In the bleak midwinter...

[Jonathan MacLeod]

firm as my native rock,
. . . . . I H A V E W I T H S T O O D T H E S H O C K

Jonathan havde bestemt ikke særligt meget lyst til at slippe hende igen, selv i den viden om at misteltenen ikke længere gjaldt som gyldig undskyldning. Det generede ham dog heller ikke og han var aldeles mere optaget af hendes kys og trak hende blot tættere ind imod sig da hendes hånd fandt hvile mod hans brystkasse.

Da det dog alligevel sluttede trak han vejret dybt ind igennem sine let adskilte læber og lod dvælende blikket falde ned imod hendes ansigt. Hvad han så der, fik det til at trække mærkbart op i den ene side af hans læber hjulpet godt på vej af at hun ikke havde trukket sine hænder til sig igen. Det samme afholdt ham fra at fjerne den mod hendes lænd, mens den anden gled blidt fra hendes nakke om mod siden af halsen og op under hendes hage i et forsøg på at få hende til at møde hans blik, så han havde en chance for at læse hende.

Jonathans læber var endnu prydet af antydningen af et smil og han måtte lavmælt rømme sig en enkelt gang, mens han forsøgte at finde op og ned på de kværulerende tanker der dog ikke efterlod ham i tvivl om at ethvert problem der måtte være med at stå der, var blevet forvist. "Jeg tror ikke 'glædelig jul' vil fungere som undskyldning for mig igen," mumlede han lavmælt ned til hende og lod tænderne komme til syne i et velkendt, spøgende smil, stadig uden at have gjort nogen anstalter til at slippe hende



tag: Fenella Loretz.
notes: -
outfit: her.

[/i][/font][/size][/justify]

[Fenella Maverick]

- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
My hands are shaking
I'm yours for the taking
Please just do one thing
one small sign, something
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -

Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here

Fenella anede for en sjælden gangs skyld overhovedet ikke hvor hun skulle gøre af sig selv og endnu mindre hvad hun skulle sige. Der var tusind ting hun gerne ville sige, men alle satte de sig fast i halsen på hende da der først var luft i mellem deres ansigter igen og hun slog blikket ned uden at kunne tilbageholde det impulsive smil der brød frem på hendes læber.

I stedet blev hun blot stående, svagt anspændt, mens hun hårdnakket ignorerede den irriterende stemme i baghovedet der hvert øjeblik forventede at han trak sig væk. Uden at tænke over det, fangede hun den ene snøre i hans skjorte mellem to fingre og fokuserede på den, uden at kunne holde op med at smile. Hendes fingre gik i stå og hun stivnede svagt da hans hånd forlod hendes nakke og i stedet gled ned under hendes hage. Hun fulgte tøvende hans opfordring og løftede langsomt hovedet mens hun tog en diskret indånding før hun mødte hans blik igen. Igen pressede flere tanker sig på, uden at hun fandt ordene til at udtrykke dem og hun endte i stedet med blot at se tavst på ham, med et urealistisk håb om, at han ville kunne se det hele og de genstridige ord ville være ganske overflødige.

Hans smil fik en kuldegysning til at vandre ned langs hendes ryg og hans ord et nyt smil til at trække hendes mundvige opefter. Hun lukkede momentært fortænderne om sin egen underlæbe og slog blikket ned et øjeblik igen mens hun rystede på hovedet og så løftede blikket til hans igen. Hun tog en dyb indånding igen og så svagt spørgende op på ham "Du behøver ingen undskyldning.." fik hun lavmælt frem og smilede tøvende endnu en gang.

[Jonathan MacLeod]

firm as my native rock,
. . . . . I H A V E W I T H S T O O D T H E S H O C K

Uanset hvor mange genstridige tanker eller fornemmelser Jonathan havde, så blev de alle sammen overskygget af den langt mere tiltrækkende tanke om hendes bløde læber under hans egne og fornemmelsen af hende tæt på sig, som han ikke havde haft på samme måde i mange år, men over den seneste tid ofte havde forestillet sig.

