|
Post by Caroline Abbey on Jan 23, 2012 18:38:39 GMT
Home, the spot of earth supremely blestA dearer, sweeter spot than all the restTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie rynkede panden en smule, trak på skuldrene igen og fulgte Erics pegende finger. Hun nikkede med et lille smil, før hun drejede sig væk og fortsatte ind imod soveværelset. Det var en anelse uimodståeligt, at han allerede var i gang med at overveje indretning og ikke var den mindste smule bleg for at afsløre det.
Hun selv var mere tilbageholdende, selvom hun alligevel ikke kunne lade være med at overveje, hvor man kunne have hvilke møbler, da først hun stod og så udover det lyse lokale med udsigt til muggler-London. Hendes blik fæstnede sig på mægleren igen og hun nikkede, før et høfligt smil ledsagde hendes lavmælte ”ah.” I et øjeblik så hun efter den grønklædte skikkelse, men så vendte hun igen opmærksomheden tilbage imod Eric i tid til at se ham kigge op i loftet, før han mødte hendes blik. Hun trak på skuldrene og tøvede overvejende, imens hun bed lidt ned omkring sin underlæbe. ”Den er velholdt.” Som hun rømmede sig lavmælt så hun undersøgende på ham og vippede hovedet lidt fra side til side.
Under normale forhold ville hun være langt mindre vag, men der lå alligevel en usikkerhed i situationen, som gjorde hende tilbageholdende. Hun kastede endnu et blik rundt i rummet og tog en dyb indånding. ”Her er helt sikkert plads til to mennesker. Jeg kan godt se hvad du mente med at det ville være fjollet at bo her alene...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 23, 2012 19:58:26 GMT
Now we're hereand we've only just begunthis will be our year- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede kort til den grønklædte kvinde før hun forsvandt ud af rummet for at give dem mulighed for at se på lejligheden uden et tredie par øjne til at distrahere. Så snart han hørte hendes hæle mod gulvet i stuen, rettede han opmærksomheden mod Carrie og nikkede til hendes svar på hans spørgsmål "Ja.. den er nyydelig.." han smilede smørret og trak med fuldt overlæg det ene ord lidt længere end nødvendigt mens han vippede lidt med øjenbrynene.
Han fortsatte forbi hende hen til vinduet hun lige havde stået ved og så kort udenfor, før han løftede den ene hånd og strøg den langs vinduesrammen med let rynkede bryn der dog blev afløst af endnu et tilfreds smil som han drejede hovedet mod hende igen "Jeg tror der er sat nye vinduer i for ikke så længe siden." han gik et par skridt tilbage mod hende og lagde igen nakken tilbage for at se op i loftet. Et underfundigt smil krusede sig på hans læber allerede før han bøjede hovedet igen og fandt hende med blikket da hun fortsatte. Han kneb øjnene lidt sammen uden at holde op med at smile og indfangede hende så et kort sekund med den ene arm og plantede et kys på hendes pande "Mhm.. masser af plads til to.." han slap hende igen og så vurderende på væggen overfor den seng der stod i rummet "Der er plads nok til at kunne bygge et ordentligt skab faktisk. Uden at jeg lige har noget at måle efter med." han så halvt spørgende på hende, og smilede så igen uden at lægge det store skjul på, at han både kunne lige lejligheden og tanken om måske at dele den med hende "Og måske en smule farve på væggene. Hvidt i hvidt bliver så sterilt."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 23, 2012 21:52:32 GMT
Home, the spot of earth supremely blestA dearer, sweeter spot than all the restTag: Eric - - - Outfit: Here
Caroline hævede begge øjenbryn en anelse og nedkæmpede et skævt smil, rystende på hovedet af ham, imens hun himlede lidt med øjnene. ”Det er den faktisk,” kommenterede hun reelt, før hun drejede sig og vendte blikket imod vinduerne. Ligesom Eric lod hun fingrene stryge langs remmen og trak derpå på skuldrene.
Hun smilede lidt, da han fangede hende med den ene arm og plantede et kys på hendes pande, fugtede sine egne læber lidt og klarede halsen. ”Du synes ikke at du er lidt vel på forkant med spekulationerne?” foreslog hun uskyldigt, mildt drillende, selvom hun indeni drog et lettelsens suk.
