|
|
Post by Fenella Maverick on Oct 4, 2011 14:27:03 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
I never feared the unexpected 'Till I found myself in this peculiar place - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jake Loretz - Outfit: Here Fenella klamrede sig lettere modvilligt til Jake som de dukkede frem fra den blå luft i entreen i lejligheden over Picadilly Circus. Den korte transferens fra St. Mungos og hertil havde været nok til at hun måtte bekæmpe et insisterende anfald af kvalme, samtidigt med at hele rummet kørte rundt omkring hende. Hun kneb øjnene hårdt sammen og tvang sig selv til at trække vejret dybt ned og ånde langsomt ud igen, mens hendes fingre var hårdt krummet sammen om stoffet på Jakes jakke for bare at have et eller andet at holde fast i, som ikke snurrede rundt.
Efter nogle lange øjeblikke, turde hun igen åbne øjnene og slap langsomt sit tag i jakken, mens hun skævede hurtigt op på hans ansigt med en halvhjertet antydning af et smil "Tak.." mumlede hun spagt for så at slippe helt, ranke sig og med forsigtige skridt sætte kursen mod sit soveværelse. Samtalen med Stuart tidligere på dagen kørte stadig rundt i hovedet på hende og hun vidste ikke helt hvad hun skulle mene om hverken den aftale hun inddirekte havde lavet med ham, eller det spor deres samtale bagefter var drejet ned af. Mest af alt tænkte hun på at komme ind i sin seng og sove, så hun slap for at blive mindet på sin både trætte og ømme krop, og endnu mere grunden til at den var netop de to ting. Hun havde ikke direkte ondt mere, men hun var øm og blev mindet om det for hvert tøvende skridt hun tog.
Jake havde hentet hende på St. Mungos og vist sig som indbegrebet af en gentleman, blid og tilsyneladende betænksom, mens han sørgede for alt det praktiske og derefter transfererede dem begge til lejligheden hvor de nu stod. Alligevel var der et eller andet ved hans knaphed på ord, der fik hende til at være på vagt. Følelsen var svag, i baggrunden af alle de andre, men alligevel stærk nok til at blive hængende.
Hun skød den stædigt fra sig da hun nåede trappen op til lejlighedens øverste plan og lagde en hånd på gelænderet før hun begyndte at tage trinene op ad den, et for et, noget langsommere end hun normalt ville have gjort. Tanken om drømmeløs søvn var stadig den dominerende og nogle sekunder havde hun glemt alt om Jakes tilstedeværelse, mens hun ensporet fulgte sin første impuls. Hun hadede at føle sig svag, mere end noget andet, men ikke desto mindre var det nøjagtigt sådan hun følte sig lige nu, både fysisk og psykisk. |
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 4, 2011 18:36:50 GMT
 you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake havde armen støttende omkring Fenellas liv som de dukkede op i entreen i Fenellas lejlighed. Dagen forinden havde for dem begge været lettere hektisk og for Jake var dagen endt i hans egen stue, grublende over den information han havde fået indsamlet i løbet af dagen om sammenstødet mellem Fenella og Caroline. Han følte endnu at der var nogle brikker der manglede, men alligevel følte han at han havde dannet sig et ganske udmærket helhedsbillede.
Jake havde meldt afbud på arbejdet for at kunne sørge for at Fenella kom sikkert hjem. Dog havde han ikke rigtigt sagt noget til Fenella i løbet af dagen, selvom han havde opført sig anstændigt og ikke mindst betænksomt som han havde sørget for hende på St. Mungos. Transferens var muligvis ikke den smarteste transport for en person i Fenellas tilstand, men det var alligevel hvad det var endt med. Den hånd der ikke lå om Fenellas liv og trykkede hende let ind imod sin krop lå på den af hendes skuldre der var tættest på ham, blot som en ekstra form for støtte.
Han slap langsomt taget om hende og et kort smil, der langtfra nåede hans øjne, bredte sig på hans læber. Et kortfattet nik viste at han havde hørt hendes tak og han satte hendes taske, som han havde sørget for kom med hjem, fra sig på gulvet. Tasken som han havde hentet hos Caroline dagen forinden havde han taget med på Mungos og afleveret til Fenella da han alligevel kom for at hente hende.
