|
Post by Imogen Ivory on May 24, 2012 10:09:12 GMT
a cat can be trusted to purr when she is pleased
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Svaret på Hannahs spørgsmål kom helt impulsivt til hende og hun tænkte knap nok over det, da hun sagde det. Ikke at hun fortrød det på nogen måde og et afslappet smil hvilede over hendes læber. Da hendes blik kortvarigt strøg over til Kevin, var udtrykket i hendes mørke øjne tydeligt udfordrende, men blev erstattet af et muntert, som Hannah tog ordet igen.Som de andre, var opmærksomheden dog hurtigt tilbage på Kristen igen og senere forsikringen om at hun på ingen måde var blevet tvunget ud i noget hun ikke havde haft lyst til. Imogen tog imod killingen, der rumsterede lidt rundt, før den dovent faldt til ro i hendes hænder igen. Den miavede dog utilfredst da Imogen vaklede lidt, idet Kristen pludselig slog armene om hende og uden at kunne hindre det, undslap en lavmælt latter hende som endte i et varmt smil. Killingen vred sig lidt over det efterfølgende kys, men endte med at stikke snuden frem og give Kristen et slik på næsen med sin ru tunge. "Du må hellere høre efter hvad hun siger," tilføjede hun til katten og så konspiratorisk på Kristen, før pigen drejede om og øjeblikket efter sprang i favnen på sin storebror. Hun betragtede de to med et uudgrundeligt smil på læberne, uden at kunne lade være med at smelte en lille smule over synet af dem og måden de opførte sig overfor hinanden. Et underholdt glimt sneg sig ind i hendes øjne da Kristen skævede over imod hende og hun så ned på killingen i et kort øjeblik, selvom hun tydeligt kunne høre pigens ord. Det trak op i hendes læber igen som hun nussede den rødgyldne killing lidt og skævede kort op til Kevin, med et lignende underholdt blik. Så vendte hun opmærksomheden mod Hannah igen og nikkede en enkelt gang. "I lige måde, Mrs. O'Hare," svarede hun, før kvinden og pigen forsvandt sammen ud af døren og et karakteristisk plop snart afslørede at de var forsvundet. Hun vendte blikket mod Kevin med et afslappet suk og strøg fingrene igennem Pixies pels igen. Hun slap en munter lyd over hans ord og nikkede. "Du mener ikke, at du er på samme støjniveau som en elleveårig pige?" spurgte hun svagt drillende. Hans næste ord, fik hende dog til at hæve øjenbrynene lidt og hendes læber krøllede sig sammen i et underfundigt smil og en enkelt sommerfugl rørte på sig i hendes mellemgulv. "Ikke så vidt jeg husker, nej," hun så drillende på ham. "Og du lyder stadig overrasket."[/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 24, 2012 16:02:21 GMT
A kitten is the delight of a household ALL DAY LONG A COMEDY IS PLAYED OUT by an incomparable actor• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin smilede skævt mens en lille munter lyd gled over hans læber "Det kommer an på hvor mange pint jeg har fået først, men generelt, nej." han lukkede yderdøren helt og endte stående ved den og betragtede hende, uden at gå nærmere eller tilbage til spisebordet. Smilet han fik fra hende som indledende reaktion på sin spontane kommentar, fik hans egne mundvige til at trække opefter og han nikkede langsomt en enkelt gang "Kan du bebrejde mig det?" spurgte han en anelse retorisk og satte så i bevægelse mod køkkenet mens han fortsatte.
"Det er ikke ligefrem kjole du render mest rundt i til hverdag." han satte sig på hug foran et skab, åbnede det og fremdrog en ny flaske vin "Du ligner jo næsten en pige." drillede han mens han rejste sig op igen og tog flasken med sig hen mod hende "Det eneste du mangler er længere hår, så kunne du narre selv den bedste." han stoppede lige foran hende og killingen og holdt flasken op med et stadig drillende smil på læberne og et spørgende blik "Vil du have et glas mere, eller er det kun mig?" han sænkede armen igen og rakte i stedet den frie op for at nusse killingen under hagen.
