Morning surprises

[Caroline Abbey]

Sleep is a symptom
of caffeine deprivation
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Carrie gav sig i søvne og mumlede noget utydeligt. Hendes øjenlåg sitrede svagt, uden at hun rigtig vågnede endnu. Tiden hvor det lille ur med uglen ville give sig til at opremse dagens aktiviteter nærmede sig ellers faretruende og den tikkede lystigt afsted. Uglen strakte sig på sin overflade, så ud som om den tog en dyb indånding – selvom den reelt ingen luft behøvede – og begyndte morgenen med et lystigt ”godmorgen Caroline Jessalyn Abbey! Så er det til at komme ud af fjerene og i gang med en strålende ny dag. I dag mellem 6:30 – det er nu – og 9:00 skal du drikke din kaffe, gå i bad og læse de seneste forslag fra A.F.G. og P.D.S. vedrørende sagen om Jones og Cauldren! Klokken ni er jeg tilbage med dit videre program!” Uglens lille bitte messingnæb blev smækket i uden nogen lyd og dens morgentale stilnede.

Det blik Carrie sendte uret var ikke videre taknemmeligt, selvom hun nu trods alt stadig holdt vældig meget af gaven. Hun havde selv fortryllet den til at vække hende på det givne tidspunkt med den nøjagtige liste af aktiviteter, men manglede endnu at gøre sig klog på hvordan hun gav den empati nok til at gøre det på en mere human måde. Derfor lå hun nu, lettere bombechokket, og stirrede op i loftet på sit soveværelse.
Hun drejede hovedet imod både vinduet og Eric, velvidende at det stadig ville være mørkt. Det var derfor ikke det, der kom bag på hende. Hvad der derimod gjorde, var det andet syn, som mødte hende. Hun spærrede begge øjne helt op og hævede brynene helt op i panden. I adskillige sekunder stirrede hun på ham, så sitrede det afslørende i hendes mundvige. Hendes latter startede nede i maven, men havde hurtigt overtaget hele hendes ansigt. Hun skjulte ansigtet i hænderne imens hele kroppen rystede af grin.

[Eric Wolfe]

I just wake up and say:
"You're a bum!
Go do something worthwhile today.."

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric slap en lille utydelig mumlen i søvne, da Carrie bevægede sig ved siden af ham, og af allerede behagelig vane og vished, vendte han sig rundt på den anden side, og rakte den ene arm ud efter hende og faldt til ro igen da den først hvilede hen over hende udenpå dynen. Det var dog ikke mere end et par minutter han fik lov at ligge afslappet før en, efterhånden ligeså velkendt, let kurrende stemme brød morgenstilheden. Han rynkede panden og strammede ubevidst grebet om kvinden ved siden af sig, mens han langsomt kom op til overfladen, men endnu ikke var villig til at overgive sig helt og vågne.

Det gik et øjeblik eller to endnu før Carrie rørte på sig igen efter uret var blevet tavst igen, men han åbnede ikke øjnene med det samme alligevel. I stedet løftede han armen lidt som han mærkede hende vende sig og det trak svagt i hans mundvige i rent forventning om lige om lidt at slå øjnene op og se lige ind i hendes brune øjne. Alligevel var der noget der tydeligt afveg fra den morgenrutine der ellers havde indfundet sig efter han var vendt hjem til England igen og han havde en spørgende rynke i panden allerede før han åbnede øjnene og så både forsovet og forvirret på den grinende Carrie ved siden af sig.

Han løftede sig op på den nederste arm og løftede den anden fra hendes side for i stedet at køre den gennem sit korte hår og se undrende ned på hende "Har du tænkt dig at fortælle mig hvad der er så pokkers morsomt før fanden får sko på?" han lod hånden falde igen og rømmede sig let, og følte sig en smule utilpas, uden at det var ligeså dominerende som det kunne være i forhold til hvilken tid på måneden det var.

[Caroline Abbey]

Sleep is a symptom
of caffeine deprivation
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Carrie kunne slet ikke administrere det syn, som mødte hende, da hun vendte blikket imod Eric, for at ønske ham godmorgen. Hun fnes uhæmmet og gemte ansigtet i hænderne, både for at slippe for at se på hans flammende hårpragt og for desperat at forsøge at tøjle sin egen latter. Det sidste især havde hun absolut ingen succes med.

