All my instincts, they return..

[Matthew Blythe]

..the grand facade, so soon will burn
...without a noise, without my pride...
I reach out from the inside


Tag; Lily Abbey ~ Wearing; This

Matt trak tiden ud mens han sad alene ved det lille spisebord i sit beskedne køkken. Selvom det ikke engang var et døgn Annabel havde tilbragt der, føltes der allerede tomt, på den virkeligt dårlige måde. Samtidigt var han forvirret, for at sige det mildt og anede ikke hvilket ben han skulle stå på. Det havde været nemt at ignorere virkeligheden så længe de havde været i en boble, men så snart de var trådt udenfor lejligheden, havde virkeligheden været der. Hårdt og brutalt, sammen med alle de forvirrende tanker.

Han havde kun været halvt tilstede hele dagen og da Annabel havde besluttet at tage hen til sin fætter, med løftet om at komme tilbage til ham senere på dagen, havde han sendt en ugle til Godric's Hollow. Han havde fået svaret på den for et par timer siden, men havde endnu ikke taget sig sammen til at komme videre. Med en dyb indånding tømte han nu sit glas, rejste sig og greb sin tryllestav der havde ligget på bordet.

Han var hurtigt ude i de lille gang, tog en vilkårlig jakke fra knagen go tog den på, før han med et lille sving med tryllestaven, forsvandt i den blå luft med et smæld. Få sekunder senere dukkede han op foran det hyggelige hus i Godric's Hollow, tog endnu en dyb indånding og fortsatte op til hoveddøren hvor han bankede på.

[Lily Abbey]

double, double, toil and trouble
fire burn and cauldron bubble

Tag: Matthew ● Outfit: Here

[/color] [/center]

”Magdalene Keelin Abbey, vil du så lade din lillesøster være i fred!” skændede Lily ukarakteristisk, men nødvendigt, efter for tredje gang, at have fortalt sin ældste datter at hun under ingen omstændigheder måtte slå Katie med sin legetøjstryllestav. Hun bukkede sig for at samle den småhulkende, yngste pige op fra gulvet og havde netop vendt opmærksomheden mod Maggie igen, da det bankede på døren udenfor.

Maggie, der stadig havde siddet på gulvet, glemte alt om den reprimande hun ellers havde vidst var på vej og så straks i retning af gangen, mens hun kom på benene. ”Onkel Matty!” var det eneste Lily forstod igennem det spændte hvin det var kommet i selskab med og Lily kunne ikke gøre andet end at himle en enkelt gang med øjnene og uvilkårligt komme til at smile over sin ældste pige, der spurtede ud i gangen på sine små ben.

Lily selv fulgte naturligt nok efter, kun i et øjeblik endnu i stand til at holde Katie, der havde glemt alt om at være ked af det og kæmpede for at komme ned og følge efter sin storesøster, på noget mere klodsede ben. Lily rystede på hovedet og lod hende følge efter, for evigt imponeret over, hvordan de to altid formåede at køre hinanden op. Lige nu, gjorde det hende dog egentlig ikke det fjerneste og hun stak legetøjstryllestaven ned ved siden af sin egen tryllestav der stak op fra nederdelens lomme. ”Hvis vi skal lukke op, kan I ikke stå helt tæt på døren, piger.”

Som ved et trylleslag, trådte begge piger bagud og Lily kunne dreje låsen og tage den kæde af, der af og til var det eneste der holdt de to, små eskapister indendørs. Synet af Matt udenfor, trak naturligt nok et varmt smil frem på hendes læber. ”Jeg undrede mig over, hvornår du ville dukke op,” hendes blik var venskabeligt drillende, med klar hentydning til den manglende viden om tidspunkt. Ved siden af hende havde Katie i et pludseligt anfald af generthed, gemt sig bag sin mors ben, mens Maggie derimod maste sig frem og med en klar børnelatter slog armene om Matt i et kram der ikke mere end nåede til hans knæ. ”Onkel Matty!”

[/blockquote]

[Matthew Blythe]

..the grand facade, so soon will burn
...without a noise, without my pride...
I reach out from the inside


Tag; Lily Abbey ~ Wearing; This

Matt tog sig i at trippe lidt på stedet mens han ventede på døren blev åbnet. Det strejfede ham mere end én gang at vende om og bare smutte igen, men det blev dog ved tanken selvom han ikke havde den fjerneste anelse om, hvordan han skulle få fortalt det sidste døgns hændelser.