Han smilede mildt over at se hvordan den dovent og ganske tilfreds tog imod og løftede blikket uden at stoppe, selvom hans fingre med jævne mellemrum strejfede også Imogens hånd "Jeg har på fornemmelsen han er ret tilfreds med sin nye stilling." han smilede skævt og det drillende glimt i hans mørke øjne voksede igen "Det må også være det perfekte match, siden du åbenbart har fe-blod i årene."
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 24, 2012 22:24:06 GMT
a cat can be trusted to purr when she is pleased
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen slap et muntert fnys over Kevins svar og så en enkelt gang ned imod killingen, der flyttede søvnigt på sig i hendes hænder, inden hun svarede. "Selvfornægtelse er en grim ting, det ved du godt." Hun så op på ham igen og blottede tænderne i et drillende smil, før emnet brat skiftede, da Kevin valgte at kommentere på hendes valg af påklædning. Endnu et fnys undslap hende og hun kneb øjnene lidt sammen, stadig med antydningen af smilet på læberne. "Skørt er heller ikke ligefrem så praktisk på et kosteskaft, kan jeg informere dig om."Hendes øjenbryn gled lidt op da han fortsatte og hun slap en indigneret lyd. "Tak for lort," kommenterede hun tørt og ville have langet ud efter ham, hvis ikke hun havde haft killingen i hænderne. Hun var dog ikke i et sekund helt oprigtigt fornærmet, men så i stedet på ham med det umiskendelige udfordrende glimt i de brune øjne. "Hvad siger det så ikke lige om dig?" fortsatte hun og hævede det ene øjenbryn, med et sigende blik. "Jeg ville måske have troet, at du havde luret lige netop den del for længst, men du er selvfølgelig også ved at være en dement, gammel mand."Et drillende smil havde taget plads over hendes læber og hendes blik vandrede til vinflasken, da han holdt den frem. "Hvis du har tænkt dig at være så flabet hele aftenen, kan et enkelt glas ikke gøre det," svarede hun og vippede en enkelt gang med øjenbrynene, før det drillende veg lidt da Kevin kløede Pixie under hagen. Hun rettede naturligt nok blikket mod kat og hænder i et øjeblik. Hun fnøs muntert over hans ord og lod hovedet falde lidt på skrå. "Jeg må også være mere fe end kvinde, åbenbart. Det var det der med at være en skiftling." Hun blottede tænderne igen. "Men stadig ikke lige så meget leprechaun som dig."[/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 24, 2012 23:07:43 GMT
A kitten is the delight of a household ALL DAY LONG A COMEDY IS PLAYED OUT by an incomparable actor• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin smilede smørret mens han rejste sig fra sin hugsiddende stilling og afslappet gik nærmere hende og det lille pelsede kræ i hendes hænder "Jeg tror dig og har intet behov for at finde ud af det i praksis." han stoppede foran hende og slap en kort latter over hendes ikke særligt børnevenlige sprogbrug og trak så på skuldrene "At jeg trænger til nye briller måske?" gav han igen og gengældte det udfordrende glimt i hendes blik uden skrupler "Med det sagt, så kan jeg ikke helt påstå jeg er i tvivl, demens eller ej." han så uudgrundeligt på hende et sekund igen før han smilede skævt "Erfaring, Hummingbird. Det kommer med alderen." han blinkede drilsk til hende og holdt så vinflasken spørgende op.
Endnu en latter undslap ham mens han sænkede hånden igen og rakte den anden op for at nusse den røde killing "Så er det heldigt der er flere flasker i skabet." svarede han inddirekte på hendes konstatering og lod blikket falde til killingen og holdt det der selv da hun fortsatte "Stumpen er ikke til at narre. Jeg tror hun har fat i noget der." han så op igen og rystede på hovedet med en påtaget fortrydelig mine "Ingen er ligeså meget leprechaun som mig. Jeg er ganske unik." hans blik spillede igen drilsk og han lænede sig impulsivt frem, udnyttede hun havde hænderne fulde og pressede læberne blidt mod hendes et øjeblik.