Da hun tittede ud imellem fingrene på ham, undslap et klokkeklart grin og hun krummede sig sammen i milde latterkramper, i starten helt ude af stand til at besvare hans indignerede spørgsmål. Et halvkvalt ”du…!” var det første hun fik frem, før hun atter knækkede sammen. ”Dit hår!” Hun fnes ustyrligt og undgik strategisk at se på ham, fuldstændig færdig af grin og efterhånden med kinder, der matchede hans manke. ”Dit hår er rødt,” fremtvang hun, endnu krummet sammen på sengen med rystende skuldre.

[Eric Wolfe]

I just wake up and say:
"You're a bum!
Go do something worthwhile today.."

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric Var en del mere forvirret og uforstående end han var egentligt irriteret på den grinende kvinde ved siden af sig. Det trak lidt i hans mundvige mens han løftede hånden igen for at skjule et gab, og alligevel ikke kunne sige sig fri for at blive smittet af hendes morskab uden at ane hvad der lå til grund for den.

Han rystede på hovedet da hun endelig fik et enkelt ord frem og så lige uforstående på hende mens han satte sig op i sengen "Jeg hvad?" han smilede skævt uden at være blevet en disse klogere og strøg en hånd gennem håret igen da hun hikstende fortsatte "Mit hår?" spurgte han og nåede ikke længere før hun fik endnu to ord føjet til de første mellem grinene. Han spærrede øjnene lidt op og skævede per automatik op mod sit eget pandehår uden helt at kunne se noget "Hvad ævler du om?" han skulle lige til at påstå hans hår selvfølgelig ikke var rødt, men noget var der alligevel tydeligvis sådan som hun tog på vej.

Han rynkede panden dybt og den svage antydning af morskab var forsvundet som dug for solen da han i en hurtig bevægelse kravlede over hende og ud på gulvet, for at sætte kursen målrettet mod badeværelset. Han stilede direkte mod spejlet og det syn der mødte ham allerede før han stod stille fik ham til at spærre øjnene endnu videre op. Nogle lange sekunder stirrede han bare intenst på sit eget spejlbillede der uden mindste tvivl havde orangerødt hår der fint matchede de orangerøde skægstubbe på hans kinder. Han lukkede øjnene hårdt i talte til fem og åbnede dem igen, uden at det på nogen måde ændrede på noget. En lidende lyd gled over hans læber, mens han løftede den ene hånd og for tredie gang kørte den gennem håret "Det er fandme bare løgn!" udbrød han højt og blev apatisk stående foran spejlet og stirrede på sig selv.

[Caroline Abbey]

Sleep is a symptom
of caffeine deprivation
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Carrie fik langsomt kvalt sit grin henover den tid, der gik fra Eric rejste sig op til der lød et udbrud ude fra badeværelset. Hun småfnes dog stadig, som hun kom op at sidde og derpå rejste sig op fra sengen. Synet af den sædvanligvis blonde kæreste ved siden af hende med flammende rødt hår var noget af en speciel måde at vågne på og et muntert glimt i øjnene vedblev at ledsage det skæve smil, der hvilede på hendes læber.

Hun trådte ned i de sorte hjemmesko og strøg en hånd igennem de mørke lokker, før hun selv forlod soveværelset. I stedet for, som hun normalt ville, at gå ud og sætte kaffen over, fortsatte hun dog dog direkte ud til Eric. Hun tværede grinet af sit ansigt, rømmede sig og puffede døren helt op, før hun trådte ind. I det øjeblik hendes blik faldt på ham og hans røde hår igen, sitrede det i midlertidig atter i hendes mundvige og hun trykkede læberne hårdt sammen.

Hun klarede halsen hørligt og tvang med magt sig selv til at se på ham, uden at le. ”Det er da ikke så... Slemt,” fik hun frem. Hendes spillende øjne og sammenbidte tænder, afslørede dog temmelig tydeligt, at hun ikke mente hvad hun sagde. En fnis slap ud og hun slog den ene hånd for munden, før hun rømmede sig igen.

[Eric Wolfe]

I just wake up and say:
"You're a bum!
Go do something worthwhile today.."