Normalvis ventede han mere tålmodigt end lige nu, velvidende der var to rollinger at holde styr på også og han havde halvt løftet hånden for at banke igen, da han så bevægelse på den anden side af døren. Han lod armen falde igen og smilede allerede før døren gik op og han blev mødt af tre par øjne "Jeg skulle lige have fri.." forsvarede han sig selv med et varmt smil til veninden, dog uden at det helt nåede hans blik som det plejede "Og tage mig sammen til at komme ud af døren."

Han trak på skuldrene og slap en munter lyd da hans ben fik et kram og varmen nåede uvilkårligt op i hans øjne da han smilede igen. Han rystede på hovedet og bøjede sig så uden tøven ned for at løfte Maggie op på sin ene arm "Hvor mange grå hår har du givet din mor siden sidst jeg var forbi, Troldeunge?" han løftede den frie hånd og nappede drillende pigen i næsen uden tilnærmelsesvis at tage fat og så så let undskyldende på Lily igen "Undskyld det korte varsel.. jeg håber ikke jeg forstyrrer alt for meget." han smilede prøvende og vendte så blikket mod Maggie på sin arm igen med et varmt blik.

[Lily Abbey]

double, double, toil and trouble
fire burn and cauldron bubble

Tag: Matthew ● Outfit: Here

[/color] [/center]

Et varmt smil spredte sig instinktivt over Lilys læber ved synet af Maggie og Matt og nøjedes blot med at nikke overbærende, med antydningen af et drillende glimt i de lyse øjne over hans forsvar på forsinkelsen. ”Selvfølgelig. Du ved at du altid er velkommen, uanset tidspunktet.” Hendes blik løb undersøgende over Matts ansigt, da hans blik var vendt imod den ældste pige, men hun blev hurtigt distraheret af Katie, der hev let i sin mors nederdel og stjal hendes opmærksomhed i nogle øjeblikke.

I mellemtiden lød et lyst, klingende grin fra Maggie, da hendes næse i et kort øjeblik blev fanget mellem to fingre og den lille pige, trak sig instinktivt lidt tilbage for at undgå endnu et nap. ”Min mors hår er hvidt, ligesom mit,” kom svaret tilbage, og der var ingen tvivl om det belærende i hendes toneleje, som hun bestemt havde samlet op fra sin far. ”Du er fjollet nu,” fortsatte hun og smilede et smil, der var bredt nok til at afsløre hele rækken af hvide mælketænder.

Lily kunne ikke holde en lavmælt latter tilbage over sin datters svar og havde i mellemtiden samlet den yngste op på sin arm, der ikke snakkede helt lige så forståeligt som sin storesøster, men ikke desto mindre, gjorde et forsøg alligevel. ”Kom med ud i køkkenet, så laver jeg te,” fik hun igennem til Matt og nikkede sigende i retning af en af dørene. ”Jeg overlader lige sludrechatollet her til Ben og så skal jeg være der. Maggie, hvorfor viser du ikke Matt din tegning på køleskabet imens?” Hun så opfordrende på pigen på sin vens arm, som straks lyste op i et smil og begyndte at fortælle om den enhjørning hun havde tegnet. Lily smilede varmt igen og forlod de to, snart dybt optaget af en knapt så sammenhængende samtale med Katie, der stadig snublede over de fleste ord.

[/blockquote]

[Matthew Blythe]

..the grand facade, so soon will burn
...without a noise, without my pride...
I reach out from the inside


Tag; Lily Abbey ~ Wearing; This

Matt tog blikket af Maggie et øjeblik og sendte i stedet hendes mor et tydeligt taknemmeligt blik "Tak, Lils.. virkelig." mumlede han og vendte så igen sin fulde opmærksomhed mod pigen på sin arm. Hans læber krusede sig i et nyt varmt smil og den boblende barnelatter og han spærrede påtaget overrasket begge øjne op da hun irettesatte ham "Virkelig?" han kastede et skeptisk blik på Lily igen og så så igen på Maggie "Er du sikker? Jeg synes det ser lidt lyserødt ud." han kildede hende på maven, for så at danne en cirkel med sin tommel og pegefinger på den frie hånd og holde den op foran sit ene øje mens han kneb det andet i "Tror du jeg skal have briller?"