Han trak kun ansigtet lidt væk fra hendes og smilede svagt da han igen fangede hendes blik mens en insisterende fornemmelse af usynlige vinger gjorde sig gældende i hans mellemgulv. Så rettede han sig helt op, fortsatte hen til spisebordet og havde ved hjælp af sin tryllestav, hurtigt åbnet flasken. Med den i den ene hånd og deres glas i den anden, fortsatte han hen til sofaen, satte flaske og glas fra sig på sofabordet og dumpede selv ned i den ene ende af den største sofa med ryggen mod armlænet og benene strakt ud foran sig på hynderne.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 25, 2012 0:06:33 GMT
a cat can be trusted to purr when she is pleased
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen slap en munter lyd over Kevins svar. "Så kedelig. Du må ellers gerne låne en," foreslog hun med et uskyldigt smil, som dog forsvandt til fordel for en indigneret lyd og svar på tiltale. "Uden tvivl," svarede hun og hævede et enkelt øjenbryn. Hendes læber krøllede sig op i et underfundigt smil og i et øjeblik gik hun lidt i stå over det uudgrundelige glimt i Kevins øjne. "Jeg ville måske egentlig også være bekymret, hvis du var," konstaterede hun og blottede tænderne helt. "Du må jo om nogen vide det," svarede hun med et drillende glimt i øjnene. Hun kunne bare have sagt ja til hans tilbud om rødvin, men som sædvanlig faldt det hende mere naturligt med en provkerende og tydeligt spøgende svar. "Jeg ved næsten ikke om det slår til," tilføjede hun i et tvivlende tonefald. Hun slap en munter lyd og trak en enkelt gang på skuldrene, som hun trak fingrene over Pixies pels. "Muligvis. Selvom hun i så fald ved ting, jeg ikke gør." Hun så sigende på ham og fulgte så op med en lavmælt latter. "Jeg er ikke uenig."Op til flere sommerfugle rørte på sig i hendes mellemgulv, da Kevin lænede sig frem og hun kort efter mærkede hans læber blidt imod sine egne i et øjeblik. Naturligt nok gled hendes øjne i og da han trak sig tilbage igen sendte hun ham et varmt smil. Hun flyttede lidt på killingen i sine hænder, der gav en beklagende miaven fra sig, og fulgte så efter Kevin over til sofaen. Modsat aftenen før gik hun ikke efter den ene ledige sofa, men endte ved den samme som Kevin sad i, stadig med killingen i armene. "Du fylder," konstaterede hun og puffede let til hans ben med sit ene knæ og sendte ham et skævt smil. [/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 25, 2012 12:24:19 GMT
A kitten is the delight of a household ALL DAY LONG A COMEDY IS PLAYED OUT by an incomparable actor• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin slappede af over den linde strøm af flabede kommentarer der passerede imellem dem. Ikke at han normalt havde svært ved at slappe af i hendes selskab, men spillereglerne var alligevel blevet drastisk ændret og hvor naturligt det end føltes, ville det uden tvivl tage tid at vænne sig til det. Det var dog nemt lige nu, langt væk fra alle og alting og et lille permanent smil hvilede på hans læber mens han fandt en ny flaske vin.
Han slog blikket ned et sekund da hendes fingre strejfede hans mens hun strøg killingens pels "Du ved ikke om jeg har et hemmeligt lager et sted, vel?" drillede han videre og så op igen. I stedet for at smide flere kommentarer i puljen, fulgte han sin mest fremtrædende tanke og plantede et blidt kys mod hendes læber.