Hans blik faldt i et øjeblik ned til hendes fingre omkring snøren i hans skjorte og det bragte blot smilet en kende tydeligere frem, før han flyttede sin egen hånd og i den bevægelse bad hende om at se op, uden at skulle ytre et ord. Da hun gjorde, smilede han en smule bredere og lagde mærke til hvor uimodståelig hun så ud da hendes fortænder lukkede sig om hendes underlæbe. Ordene hjalp udelukkende på lige det og han så uudgrundeligt på hende i et par øjeblikke, om end han stadig smilede, og lænede sig så frem for at kysse hende tøvende midt på læberne igen.


tag: Fenella Loretz.
notes: -
outfit: her.

[/i][/font][/size][/justify]

[Fenella Maverick]

- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
My hands are shaking
I'm yours for the taking
Please just do one thing
one small sign, something
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -

Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here

Fenella havde stadig følelsen af Jonathans læber alt for klart på sine egne og mens hendes fingre nervøst fingererede ved snøren i hans skjorte, måtte hun tage sig selv hårdt i nakken, for at modstå fristelsen til at læne sig yderligere frem og gemme ansigtet mellem hans skulder og hals. Tanken i sig selv blev kort efter også afledt, da hun, opfordret af hans hånd under sin hage, løftede hovedet og så på hans ansigt igen.

Hun følte sig lettere svimmel og komplet uden kontrol over situationen, et faktum der på næsten alle andre tidspunkter, ville have irriteret hende grænseløst, men lige nu var sært tiltrækkende, uanset hvor meget hun følte sig som en teenager igen. Efter en dyb indånding formåede hun dog at få nogle forsigtige ord frem blot for så igen at forholde sig tavst afventende.

Længe kom hun ikke til at stå sådan, før han igen bøjede sig frem og sommerfuglene i hendes mellemgulv alle gik på vingerne på én og samme tid, da den dominerende følelse af hans læber for tredie gang ramte hende. Hun tøvede ikke selv da hun strakte sig lidt på tæerne i de røde hæle. Lod blot øjnene glide i mens hendes hånd på hans skulder igen gled det lille stykke op til hans nakke hvor hun spredte fingrene lidt og lod dem forsvinde ind i de tætte, mørke krøller.

[Jonathan MacLeod]

firm as my native rock,
. . . . . I H A V E W I T H S T O O D T H E S H O C K

Jonathan mærkede hvordan en kuldegysning satte ned langs hans rygrad idet Fenellas fingre gled om i hans nakke og ind i de tætte krøller, samtidig med at hans egen hånd mod hendes hage også havde bevæget sig om i hendes varme, bløde nakke. Han følte sig mere beruset af at have hende inden for så opnåelig rækkevidde end af den smule han havde fået at drikke i løbet af aftenen og hans arm lagde sig tættere om hendes liv for at trække hende nær.

Der var ingen trang til at give slip på hende der meldte sig og den lille stemme af fornuft var overraskende stille bagerst i hans tanker. Jonathan var ikke klar over hvad der skulle ske når han på et tidspunkt rent faktisk ville tvinge sig selv til at give slip og han var ikke sikker på at han havde lyst til at vide det. I stedet begravede han fingrene i hendes bløde lokker og glemte at tage sig af hendes nøje opsatte hår, før han blev nødt til at slippe hendes læber og tage en indånding. Det betød dog ikke at han trak ansigtet længere væk end at deres læber stadig var lige ud for hinanden og han blev blot stående sådan endnu, uden at åbne øjnene.


tag: Fenella Loretz.
notes: -
outfit: her.

[/i][/font][/size][/justify]

[Fenella Maverick]

- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
My hands are shaking
I'm yours for the taking
Please just do one thing
one small sign, something
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -

Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here

Den gentagede følelse af hans læber mod hendes, kombineret med følelsen af hans hånd på hendes ryg, der trak hende tættere på, fik hende til at sitre svagt ind mod ham. Hun begravede stædigt alle forbeholdne, frygtsomme tanker et sted i baghovedet og tillod sig selv blot at nyde øjeblikket fuldt ud. Selvom det skulle vise sig at blive et enkeltstående tilfælde, så var der ingen tvivl i hendes sind om, at det ville have været det hele værd uanset hvad der efterfølgende ville ske.

