I fell for you yet again

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddie kunne ikke beslutte med sig selv om han glædede sig til at høre Julies svar eller ej. Det ville være en usvigelig lettelse hvis hun deklarerede at hendes pludselige afrejse ikke var på hans bekostning, men det ville være styrtende at få besked om at det var. Han overvejede endda kort at trække sit spørgsmål tilbage, men nåede intet inden Julie havde leveret et svar der meget hurtigt bragte overraskende meget ro til hans sind og før han vidste af det havde det milde smil indfundet sig på hans læber igen. "Det var godt," sagde han ærligt og så hende i øjnene.

Det næste han sagde var den rene sandhed og det føltes godt at være fuldkommen ærlig overfor hende. Han havde ikke rigtigt været klar over hvor stort behovet for at sige tingene ligeud havde været og skønt det blot stadig var i det små, var det alligevel store ting for Eddie. Han nikkede og trak på skuldrene. "Ja." Det var et kort og bestemt ikke uddybende svar, men svar nok efter hans mening.

tag: Julie Aderyn Young.
notes: -
outfit: her.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Da Julie fornemmede, at Eddie havde forstået hende, åndede hun lettet ud. Hvad ville hun have gjort, hvis han ikke havde troet på hende? Så havde hun siddet tilbage med følelsen af at have svigtet den person, hun holdt mest af, den ene person hun havde glædet sig mest til at se, da hun kom hjem igen - ikke at hun var klar over præcis hvor meget hun havde savnet ham, før hun rent faktisk så ham igen, men nu hvor hun var klar over, hvor meget han betød for hende, ville det være altødelæggende, hvis han ikke kunne være i hendes liv... Hun snublede over tanken; hvad havde hun helt præcist forestillet sig? Længere nåede hun ikke at tænke.

Det gav et sug i Julies mave, da hun hørte Eddie svare 'ja' på hendes spørgsmål, og hun løftede blikket fra sofapuden igen. Smilet var forsvundet fra hendes læber, men hendes blik var varmt og længselsfuldt. Desuden var hendes kinder stadig en smule røde, og hun følte sig varm i både ansigt, mave og helt ud til fingerspidserne. Hun var slet ikke nervøs, men hun fandt, at hun kunne ikke forme ordene, så hun blev bare siddende og gengældte Eddies blik.

outfit

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddie kunne ikke helt finde ud af med sig selv, hvordan han skulle tackle Julies mangel på ord. En lille rynke sprang til syne mellem hans øjenbryn, mens han lænede siden lidt tungere ind i mod sofaen og ledte efter ord i sit hoved. "Julie, jeg…" begyndte han, men rynkede blot endnu mere på panden som hans ord ikke artede sig som han ville. Han var ellers vant til at være ganske veltalende og modsætningen faldt ikke i hans smag.

Han mødte hendes blik med seriøsitet malet i sit eget, efter at have strøget fingrene en enkelt gang igennem det røde hår. "Jeg ved ikke hvad det er jeg prøver på at sige," sagde han opgivende og fnøs lavmælt af sig selv, mens hans blik kortvarigt gled væk. Da det vendte tilbage skinnede en velkendt beslutsomhed igennem og han sagde: "Jeg kom aldrig over dig, at du ved det." Han fnøs – ikke af hende – men på en lige vel opgivende facon. "Jeg er stadig ikke. Jeg kan stadig lide dig, Julie, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det." Eddie brød sig ikke rigtigt om at han endnu ikke havde kontrol over situationen og for en gangs skyld ikke var den mest fattede.

tag: Julie Aderyn Young.
notes: -
outfit: her.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Den ufærdige sætning hang i luften, og Julie sad lettere handlingslammet tilbage. Hun brød sit hoved med, hvad Eddie mon prøvede at sige til hende, og hun tvang sig selv til at indse, at samtalen handlede om dem, selvom hun havde brugt hele dagen på at få sig selv til at tro, at der ikke var noget mellem dem, at det var en dagdrøm hun var nødt til at give slip på. Ude af stand til at sige noget, der opfordrede Eddie til at tale videre, sad Julie blot med blikket fastlåst på ham, mens hun prøvede at forstå sin egen sindstilstand.