Han gengældte uden tøven hendes varme smil da han trak sig væk igen og gik så videre til at åbne flasken og flytte til sofaen med en klar forventning om at hun fulgte med. Han havde heller ikke mere end lige ladet sig dumpe ned i sofaen og taget benene op, før hun stod ved siden af og gav hans ene ben et opfordrende puf "Altid.." han så drillende op på hende og var lige ved at fortsætte med en kommentar om at der var en hel sofa hun kunne brede sig på. I stedet skubbede han sig lidt mere op at sidde mod armlænet og lod det ene ben glide ned igen "Bedre?" spurgte han lavmælt og stadig med en drillende undertone i sin stemme, og lænede sig så ved en indskydelse frem, og vippede to af sofaens ryghynder på gulvet, så der blev bedre plads til både ham selv og hende. Med det gjort lænede han sig mageligt tilbage igen og så afventende op på hende.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 26, 2012 16:01:15 GMT
a cat can be trusted to purr when she is pleased
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen hævede øjenbrynene lidt og blottede tænderne i et flabet smil over Kevins svar. "Uanset hvor meget du har, kan det stadig ikke opveje for din opførsel," endte hun med at konkludere, før hun fulgte efter ham over til sofaen, han allerede var dumpet ned i. Uden egentlig at overveje andet, endte hun foran den Kevin også havde taget plads i og puffede insisterende til hans ben med sit ene knæ, nu når hænderne var optagede af den rødgyldne pelsklump. Hun fnøs muntert over hans ene ord, men lod være med at svare på det. I stedet ventede hun til at han havde fået møflet sig lidt rundt og skabt plads til at både hende og Pixie også kunne tage plads i sofaen. Et smil bredte sig over hendes læber igen og hun hævede øjenbrynene lidt, uden at tænke over det. "Meget bedre," svarede hun og slap Pixie med den ene hånd, for at lægge en hånd på Kevins knæ, mens hun gled ned at sidde. I stedet for at sætte sig helt i den anden ende, som hun ville have været nødt til ellers, valgte hun i stedet at læne sig afslappet ind imod Kevin. Pixie smuttede hurtigt ud af Imogens hånd og lagde sig i stedet til rette på hendes mave, mens Imogen selv lod hovedet hvile mod Kevins bryst, så hun kunne dreje det lige nok til at se på ham. Hendes ene albue hvilede mod låret på det ben han havde på gulvet, så hun samtidig kunne klø killingen bag øret, og fik en tilfreds spinden til gengæld. Endnu en drillende, lettere ligegyldig kommentar havde allerede dannet sig i hendes hoved igen, men i stedet for at lukke den ud, smilede hun varmt og ganske impulsivt til ham, inden hun løftede hagen en lille smule og fandt hans læber i et kys, der fik det til at krible ud i hendes tåspidser helt forfra. [/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 26, 2012 18:50:27 GMT
A kitten is the delight of a household ALL DAY LONG A COMEDY IS PLAYED OUT by an incomparable actor• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin smilede skævt igen og trak lidt på skuldrene mens han lod sig dumpe ned i sofaen, efter at have sat glas og flaske fra sig på sofabordet "Så længe du ikke går efter min whiskey, så er du på den sikre side." han sendte hende et sigende blik og satte sig så op et øjeblik, for at gøre plads til hende i sofaen sammen med sig selv.
Han smilede tilfredst da hun satte sig med ryggen til ham og lænede sig tilbage mod ham. Han lod den ene arm ligge på ryglænet og stak den anden ind under hendes der hvilede mod hans lår, så han endte med hånden hvilende på hendes mave mens hans fingerspidser nussede den røde killings bløde mave. Han sukkede let, men uden mindste tegn på utilfredshed, drejede hovedet lidt og bøjede hagen ned mod brystet, da Imogen så op på ham. Han gengældte uden tøven hendes smil og tog villigt imod hendes kys mens hans øjne gled i og den behagelige kriblen i mellemgulvet igen meldte sig.