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric stod stadig foran spejlet og stirrede frustreret på sit eget spejlbillede da han fangede Carries spejlbillede bag sig eget da døren gled helt op. Selvom hun ihærdigt forsøgte at skjule det, var han slet ikke i tvivl om at hans røde hårpragt stadig morede hende og ganske givet ville blive ved med det i nogen tid endnu. Selv kunne han ikke helt se det morsomme og løftede hånden endnu en gang med en frustreret lyd, mens han kørte hånden over det rødlige skær på sin ene kind "Ikke så slem?" han fangede hendes blik i spejlet og skar en grimasse, ganske åbenlyst ramt på sin ellers godt skjulte forfængelighed "Jeg ligner en.. en.." han slog frustreret ud med begge arme "Jeg kan sgu da ikke gå udenfor en dør sådan her!"

Han udstødte endnu en frustreret lyd før han vendte sig væk fra spejlet og i stedet lod sig dumpe ned at sidde på det lukkede toiletsæde. Han lænede sig lidt forover og strøg begge hænder ned over ansigtet så det et øjeblik var skjult helt mens han sukkede tungt. Han blev siddende sådan nogle sekunder før han lod hænderne falde og drejede hovedet lidt for at kunne se på hende "Jeg tror måske jeg har opdaget den første bivirkning.." han smilede mat et øjeblik før det igen forsvandt og han i stedet skar en utilfreds grimasse.

[Caroline Abbey]

Sleep is a symptom
of caffeine deprivation
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Carrie prøvede virkelig at undertrykke sin morskab, tydeligvis uden held. Hun kunne sagtens sætte sig ind i Erics frustration, men han lignede immervæk en, der havde spist for mange gulerødder eller ganske enkelt en del af Eddies familie. ”... En Llewellyn?” Foreslog hun uskyldigt, da han ledte efter ord. Hun fnes igen og trykkede læberne hårdt sammen, imens hendes skuldre atter engang rystede.

Munterheden aftog en anelse, som han dumpede ned på toiletsædet. Hun drejede sig rundt efter ham, lagde hovedet en anelse på skrå og klarede halsen igen. Et lille smil formede sig på hendes læber over hans opgivende konklusion, uden at hun gav sig til at grine igen.

I stedet sank hun ned på hug foran ham og lagde begge arme krydset ovenpå det yderste af hans lår, før hun så op på ham. ”Det kunne se sådan ud,” kommenterede hun, endnu med let spillende øjne. ”Det er virkelig ikke så slemt. Eddie ville sikkert sige, at rødhårede mænd er de flotteste, men tror du ikke at en helt almindelig Colovaria-besværgelse ville rette op på det for nu?” Hun så lettere spørgende på ham og smilede skævt. ”Du har at gøre med en ekspert i den, må du huske,” bemærkede hun selvsikkert, inden hun vrikkede en anelse med øjenbrynene.

[Eric Wolfe]

I just wake up and say:
"You're a bum!
Go do something worthwhile today.."

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Carries spøgende fortsættelse på hans påbegyndte, og komplet retoriske, sætning, fik ham et splitsekund til at se skarpt på hende i spejlet. Sekundet efter fik selvsamme fortsættelse det alligevel til at sitre let i hans mundvige, mens han endnu engang så opgivende på sit eget hår i spejlet og overvejede at gå lige ind i soveværelset og finde den hårtrimmer han havde i tasken og gøre kort proces.

Han gjorde dog ikke alvor af sin egen plan lige med det samme, men lod sig i stedet dumpe ned at sidde på toilettet og skjulte ansigtet i hænderne nogen øjeblikke før han sukkede opgivende og så hen på Carrie med et halvhjertet smil der hverken nåede hans øjne eller holdt særlig længe.

Han fulgte hende med blikket som hun kom helt tæt på og satte sig på hug foran ham, hvor han som naturlig reaktion rettede sig lidt op for at give hendes arme plads på sine lår. Hendes fortsat drillende ord fik ham til at himle let med øjnene mens et lille fnys undslap ham "Men blondiner har det sjovere. Det kan du give videre skulle det nogensinde komme op." det trak igen forrædderisk i hans mundvige, mens det dybt komiske i situationen begyndte at dæmre for ham. Så tog han en dyb indånding og nikkede igen mens han skar en lille grimasse og strøg en hånd over ansigtet igen "Måske..jo.." han smilede svagt og så spørgende på hende "Hvor længe holder den?" det var ikke en besværgelse han kunne påstå nogensinde selv at have brugt og før lige nu, ikke en han nogensinde havde overvejet at bruge, selvom den havde været vældig populær blandt pigerne på Hufflepuff-kollegiet i sin tid.