Hun drømte lidt med ham, tænkte på farver, trævalg og hvor hendes egen dobbeltseng skulle stå. Imens smilede hun skævt og lod fingrene glide hen over en af de kolde hvide ydervægge, der snildt kunne være lyseblå. ”Jeg har i hvert fald ikke de store negative tilføjelser. Det er en virkelig dejlig lejlighed. Den kunne sagtens indrettes endnu bedre end de nuværende ejere har gjort det...” Hun så på Eric, rakte den ene hånd ud og lod den kortvarigt glide over hans arm, før hun gik stille og roligt ud af rummet, for at kaste endnu et blik på badeværelset.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 23, 2012 23:46:05 GMT
Now we're hereand we've only just begunthis will be our year- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric kastede et enkelt blik på Carrie og blinkede drilsk til hende "Det er den.." gav han hende ret, før han rettede sin opmærksomhed mod vinduet et koncentreret øjeblik. Øjeblikket efter havde han momentært armen omkring hende og gik kortvarigt i stå over hendes drillende ord. Han så et sekund undrende på hende, så smilede han skævt og trak på skuldrene med et lettere forlegent udtryk på ansigtet "Måske.." han gav hende et lille klem før han slap "Jeg foretrækker at være foran i stedet for bagud."
Hans blik vendte tilbage til væggen, mens han modstod fristelsen til at skridte afstanden af i mangel af et målebånd. I stedet drejede han hovedet lidt og betragtede Carrie diskret med et lille smil lurende i mundvigen der voksede, da hun så på ham igen. Han nikkede mens smilet trak endnu længere op og uden problemer nåede hans grå øjne "Jeg er enig.." hans blik faldt til hendes hånd der strøg over hans arm og fulgte hende så som hun forlod soveværelset.
Han ventede til hun var ude af døren, før han stillede sig helt op ad den ene væg og tog nogle nøje afmålte skridt over til den modsatte væg, lagrede det nogenlunde mål mentalt og med et tilfredst smil fulgte efter hende ud på badeværelset. Han satte sig uden de store omsvøb på hug foran vasken, og så nærmere på rørene der førte vandet væk, mens han endnu engang i hovedet allerede lavede forbedringer og tilføjelser. Så rejste han sig igen og så på det sted han tidligere havde udpeget som en mulighed for enten skabe eller hylder og holdt uden at tænker over det en hånd op for at vurdere hvor mange hylder der ville kunne være.
Der gik et sekund før det gik op for ham hvad han gjorde og som resultat tog han påfaldende hurtigt hånden til sig og så på Carrie med et skævt smil "Det var bare.. ja.." han fik aldrig gjort sin sætning færdig, men himlede så i stedet med øjnene over sig selv, smilede skævt igen og forlod badeværelset én gang til, for at kaste endnu et blik på kontoret ved siden af.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 24, 2012 15:07:51 GMT
Home, the spot of earth supremely blestA dearer, sweeter spot than all the restTag: Eric - - - Outfit: Here Carrie smilede skævt og svagt muntert, som Eric slap hende igen og hun drejede en halv gang rundt om sig selv, sugende detaljer til sig, inden hun forlod rummet, for at tage et nærmere kig på badeværelset. Hun noterede sig tilfredst det matterede glas, der lukkede al sollyset ind uden at påkræve et gardin for privatlivets skyld. Det var ganske smart og ikke noget hun kunne prale af på sit eget derhjemme. I det hele taget havde Eric sikkert ret i at det ikke var meget mindre end hendes. Der var hun blot vandt til altings placering. Hun vendte hovedet, da han dukkede op ude fra gangen, men gik så tilbage til at betragte de hvide klinker, armaturet på vasken og badekarret, der tydeligvis var ældre end de fem år mægleren havde sagt det var siden der blev moderniseret. Det samme gjaldt dog hverken toilettet eller vasken og hun betragtede i det hele taget det hele uden at lægge skjul på, at hun var ret tilfreds med dets tilstand. En lille munter lyd forlod hende, som hun fangede Erics bevægelse ud af øjenkrogen og hun hævede det ene bryn i et lydløst drilleri, uden at kommentere hans vældig søde iver. Hun så efter ham i et øjeblik, da han forsvandt ud for at inspicere kontoret for sig selv og lod sig dumpe ned på det nedslåede toiletbræt med et lydløst suk og et lille underfundigt smil. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Døren til Carries lejlighed knirkede svagt, da hun åbnede den efter at have løftet besværgelserne og drejet nøglen i låsen. Hun selv trådte ind som den første, hang nøglebundet på sin vante plads på den lille krog ved siden af døren og løftede først den ene og så den anden fod, for at hive de hvide ankelstøvler af. Et suk undslap hende, som hun satte dem på plads og kastede et hurtigt blik på Eric. Hun viklede tørklædet af igen og hang det op på dets vante knage. ”Så hvad synes du?” Med et lille smil på læberne lynede hun frakken op og lod den følge efter tørklædet, inden hun kørte fingrene en enkelt gang igennem sit hår. ”Altså jeg ved godt at du godt kunne lide den. Men hvad siger din mavefornemmelse dig om... Om rent faktisk at bo der?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 24, 2012 19:57:13 GMT
Now we're hereand we've only just begunthis will be our year- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Turen det korte stykke tilbage til Menageriet, efter at have set lejligheden grundigt efter i krogene og taget afsked med mægleren, foregik i forholdsvis tavshed, uden at der var noget trykkende ved det. Snarere en stemning af eftertænksomhed som kunne deles uden ord. Han fulgte lige så tavst efter Carrie op til tredie sal og ventede tålmodigt mens hun låste op, for så at følge hende indenfor og lukke døren efter dem.
Han trak sin hue af hovedet som det første og kørte en hånd gennem sit hår mens han hængte den op og sendte Carrie et smil da hun stillede ham et spørgsmål "Hvad jeg synes.." gentog han hende og rynkede brynene tænksomt et øjeblik mens han begyndte at lukke den strikkede trøje op "Jeg synes, at hvis det kun var mig der skulle bestemme, så ville jeg være mere end fristet til at slå til." han krængede trøjen ud over skuldrene og hængte den op sammen med jakkerne mens hun fortsatte og smilede igen mens han satte den ene fod mod den anden hæl og skubbede den ene støvle af "Min mave siger mig at jeg godt kunne se mig selv bo der..."
Han tav og så afventende på hende mens han befriede sig for den anden støvle og satte dem begge på den dertil indrettede hylde og undlod at føje de to ord på sætningen som havde været på vej med ud. I stedet rettede han sig op og hev lidt ned i ærmerne på den hvide trøje og så spørgende på hende "Hvad siger din?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 24, 2012 21:34:13 GMT
Home, the spot of earth supremely blestA dearer, sweeter spot than all the restTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie betragtede Eric ud af øjenkrogen, lyttede imens hun trak frakken af og stak fødderne i sine hjemmesko igen, før hun standsede et par skridt inde i lejligheden og smilede en anelse pudsigt.
Hun hægtede sine tommelfingre fast i bæltestropperne på hver side af de røde jeans og trak let på skuldrene, imens hun så på ham. ”Det er jeg ikke helt sikker på endnu,” konstaterede hun overvejende, imens hun vippede lidt frem og tilbage på fødderne og kneb øjnene en smule sammen. ”Men jeg er ikke skræmt væk.”
Hun lagde hovedet lidt på skrå og så undersøgende på ham, stadig med smilet hvilende som en antydning i sine mundvige. ”Jeg kunne også godt se det for mig, tror jeg... Og vi er da gode sammen, synes du ikke? Jeg mener... Vores vaner passer godt sammen og vi er enige om at der skal være styr på tingene og orden i et hjem...” Imens hun talte tog hun endnu et par skridt bagud uden helt at kende sin destination. Hun blev i midlertidig stående, da hun tav igen og så blot afventende på Eric med let hævede øjenbryn.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 24, 2012 22:36:44 GMT
Now we're hereand we've only just begunthis will be our year- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric blev stående lige indenfor døren og så afventende på Carrie uden at det svage smil forsvandt fra hans læber. Han rynkede brynene spørgende ved hendes indledende svar og tog sig i at smile lidt bredere over den fremtoning hun var i de røde jeans, vippende ubeslutsomt frem og tilbage på fødderne. Han slog blikket ned og nikkede overvejende et øjeblik mens han så på sine strømpefødder med et lille underfundigt smil. Så så han op igen med hovedet lidt på sned "Det er en start.."