Han smilede stadig da hun sank lidt tilbage igen og løftede hånden fra ryglænet blot for at kunne stryge fingrene gennem hendes hår. Han holdt blikket på hendes ansigt lidt endnu, mens hans fingerspidser gled ned over hendes kind, fulgte hendes kæbelinie og tilsidst endte hvilende på hendes skuldre, med blide strøg mod hendes hals "Imogen.." begyndte han lavmælt og rynkede brynene ganske lidt, tydeligvis på vej til at sige noget mere, uden at det dog fik ham til at stoppe de blide strøg mod siden af hendes hals.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 26, 2012 20:18:08 GMT
a cat can be trusted to purr when she is pleased
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen blottede tænderne i et smil og slap en munter lyd. "Regn ikke med det," kom det drillende tilbage fra hende, uden hun på noget tidspunkt virkede særlig seriøs. I stedet gled hun ned at sidde i sofaen, ganske behageligt op imod Kevins varme krop med den spindende killing imod sin mave og sendte ham et varmt smil da hans hånd lagde sig samme sted. Egentlig ville hun have sagt noget, men lod sig i stedet overtale af en anden, noget mere insisterende impuls og løftede hagen en anelse, for at finde hans læber. Som det naturligste i verden gled hendes øjenlåg i, og i få øjeblikke var alt andet glemt og hun nød følelsen, der stadig var ny og sommerfugleinbydende. Smilet hvilede stadig på hendes læber da hun gled lidt ned igen og hun fulgte automatisk hans hånd med blikket. I et kort øjeblik lod hun øjnene falde i over den ganske behagelige følelse af hans fingre imod hendes hår, kind og hals, inden hun drejede hovedet nok til at kunne se ind i hans mørke øjne igen. En svag rynkede dannede sig på hendes pande, selvom det sorgløse smil stadig dominerede hendes læber og hun hævede et enkelt øjenbryn. "Kevin?"[/blockquote] [/justify]
|
|
|
Post by Dean Morrison on May 27, 2012 12:00:13 GMT
when life gives you lemons you make lemonade Dean tumlede ud af pejsen i Davids lejlighed i Letterkenny. Han havde aldrig været god til at bruge susepulver, og i starten havde det taget ham et par forsøg at ende det rette sted - nu skulle han bare øve sig på hans landing. Dean skyndte sig at samle sig selv op, børste det værste sod af tøjet og sende en undskyldende hilsen til David inden han smuttede ud af døren i høj fart. Det var ikke tit at Dean gjorde brug af Kevins gæstfrihed, men han havde haft brug for at komme ud af London, og med mulighed for at benytte Kevins fristed havde han grebet chancen.
Dean var knapt kommet ud af døren før han trak tryllestaven frem og lod sig transferere ud til huset. Det var trods alt et par kilometer han skulle have lagt bag sig, og selvom der var tid nok så havde han brug for at smide fødderne op i sofaen, lukke op for den flaske whisky han havde bragt med sig, og langsomt lade alkoholen tage sin virkning. Synet af det hvidkalkede hus med de røde døre og vinduer trak et smil over hans læber. De bedste tider med Kevin havde sket her, hvor drenge kunne være drenge uden at bekymre sig om fotografer eller andre personer der kunne bedømme deres handlinger. Han hankede op i den blå plastikpose der holdte på hans whisky og tog de sidste par skridt mod døren.
Det tog Dean et stykke tid at finde den lille nøgle der lå et sted blandt lommeuldet i bunden af hans lomme, men da han endelig fandt den frem, satte den i låsen og gav sig til at låse op, overraskede det ham at finde ud af at døren ikke var låst. Han havde ikke hørt meget fra Kevin det sidste stykke tid, og havde ikke regnet med at finde ham i Letterkenny, men ved udsynet til at kunne dele whiskyen med hans bedste ven brød et stort smil ud over hans læber og han slog døren op. "Honey, I'm home!" råbte han fra entréen, trådte hurtigt ud af skoene og gav sig i retningen af stuen. "Jeg har whisky, jeg er det bedste selskab du kunne ønske dig..." På dette punkt havde Dean nået stuen og var stoppet op både i midt-sætning såvel som i gang. Der var bestemt overraskelse at spore i hans blik da det faldt på Kevin og Imogen, men den gabende mund blev hurtigt lukket igen og et nyt -omend en smule smørret- smil tog over. "Men jeg ser at du allerede har selskab!" Han sendte Kevin et bedrevidende smil og efter et kort sekunds tøven smed han sig i den anden sofa. Det bedste han kunne have gjort var at træde ud af døren igen og lade være med at forstyrre dem yderligere, men i stedet skubbede han jakken over skuldrene og lænede sig tilbage i sofaen mens hans blik vandrede fra Imogen til Kevin, fanget på fersk gerning. TAG: Imogen & Kevin WEARING: this
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 27, 2012 16:05:39 GMT
A kitten is the delight of a household ALL DAY LONG A COMEDY IS PLAYED OUT by an incomparable actor• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin smilede skævt og fulgte hende med blikket mens hun satte sig med killingen og hans selv lagde den ene arm omkring hende "Det gør jeg aldrig når det er dig." han sank selv lidt længere tilbage mod armlænet da hun først havde sat sig tilrette og løftede sit andet ben op i sofaen ved siden af hendes, øjeblikket før hun strakte halsen lidt og han villigt lod sine læber møde hendes.
