Life is always a rich and steady time

[Caroline Abbey]

when you are waiting for something
to happen or to hatch

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Der var ingen tvivl. Ikke mere, i det mindste. Hun havde været alt for optaget af familiens tragedie til at tænke over det faktum at hun var for sent på den, før der var gået halvanden uge for meget, men derfra gik det stærkt. Aftalen hos Skt. Mungos var foregået uden Erics vidende og hun var derfor alene med healeren, da den ældre mand kunne informere hende om, at det var stensikkert. Hun var gravid. Healeren havde ikke virket sikker på om han skulle ønske tillykke eller planlægge en ny tid. Det var nok hendes fejl. Hun havde egentlig heller ikke været fuldstændig sikker i sin sag, men smilede alligevel, før hun trykkede hans hånd og forlod hospitalet på rystende ben. Det var nøjagtig 27 timer siden nu og hun havde det stadig som om hun skulle sprænges ved den blotte tanke.

Hun standsede ved en samling af større sten i vandkanten og gav Erics hånd et klem med blikket vendt ud i de blå bølger og en anspændt fornemmelse i mellemgulvet. ”Jeg har noget jeg skal sige,” meddelte hun ham kontrolleret, forberedt som hun var med alle ordene klar i hovedet. Hun havde gennemgået dem mange gange nu, øvet sig på hvordan hun skulle sige og forsøgt at forberede sig på hvordan han ville reagere. Et vagt smil lå på hendes læber, men det nåede ikke hendes øjne. Hun var nervøs, selvom man skulle kende hende for at gennemskue det. ”Jeg synes du skal sætte dig ned. Vil du ikke?” Hun slog ud imod en af stenene og lod sin hånd glide ud af hans, før hun tog et enkelt skridt bagud. ”Okay... Så. Lad mig være direkte, det er bedst...” Skævende til sine egne sko tog hun en dyb indånding, før hun tvang sig til at se ham i øjnene. Hun ville se den første reaktion på sine ord. Det forekom hende at være ekstremt vigtigt. ”... Jeg er gravid, Eric.”

[Eric Wolfe]

So enjoy, endure, survive
each moment as it comes to you
in its proper sequence - a surprise

- - - - - - - - - - -
Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric gik roligt langs med stranden sammen med Carrie og nød den friske havluft der smøg sig omkring dem og bragte en umiskendelig duft af tang og saltvand med sig. Hans ene hånd var gemt i jakkens ene lomme, mens den anden var var lukket omkring Carries, med fingrene flettet ind mellem hendes.

Han var en smule fraværende i sine egne tanker omkring en øvelse for en ny samling rekrutter på basen og han registrerede først for alvor at Carrie var stoppet, og at han selv havde gjort det samme, da hun gav hans hånd et klem. Hans blik blev nærværende igen mens han drejede hovedet og så spørgende på hende "Ja?" spurgte han ledende og rynkede brynene lidt, over anspændtheden han fandt i både hendes blik og hendes kropssprog.

En rynke eller to fandt ind på hans pande under den sorte hues kant, da hun bad ham sætte sig ned og han slap kun modvilligt hendes hånd, for så langsomt, og en smule vagtsomt, fulgte hendes opfordring og satte sig ned på kanten af den største af stenene "Carrie.." begyndte han tøvende, men tav så igen og så blot afventende på hende, mens hun tydeligvis samlede mod til at sige et eller andet. Selvom han generelt ikke blev nervøs over ingenting, havde han en mindre knude i maven, mens adskillige muligheder for hvad hun potentielt kunne ville sige, strøg igennem hovedet på ham.

Det der rent faktisk gled over hendes læber få sekunder efter, var dog ikke en af dem og han gik fuldkommen i stå i flere sekunder, mens hendes ord gav genlyd i hans ører. Impulsivt sitrede hans mundvige lidt mens han stirrede ganske åbenlyst og ganske vantro på hende med let åben mund, uden selv at være klar over det. Begyndelsen til et smil krusede sig på hans læber og rynkerne på hans pande glattedes ud "Du.." fik han frem og stivnede så. Rynkerne på hans pande indfandt sig på et splitsekund igen og smilet forsvandt før det for alvor vandt kraft, da hendes ord for alvor rodfæstede sig og med dem også den snak de havde haft tidligere på året.