En lille, næppe hørlig lyd undslap hende da hans fingre gled ind i hendes hår og et øjeblik var hun sikker på benene ville give efter under hende. Det skete dog ikke, men hun lænede sig instinktivt yderligere lidt ind mod ham, og krummede fingrene svagt mod hans bryst da der igen blev skabt et minimalt luftrum mellem deres ansigter. Hun tog en dyb indånding og forsøgte at få kontrol over både sine kværnende tanker og sit bankende hjerte, mens hun langsomt åbnede øjnene og betragtede hans ansigt tavst endnu før han åbnede øjnene igen.

Hun lod hånden i hans nakke glide ned på hans skulder igen, mens hun trak hovedet lidt mere tilbage og løftede den anden hånd i en langsom bevægelse. Tøvende et sekund, lagde hun den ømt mod hans kind, uden helt at vide hvorfor. Den var varm og de minimale skægstubbe ru mod hendes håndflade som hun lod fingerspidserne følge hans kindben og hendes læber krusede sig i et impulsivt smil, der blottede hendes tænder, mens et en lille overvældet udbrud gled over hendes læber. Det kom bag på hende selv og hun kvalte det hurtigt ved igen at bide let ned omkring sin egen underlæbe, mens hendes blik skiftede fokus mellem hans øjne.

[Jonathan MacLeod]

firm as my native rock,
. . . . . I H A V E W I T H S T O O D T H E S H O C K

Da han mærkede hende sitre ind imod sig selv, reagerede han blot ved at trække hende tættere på ved hjælp af hånden der fortsat lå imod hendes lænd. Han var meget bevidst om duften af hende i sine næsebor og det virkede stadig som en usandsynlig situation og stå i, som han dog på trods af det, holdt stædigt fast i for nu.

Åndedrættet var en smule hurtigere end normalt, da han brød afstanden imellem deres læber igen, uden at trække sig særligt langt væk. Han var delvist bange for at sige noget der kunne bryde den behagelige boble de stod i, men samtidig fandt han heller intet behov for at tale.

Jonathans blik havde hvilet på Fenellas ansigt, men da hun løftede hånden fulgte han den automatisk ind til det ikke længere var muligt. I stedet fandt han hendes ansigt igen da hendes håndflade lagde sig imod hans kind og da hendes fingre strøg over hans kindben, løb en kuldegysning ned langs hans rygrad. Han havde stadig den ene hånd imod hendes lænd og den anden begravet i hendes bløde hår. Hans fingre bøjede sig den mindste smule imod det glitrende stof, samtidig med at hånden i nakken faldt lidt for blot at stryge op over hendes nakke igen sekundet efter.


tag: Fenella Loretz.
notes: -
outfit: her.

[/i][/font][/size][/justify]

[Fenella Maverick]

- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
My hands are shaking
I'm yours for the taking
Please just do one thing
one small sign, something
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -

Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here

Fenella havde ikke en eneste protest i verden da hun blev trukket tættere på Jonathan. Tværtimod fulgte hun villigt den ordløse opfordring og lukkede den allersidste afstand mellem dem, uden at slippe hans læber med sine. Hendes fingre krummede sig igen let i hans mørke krøller, med en hvis lighed, med en veltilpas kat, mens hendes anden hånd ligeledes krummede sig svagt mod hans brystkasse.

Så snart hun igen fik afstand til at fylde lungerne med ny luft, hvilede hendes blik årvågent og opmærksomt på hans ansigt. Hendes øjne afsøgte det let flakkende, alligevel nervøst for, at hun om et øjeblik ville slå øjnene op, og finde ud af det hele var noget hun blot havde forestillet sig. Så længe hun holdt blikket på ham, bildte hun sig selv ind at kunne holde fast i øjeblikket og egoistisk trække det lidt længere.