Det kom naturligt at løfte hånden og beskæftige den med at stryge fingerspidserne over hendes bløde hud og han kunne ikke rigtigt forestille sig noget der kunne gøre situationen bedre eller mere afslappet. Med den ene hånd mod hendes hals og den anden stadig strygende mod en blød kattemave, havde han ikke skyggen af skrupler. En tanke pressede sig dog alligevel på, men fremkaldte ikke samme knude i maven, som den ellers tidligere havde gjort. Han smilede svagt da hun svarede ham på samme måde som han havde indledt spørgende "Jeg tænkte bare.." begyndte han og gjorde en kort pause før han fortsatte "Når vi kommer tilbage til London, hvordan gør vi så det her?" han rynkede panden da han mente at høre en lyd udenfor, men skød det hurtigt fra sig igen og rettede opmærksomheden mod hende "Uden at tiltrække for meget opmærksomhed mener jeg?"
Han løftede hovedet og drejede det mod døren med en undrende rynke i panden og ville igen sværge på at have hørt en lyd der ikke skulle være der. Næppe havde han tænkt tanken før døren gik op og en velkendt, omend særdeles uventet, stemme kom forud og en ligeså velkendt skikkelse fulgte efter den. Han satte sig op med et sæt og strammede instinktivt sit lette greb om Imogen for at forhindre hun røg på gulvet ved den pludselige bevægelse "Shite!" udbrød han højt og uden at tænke over han slog over i sit modersmål for en kort bemærkning og stivnede så siddende i sofaen og så overrumplet på sin ældste ven, med en hvis lighed med en knægt der lige var blevet taget på fersk gerning i naboens æbletræ.
Han rømmede sig og slap pludseligt selvbevidst sit greb om Imogen, uden at det gjorde situationen den mindste smule mindre åbenlys "Uhm.. ja.." fik ham frem, mens det trak faretruende i hans mundvige. Han fulgte vennen med blikket uden selv at flytte sig mere, allermest fordi han ikke kunne som han stadig sad med Imogen. Han så sig kort om efter den røde killing der var forsvundet uden at han havde set hvorhen og rettede så blikket mod Dean igen "Hvor fanden kom du fra?" han kom igen til at smile skævt og drejede så hovedet for at se på Imogen mens han nikkede mod Dean der ganske hjemmevant dumpede ned i den anden sofa "Hvis du er i tvivl, så er det Dean. Jeg tror jeg har nævnt ham en gang eller fem." informerede han med tydelig ironi og så på omtalte ven igen "Og selskabet hedder Imogen, hvis du var i tvivl." han rømmede sig lidt igen, men kunne til stadighed ikke lade være at trække på smilebåndet over det komiske i situationen.