Hans blik flakkede og knuden i hans mellemgulv voksede ubehageligt hurtigt, mens et både trist og anspændt udtryk bredte sig på hans ansigt "Du er gravid.." gentog han lavmælt og lettere modløst uden at slippe hende med blikket "Er du sikker?" hans blik flakkede igen mellem hendes øjne mens han så indtrængende på hende og lige i det øjeblik håbede han ville vågne og finde ud af det hele var en ubehagelig drøm og ikke en gentagelse af en snak de allerede havde haft og et valg der allerede var taget én gang "Helt sikker?" han stivede sig selv af med en mental kraftanstrengelse og så afventende på hende mens han forberedte sig både på en bekræftelse og det han uvægerligt forventede kom efter den.

[Caroline Abbey]

when you are waiting for something
to happen or to hatch

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie havde forberedt sig på mange reaktioner og hans anspændte, vagtsomme måde at tage nyheden på, da først han havde slugt ordene, var i blandt dem. At han først så ud til at være ved at smile var dog ikke gået forbi hende og det var det, der gav hende styrken til blot at nikke, uden helt at miste modet over det ubehag hun så i hans øjne.

Hun krydsede armene foran brystet og vandrede to skridt til den ene side foran ham og tre skridt den anden vej, før hun endelig standsede, tog en dyb indånding og fremtvang et prøvende smil. ”Der er mere,” meddelte hun kryptisk, før hun lod sine arme falde, gnavede lidt på sin egen underlæbe og trak ned i den varme uldtrøje. ”Okay. Her kommer det. Lyt godt efter.” Hun så søgende ned på ham i et par tavse sekunder, før hun fik sparket sig selv i gang igen. Det krævede en del, primært fordi det var virkelig vigtigt for hende at han forstod det første gang hun sagde det, så hun ikke skulle forklare det igen. Det ville være svært at forklare det igen.

Med blikket fast på ham, atter engang fast besluttet på at se enhver panderynke – eller smil, tog hun endnu en indånding. ”Jeg vil gerne... Jeg vil gerne beholde det. Sådan. Rigtig. 9 måneder frem og det hele. Bleskift og amning og ingen søvn og...” Ved at gå til af nervøsitet og atter engang krydsende armene over hinanden, vippede hun lidt på tæerne hvor hun stod og fortsatte, dækkende alle muligheder ind et par gange eller flere. ”... Med mindre du ikke vil. Så er det selvfølgelig noget andet. Men jeg vil gerne. Nu. Hvis du vil. Det hele. Alt sammen. Eric?” Ude af kontrol plaprende havde hun ikke rigtig opdaget af hendes øjne var ved at løbe over med tårer, men da det gik op for hende snøftede hun hastigt ind.

[Eric Wolfe]

So enjoy, endure, survive
each moment as it comes to you
in its proper sequence - a surprise

- - - - - - - - - - -
Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric hjerte sank lidt i livet på ham, da Carrie som forventet besvarede hans indtrængende spørgsmål med et nik. Han tog en dyb indånding og nikkede, uden rigtigt at bemærke hendes svage smil. Han slog blikket ned, bøjede nakken lidt og løftede den ene hånd for at stryge den over sit eget ansigt i en frustreret handling, mens han nikkede igen. Han behøvede ikke spørge hvordan, eller hvornår. Så snart hun havde smidt bomben vidste han nøjagtigt hvornår ting der ikke burde smutte, netop var smuttet og han skar en lille grimasse med blikket rettet mod sine skosnuder.

Han var sikker på han vidste hvad hun ville sige, virkelig sikker. Så sikker at han kun hørte efter med et halvt øre på trods af hendes indtrængende formaning. Af samme grund gik der et par sekunder før det gik op for ham, at hun lige havde sagt nøjagtigt det modsatte af, hvad han havde regnet med at høre og han løftede hovedet langsomt for at se uforstående på hende med et blik der igen flakkede tydeligt. Han rettede sig langsomt op, nu uden at slippe hende med blikket. Nærmere tværtimod var hans stadig flakkende blik låst intenst fast på hendes ansigt.

...Jeg vil gerne... De tre ord var de der blev ved at gentage sig for hans indre øre mens hun fortsatte og han så tydeligt forvirret på hende. Det tog ham nogle lange sekunder endnu, før han samlede sig og med en rømmen åbnede munden for at sige noget. Han fejlede i første forsøg, lukkede munden og prøvede så igen med en dyb indånding, blot for at gentage sig selv, nu dog med en ganske anden undertone i sine tøvende ord "Er du sikker?" et håbefuldt glimt sneg sig ind i hans blik, mens han følte sig limet fast til stenen han sad på. Han forventede delvist stadig at høre hende fortryde eller finde ud af han selv havde hørt forkert.