[Caroline Abbey]

Sleep is a symptom
of caffeine deprivation
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Carrie trak en anelse mere på smilebåndet og strøg fingrene let hen over stoffet på Erics natbukser, imens hun betragtede ham. ”Det skal jeg sige til ham,” bemærkede hun drillende, før hun hævede begge øjenbryn en anelse.

Hun rømmede sig lavmælt og kneb øjnene en anelse sammen i et øjeblik. ”Det kommer selvfølgelig an på kraften bag og hvor godt den er udført, men jeg fik virkningen op på et par uger, før den skulle fornyes dengang. Det går jeg ud fra jeg stadig kan – jeg har ikke prøvet siden en julefrokost for flere år siden.” Hun trak lidt på skuldrene og lagde i et øjeblik noget mere vægt imod Erics knæ, før hun rejste sig op igen og plantede et enkelt kys på hans pande.

Et afslørende smil hev i hendes mundvige, som hun lod fingrene glide igennem de orangerøde lokker. ”Men er du virkelig sikker på, at du vil ændre på det?” Hun trykkede læberne sammen omkring en munter lyd og lagde hovedet på skrå. ”Det ville ellers skaffe tonsvis af opmærksomhed,” konstaterede hun. ”Måske ikke af den mest ønskelige slags...”

[Eric Wolfe]

I just wake up and say:
"You're a bum!
Go do something worthwhile today.."

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric sænkede blikket til sine lår, da den svage følelse af hendes fingre var mærkbar selv gennem de løse bukser han havde sovet i. Han smilede skævt igen, selvom det forsvandt hurtigt igen og løftede så hovedet og så på hende med en lille hovedrysten.

Han så alvorligt på hende mens hun uddybede, nok også mere alvorligt end situationen egentligt krævede, men han var, uden helt at ville indrømme det, blevet grundigt ramt på sin stolthed. Det var over de sidste år blevet banket grundigt fast på rygraden altid at se præsentabel ud. Selv når man ikke skulle nogen steder og det var i første ombæring svært blot at grine den nuværende situation væk.

Han sukkede tungt igen da hun rejste sig og nikkede let, mens han lukkede øjnene et kort sekund da hendes læber ramte hans pande. Så skar han en lille grimasse og kom til at smile igen "Jeg føler mig som klovnen Bozo.." han udstødte en lille halvmunter lyd og rystede på hovedet igen før han løftede det og så op på hende.

Hans øjenbryn trak lidt ned da hun talte igen og på samme tid kørte fingrene igennem hans fejlfarvede hår. Han så spørgende på hende "Hvad mener du? Selvfølgelig vil jeg det." slog han undrende fast før hun fortsatte. Så revnede han alligevel i et bredt grin, himlede åbenlyst med øjnene og fnøs påtaget fornærmet før han rakte ud og resolut trak hende ned på sit eget skød "Du er fandme så fræk.." han stak drillende, men ikke særlig hårdt to fingre i siden på hende før han rystede opgivende på hovedet og så hende i øjnene med det ene bryn hævet lidt "Hvis du i al hemmelighed drømmer om en rødhåret mand, så tror jeg desværre du bliver skuffet, smukke." han grinede lavt et øjeblik og gav hende så et lille klem "Godmorgen forresten.."

[Caroline Abbey]

Sleep is a symptom
of caffeine deprivation
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Carrie anede ikke hvem Bozo var, men hun vidste trolds alt godt hvad en klovn var for en og kom til at grine igen, da Eric sagde, at han følte sig som en. Hun vendte hovedet væk i et fejlslagent forsøg på at skjule sin egen morskab og opgav så, for blot at se ned på ham med spillende øjne. Hans hår føltes som det altid gjorde imellem hendes fingre, men det lignede så sandelig ikke sig selv og blev tilsyneladende ved med at være temmelig komisk længe endnu i al sin orangerøde pragt. Også når det atter var blond.