Han blev fortsat stående mens han ubevidst fulgte hendes eksempel, og stak tommelfingrene indefor kanten på sine bukselommer mens hun fortsatte og lod hende tale uden at afbryde. I stedet så han blot opmærksomt lyttende på hende og nikkede svagt for at understrege at han hørte efter. Han så tænksomt på hende et sekund efter hun tav og tog så en dyb indånding "Jo.. det synes jeg vi er." svarede han ærligt og lod så endnu engang sine mundvige følge impulsen og trække op i et smil "Og vi klarede en hel måned hvor jeg endda ikke var afsted hver dag.." han smilede skævt over det vage argument, men dét der blev ved at vende tilbage i hans tanker, var allerede sagt og virkede endnu mere vagt.
Han skiftede vægten lidt fra den ene fod til den anden og trak så tommelfingrene fri af lommekanterne og tog de få skridt hen til hende blot for at bøje sig og give hende et hurtigt kys "ER vi ude i at skulle lave for og imod-lister?" han så svagt drillende på hende og fortsatte så spørgende "Hvis jeg laver the, vil du så have et krus også?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 24, 2012 23:04:12 GMT
Home, the spot of earth supremely blestA dearer, sweeter spot than all the restTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie smilede skævt i et øjeblik og trak på skuldrene, før hun tog et skridt bagud og fortsatte i sine overvejelser uden at slippe ham med blikket. Hun tog en dyb indånding, kneb øjnene en anelse eftertænksomt sammen over hans ord og nikkede. ”Mmmh,” føjede hun lavmælt og bekræftende til, følgende ham, som han nærmede sig, bøjede sig ned og plantede et enkelt kys på hendes læber.
Hun lod begge arme falde løst ned ved sine sider, rullede lidt med skuldrene og fugtede læberne med antydningen af et muntert smil. ”Ja det synes jeg,” kommenterede hun ganske alvorligt, velvidende at det netop var den slags, der gjorde hende sikker på en beslutning.
Hun nikkede igen og gentog en tidligere bevægelse ved kort at give hans arm et let klem. ”Ja tak, skat.” Derpå drejede hun sig væk, gik over imod sofaen og fiskede på vejen en blok ud fra en af mapperne på den brede bogreol. Hun trak tryllestaven op, mumlede et lavt ”accio,” fokuserende opmærksomheden på fjerpen og blæk og blev øjeblikket efter belønnet, da begge dele kom flyvende inde fra skrivebordet og blev gelejdet på plads på sofabordet.
Ikke længe efter havde hun allerede kreeret opsætningen til en liste med ”for og imod Diagonalstræde 152”. Hun betragtede den rimelig tilfredst og noterede derpå det enkelte ord ”risiko” på imod-siden.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 25, 2012 0:06:26 GMT
Now we're hereand we've only just begunthis will be our year- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric endte kortvarigt med hænderne lukket om Carries overarme og smilede varmt mens han selv talte igen "Så er vi da enige et lille stykke hen ad vejen." han hævede brynene for at understrege sine ord lidt og gav så hendes arme et lille klem før han lod sine egne falde og i stedet stillede et nyt, mere praktisk spørgsmål og efter at have fået et svar, vendte sig og fortsatte ud i køkkenet.
Han tog kedlen fra komfuret og fyldte den ganske manuelt fra vandhanen før han satte den tilbage på blusset og så rakte ud efter sin tryllestav der var blevet efterladt på disken mellem køkken og stue "Så hvad starter vi med?" spurgte han og kastede et blik hen på hende som blæk og fjerpen kom svævende ud fra soveværelset. Han tænkte ikke over at hun havde taget ham på ordet med listen, men havde selv ment det ret alvorligt, omend det var blevet sagt halvt i spøg "For eller imod?" han vendte sig mod komfuret igen og tændte op under kedlen med et lille vip af staven før han så på hende igen "Vi kommer begge to til at spare penge til husleje. Det må være et 'for'." lagde han ud, før han pegede staven mod et bestemt skab og hjemmevant fik to krus til at svæve ned på bordpladen ved siden af komfuret og fortsatte henvendt til hende mens han fra hylden ovenover også fik dåsen med the ned ved siden af krusene "Kaminen må også våre et plus, eller?" han drejede hovedet mod hende igen med et spørgende blik, mens låget sprang af thedåsen og skeen tilsyneladende på egen akkord målte blade op til begge krus.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 25, 2012 20:19:10 GMT
Home, the spot of earth supremely blestA dearer, sweeter spot than all the restTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie smilede mildt til Eric og nikkede igen, før han slap hende og hun selv fortsatte videre over i sofaen, fremskaffende skrivegrej på vejen. Hun så op og over på ham i køkkenet ved hans ord, trak lidt på skuldrene og åbnede blækhuset, da det landede på bordet foran hende. ”Ja. Bestemt. Plus i økonomien,” erklærede hun sig enig, imens hun skrev først sit eget punkt under ”imod” og siden hans under ”for”.