Han blev pludselig rigtig opmærksom på hendes blanke øjne og rynkede brynene lidt, mens han afsøgte hendes ansigt indgående, den at finde nogen tegn på, at hun ikke mente hvad hun lige havde sagt. Det trak svagt i hans mundvige igen "Mener du det?" spurgte han, nu tydeligt forhåbningsfuld og ligeså tydeligt slået fuldkommen ud af kurs, uden helt at vide hvad han skulle tro og tænke.

[Caroline Abbey]

when you are waiting for something
to happen or to hatch

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie vidste godt hvad hun havde sagt dengang i februar måned. Stensikker havde hun været på at eventuelle smuttere ikke ændrede på det glasklare faktum at hun aldrig skulle have børn. Det havde hun jo aftalt med sig selv for længe siden, så snart hun indså at forsvindende få af de kvinder, der sad på ministeriets topposter, nogensinde var blevet mødre.

Stensikker var hun også nu, men det på det stik modsatte og egentlig ret meget uanset hvad Eric egentlig mente. Hun tog dog sine forsigtige forbehold, var nær ved at stamme da hun gjorde det og strammede grebet om sig selv, da hun snøftede ind og blinkede tårer væk. Igen nikkede hun til hans spørgsmål, lettere utålmodig nu, men uden at give sig til at sige det samme en gang til.

Da han gentog sig selv med forhåbning i både ansigt og stemme, lyste hun op. Et ufrivilligt, nervøst grin forlod hende og hun nikkede igen. ”Kun hvis du vil,” mindede hun ham om med en spørgende undertone. ”Så... vil du? Være far... Til vores barn?” Hendes ordvalg var ganske bevidst og nøje udvalgt som et meget klart budskab og spørgsmål. Hun regnede egentlig ikke med at han ville afslå – efter deres sammenstød omkring samme emne – men kunne nøjes med ganske fornøjet at betragte hans lette vantro.

[Eric Wolfe]

So enjoy, endure, survive
each moment as it comes to you
in its proper sequence - a surprise

- - - - - - - - - - -
Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric var ikke selv klar over, nøjagtigt hvor himmelfalden han så ud. Hans hovede var et stort sammensurium af modstridende tanker og han forsøgte hårdnakket at få dem til at passe ned i pæne kasser, blot for at finde ud af, at de oprindelige kasser lige var blevet kvadret til ukendelighed.

Hans blik var fæstnet på Carries ansigt og flakkede stadig mens han forsøgte at synke alle hendes nye informationer. At deres bytur tilsyneladende havde haft en sideeffekt var én ting, men at hun over sommeren havde ændret sin mening på emnet drastisk, var næsten den største kamel at sluge. Han fandt dog stadig ingen tegn på at hun ikke skulle mene det hun sagde og tårene i hendes øjne fik en mindre sværm af sommerfugle til at lette i hans mellemgulv og tage den ubehagelige knude med sig.

Alligevel stillede han to indtrængende spørgsmål, stadig uden at have bevæget sig og følte sig et øjeblik lettere svimmel da hun igen bekræftede med en nikken. Hendes følgende ord fik et alt for bredt smil til at trække hans mundvige op og blotte hans tænder og den usynlige lim der havde holdt ham fastgjort til stenen slap "Ja, for fanden!" udbrød han højt mens han rejste sig i en hurtig bevægelse og var henne ved Carrie i et par lange skridt "Ja, ja, ja!" han slog armene omkring hende og løftede hende et lille stykke op fra sandet, mens han begravede ansigtet ved hendes skulder og drejede adskillige gange rundt om sig selv med en overstadig latter.

[Caroline Abbey]

when you are waiting for something
to happen or to hatch

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Et smil voksede stille og roligt frem på Carries læber, som realiteterne faldt på plads for Eric og hun snøftede insisterende ind, nikkende til hans spørgsmål, før et par også forlod hende, uden egentlig tvivl. Hun grinede over hans udbrud og holdt ikke op, da hendes fødder forlod sandet og hun selv slog armene om ham. Hans entusiasme eliminerede de sidste rester af nervøsitet og hun følte sig tenderende overstadig. ”Det var heldigt,” kommenterede hun med et stort smil. ”For det bliver du også.” Hendes mave var eksploderet i en myriade af sommerfugle og hun bemærkede for sig selv, at hun sjældent havde følt sig så lykkelig.