Han løftede lidt op i pigen og så smilende på Lily igen, nikkede så bekræftende og skævede længere ind i huset "Gemmer han sig?" han vendte hovedet mod Maggie endnu engang og slap uvilkårligt en lille munter lyd da hun begyndte at forklare og fortsatte med det, mens han skubbede skoene af uden at sætte hende ned og fortsatte hjemmevant ud i det hyggelige køkken. Han stoppede foran køleskabet og så på de mange tegninger der dækkede det, pegede så på en farvestrålende hest med et snoet horn "Den der?" han så spørgende på pigen igen "Den heks du tegnede til mig hænger på mit køleskab. Vidste du det?"

[Lily Abbey]

double, double, toil and trouble
fire burn and cauldron bubble

Tag: Matthew ● Outfit: Here

[/color] [/center]

Maggie fnes endnu engang og vred sig lidt under de kildende fingre. Matt fik efterfølgende et blik, som om hun mente han var tosset.”Det er ikke lyserødt, Onkel Matty!” Den lyshårede pige fnes igen og rakte op for at skubbe hans hånd væk, da han lod som om han havde briller. ”Neeej!” Ved siden af, klukkede Lily muntert og rystede lidt på hovedet, før hun opfordrede Matt til at tage Maggie med ud i køkkenet. Hun rystede let på hovedet og trak lidt på smilebåndet. ”Dog ikke. Han faldt i søvn på sofaen tidligere og han ligger der stadig. Det er ved at være tid til en lur til hende her alligevel og hun sover altid som en sten, hvis hun får lov til at putte sammen med ham.”

Lily plantede et kys mod Katies kind, som klukkede muntert som effekt deraf. ”Jeg er der straks,” lovede hun og forsvandt så ind af en dør, for en kort bemærkning. I mellemtiden var Maggie godt i gang med at fortælle om den tegning hun havde lavet og nikkede stolt, da først de kom ud i køkkenet og Matt udpegede den rigtige. Hun rystede på hovedet over hans spørgsmål og så i et øjeblik helt genert ud. ”Jeg har også tegnet noget mere,” erklærede hun lidt efter og vred sig lidt, for at blive sat ned på gulvet igen.

Så snart det lykkedes, forsvandt hun i en hvirvel af lyst hår med retning mod sit værelse, netop som Lily dukkede op fra en anden dør. Hun nåede netop at se sin ældste datter forsvinde og hun så på Matt med et undrende blik og et underholdt smil. ”Ben hilser. Det var det eneste fornuftige jeg fik ud af ham," Lily smilede opgivende og nikkede i retning af døren. "Hvor skulle hun hen?” spurgte hun og satte kursen mod vasken, for at fylde tekedlen med vand og sætte den til at koge over komfuret. Da først det var klaret, vendte hun sig mod Matt igen og lænede sig med hoften mod øen i midten af køkkenet. Lily betragtede ham med et omsorgsfuldt og let bekymret blik, som kun en mor kunne. ”Hvad så, Matt? Du ser træt ud.”

[/blockquote]

[Matthew Blythe]

..the grand facade, so soon will burn
...without a noise, without my pride...
I reach out from the inside


Tag; Lily Abbey ~ Wearing; This

Matt smilede tenderende smørret over Maggies protester, men forfulgte ikke drillerierne yderligere lige der. I stedet nikkede han, stadig smilende, mens pigen med ivrige fakter, fortalte om enhjørningen på den omtalte tegning. Han hævede øjenbrynene lidt efter selv at have stillet hende et spørgsmål og så afventende på hende "Åh.. hvad?" han bøjede sig automatisk lidt forover og satte hende ned da hun vred sig, for så at se efter hende med en lille hovedrysten og et varmt smil der stadig sad på hans læber, da Lily kom ud i køkkenet.

Han grinede hovedrystende et øjeblik og skævede mod døren veninden lige var kommet fra "Nattevagt?" spurgte han nysgerrigt og så tilbage på hende "Troldeungen? Hente noget andet hun havde tegnet, tror jeg." han smilede skævt og tog de få skridt hen til en af barstolene ved øen midt i køkkenet og satte sig op på den, mens Lily satte vand over.

Hendes blik var et han kendte alt for godt, men også delvist grunden til han nu sad i hendes køkken. Alligevel skar han en lille grimasse over spørgsmålet der fulgte og trak på skuldrene "Jeg fik ikke sovet så meget i nat." undskyldte han sig, ganske sandfærdigt, men uden at uddybe. Han grublede med rynkede bryn nogle sekunder og ledte efter ord "Hvad det end lige var jeg havde gang i med Aisling, så er det i hvert fald slut nu.." lagde han ud og så på veninden med et blik der afslørede både skam, forvirring og en lille smule lettelse.

