Et mellemspil

[Meredith Abbey]

backwards through time at the speed of light
where I am yours and you are mine

Tag: Simon ● Outfit: Here

[/color] [/center]

En nærmest konstant undrende rynke hvilede mellem Marys øjenbryn, som filmen skred frem, men hun undlod bevidst at lade være med at spørge til alle de ting hun ikke forstod, som ellers ville gøre det hele nemmere. Det ville derimod også tage lidt af oplevelsen, skulle hun hviske hele filmen igennem og derfor forsøgte hun så vidt muligt, selv at gennemskue de ting, som Simon tog for en selvfølge.

Hun tog ikke blikket fra skærmen, da hun alligevel endte med at stille et spørgsmål. ”Ah,” nøjedes hun med at svare og gled lidt længere ned, for at tiltuske sig hans lår som hovedpude. Indtil videre havde hun ikke rigtigt besluttet sig for om hun brød sig om filmen, der var en del sværere at forstå, end den sidste de havde set var og krævede derfor også hendes fulde koncentration.

[/blockquote]

[Simon Lithgow]

Give me again all that was there
Give me the sun that shone!

Simon slap skærmen med blikket, for en kort bemærkning, da Mary indtog hans lår og benyttede det som hovedpude. Hans fingre gled ind i hendes mørke hår og han smilede varmt og tilfredst, før filmen atter fangede hans opmærksomhed. ”Langt de fleste mugglere har både mobiltelefoner og internet, sådan som du ser dem bruge det nu. Det er bare en slags stor, samlet bibliotek over nærmest al tænkelig information, som man kan få adgang til hvis man har enten en mobiltelefon eller en computer. Så kan man lige slå betydningen af ”jubelidiot” eller ”atomreaktor” op og så får man forklaringen.” Han var ikke sikker på præcis hvor meget hun forstod af det han sagde, men det var alligevel hans fornemmelse, at filmene var en lettere vej ind end hvis han satte sig for at forsøge at forklare hende mugglerverdenen fra a til z på en eftermiddag. Desuden ville det ikke give ham muligheden for at vise hende noget af det virkelig seje de rent faktisk kunne finde ud af.

Hans fingre strøg blidt hen over de små hår i Marys nakke og han skævede atter engang ned til hende, uden at stoppe sine lette kærtegn. Hun så umådelig sød ud, når hun koncentrerede sig, og han fandt at det var svært for ham selv at følge helt så godt med i filmen, da først han var blevet optaget af at snige sig til at betragte hende i smug.

[Meredith Abbey]

backwards through time at the speed of light
where I am yours and you are mine

Tag: Simon ● Outfit: Here

[/color] [/center]

Mary lyttede til hvad Simon fortalte, uden at tage blikket fra fjersynet. Det betød dog ikke at hun var mindre opmærksom på det han forklarede hende, men havde stadig svært at forholde sig til det, uden at have set det med sine egne øjne. Hun slap dog en lavmælt, bekræftende lyd, der indikerede hun til en hvis grad havde forstået hvad han snakkede om, uden at begynde at kaste sig ud i det mange uddybende spørgsmål, hun kunne stille og som helt definitivt, ville hindre hende i at følge med i filmen.

Antydningen af et smil trak op i hendes mundvige over den vældig behagelige følelse af hans fingre der strøg igennem hendes hår, mens hun uden at se på ham, ikke var i tvivl om, at hans blik var rettet imod hende frem for fjernsynet. Hendes fingre tegnede, uden hun behøvede at tænke over det, snirklede mønstre imod hans ene knæ, mens hun mærkede sin koncentration drive og som effekt deraf, til sidst drejede sig, så hun i stedet hvilede med nakken mod hans ben. ”Du er vildt distraherende, ved du godt det?”

[/blockquote]

[Simon Lithgow]

Give me again all that was there
Give me the sun that shone!

Simon kneb øjnene en lille anelse sammen, uden at det fjernede smilet fra hans læber, da Mary gav sig til at tegne overfladiske mønstre på hans knæ. Han forsøgte endnu at følge med i filmen, men kunne ikke sige sig fri for at være en del mere fascineret af hendes koncentration end han var af den uheldige helt. Som hun drejede hovedet så han dog åbenlyst ned på hende og det trak ganske afslørende i hans mundvige.

Han kunne ikke engang med god vilje se ud som om han var skyldbetynget, men rystede alligevel på hovedet med et drillende glimt i øjnene. ”Du er sød,” konstaterede han uden at standse sine blide kærtegn af hendes nakke. Hendes hud var usigeligt blød også der. ”Og smuk.”

Han smilede ned til hende og ville have kysset hende, hvis ikke det var for afstanden. I stedet tog han en dyb indånding og nikkede imod skærmen. ”Elevatorer er ikke et fremmed element i den magiske verden, men hos mugglerne kører de på strøm, ikke fortryllelse.” Selvom han henledte opmærksomheden på filmen blev han ved med at skæve ned på hende hvert andet øjeblik og det fremgik, at han selv var lige så distraheret som Mary var.

[Meredith Abbey]

backwards through time at the speed of light
where I am yours and you are mine

Tag: Simon ● Outfit: Here

[/color] [/center]

Et smil trak Marys læber op og blottede hendes tænder over Simons ord. Hans fingre i hendes nakke var mere end distraherende og hun kunne ikke rigtigt abstrahere fra det. Da han rettede opmærksomheden mod filmen igen, forsøgte hun at gøre det samme. ”På samme måde som elevatorerne i Ministeriet?” Mary havde været der meget få gange, alle gange, fordi hun skulle aflevere eller ordne noget med Caroline.

Alligevel virkede de kasser hun så, meget anderledes fra de hurtige, næsten kvalmende, elevatorer der bevægede sig på kryds og tværs i Ministeriet for Magi. Hendes fingre strøg lidt over Simons knæ og hun var stadig mere end klar over, at hans blik stadigvæk hvilede på hende. Alligevel gjorde hun et oprigtigt forsøg på at ignorere det og i stedet koncentrere sig om filmen, der egentlig allerede havde tabt hende komplet.

[/blockquote]

[Simon Lithgow]

Give me again all that was there
Give me the sun that shone!

Simon smilede ned til Mary og forsøgte at ignorere det faktum, at han havde lyst til at kysse hende. Hans fingre gled let over hendes bløde hud og han nikkede, selvom hun ikke så på ham. ”På en måde. Deres funktion er den samme. De fungerer bare ikke på samme måde. Lidt ligesom... Susepulver og mobiltelefoner. Begge er til for at kunne tale sammen, men måden det foregår på er helt forskellig.” Han kneb øjnene lidt sammen og forsøgte at gennemskue om hans forklaring var helt forståelig. I sin tid havde han ikke valgt mugglerstudier med den tanke, at han ikke kunne bruge det til en snus, men i virkeligheden var der sikkert meget viden om magikernes uvidenhed, som havde været til at få yderligere indblik i der.

Uvidende, som hun var omkring hans verden, fandt han nu alligevel den mørkhårede Abbey i hans sofa aldeles uimodståelig. Det faktum at hun virkelig forsøgte fik ham til at smile tåbeligt og han lempede skoene af, kun for at kunne møfle sig ned at ligge med sofaens ryglæn bag sig, hende halvt over sig og en arm omkring hende, der skulle sikre at hun hverken faldt ned eller kom alt for langt væk fra ham. Han kyssede hende i nakken med et skævt smil og ignorerede den dampende te, der stod på sofabordet foran dem.