Skyldfølelsen over at være det så kort tid efter at hendes bedstemor var død var sat tilside for en kort bemærkning og hun tillod sig selv at eksistere kun i det øjeblik, med Eric, der helt tydeligt havde både forstået og accepteret hendes budskab. Hun fnes, hvilede sin pande imod hans da hun kunne komme til det og havde øjeblikket efter placeret et kort, smækkys på hans læber. Det var tydeligt at hun overhovedet ikke kunne lade være med at smile, da først hun var kommet i gang, og hun havde ikke engang tænkt sig at forsøge helt reelt. ”Vil... Vil du også vide hvilket køn det er?” Hun strålede, som hun så spørgende på ham og bed ned i sin egen underlæbe med et spændt udtryk i ansigtet.

[Eric Wolfe]

So enjoy, endure, survive
each moment as it comes to you
in its proper sequence - a surprise

- - - - - - - - - - -
Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric følte sig stadig direkte rundtosset efter på få minutter at have været hele følelsesregistret igennem på rekordtid. Den dominerende følelse da han først havde rejst sig fra stenen og med Carrie i armene drejede flere gange rundt om sig selv, var en berusende overstadighed ved tanken om, at et nyt lille liv, deres barn, ligenu lå trygt inden i Carrie. Tanken alene var komplet surrealistisk, men ikke desto mindre ønsket og mere end velkommen.

Carries ord fik ham til at løfte hovedet, stadig leende og se på hende med et blik der stadig flakkede, men spillede glædesstrålende imod hende, hvis ikke hans brede smil havde været afslørende nok i sig selv. Han havde dog igen midlertidigt mistet talens brug og så bare på hende og kunne ikke helt holde op med hverken at smile eller le som hun fortsatte.

Han besvarede villigt hendes impulsive kys og rynkede brynene svagt over hendes spørgsmål, endnu uden at have sat hende ned igen. Han åbnede munden for at protestere mildt, blot for at huske sig selv på, at magikere havde andre, og mere effektive, metoder end mugglere, så der var intet underligt i, allerede at kunne vide barnets køn. Han tog en dyb indånding og nikkede stumt, mens sommerfuglene baskede vildt omkring i hans mellemgulv. Uanset kønnet ville det ikke ødelægge hans humør, men det gjorde alligevel det hele lidt mere virkeligt. Han nikkede igen, rømmede sig og fik et enkelt "Ja." mere ud, for så at se spændt, afventende på hende.

[Caroline Abbey]

when you are waiting for something
to happen or to hatch

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie befandt sig som oftest godt i Erics arme og nu var ingen undtagelse. Hun smilede bredt til ham, kyssede ham tenderende ekstatisk og endte med en spændt følelse, som hun gav ham endnu et tilbud om at dele sin viden med ham.

Selv havde hun vidst det i næsten lige så lang tid som at det var et faktum, at hun var gravid. Hun tøvede dog kortvarigt med at svare, trak det en anelse ud med strålende øjne fokuseret på ham og tog en dyb indånding. ”Okay. Jamen så. Det er en pige.” Spændt og med begge øjenbryn hævet betragtede hun ham, uden at kunne forudsige hans reaktion.

Hun vidste godt hvad hun selv mente om sagen og hun ville bestemt gerne have en lille pige. En lille bitte blanding af hende selv og Eric. Tanken fik det til at boble forventningsfuldt i hendes mave og hendes blik flakkede mellem hans to øjne.

[Eric Wolfe]

So enjoy, endure, survive
each moment as it comes to you
in its proper sequence - a surprise

- - - - - - - - - - -
Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric havde ikke engang overvejet at sætte Carrie ned igen, udemærket tilfreds med at have hende i armene og have hendes smilende ansigt og spillende blik ganske tæt på sit eget. Det hele var stadig ganske overvældende, men på en ensidig god måde, mens Carrie plantede et kys på hans læber og føjede et lettere uimodståeligt tilbud i puljen, som han besvarede med et nik.