[Lily Abbey]

double, double, toil and trouble
fire burn and cauldron bubble

Tag: Matthew ● Outfit: Here

[/color] [/center]

Lily nåede lige at kaste et undrende, let underholdt blik efter Maggie der forsvandt i en hvirvelvind af lyst hår. ”Ah. Så ser vi hende nok ikke igen foreløbig,” Lily smilede sigende og satte kursen mod vasken, for at fylde tekedlen med vand. ”Han kom hjem i morges, ja,” bekræftede hun, som hun satte kedlen over komfuret og tændte for den. Samtidig havde hun trukket tryllestaven op af lommen og med en lydløs besværgelse, fik hun et skab i den anden ende af køkkenet til at åbne sig og to kopper til at svæve over ved siden af kogepladen.

I mellemtiden havde Lily bevæget sig over imod Matt, med et tydeligt bekymret ansigtsudtryk. Selv trak hun den anden barstol ud og satte sig ved bordet overfor ham, mens hendes blik løb undersøgende over ham. Hvad han fortalte, fik dog uvilkårligt hendes øjenbryn til at hæve sig lidt og hun kunne ikke skjule sin overraskelse. ”Hvad er der sket?” spurgte hun og rakte instinktivt over og gav hans ene hånd et kort klem. Hun kendte udmærket til de forbehold Matt havde haft ved at indlede noget der mindede om et forhold med Aisling, og havde ikke selv været helt imponeret af måden det havde foregået på, men hun havde ikke desto mindre bakket ham op hele vejen.

[/blockquote]

[Matthew Blythe]

..the grand facade, so soon will burn
...without a noise, without my pride...
I reach out from the inside


Tag; Lily Abbey ~ Wearing; [URL=http://www.polyvore.com/cgi/set?

id=60675489]This

[/URL] [/size][/center]

Matts blik hang momentært ved de svævende kopper, men det var på ingen måde et usædvanligt syn og hans opmærksomhed var helt tilbage på Lily da hun trak stolen overfor ham ud og selv satte sig. Han tog et øjeblik endnu før han selv fik tungen på gled og startede med en enkelt information, uden at have bestemt hvordan han skulle komme videre derfra. Hans blik var stift rettet mod bordpladen så snart veninden helt naturligt spurgte yderligere ind til hvad han selv havde sagt og han knyttede instintivt hånden lidt under hendes da hun gav hans et klem.

En dyb rynke voksede frem i hans pande mens han overvejede sine ord og tog en dyb indånding før han forsøgte at forklare det der allerede var et rod i hans tanker "Annabel kom over efter jeg var gået i seng i går." han løftede hovedet lidt og så på Lily mens han skyndte sig at fortsætte "Nogen var brudt ind i hendes lejlighed og havde endevendt det hele og hun vidste ikke hvor hun ellers skulle tage hen." han så ned igen og skar en lille grimasse "Jeg insisterede på hun overnattede indtil i dag og vi kunne få udredt trådene, eller nogen af dem i hvert fald." han tav, sukkede dybt og vred sig tydeligt beklemt på stolen før han tvang sig selv til at fortsætte "Aisling kom uanmeldt forbi og hun så Annabel på sofaen, mig med favnen fuld af sengetøj og drog sine egne konklusioner." han sukkede tungt og frustreret igen, før han rettede sig op og så flakkende på veninden.

[Lily Abbey]

double, double, toil and trouble
fire burn and cauldron bubble

Tag: Matthew ● Outfit: Here

[/color] [/center]

Så snart Matt nåede frem til sagens kerne, havde Lily sat sig på stolen overfor ham og rakte instinktivt ud for at give hans hånd et klem, der tydeligt signalerede at han kunne sige lige nøjagtigt hvad han ville. Da han fortsatte rynkede hun dog kraftigt på panden og allerede ved den indledende sætning, var hun ikke i tvivl om at den var grueligt gal. Det var alt der havde med Annabel Vargas – som hun havde lært, at hendes navn var nu – at gøre. Det bekymrede blik tog til i styrke på ingen tid og Lily lyttede tavst, mens han fortalte.