Som han fnøs og greb ud efter hende fnes hun igen. Hun vred sig en anelse og lo oplagt og muligvis en anelse mere morgenfrisk end hun egentlig følte sig. ”Naturligvis er jeg det,” sagde hun muntert, imens hun betragtede ham.

Hendes hoved røg en anelse på skrå og hun himlede med øjnene. ”Sandsynligt.” Et lille fnys forlod hende. ”Den eneste jeg drømmer om er en charmerende luftkaptajn med et dejligt smil. Hans hårfarve er mig ligegyldig.” Hun smilede skævt og plantede endnu et kys på hans pande, uden at løsrive sig fra hans greb. ”Godmorgen. Må jeg godt lige få min kaffe inden jeg tester mine rustne evner udi forvandling?”

[Eric Wolfe]

I just wake up and say:
"You're a bum!
Go do something worthwhile today.."

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Orangerødt eller ej, så var følelsen af Carries fingre i hans hår lige så behagelig som altid og et øjeblik eller to lænede han sig lidt frem og lod panden hvile mod hendes bryst mens han lukkede øjnene og sukkede tungt. Han løftede hovedet igen da hun fortsatte sine drillerier og overgav sig endelig selv til det komiske i situationen, greb fat om hende og trak hende ned på skødet, før hun kunne nå at komme udenfor rækkevidde.

Han himlede med øjnene igen over hendes svar og lod den hånd der ikke lå bag hendes ryg, lægge sig hen over hendes mave i stedet for så at flette sine fingre sammen og lukke armene helt omkring hende med et lille smil "Jeg konstaterede også bare fakta.." han gav hende et lille klem og så så et øjeblik næsten forlegen ud da hun fortsatte. Smilet blev varmt og han lænede sig lidt frem for at plante et ømt kys på hendes skulder udenpå den hvide bluse, mens han på nogenlunde samme tid mærkede hendes læber mod sin pande igen.

Han kunne ikke sige sig fri for at hendes ord fik det til at summe behageligt i hans mellemgulv og det røde hår var glemt et øjeblik, da han løftede hovedet lidt og så på hende med et blik der netop afspejlede det. Smilet fik endnu en tand og blev lettere drenget "Godmorgen.." gentog han dovent og nikkede så "Mon ikke jeg kan vente på det." han skar en lille diskret grimasse og tilføjede, uden at gøre anstalter til hverken at slippe hende eller rejse sig op "Du behøver ikke lave til mig. Jeg tror ikke min mave og kaffe vil være særligt gode venner. Ikke lige nu i hvert fald. Måske senere."

[Caroline Abbey]

Sleep is a symptom
of caffeine deprivation
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Carrie smilede skævt af Erics konklusion og kyssede ham på panden som det mest naturlige i verden. Det var det også, efterhånden. Hun lagde ikke selv det store i sine svagt drillende ord, men da hun opdagede at han gjorde det, genspillede hun dem for sit eget øre og kom til at smile en anelse pudsigt. Hun bed ned omkring sin underlæbe og nikkede så, før hun klarede halsen. ”Mm.”

I et øjeblik betragtede hun ham blot tavst, så hævede hun begge øjenbryn lidt og sænkede blikket til hans mave med en skeptisk mine. Hun kiggede ned på den, trak på skuldrene og så ham atter i øjnene, inden hun nikkede. ”Og du skal heller ikke ud og løbe?” Hendes ene hånd fandt hans kind og kærtegnede den i en simpel bevægelse.
Det var i et kort øjeblik lidt ligemeget, at de sad på badeværelset og at Erics hår for en stund var gulerodsfarvet. Hun lænede sig frem og fandt hans læber i et flygtigt kys, løsrev sig så og frigjorde sig bestemt fra hans greb. På vej ud af badeværelset hørtes en sikker, lavmælt mumlen af ”kaffe, kaffe, kaffe,” som tonede sig ud, da hun forsvandt imod køkkenet.