Dean: Huset har indgang direkte udefra og ind i rummet der både er stue og køkken. Jeg har lidt visuals her og undskylder jeg ikke fik sagt det da vi snakkede sammen. Indsæt et sofabord og en pejs i stedet for brændeovnen, så er vi kørende.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 27, 2012 23:19:22 GMT
a cat can be trusted to purr when she is pleased
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Hun fnøs muntert over Kevins kommentar, men undlod at svare på den, for i stedet at sætte sig helt ind til ham med den spindende killing imod sin mave og øjeblikket efter finde hans læber med sin egne. Så snart hun trak sig tilbage igen, hvilede hun sig ind imod hans brystkasse og nød følelsen af hans fingre der strøg imod hendes hals, tydeliggjort af øjenlågene der faldt i. Hun åbnede dem dog igen, så snart hendes eget navn gled over Kevins læber og hun rynkede spørgende på panden og tilføjede et enkelt, opfordrende ord. Spørgsmålet der fulgte var ganske uundgåeligt og Imogen havde også selv tænkt over det, men alligevel vendte hun den igen for sig selv og havde netop åbnet munden for at svare, da døren brat blev åbnet og en ukendt stemme brød igennem. Meget mere nåede hun dog ikke registrere, fordi Kevin brat havde sat sig op og Pixie havde kvitteret med at sætte sine skarpe killingeklør i Imogens maveskind, der helt uvilkårligt fik hende til at slippe et jamrende "av for helvede," lige inden katten pilede bort. Hun tog sig dog ikke synderligt meget af hvor den blev af, men drejede i stedet hovedet for at finde ud af nøjagtigt hvem det lige var der var kommet, med et overrasket udtryk i ansigtet. Hun var uendeligt meget bevidst om måden de sad på og naturligt nok rykkede hun lidt frem og lod i stedet begge fødder glide ned på gulvet igen, så hun ikke længere sad lænet op af Kevin. Hendes øjenbryn gled en anelse op og hun så skiftevis fra Kevin til den endnu ukendte mand, med en temmelig dominerende følelse af lige at være blevet taget med fingrene i kagedåsen. Samtidig med at Dean dumpede ned i den ledige sofa, foldede Imogen det ene ben ind over det andet, med et undersøgende blik på ham. Kevins forklarende ord opklarede dog snart mysteriet og det undrende, svagt overraskede ansigtsudtryk, veg snart til fordel for et underholdt, bredt smil. "Det burde jeg næsten have gættet," kommenterede hun med en munter lyd. "Den famøse Dean," tilføjede hun, nikkede en enkelt gang da Kevin fortsatte til at præsentere Imogen selv og vendte så blikket imod Dean, med et enkelt hævet øjenbryn. Så stak hun hånden frem i almen hilsen og ventede på at han tog imod den. "Eller bedre kendt som offer for spidse killingekløer." tilføjede hun til Kevins ord og gav hans ben et enkelt puf med sit eget, uden dog at tage blikket fra den nyankomne eller stoppe med at smile underholdt. [/blockquote] [/justify]
|
|
|
Post by Dean Morrison on May 28, 2012 0:13:58 GMT
when life gives you lemons you make lemonade Dean havde allerede samlet et hav af kommentarer der ville regne over vennen næste gang han fangede ham alene, men valgte at gemme dem til side og vise sig fra hans bedre side, i hvert fald for nu. Han havde virkelig svært ved at tørre det fjogede smil af læberne, men prøvede ihærdigt at tvære det væk ved at lade den ene hånd glide over hans mund. Så dette var den famøse Imogen! Der var selvfølgelig noget bekendt ved ansigtet, selvom det sjældent var meget han så af hende under deres kampe, men det glædede ham endelig at kunne sætte et ansigt på navnet. Inden at han tog imod Imogens udstrakte hånd sendte han vennen endnu et blik. Morskaben var slet ikke til at fjerne fra hans øjne, men dette var et blik af godkendelse.
"Imogen, rart endelig at møde dig. Kevin snakker knapt om andet lige for tiden," fortalte han uden hæmninger, tog Imogens hånd og lænede sig ind for at plante et hilsende kys på hendes kind. "Jeg håber ikke at dette er for ærligt, men jeg havde aldrig forestillet mig at du ville være så køn." Dean havde fundet tilbage til hans egen plads igen og kørte en hånd igennem det tykke, krøllede hår, der var endt i lidt af en vildrede efter kun få minutter at have været udsat for Letterkennys vind. "Luftforandring," svarede han Kevin selvom hans blik ikke forlod Imogen. "hvilket der er nok at finde af her i Letterkenny!" Dean stillede den blå plastikpose på sofabordet og rejste sig op for at anskaffe sig et glas. "Bare rolig, jeg lover ikke at blive for længe, så i kan vende tilbage til at lege hus og familie med det lille pelskræ der stak af." Smilet var vokset endnu en gang, nu hvor han stod med ryggen til dem. Han trak et glas ned fra hylden og vendte tilbage til sofaen, smilet gemt væk igen. "Et glas eller to og så ser jeg hvad Letterkenny ellers har at byde på." TAG: Imogen & Kevin WEARING: this
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 28, 2012 1:22:32 GMT
A kitten is the delight of a household ALL DAY LONG A COMEDY IS PLAYED OUT by an incomparable actor• Tag : Imogen & Dean • Outfit :
Here Kevin reagerede instinktivt da døren pludseligt gik op og nåede ikke at se hvor katten flygtede hen. Imogens udbrud fik ham dog til at sende hende et hurtigt blik, før han fulgte vennen med blikket mens han som det naturligste i verden dumpede ned i den ledige sofa. Omend han et øjeblik eller to var en smule ærgerlig over at være blevet afbrudt, var det hurtigt glemt ved synet af Deans smørrede smil og det blik han sendte Kevin selv, mens han tog Imogens hånd.