Hun samlede sine hænder foran sig på bordet med et eftertænksomt ansigtsudtryk, som hun vendte alle de informationer hun lige havde fået, i hovedet. Hendes blik hvilede fortsat på Matt og hun så alvorligt på ham. ”Og var de konklusioner forkerte, Matt?” Lilys stemme var lavmælt, men ikke forsigtig. Hun så indtrængende på ham, ikke fordi hun havde tænkt sig at tvinge ham til hverken at svare eller at sige sandheden, men for at overbevise ham om, at det var i orden hvis han gjorde. ”Var det blot noget Aisling bildte sig ind?”

[/blockquote]

[Matthew Blythe]

..the grand facade, so soon will burn
...without a noise, without my pride...
I reach out from the inside


Tag; Lily Abbey ~ Wearing; This

Matt flyttede sig igen lidt uroligt på stolen og skar ansigt over Lilys spørgsmål. Det var ligeså naturligt som de foregående, men stadig ikke lettere at svare på. Han tvang sig selv til at løfte hovedet og møde hendes blik. Et lille nik fulgte, så sænkede han blikket igen og rystede tøvende på hovedet "Ja og nej.." han grublede over hvordan han skulle forklare sig et øjeblik før han fortsatte med en dyb indånding "Der var ikke sket noget som helst da hun troppede op. Virkelig det var der ikke." han så indtrængende på veninden og trak sin hånd fri af hendes. Ikke fordi han havde noget imod den lå der, men for at skjule ansigtet i begge hænder et øjeblik, med et frustreret udbrud.

Han sad sådan et sekund eller to, før han lod begge hænder falde til bordpladen igen og så på hende "Aisling fløj helt op i det røde felt og ville overhovedet ikke lytte. Og så gik hun igen med en ret klar melding om at det var slut." han sukkede dybt, slog ligeledes frustreret ud med den ene hånd og fortsatte "Anna følte sig selvfølgelig fanget midt i det hele og vidste ikke noget om Aisling, så hun blev også vred og alting kørte lidt op i en spids." han sad lidt og så frem for sig, slap en munter lyd der alligevel ikke rigtigt var munter og strøg en hånd over hagen "Okay, meget op i en spids og helt ud af kurs. Vi.. jeg.." han gik i stå igen og kunne ikke helt få sig selv til at fortsætte, men gjorde det så alligevel før han fortrød helt "Anna sov ikke på sofaen, men inde hos mig." han havde ubevidst knyttet hænderne på bordpladen og den splittede følelse mellem skam og eufori meldte sig igen mens han skævede beklemt over på Lily igen.

[Lily Abbey]

double, double, toil and trouble
fire burn and cauldron bubble

Tag: Matthew ● Outfit: Here

[/color] [/center]

En svag rynke havde dannet sig på Lilys pande, som hun så afventende på Matt og lyttede til det han havde at sige. Hun nikkede svagt til hans forsikring om, at der ikke var sket noget, men havde en klar fornemmelse af, at hun langt fra havde hørt det hele endnu. Det bekymrede blik var tilbage for fuld styrke, da Matt tog hånden til sig og gemte ansigtet i sine hænder. Hun sagde dog intet, udmærket klar over, at han havde brug for et øjeblik og at han nok skulle fortsætte når han var klar til det. Lily havde dog allerede en ret klar mistanke om, hvad det var han endnu ikke havde fortalt.

Som forventet, fortsatte han snart efter og da han var færdig, slap Lily et lavmælt suk. ”Matthew Taylor Blythe,” kom det lavmælt fra hende i et halvt opgivende, halvt medfølende tonefald. ”Ved du, hvad det er du har gang i?” spurgte hun og rynkede lidt på panden igen. Hun vidste udmærket, hvor hårdt det havde været for vennen, da Annabel havde forladt ham for flere år siden og igen, efter hun forlod ham efter Theodor Delaneys retssag. Lily vidste, at Annabel den seneste tid ikke havde gjort andet end at såre ham på stribe og pille ham lidt mere i stykker, end han i forvejen var. Det var primært det, der bekymrede hende. Ovre fra komfuret hylede tekedlen og Lily rettede kort sit blik og tryllestav mod den og kopperne. Mere behøvede hun ikke, før det hele skete af sig selv og to fyldte tekrus snart efter svævede over til dem. Lily tog sit eget i luften og satte den på bordet, med hænderne lukket omkring det varme porcelæn. ”Fortryder du det?” tilføjede hun efter lidt tænketid. Det sidste hun ville, var at se Matt blive såret igen. Hvad der var vigtigt for hende, var derimod at han var lykkelig.