De langsomme skridt og den meget atypiske måde, for Fenella, at bevæge sig på fik Jake til at rette blikket imod hende. Han fulgte hende tavst med blikket til hun nåede foden af trappen. Han lod hende smutte halvvejs op ad trappen og gik over til foden af trappen og betragtede Fenella snøvle sig op ad denne. Jake lænede sig op ad væggen og lod sin skulder være det første der mødte netop denne. Han havde i samme bevægelse ladet armene glide over kors for efterfølgende at rømme sig hørligt. Han lod sine læber skilles og sagde tydeligt: ” Du ved.. Det undrer mig at hverken Abbey eller Cadwallader kunne huske de helt basale healings-besværgelser… Dem der man nærmest kan inden man starter på Hogwarts. ” Jake tog per automatik et skridt op ad trappen og lod foden lande på næste trin, dog uden at træde op.
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Oct 4, 2011 19:15:11 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
I never feared the unexpected 'Till I found myself in this peculiar place - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jake Loretz - Outfit: Here Fenella så sig ikke tilbage som hun bevægede sig over gulvet i entreen og begyndte at gå op ad trappen. Hun regnede ikke med Jake tog hjem, men heller ikke med at der var mere at tale om lige for nu. Ikke at der var mere hun ønskede at tale om. Der var allerede sagt mere end hun brød sig om og hendes hovede værkede af de mange modstridende tanker og følelser og usagte ord.
Hun stoppede med den ene fod på trinnet ovenover da Jakes stemme mod forventning drev op til hende nede fra entreen. Hun vendte sig ikke om, men hendes fingre knyttede sig hårdere omkring gelænderet ved hans ord. Hun svarede ikke med det samme, men stod et øjeblik før hun langsomt drejede sig halvt og så ned på ham med let rynkede bryn "Hvad mener du?" spurgte hun mere roligt end hun følte sig og fik begge fødder op på samme trin "Der skete så meget på én gang og jeg tror vi allesammen var lidt for forvirrede til at tænke på den slags banaliteter.." hun beholdt hånden lukket fast om gelænderet mens hun så ned på Jake og mødte hans blik. Det fortalte hende ganske klart, at hun ikke kom direkte op i seng som hun havde håbet og hun afslørede ubevidst sin egen uro ved at bide ned omkring sin underlæbe mens hun så afventende ned på ham. |
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 4, 2011 19:47:53 GMT
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake lod hovedet glide i same retning som hans skulder og lod hovedet hvile imod væggen som han betragtede Fenella der stoppede midt i sin bevægelse. Jake valgte ikke at hidse sig op, på trods af hendes idiotiske spørgsmål sagtens ville kunne have fået ham tl at hæve stemmen, blot på grund af at hun udmærket vidste hvad han mente. Da hun dog valgte at svare ham uden at han havde behøvet at svare på hvad han mente lyttede han opmærksomt og løftede instinktivt hagen en smule, muligvis for at bevare sin autoritet, på trods af at Fenella i øjeblikket var, fysisk, hævet over ham. Der var dog ikke særlig meget ved hende der, i det givne øjeblik, udstrålede autoritet eller højstatus. Hendes svar fik et det til at trække svagt i Jakes mundvige, ikke fordi han fandt det der var sket morsomt, men mere Fenellas forklaring ganske morsom. Han trådte per automatik et skridt længere op ad trappen og bragte ved denne handling sig selv en smule tættere på Fenella. ” Det er blot en af de mange ting jeg ikke forstår. Taget i betragtning af at de begge har fået magi ind med modermælken er det mærkeligt at de ikke griber til deres stave med det samme. Det ved du selv at det ville både du og jeg gøre. Det ville alle fuldblodstroldmænd og -hekse gøre. I hvert fald dem der er vokset op med magi. ”
Hvor disse mange ord kom fra vidste Jake ikke præcist. Efter at have været så tavs i Fenellas selskab, ventet på at hun selv ville åbne munden, havde han tolket hendes vandring op ad trappen som et tegn på at hun ikke havde i sinde at fortælle noget og så måtte Jake jo ty til andre metoder. ” Desuden fortalte Abbey at du ikke fortalte at du var gravid.. Du kunne have bedt hende om at stoppe.. ” Jake trådte ubevidst et par skridt længere op ad den brede trappe. Jake lod sine ord hænge i luften og lod det være op til Fenella hvad hun ville gøre med disse, lige meget hvad hun besluttede så Jake frem til hvordan hun havde tænkt sig at bortforklare netop dette.