Han skar en grimasse og slap et lille fnys over Deans ord, men kunne ikke løbe fra at det nok var ret tæt på sandheden. Han løftede en hånd over strøg den over nakken mens han sendte Imogen et næsten beklagende blik før han hurtigt så rundt og fandt den røde killing travlt optaget ved den madskål hans søster havde sat sammen med en vandskål tidligere på dagen.
Så vendte han opmærksomheden tilbage til Dean og Imogen og så på førstnævnte med et hævet øjenbryn og et sigende blik "Du mener måske jeg har dårlig smag?" indskød han drillende og nikkede let da den anden fortsatte "Luft er der masser af heroppe." han skar en lille grimasse og så et sekund en smule brødebetynget ud "Jeg glemte at sige jeg tog herop." konstaterede han unødvendigt og skævede til posen der blev sat på sofabordet.
Så rystede han på hovedet, smilede ubesværet og talte igen "Der er en ekstra seng nøjagtigt som der altid er." røg det impulsivt ud af ham før han hurtigt så på Imogen "Hvis det er i orden med dig, altså." han så spørgende på hende og smilede svagt. Det havde ligget lige for at invitere vennen til at overnatte, uden at tænke over den nye faktor der var tilstede.
Hans blik gled igen til Dean der hentede et glas og hans øjenbryn røg lidt i vejret igen "Så du har tænkt dig at sidde der og pimpe for dig selv mens vi ser på?" han nikkede sigende til det ene glas der var blevet hentet og grinede smørret, uden helt at tænke over, at hans invitation også ret klart havde afsløret hvor han regnede med Imogen overnattede, siden der stadig ville være et soveværelse ledigt "Er det den der med skotter og nærighed der begynder at slå igennem på dine gamle dage?" spøgte han videre og lænede sig igen med siden ind mod ryglænet på sofaen og den ene arm liggende hen over det.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 30, 2012 23:11:51 GMT
a cat can be trusted to purr when she is pleased
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen hævede et øjenbryn over Deans ord og skævede kortvarigt til Kevin, uden at smilet dog veg fra hendes læber. Naturligt nok var hendes opmærksomhed dog tilbage på Dean igen, da han lænede sig frem og placerede et kys mod hendes kind. Efter han igen havde trukket sig tilbage, slap en underholdt lyd hende. Hun nåede dog ikke svare, før Kevin brød ind og automatisk drejede hun ansigtet i retning af ham, med et flabet smil. "Eller også har du bare været ufattelig heldig." Hun vendte blikket mod Dean. "Og tak i øvrigt. Tror jeg."Havde Kevins ben ikke stadig ligget bag hende, ville hun have lænet sig mod ryglænet, men nøjedes i stedet med at trække det ene ben op til sig i sofaen, halvt i skrædderstilling. Kevins tilbud til Dean, efterlod ingen tvivl om at han havde alle planer om at gentage successen fra aftenen forinden og det krævede seriøs selvbeherskelse for Imogen, ikke at bryde ud i et smørret smil. Det lykkedes dog alligevel ikke helt da Kevin stillede hende et direkte spørgsmål og hun nikkede en enkelt gang. "Ingen protester herfra."Imogen fulgte Dean med blikket, som han rejste sig, med adskillige kommentarer der pressede sig på, der ikke helt passede sig til helt nyt selskab. Det var dog heller ikke nødvendigt, da Kevin ganske glimrende løftede opgaven og hun fnøs muntert en enkelt gang. "Sagde manden, der for et øjeblik siden fik mord i blikket, ved tanken om at nogen rørte hans whiskey." Hun så sigende på ham og blottede tænderne i et drillende smil. [/blockquote] [/justify]
|
|