Det sitrede uvilkårligt i Julies mundvige, da Eddie erklærede, at ikke engang selv vidste, hvad han prøvede at sige, men smilet blev kun svagt og opgivende. Det blik han sendte hende bagefter udhviskede dog alt, der hed smil fra hendes ansigt, og hun skilte læberne let ad i noget, der mindede om forbløffelse. Det var den ligefremhed, han pludselig mønstrede, der kom bag på hende, for hun kunne ikke mindes en tid, hvor de nogensinde havde talt direkte om deres følelser. Desuden havde hun svært ved at rumme ordene, og deres mening havde stadig ikke rigtig bundfældet sig i hende. Hun var tæt på at spørge, hvad han mente, men spørgsmålet klingede underligt, endda ligefrem dumt i hendes hoved, og hun rynkede brynene i en lettere frustreret mine, mens hun rykkede uroligt på sig i sofaen. "Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal gøre, Eddie." sagde hun svagt og havde en underlig fornemmelse i maven. Der gik endnu et par sekunder, før hun opfattede, at det var glæde, og hun sænkede blikket ned i sofapuden igen, fordi hun følte sig overvældet. Julie havde ikke prøvet andet end at være ulykkelig, når hun havde følelser for nogen, at hun fik det dårligt af længsel og var så omtåget, at hun ikke kunne tænke klart. Nu sad hun med sommerfugle i maven og en boblen i brystet, og hun kunne ikke holde et smil tilbage, og det hele var alt i alt meget fremmed for hende. "Måske behøver det slet ikke at være så svært." sagde hun, næsten så det var et spørgsmål, og mødte Eddies blik igen.

outfit

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddie var ved at være så langt ude at han overvejede at kaste håndklædet i ringen og give op, indstille sig på at han bare ikke nogensinde ville være heldig nok til at få Julie på den måde. Hvis ikke hans handling bar frugt kunne der ikke herske tvivl om at han kæmpede for en tabt sag. Eddie var normalt ikke en tvivler på en sådan facon og han var bestemt heller ikke vant til at føle sig så usikker på sig selv. Men som han kendte fra et væld af skønlitteratur, var kærlighed aldrig ukompliceret eller nemt.

Eddie hævede overrasket blikket og lod hurtigt de tidligere dominerende tanker glide ud og blive til ingenting, da Julie tog ordet. Hans klare, blå øjne afslørede mild undren og han prøvede at afkode hendes ord, for at skabe en sammenhæng.

I et stykke tid sad han bare og betragtede hende lidt med et hav af forskellige vakte følelser i maven over smilet hun sendte ham. "Ikke det?" sagde han en anelse tamt og kunne ikke rigtigt formå at få sine læber til at trække sig op i et smil. Dog veg hans blik ikke fra hendes et øjeblik, som granskede han Julies for at finde de svar han søgte.

tag: Julie Aderyn Young.
notes: -
outfit: her.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Det var måske ikke mærkeligt, at Eddie udtrykte undren ved hendes ord, men de gjorde hende ikke mere selvsikker. Alligevel fortsatte hun med at tale, for nu var hun nødt til at finde ud af, hvad der var op og ned.

Julies smil falmede næsten helt ved lyden af Eddies spørgsmål, og i første omgang kunne hun ikke rigtig finde andet svar end at trække let på skuldrene. Blikket han sendte hende forekom hende nærmest granskende, men hun lod ikke sit eget vige. Endelig tog hun en hurtig indånding og åbnede munden for at tale. "Eddie..." Hun nåede ikke længere og sad igen bare og så ham i øjnene. Så løftede hun tøvende sin ene hånd og rakte ud efter hans, men hun tog sig selv i det midt i handlingen og knyttede den i stedet i sit skød. Hun kunne ikke camouflere sin handling på nogen måde og hun fnøs stille af sig selv, mens hun kortvarigt lod blikket falde til sofaen igen. "Da jeg tog afsted... Du var en af de personer, der var sværest at forlade. Jeg var simpelthen så forelsket i dig." fortalte hun og lod ikke sig selv tænke, fordi hun vidste hun så ikke ville kunne fuldføre det. "Og mine følelser er ikke gået væk. Da jeg så dig igen efter fire år - jeg forstår slet ikke, hvordan jeg har kunnet undvære dig så længe. Det er jo her, jeg vil være." Julie nærmest holdt vejret, mens hun afventede hans reaktion. Det var ikke ulig hende at være så ligefrem, men i dette tilfælde, deres tilfælde, havde hun ikke kunne ytre et ærligt ord om sine følelser for ham før i aften. Hun kom til at grine lettere opgivende en enkelt gang og sænkede blikket til sine hænder. "Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, hvis du ikke vil have mig." sagde hun stille med hovedet bøjet en smule forover - hun ville ikke se op af frygt for, at der stod en afvisning malet i Eddies ansigt.

outfit

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddies blik dvælede ved Julies ansigt og han registrerede hendes bevægelse, der tydeligt talte sit eget sprog. Det ville normalt have faldet ham naturligt at færdiggøre den, men i den pågældende situation forblev Eddies hænder på hans lår. Han ville ikke have at hun skulle se det som en total afvisning, men tingene fløj rundt i hovedet på ham og han kunne knapt nok sanse at holde blikket på hende.