[/blockquote]

[Matthew Blythe]

..the grand facade, so soon will burn
...without a noise, without my pride...
I reach out from the inside


Tag; Lily Abbey ~ Wearing; This

Matt krympede sig helt instinktivt under Lilys brug af hans fulde navn og hans skuldre hævede sig mærkbart op mod hans skyldre over tonen i hendes stemme. Han skar en grimasse da hun fortsatte og rystede på hovedet uden at tøve "Overhovedet ikke.." indrømmede han og kom til at smile skævt, men lettere opgivende "Jeg har ikke den fjerneste idé." tilføjede han og lod den ene hånd glide gemmen sit hår, før han lod den falde til bordpladen igen.

Han var tavs mens Lily tog sig af teen og rettede sig lidt op, da et krus kom svævende og landede stilsikkert foran ham. Han lukkede begge hænder omkring det og så tænksomt ned i den gyldne, dampende væske indtil veninden talte igen og stillede et nyt spørgsmål. Et impulsivt smil trak hans mundvige lidt opefter før han rystede på hovedet og løftede blikket for at møde hendes igen "Nej.." han smilede mat og sukkede tungt "Jeg aner ikke hvor det ender, men nej, jeg fortryder det ikke." han så ned igen med let rynket pande "Uanset hvor rodet det er, så føltes det hele rigtigt for første gang i årevis."

[Lily Abbey]

double, double, toil and trouble
fire burn and cauldron bubble

Tag: Matthew ● Outfit: Here

[/color] [/center]

Lily betragtede Matt og hun bemærkede nu, at selvom han så træt ud, var der alligevel en hvis glød over ham, hun kun kendte alt for godt. Hun nøjedes med at rynke lidt på panden over hans svar, uden i øjeblikket at have mere at tilføje. I stedet tog hun sig hurtigt og effektivt af tekopperne, inden hun fortsatte med endnu et spørgsmål, der var mere end væsentligt for hele situationen og allerede inden han svarede, havde hun en meget klar idé om hvad han ville sige.

Ganske som forventet kom det snart efter og Lily så overvejende ned i sin tekop i nogle øjeblikke, før hun igen løftede blikket til Matt og så indgående på ham. ”Du holder stadig af hende,” konkluderede hun, uden at hun egentlig på noget tidspunkt havde været i tvivl. ”Matt,” begyndte hun og lænede sig lidt indover bordet. ”Det hele afhænger af, om du er villig til at risikere at gå igennem det hele en gang til. Om hun er det værd.”

[/blockquote]

[Matthew Blythe]

..the grand facade, so soon will burn
...without a noise, without my pride...
I reach out from the inside


Tag; Lily Abbey ~ Wearing; This

Matt var ikke selv helt opmærksom på, at han var begyndt at dreje tekoppen på bordpladen i en tydeligt rastløs og lidt nervøs handling. I stedet fortsatte han bare og smilede skævt som Lily stillede et nyt spørgsmål med et egentligt åbenlyst svar "Mhmm.." brummede han bekræftende, nikkede og så op med let rynkede bryn "Ja.. lidt for meget måske." han rynkede brynene lidt mere over sin egen indrømmelse og hans blik flakkede et sekund ved lyden af sit eget navn der igen blev sagt højt.

Han nikkede igen og sukkede tungt mens hun fortsatte. Fra enhvert anden var han måske blevet lidt forsvarsberedt over samme ord, men fra Lily fik det ham i stedet til at punktere en lille smule. Han strøg en hånd over sin skæggede hage og så en smule fortabt på hende "Hun er det værd, for mig. Det er bare.." han skar ansigt og ledte efter de rigtige ord til at dække det det foregik i hovedet på ham "Nej, jeg har ikke lyst til at skulle igennem det der igen, men jeg ved også, at jeg kommer til at fortryde det, hvis jeg ikke giver det en chance mere." han så indtrængende på hende "Jeg vil ikke sidde om ti år og stadig tænkte "Hvad nu hvis?"" han smilede mat endnu engang og sukkede dybt "Det kommer til at kræve arbejde, det ved jeg, og tillid der skal findes igen, men.." smilet nåede et øjeblik hans øjne "..det var bare helt rigtigt.. at vågne op i morges, og så lå hun lige der." han så frem for sig et øjeblik uden at gøre andet end at smile. Så rystede han på hovedet og så lidt forlegent på veninden "Jeg er lige til en af de der pladder-romantiske bøger min mor læser. Hvis jeg begynder at snakke på vers, så træk mig ud bagved og skyd mig, aftale?" han slap en lille munter lyd og rystede på hovedet igen.