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Oct 4, 2011 20:26:27 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
I never feared the unexpected 'Till I found myself in this peculiar place - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jake Loretz - Outfit: Here Fenellas blik flakkede et splitsekund over antydningen af et smil på Jakes ansigt over hendes svar. Hun kunne ikke se noget at smile af og kendte ham godt nok til ikke at tolke lige dén type smil som noget positivt. Hendes fingre krummede sig endnu hårdere omkring gelænderet, mens hun tvang sig selv til at blive stående på det trin hun var endt på da han tog et skridt op mod hende og begyndte at tale.
Ord for ord pillede han hendes forklaring fra hinanden og mentalt så hun den smuldre til jorden, velvidende at den ikke stod til at redde og aldrig havde været det. Hendes blik flakkede svagt igen mens hun stædigt holdt blikket på hans ansigt og ikke selv gik længere op ad trappen. Mest af alt fordi hun klog af skade ikke havde lyst til at vende ryggen til ham, slet ikke med episoden tidligere på ugen i frisk erindring. Hun forsøgte at se så afslappet ud som muligt, mens hun slog skødesløst ud i luften med den frie hånd "Godt ord igen... Så ville hun måske ikke.. Det hele gik stærkt og jeg husker helt ærligt ikke hvem der gjorde eller ikke gjorde hvad.." hendes stemme var lettere forsvarsberedt, hvor godt hun end forsøgte at skjule det "Jeg havde travlt med at koncentrere mig om ikke at besvime!" fortsatte hun en anelse skarpt og tav så.
Hun så vagtsomt på ham, selvom han ikke kom nærmere og kneb læberne hårdt sammen da han begyndte at tale igen. Så røg begge hendes øjenbryn overrasket i vejret og blikket flakkede nu tydeligt nervøst "Abbey sagde.." hun bed sig selv af og tog en dyb indånding mens en indre alarmklokke begyndte at røre på sig i hendes baghovede som han tog endnu nogle skridt tættere på hende "Du tog hjem til Caroline i aftes... gjorde du ikke?" spurgte hun følelsesløst ud i luften mellem dem, selvom han lige havde givet hende svaret sekunder før hun spurgte. Hun lukkede i som en østers, mens hun løftede den ene fod og satte den på trinnet bag sig, stadig uden på noget tidspunkt at slippe ham med blikket. |
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 5, 2011 9:25:18 GMT
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jakes blik borede sig nådesløst ind i hendes øjne. Han valgte ikke at kommentere videre på hendes forklaring og fortsatte i stedet i en anden boldgade, nemlig hans besøg hos Caroline aftenen forinden. Han kneb øjnene let sammen ved hendes spørgsmål og hævede i samme øjeblik det ene øjenbryn som for at spørge om hun mente hvad hun netop havde spurgt om. ” Havde du da forventet andet? ” De klare øjne søgte kort Fenellas ansigt og han kunne tydeligt se hvordan hendes ene fod fandt trappetrinet længere oppe. Han var dog alligevel ret sikker på, i den tilstand som Fenella var i, ville hun ikke kunne løbe fra ham, på trods af at hun havde et forspring.
Jakes hævede øjenbryn fik nu en anden betydning, hele hans mimik blev lettere udfordrende. Han ventede nærmest på at hun forsøgte at løbe op ad de sidste trin på trappen. Som et rovdyr på spring havde han instinktivt rettet sig op og stod nu ret med begge fødder placeret på et trappetrin. Hans arme lå endnu over kors, hen over hans brystkasse som langsomt hævede og sænkede sig i takt med hans vejrtrækning ” Desuden sagde hun at jeg skulle spørge dig om noget. ” Jake tog endnu et trin på trappen og bemærkede at der var 5 trin til at han ville stå på det trin Fenella stod på. Han satte det ene ben op på det næste trin, men stoppede endnu engang og lod blikket hvile afventende på hende. Jake holdte en tydelig kunstnerpause og stod længe og betragtede ugeneret Fenellas ansigt. ” Hun sagde at jeg skulle spørge dig om du var ligeså oprevet som jeg selv var. ” Dette var ikke helt korrekt, eftersom det faktisk var Eric der havde sagt netop dette, men der var ingen grund til at blande endnu en person ind i denne samtale. Fenella behøvede ikke at vide at Eric havde været sammen med Caroline da Jake dukkede op, det gjorde hverken fra eller til.