Lyden af hans eget navn, fik dog blikket til at flakke en anelse og han måtte tvinge en trang til at rejse sig op og cirkulere rundt i lokalet, til at lægge sig igen. Eddie lyttede til Julies dybe ord i stilhed og måtte mærke hvordan særlige følelser han havde holdt indespærret siden hun tog af sted, fik frit løb igennem hans system på en næsten ubærlig måde. Han troede kortvarigt at hun ville levere en afvisning og åbnede munden for at bremse hende inden hun kunne nå det.

Han nåede blot ikke længere end det, før Julie fortsatte med ord der fik ham til at rette sig en anelse op. Følelserne raserede indeni ham og Eddie havde ikke den fjerneste forestilling om hvad der i alverden var op og ned. Der var til dels forundring, men også kærlighed og passion at spore i hans blik. Alt hans mod og selvsikkerhed vendte tilbage med ét og i en nu meget mere ubesværet bevægelse rakte han hånden frem, for forsigt at hæve Julies hage med sin hånd, så han kunne se hende i øjnene. "Jeg vil aldrig have nogen anden end dig, Julie."

tag: Julie Aderyn Young.
notes: -
outfit: her.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Julie var allerede ved at fortryde, at hun havde sagt alle de ting. Det var selvfølgelig det rigtige at gøre, at få et svar, men samtidig kunne hun slet ikke forestille sig, hvad hun skulle gøre af sig selv, hvis hun fik at vide, at hendes følelser ikke var gengældt. Hendes hænder var pludselig meget interessante, og hun begyndte at fumle med sine fingre, fordi stilheden efter hendes ord var fuldstændig ubærlig. Så mærkede hun Eddies hånd under sin hage og løftede hovedet igen. Hendes blik var håbefuldt, og hun skilte læberne i en svag, lydløs protest, fordi hun næsten ikk turde høre hans svar. Så talte han, og Julie glippede med øjnene, som om hun ikke troede, det hun hørte, var sandt. Hun blev pludselig mindet om, hvor varm hun følte sig. "Mener du det?" spurgte hun med lille stemme, og hendes mundvige sitrede usikkert. Især ordvalget havde en stor effekt på hende, og hun mærkede, hvordan følelserne skyllede ukontrolleret over hende og fik hendes hjerte til at banke hurtigere.

Egentlig behøvede hun ikke noget svar, for hun kunne se i hans øjne, at han mente det: hans blik udstrålede præcis de samme ting hun selv følte, og hun undrede sig over, hvorfor hun aldrig havde set det før. Trangen til at være tæt på ham var vokset betydeligt, så hun greb fat om den hånd Eddie holdt under hendes hage og rykkede på sig i sofaen, så hun kom til at sidde tættere på ham. Hendes blik flakkede fra hans øjne til hans læber, og før hun vidste af det, havde hun lænet sig frem og gjort afstanden mellem deres læber til ingenting.

outfit

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Det virkede fuldstændigt uvirkeligt for Eddie, at de tilsyneladende delte de samme følelser, men ikke havde haft øjnene ordentligt åbne for hinanden. Julies hud føltes varm under hans berøring og han var sikker på at han kunne ane den velkendte, behagelige duft af hende. Da hendes øjne mødte hans, så han ugenert og dybt i dem, forsikrende og lykkeligt. Han svarede ikke med ord, men nøjedes med et blødt, lille nik.

Havde Julie ikke bevæget sig, så havde Eddie, men han var alligevel særligt glad for at hun tog initiativet og dermed slog det hele fast så han ingenlunde kunne være i tvivl. Eddie tøvede ikke og hjalp til med at mindske afstanden mellem dem og mødte hendes læber i et kys.

Med ét var alle tidligere bekymringer forduftet som dug fra solen og kun et virvar af følelser rasede i ham. Uden at tænke over det, gled hans hånd om i hendes nakke og fingrene viklede sig ind i håret, skønt deres læbers berøring var øm og en forelsket eufori sænkede sig.

tag: Julie Aderyn Young.
notes: -
outfit: her.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Det var åbenbart så simpelt. Denne nærhed og tryghed Julie følte, når hun sad tæt ind til Eddie var, hvad hun havde savnet og ønsket i så lang, og hun kunne slet ikke rumme tanken om, hvad de var kommet frem til for få sekunder siden. Det eneste hun overhovedet kunne samle sine tanker om, var følelsen af Eddies læber mod sine egne, og det gyste behageligt ned ad hendes ryg, da han begravede sine fingre i hendes hår. Julie flettede sine fingre ind i hans og lagde sin frie hånd ved hans hals.