Hun stilede straks imod den lille kaffebrygger, fyldte den med vanens magt ganske hurtigt og satte den over blusset, før hun trissede ind og hentede sin tryllestav for at tænde det. Imens hun fandt en ren kop i skabet nynnede hun videre på en inkomplet melodi, der hørte til hendes egen lille sang om kaffe, der gav morgenen mening. Hun var efterhånden ugenert omkring det faktum, at hun ikke var alene i lejligheden, og fortsatte sine ritualer med at hive kniv, tallerken og brød frem, alt sammen stående foran kaffekanden med sin stav hvirvlende i luften, dirigerende de nødvendige sager på plads. Hun standsede forestillingen, da kanden peb sin velkomne besked, løftede den af varmen med håndkraft og hældte den mørke væske op i den velvoksne kaffekop. Et skvæt mælk senere løftede hun den op i begge hænder og tog dagens første, forsigtige tår.

[Eric Wolfe]

I just wake up and say:
"You're a bum!
Go do something worthwhile today.."

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here

Eric Var lige så tavs som Carrie nogle sekunder efter at have afslået kaffen på nuværende tidspunkt og uden at tænke over det så han selv ned da hun gjorde før han mødte hendes blik igen. Han skar en svag grimasse og rystede let på hovedet i et øjebliks alvor før han smilede igen "Måske senere til det også." han lænede hovedet ind mod hendes hånd for så at dreje det i stedet og strejfe hendes håndflade med læberne "Jeg føler mig ikke helt på toppen." han slog blikket ned og rømmede sig lavmælt, mens han hadede en lille smule at føle sig som en hypokonder.

Alligevel var der en hvis tryghed i at blive indendøre, velvidende hvordan månen ville se ud sammen aften og at den havde en del mere med hans ændrede dagsskema at gøre, end det orangerøde hår han var vågnet med. Han skubbede det hele på afstand da hendes læber strejfede hans og smilede varmt mens han fulgte hende med blikket ud i stuen igen. Han rystede lidt på hovede for sig selv mens han lyttede til de efterhånden velkendte lyde og lænede sig tilbage mod cisternen mens han lukkede øjnene og tog en dyb indånding i et forsøg på at tvinge den insisterende kvalme på afstand.

Efter nogle minutter var han nogenlunde sikker på der ikke skete mere og han rejste sig langsomt og stillede sig foran vasken og spejlet igen. Han børstede hurtigt sine tænder og forlod så badeværelset igen og fortsatte direkte hen til disken der skilte køkkenet fra stuen og lod sig dumpe ned på en af de høje stole med begge arme hvilende på bordpladen mens han betragtede hende "Jeg må nok hellere smutte ned og sende en ugle til Reynard senere også." han løftede den ene hånd og kørte den gennem det røde hår med en lille opgivende lyd, uden helt at kunne lade være at smile.

[Caroline Abbey]

Sleep is a symptom
of caffeine deprivation
Tag: Eric - - - Outfit: Here

Carrie smilede en anelse med et svagt bekymret udtryk i ansigtet, før hun lod sine læber strejfe Erics og med det rejste sig op og forlod ham for at skaffe sit sædvanlige koffein-fix.
Hun nynnede tilsyneladende ubekymret over tilberedningen af kaffen, men havde alligevel tankerne halvt på den midlertidigt rødhårede, allerede før han dukkede frem fra badeværelset og dumpede ned på en af barstolene. Nogenlunde samtidig lukkede hun fingrene løst sammen omkring den store kop og drejede sig rundt imod ham.

Hun sippede forsigtigt af koppen og betragtede ham henover den imens han talte. ”Mmm,” brummede hun bekræftende, inden hun nikkede svagt, selv med et muntert glimt i øjnene. ”Men han havde da ret, foreløbig, ikke? Jeg mener... Det er da ikke en alvorlig eller smertefuld bivirkning og hvis den kan fjernes med colovaria er det vel ikke det store problem. Man burde umiddelbart også kunne inkorporere noget i eliksiren, der tager højde for at der er et eller andet, der giver den... Spændende hårfarve.” Hun trak på skuldrene og tog en prøvende tår af kaffen, før hun lænede sig lidt ind over disken med albuerne hvilende imod underlaget og begge hænder om koppen. ”Det lyder til gengæld ikke videre ideelt at du føler dig skidt tilpas. Var det ikke det det hele handlede om at gøre op med?”