Hun betragtede papiret lidt, rynkede panden og kastede endnu et blik i Erics retning, før hun nikkede, med en lille bekræftende lyd. ”Selvfølgelig. Susenetværket er så meget mere praktisk til lange rejser end transitnøgler.” Et lille tilfreds smil hvilede på hendes læber, som hun bøjede hovedet igen og tilføjede pejsen som et punkt. Hun var vældig glad for lister; opgørelser, nedskrivninger. Det gav hende tid til at tænke tingene ordentligt igennem.
Da hun løftede hovedet igen gik det op for hende, at han stod og var i gang med at benytte sin magi til helt daglidags formål og et temmelig pudsigt, lettere underfundigt smil indfandt sig hos hende. Hun hævede begge øjenbryn lidt og sad i et langt øjeblik blot og betragtede ham i tavshed. Det kunne se ud som om at hun ikke var den eneste, der fik noget af en anden levehvis ind og det gjorde hende sært tilfreds at registrere. En lavmælt lyd forlod hende, som hun klarede halsen lidt og så ned på listen igen. ”Du kunne det der med din telefon,” konstaterede hun. ”Er det ikke et plus?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 25, 2012 22:17:08 GMT
Now we're hereand we've only just begunthis will be our year- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric slog endnu et diskret slag med håndleddet for at få krusene ud af deres skab og kastede et hurtigt blik på Carrie over den ene skulder "Mhm.." bekræftede han sit eget punkt igen og smilede svagt mens han betragtede hende skrive ned på blokken og fik en varm fornemmelse i hele kroppen, alene af den grund. Han vendte hovedet mod det han lavede igen og sendte dåsen med the op på sin vante plads mens han nikkede endnu en gang, og dog ikke så på hende denne gang "Det er det. Og modsat transitnøgler, er det ikke noget man skal have tilladelse til." han vendte sig mod hende igen, lagde sin stav fra sig på disken og lænede sig selv ind over den, hvilende på sine underarme mens han grublede over flere punkter til listen.
Carrie kom ham dog i forkøbet med et forslag til det næste og han smilede varmt mens han nikkede endnu en gang "Mere end du tror." han slog ud med den ene hånd og uddybede så en smule "En af grundene til jeg ikke rigtigt har overvejet Diagonalstræde før nu, var netop at det ville være så godt som umuligt for mig at kunne stå til rådighed på arbejde hvis de ikke kan komme i kontakt med mig selvom jeg er hjemme." han skar en lille grimasse og tilføjede så med et smil "Det og så ikke bare at kunne ringe min familie uden at skulle hele vejen ud på den anden side af Kedlen." han kneb øjnene tænksomt lidt sammen og smilede lidt bredere "Men hvis jeg nu kunne få det bedste fra begge verdener lige der.." han lod sætningen hænge ufuldendt i luften da den fløjtende kedel afbrød ham.
Han vendte sig og tog den af komfuret ved håndkraft, fyldte begge krus og vendte sig så mod hende igen mens theen trak "Du kan få et ordentligt kontor og ikke bare et skrivebord i soveværelset." han så spørgende på hende "Ville det ikke også være et plus?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 26, 2012 10:20:28 GMT
Home, the spot of earth supremely blestA dearer, sweeter spot than all the restTag: Eric - - - Outfit: Here
Caroline rystede undseligt på hovedet med et lavmælt, ”niks,” imens hun noterede punktet ned på den korte liste. Hun sad derefter i et langt øjeblik blot og betragtede ham, som han tøffede hjemmevandt rundt i køkkenet, benyttende sin tryllestav tilsyneladende uden at tænke over det.