Uden at tænke over, det begyndte Julie at smile ind mod Eddies læber, og hun måtte bryde kysset. Hun lod blikket hvile på hans læber, mens smilet på hendes egne blot voksede, og til sidst boblede hun over med en mild latter. "Hvordan havnede vi her?" spurgte hun leende og så ham i øjnene igen med et blik, der emmede af hengivenhed. Hun lod hånden ved hans hals glide om i hans nakke og trykkede kort sine læber mod hans, inden hun igen mødte hans blik, denne gang med mere alvor. "Jeg..." begyndte hun men kom til at smile igen. Egentlig var det, hun gerne ville sige, ikke særlig sjovt, men hun havde ikke rigtig kontrol over sine følelser. Hun gav hans hånd et klem og tøvede lidt, inden hun talte. "Jeg er syg." Det var ikke ny information, men hendes grund til at bringe det op var, at det måtte påvirke dem på en eller anden måde. Smilet hvilede stadig i hendes øjenkroge, selvom emnet var alvorligt. "Mit liv er ikke normalt." sagde hun og kunne ikke lade være med at skære en lille grimasse ad hendes egne ord. "Jeg ved godt, at du ved det, men jeg vil bare sikre mig, at du ved... Ja." Egentlig ville hun have sikret sig, at han vidste, hvad han gik ind til, men det virkede så dramatisk at formulere på den måde. Og havde hun ikke lige konstateret, at det var simpelt?

outfit

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Følelsen af Julies læber imod sine egne var ubeskrivelig og den hånd han ikke havde viklet ind i hendes hår, røg om på det nederste af hendes ryg. I det øjeblik virkede det ikke som om der var gået år siden sidst og der var en velkendt tryghed over situationen i selskab med den helt nye sensation der løb igennem ham. Det brændte behageligt der hvor hendes hånd hvilede mod hans hals og en enkelt kuldegysning løb ned af hans ryg da hendes fingre knyttede sig i hans hår. Så snart han mærkede hendes læber trække sig op i et smil imod hans egne smittede det og fik også hans til at glide op og smilerynkerne omkring hans øjne stod tydeligt frem, da han trak ansigtet tilbage for at kunne se hende.

Og i det øjeblik smilet på hendes læber forvandlede sig til den der bedårende lyse latter, vidste han inderst inde at det var sket med ham. Hånden i hendes hår gled ned over hendes ryg som hans anden fandt hendes hånd igen og da hun lænede sig ind imod ham igen, gjorde han det samme og mødte kortvarigt hendes læber på ny, inden han lænede sig tilbage. En svag rynke dannede sig mellem hans øjenbryn over hendes alvorlige blik mens hun talte, men da hun var færdig voksede det milde smil sig frem igen og han slap hendes ryg for at stryge hendes hår om bag øret i den ene side og lod håndfladen hvile imod hendes kind, "Du har været væk fra mig i fire år…" begyndte han og lod hovedet falde en anelse på sned, mens han så indtrængende på hende. "Om du så var ramt af dragekopper, ville det ikke kunne holde mig væk," konstaterede Eddie beslutsomt. Han var selvfølgelig ikke ligeglad med at hun var syg, for det var klart at han gerne så at hun blev rask igen, men hendes nuværende tilstand kunne på ingen måde være det der skræmte ham væk. Hvis det så betød at han halvdelen af tiden måtte besøge hende på troldmandshospitalet, så var det sådan det var. Desuden var han sikker på at hun med tiden nok skulle få det bedre.

tag: Julie Aderyn Young.
notes: -
outfit: her.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Julie kunne ikke helt forklare sit smil med andet, end at hun var virkelig glad. Det kom yderligere til udtryk, da hun lo, og det varmede hende at også finde et smil på Eddies læber. Hendes blik gled over de velkendte smilerynker, noget hun godt kunne vænne sig til - i det hele taget var der ikke noget ved Eddie, som hun ville undvære i længere tid ad gangen.