Han tog endnu en langsom omgang om sig selv mens han ventede på hendes svar og revnede så et endnu et bredt smil, der fremviste både tænder og overbid da han fik det "Perfekt!" udbrød ham med et blik der spillede af overstadig glæde og gengældte så hendes tidligere gestus, ved at plante et kys på hendes mund "Vores lille pige.." mumlede han spontant og smilede ige før en ny latter gled over hans læber.

Så rynkede han panden lidt, som tænkte han over noget, mens han bøjede sig lidt forover, for at lade Carrie komme ned at stå igen, uden dog at slippe hende "Juni.." udbrød han og smilede bredt igen mens han så hende i øjnene med et spørgende blik "Passer det ikke?" spurgte han, uden at have stillet et reelt spørgsmål.

[Caroline Abbey]

when you are waiting for something
to happen or to hatch

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie forventede egentlig ikke andet end at Eric ville udvise samme entusiasme uanset hvad der end røg ud af munden på hende, men hun var alligevel lykkelig over hans reaktion og så på ham med et smil, der truede med at vokse hende helt over hovedet. ”Vores lille pige,” gentog hun med tydelig varme i både stemme og blik. Hun løsnede sit eget greb om ham, som han bøjede sig lidt frem og havde øjeblikket efter fødderne imod sandet igen. Stadig var hendes opmærksomhed dog på hans ansigt og hun så nysgerrigt på ham, imens han så ud til at tænke over et eller andet.

Da han delte sin overvejelse med hende, bredte glæden og den varme følelse sig atter ud over det hele og hun nikkede, uopmærksom på at hendes øjne var blanke igen. ”Jo,” sagde hun grødet, før hun rømmede sig lidt og på egen hånd drejede i en cirkel med et lykkeligt smil på læberne og sin ene hånd over maven, nogenlunde der hvor der inde bag det endnu flade stykke var i gang med at vokse noget frem.

En munter lyd forlod hende, som hun påkrævede sig sin plads i hans arme igen og gemte sit storsmilende ansigt ved hans brystkasse. ”Er du sikker på at du ikke lige skal have lidt betænkningstid? Du ved... Lave en for- og imod-liste, spørge en ven?” Hun løftede hovedet for at se op på ham med et tydeligt drillende glimt i sine mørke øjne og et grin, som hun slet ikke kunne forhindre i at boble op.

[Eric Wolfe]

So enjoy, endure, survive
each moment as it comes to you
in its proper sequence - a surprise

- - - - - - - - - - -
Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric kunne ikke helt smile bredere end han allerede gjorde, men han forsøgte alligevel og slap en lille munter lyd igen, uden at det helt blev til mere latter. Selvom han selv lige havde sagt nøjagtigt de samme tre ord, fik de alligevel den boblende fornemmelse i hans mellemgulv til at nå nye højder, da de gled over Carries læber mens han satte hende ned på sandet igen.

Nogle sekunder svandt smilet lidt ind, ikke fordi han var mindre ekstatisk, men fordi han regnede frem. Selvsamme smil var tilbage øjeblikkeligt da hun igen bekræftede og han slap hende blot for at se åbenlyst forgabt på hende, da hun drejede en omgang om sig selv og derefter søgte tæt ind til ham igen.

Han lukkede uden tøven armene tæt omkring hende igen og bøjede hovedet for først at plante et kys på hendes hår og derefter lade kinden hvile mod toppen af hendes hovede. Hans blik søgte ud over vandet og udsigten syntes tre gange så betagende som den havde gjort for bare ti minutter siden. Han lo oplagt da hun fortsatte og løftede som hende hovedet så han kunne se hende i øjnene med et muntert glimt og en hovedrysten "Den har jeg haft, listen har jeg lavet og vennen har jeg talt med. Derer grønt lys på alle fronter." meddelte han hende med et nyt smil og bøjede hovedet lidt mere for at kunne indfange hendes læber i et dvælende, kærligt kys "Min mor får et føl på tværs når hun får det at vide.." kommenterede han tørt da han igen trak hovedet lidt væk og slap et lille muntert fnys.