Smilet over netop det hvilede stadig på hendes læber, da hun bøjede sig over blokken igen. Hun løftede blikket så snart hans ”kontakt med omverdenen” havde sluttet sig til kaminen og den lave husleje, betragtede ham med hovedet lidt på skrå og nikkede svagt med varme i blikket. ”Mmh.”
Balancerende fjerpennen imellem sine fingre sad hun i et øjeblik blot og kiggede ud i luften, imens hun forsøgte at komme på andre negative sider ved lejligheden over Floridors. Hun fejlede lidt og hævede blot øjenbrynene, som Eric i stedet kom på endnu et plus. ”Definitivt,” svarede hun ham på spørgsmålet, inden hun noterede det ned. ”Og ordentlig plads til mine bøger. Og til dine?”
Hun stak pennen i blækhuset, trommede lidt med fingrene i bordet og nappede den så igen, skriblende et par ord om størrelsen og den øgede mængde rengøring under ”imod,” før hun gav sig til at dreje pennen mellem to fingre igen. ”Har du nogle negative punkter?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 26, 2012 12:39:00 GMT
Now we're hereand we've only just begunthis will be our year- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric fortsatte med theen mens hans bryn var næsten permanent trukket lidt ned i ren tænksomhed. Han vendte sig mod hende og stuen igen, da han først havde hældt det kogende vand over thebladene betragtede hende tavst mens hun skrev endnu et punkt på den påbegyndte liste.
Så foreslog han selv endnu et og smilede varmt da hun gav ham ret. Det var ikke fordi han selv havde presserende brug for et ordentligt kontor, men at det var noget Carrie både ville sætte pris på og have glæde af, var han ikke i tvivl om. Derfor blev det i den nuværende situation også et plus for ham. Han nikkede ved hendes tilføjelse mens han vendte sig mod krusene med the, nu igen med sin tryllestav i den ene hånd "Det ville bestemt være rart at have dem i en reol hvor man kunne se dem og ikke i alfabetiserede kasser under sengen." han smilede skævt mens han med en lydløs besværgelse skilte thebladene fra selve theen og sørgede for de havnede i skraldespanden.
Med det gjort, lagde han igen staven fra sig på disken, tog et krus i hver hånd og gik om i stuen til hende igen. Han satte sig ved siden af hende i sofaen og satte det ene krus foran hende, mens han lukkede begge hænder om det andet og pustede fraværende på det varme indhold, mens han med blikket skimmede listen og så rystede på hovedet med et lille smil "Jeg tænker endnu.." han nippede forsigtigt til den varme væske og så på hende med et nysgerrigt glimt i de grå øjne "Hvilken risiko?" spurgte han og nikkede mod blokken.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 26, 2012 19:42:36 GMT
Home, the spot of earth supremely blestA dearer, sweeter spot than all the restTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie smilede skævt og nikkede lidt, før hun endnu engang fokuserede sin opmærksomhed på blokken med papir. Hun rynkede panden en anelse, skriblede et par ord og overvejede flere. Da Eric sluttede sig til hende i sofaen lod hun dog fjerpennen hvile imod sedlen, hvor dens tilstedeværelse lavede et sort mærke i blæk. Hun tog sig ikke af det, men nappede blot tekruset, som han havde sat foran hende, løftede det til læberne og pustede på det skoldhede indhold, før hun tog en minimal, prøvende tår og satte det fra sig igen.
Hendes blik faldt til listen og det første punkt på den negative side, inden hun trak en anelse på skuldrene. ”For at det går galt og vi står med en fælles lejlighed,” svarede hun ham enkelt og i et helt neutralt tonefald. ”Det andet er lidt ligegyldigt. Mere rengøring, men til gengæld to mennesker til at tage sig af den... Når du ikke er væk, altså.” Hun betragede ham med et svagt smil og undlod ikke at give hans lår et kort, overfladisk knæ. ”Det går lidt op i et, ikke?”
Velvidende, at teen ikke var blevet køligere på de par sekunder hun havde givet den, tog hun alligevel koppen imellem hænderne igen og indsnusede den hjemlige duft, imens hun så ned på blokken med en eftertænksom rynke i panden. ”Hvorfor er det så svært at finde noget dårligt at skrive på den liste?”
|
|