Det var en smule modvilligt at hun tog sin sygdom op, men inderst inde vidste hun godt, hvad hans reaktion ville være. Det gjorde det dog ikke mindre vidunderligt at høre det i ord, og hun lænede sit hoved ind mod hans hånd, der føltes varm mod hendes kind, med et smil der nærmest på forhånd afslørede, at hun ikke kunne lade være med at komme med en humoristisk bemærkning. "Vi ville være et kønt par, når først du var blevet smittet." sagde hun efterfulgt af et stille latterfnys. "Heldigvis er jeg ikke blevet så grøn." tilføjede hun og trak sin hånd ud af Eddies hår, så hun kunne holde sit håndled frem i mellem dem. På det nederste af underarmen kunne man se tre tynde ar, der havde et grønt skær over sig. Hun rettede hovedet op fra sin tiltede stilling ind mod Eddies hånd, og en svag rynke trådte frem mellem hendes øjenbryn, mens hun betragtede sit håndled.

outfit

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddies smil voksede sig skævt over hendes ord og en varm, lavmælt latter undslap hans læber over hendes ord, skønt emnet i sig selv ikke just var en kilde til morskab. Da hendes hånd forlod hans hår, fulgte han den med blikket og slap hendes ryg med den ene hånd for at tage blidt ved hendes underarm og så undersøgende på arret. Efter kort tid bøjede han nakken en anelse og placerede et kys på det nederste af hendes håndflade og lukkede derefter hånden om hendes.

Han kunne ikke helt slippe morskaben, som i øjeblikket var langt mere tiltrækkende end evindelige bekymringer og tilføjede: "I værste fald, er det altid noget at grøn klæder dig fantastisk." påpegede han nonchalant. "Især sammen med rød og hvid…" Et drillende glimt i de lyse øjne sprang til live. Med et moret fnys lænede han sig frem for at plante endnu et kort kys imod hendes læber, blot fordi han kunne. Han kunne mærke hvordan hendes duft omslyngede ham, jo tættere han kom på og han var mere eller mindre sikker på at det i højere grad var den frem for rødvinen der berusede ham.

tag: Julie Aderyn Young.
notes: -
outfit: her.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Det var usigeligt befriende at kunne omgås med Eddie uden at behøve at spekulere over, hvor meget hun kunne betragte ham, og hvor tæt på ham, hun kunne sidde, uden at det blev underligt. Med et kys mod det nederste af hendes håndflade, understregede Eddie kun det faktum, at det virkelig var
som det skulle være, og rynken mellem Julies øjenbryn forsvandt som hun kom til at smile af den kærlige gestus.

Selvom tonefaldet var spøgende, kunne Julie ikke lade være med at blive smigret, og hun bed sig kort i underlæben, fordi hun ikke helt vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv. Så kom den slet skjulte bemærkning om Caerphilly Catapults, og hun mindedes den dag, hvor hun havde overrasket Eddie efter en af hans kampe. "Det er noget, vi har til fælles." grinede hun og gav hans hånd et klem. Det gav et sug i hendes mave, da han lænede sig frem mod hende igen, og hun var ikke sen til at møde ham på halvvejen og besvare kysset, om end det kun var et kort et. Selv de mindste berøringer fra ham, fik det til at kilde i hendes mave, og hun blev atter mindet om varmen i hendes kinder.
Da Julie igen så ham i øjnene,var hendes blik varmt, og hun havde det, som om hendes hjertebanken kunne høres helt ind til naboen. Hun åbnede munden for at fortælle ham, hvor dejligt hun syntes hans selskab var, men tog sig i det og trak i stedet sine hænder ud af hans, så hun kunne lægge dem rundt om hans nakke og trække ham lettere krævende ind i endnu et kys.

outfit

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddies varme latter lød igen og han hævede øjenbrynene en enkelt gang imod Julie, uden at svare anderledes på hendes ord, mens han mentalt genkaldte sig det overraskende gensyn med Julie. Yderligere kommentarer kom han ikke med, før hans læber igen hvilede på hendes i et kort øjeblik.

Eddie nåede ikke læne sig længere tilbage end at han kun lige kunne nå at fortabe sig i Julies smukke øjne før hendes hænder lagde sig om hans nakke og trak ham til sig i et krævende kys, han ikke var sen til at besvare. Hænderne gled om på hendes ryg og ind under den yderste af hendes trøjer. Eddie måtte holde sig selv i stram snor, for ikke at tilte hende omkuld og efterfølge trangen til at komme hende endnu nærmere. En anelse længselsfuldt bevægede hans læber sig imod hendes og så snart det var begyndt, havde han ingen intentioner om at stoppe det med det samme.

tag: Julie Aderyn Young.
notes: -
outfit: her.