Hendes hånd rystede svagt som hun løftede den og lagde den mod hans kind, uden at kunne holde et overrumplet smil fra sine læber, mens hun lod fingerspidserne fortsætte ned langs hans kæbelinie. Hun fulgte sin egen hånd med blikket, og kunne stadig mærke hans blik hvile på sig. Hendes eget blik endte et langt øjeblik mod hans læber før hun lod tommelfingeren stryge over hans underlæbe og så lod hånden falde til hans bryst igen. Samtidigt trak hun hånden i hans nakke til sig og lod også den glide ned at hvile mod hans bryst mens hun tog en dyb, skælvende indånding, lukkede øjnene og bøjede hovedet for at kunne lade panden hvile mod hans kraveben. Hun åndede langsomt ud og lod skuldrene falde fra deres let anspændte position, mens hun blot slappede af ind mod ham og efter et langt øjeblik lod et hviskende "Tak.." glide over sine læber.

[Jonathan MacLeod]

firm as my native rock,
. . . . . I H A V E W I T H S T O O D T H E S H O C K

Jonathan kunne næsten ikke huske hvor lang tid siden det var at han havde haft armene omkring Fenella på den måde og han var meget opmærksom på at han kunne dufte hendes hår, mens han stadig kyssede hende. Duften var bedre end han huskede det og selvom hun havde boet på Dunvegan det sidste lange stykke tid, var det alligevel på en helt anden måde nu. Duften bragte flere forskellige minder frem og han havde sådan som de stod, ikke noget imod det overhovedet. Han rørte lidt på sig jo mere hendes fingre viklede sig ind i hans hår, men prøvede ikke på at trække sig væk.

Da kysset sluttede, endte han med at betragte hendes ansigt og selvom han udadtil virkede ret rolig, foregik der en million forskellige ting i hovedet på ham, men meget til hans overraskelse, var de fleste gode. Han havde ikke særligt meget lyst til at give slip på hende igen, nu hvor han endelig havde hende der, og synet af et smil på hendes fine, bløde læber var aldeles beroligende. Jonathan tog ikke blikket fra hendes øjne da hun kærtegnede først hans kæbe og dernæst hans underlæbe, men smilede blot under hendes finger.

I nogle få sekunder gik han i stå, da hun lænede sig frem med panden imod hans brystkasse, men måtte så smile igen og endte med at lade den ene hånd placere sig bag hendes nakke og den anden mod hendes lænd. Jonathan rynkede en lille smule på panden og undrede sig over hendes ene ord, som han ikke helt kunne finde ud af hvor kom fra. "For hvad?" spurgte han derfor og bøjede nakken lidt for at lade sine læber ramme toppen af hendes hoved, betaget af følelsen af hendes bløde hår imod dem.



tag: Fenella Loretz.
notes: -
outfit: her.

[/i][/font][/size][/justify]

[Fenella Maverick]

- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
My hands are shaking
I'm yours for the taking
Please just do one thing
one small sign, something
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -

Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here

Fenella mistede momentært tidsfornemmelsen da hun først havde lænet panden mod det øverste af Jonathans brystkasse, ligeså vel som hun havde glemt alt om hvor de stod. Intet kunne være mere ligegyldigt så længe han bare ikke flyttede sig, men blev stående lige som han gjorde nu. Hun havde som det naturligste i verden lukket øjnene og trak blot vejret roligt ind mod ham uden at kunne huske hvornår hun sidst havde følt sig mere tryg eller afslappet.

Hans spørgende ord fik et nyt smil til at trække hendes mundvige opefter sammen med den flygtige følelse af hans læber mod sit hår. Hun rystede på hovedet allerede inden hun modvilligt løftede det lige nok til at kunne se ham i øjnene da hun åbnede sine egne igen "For alt.." svarede hun lavmælt på trods af sin afværgende hovedrysten og bøjede så hovedet igen for at plante et kys på hans kraveben udenpå skjorten.

Hun tog en dyb indånding og tvang sig selv til at vende tilbage til virkeligheden og huske at de stod midt i indgangshallen. At hun ikke længere fandt festen særligt tillokkende lagde hun ikke skjul på og løftede snart efter hovedet igen. Hun så bare på ham et langt øjeblik, før hun strakte halsen lidt og en smule tøvende lod sine læber møde hans igen. Så trak hun igen hovedet lidt væk og så indtrængende på ham "Lad os tage hjem.." bad hun spørgende og smilede svagt, men varmt.

C L O S E D