[Caroline Abbey]

when you are waiting for something
to happen or to hatch

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carries fingre gled – ikke for første gang – hen over hendes eget maveskind uden på den uldne trøje. Hun smilede lykkeligt, som hun vendte tilbage til hans arme og vidste ikke helt hvordan hun fik sit spørgsmål frem midt i sin latter. Da hun gjorde og da Eric sluttede sig til hende, følte hun sig let om hjertet i helt afsindig grad og så op på ham med spillende øjne. Hun lukkede dem, som han trykkede sine læber imod hendes og besvarede det hengivent, imens hendes fingre for en kort bemærkning fandt ind i hans hår. Da de skiltes igen trak hun hånden lidt til sig, strøg ham kærligt over kinden og fnes dæmpet.

Et tydeligt muntert glimt var at finde i hendes blik, som hun nikkede. ”De bliver glade,” bemærkede hun simpelt, uden at have fjernet sin hånd, men med en tommel, der endnu kærtegnede huden med den svage antydning af skægstubbe. ”Og du er også glad. Lykkelig?” Hendes blik flakkede en anelse imellem hans lyse øjne og hun bed lidt ned i sin underlæbe med et smil lurende i begge mundvige. ”Jeg elsker dig,” konstaterede hun. ”Og hende.” Hun sænkede blikket i et kort øjeblik, som om han ikke kunne regne ud hvem han snakkede om. ”Men vi venter med at fortælle det til folk. Hun skal ikke associeres med bedstemors...” Hendes stemme døde lidt ud, som en enkelt rynke formede sig på hendes pande. ”Så det bliver vores lille hemmelighed. Lidt endnu. Okay?”

[Eric Wolfe]

So enjoy, endure, survive
each moment as it comes to you
in its proper sequence - a surprise

- - - - - - - - - - -
Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric knugede Carrie hårdt ind mod sig selv mens hans læber i nogle lange øjeblikke var optaget mod hendes. Det brede smil sad stadig på hans læber da han løftede hovedet lidt og lænede ansigtet ind mod hendes hånd der hvilede mod hans kind. Han nikkede med et varmt blik ned på hende "Alle fire.." fulgte han op og nikkede så igen, mens det nu var ham der løftede den ene hånd og lagde den mod hendes kind "Ja, jeg er, Carrie. Meget lykkelig." han smilede varmt og strøg tommelfingeren over hendes kind, mens det varme smil kun voksede da hun fortsatte "Jeg elsker jer begge to." det simple ordvalg fik ham til at revne i et nyt bredt smil i ren forventning.

En smule alvor sneg sig dog ind bag smilet og han endte med at ryste på hovedet før han bøjede hovedet lidt og gav hende et kys på panden "Vi har 9 måneder at fortælle dem det i." han smilede skævt og rettede så sig selv "Eller 8 rettere, selvom jeg ikke tror vi kunne holde det hemmeligt så længe på nogen måder." hendes bedstemors død havde været et slag for alle i familien og han forstod hende glimrende, selvom hendes nyhed var et klart lyspunkt midt i savnet. Han genfandt sit smil og strøg igen tommelfingeren over hendes kind før han lod hånden falde "Vores hemmelighed." bekræftede han og gav hende et klem.

[Caroline Abbey]

when you are waiting for something
to happen or to hatch

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie strålede endnu over Erics ord og hele den måde hvorpå han havde modtaget nyheden på. Hun havde forventet glæde, når først det lige var gået op for ham at hun gerne ville beholde det, men ikke den form for overentusiastiske, boblende, varme og kærlige ekstase. Selv var hun dog nøjagtig lige så meget oppe at flyve over både informationen i sig selv og den måde den blev modtaget på. Hendes smil var hengivent og lettere fortabt, som hun strøg sin tommel synkront over hans kind og nikkede.

Der var intet hun hellere ville end at tage ham direkte på lynvisit til alle tre hjem og straks udbrede det faktum, at de ventede en lille tilføjelse til familien i det kommende år, men det kunne alt for hurtigt lede til en sammenkædning ingen var interesserede i og hun trak derfor lidt på smilebåndet, da han erklærede sig enig og plantede et kys på hendes pande. ”Otte måneder og fire dage, hvis alt går som det skal,” bekræftede hun dæmpet, før hendes hånd igen på egen akkord fandt det punkt hvorunder det omtalte gemte sig inde. ”... Men jeg tror nu nok det skal nå at blive synligt og umuligt at skjule inden da.” Hun løftede blikket til ham med let hævede øjenbryn, uden at lade hånden falde. ”Vil du stadig elske mig, når jeg bliver tyk og fed og kræver balsamico-chips og chokolade til aftensmad?”