til hende, men han vendte sig om med et par langsomme skridt og så afventende ind i hendes øjne.

"Hvad vil du sige?" Spurgte han da han ikke var i humør til en masse udenomssnak. En underlig følelse af ligegyldighed svævede over ham og han kunne ikke rigtig blive engageret i samtalen, så han lod hende tage ordet og komme ud med de ting hun havde på hjerte.
Vreden lå dog lige under overfladen og der skulle ikke meget til før der ville blive antændt for det bemærkelsesværdige temperament han besad, men i øjeblikket var det ikke vrede, men tungsind der prægede hans sind.