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Oct 5, 2011 13:06:39 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
I never feared the unexpected 'Till I found myself in this peculiar place - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jake Loretz - Outfit: Here Fenella stivede sig lidt af på trods af Jakes hårde blik. Hun tog skridtet helt op på trinnet over sig og tog det næste med før hun stoppede igen da han bekræftede hvad hun allerede vidste. Så rystede hun på hovedet en enkelt gang og flyttede hånden lidt længere op ad gelænderet. Hendes nakkehår rejste sig over udtrykket i hans ansigt og hun følte sig i stigende grad på vej ud på et sidespor. Den vagtsomme anspændthed var til at tage og føle på mellem dem, selvom de tydeligvis begge gjorde deres yderste for at virke rolige udadtil.
Hun løftede den ene fod igen og satte den på trinnet ovenover sig igen. Han var alt for tæt på til ikke at give hende lyst til at vende sig og løbe resten af vejen op ad trappen. Hendes fornuft meldte dog hurtigt ind, at hun ingen chance havde for at slippe væk, skulle han gøre et udfald. Alligevel brød hun øjenkontakten et kort øjeblik og så sig over skulderen, op mod toppen af trappen og døren til soveværelset der lå lige til højre for den. Hvis hun nu bare.. Hun slap tanken og kasserede den igen mens hun drejede hovedet tilbage og mødte hans blik igen.
Det korte brud havde givet hende tid nok til at tænke igen og hun lagde hovedet lidt på sned mens det lykkede hende både at se roligt på ham og smile antydningsvist og svagt overbærende "Og du tror automatisk på hende?" hun så spørgende på ham og havde ingen anelse om, om Caroline virkelig havde sagt hvad han udlagde eller om det var noget han fandt på for at få hende til at træde ved siden af. Det var i bund og grund også ligegyldigt og hun fortsatte mens hun flyttede sig endnu et trin op mod toppen af trappen og dermed også et skridt længere væk fra ham igen "Stoler du virkeligt mere på hende?" svarede hun lavmælt igen og fik en passende mængde skuffelse ind i sin stemme, uden at hun nogensinde reelt svarede på hans spørgsmål. |
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 5, 2011 13:38:24 GMT
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake kunne ikke lade være med kort at himle med øjnene da Fenella valgte at bryde øjenkontakten for at se sig over skulderen. Han havde et rimelig godt billede af hvad det var hun kiggede efter og han valgte derfor at tage endnu et trin op ad trappen og placere foden på det næste, igen uden at gå op på det. Jake kunne sagtens smide en flabet kommentar i hovedet på Fenella om at hun da bare kunne forsøge at se om hun kunne nå det, eller i hvert fald noget i den stil, men han valgte at forholde sig tavs, der var ingen grund til at hælde benzin på bålet, desuden risikerede han også at hun gjorde det, og han orkede virkelig ikke at skulle jagte hende. Han havde netop forberedt sig mentalt på alle de ting han skulle have sagt til hende og hendes pludselig flugt ville hyle ham en smule ud af den.
Hendes ord fik ham til at hæve begge øjenbryn og hans pande rynkedes derved i dybe fuger. Hans blik var rettet imod hendes og skuffelsen i hendes stemme fik ham til at lægge ny strategi. Han rakte hånden frem mod hende og tog et enkelt skridt længere op imod Fenella. ” Undskyld Fen… Undskyld. ” Jake satte foden på næste trin, men blev stående, endnu med blikket rettet imod Fenella. ” Kom her. ” Opfordrede han hende med et mildt smil hvilende i mundvigene. Han gjorde et kort nik bagud for at gestikulere hvilken retning hun skulle gå i, nemlig ned imod ham. Langsomt trådte han ordentligt ned på det trin hvorpå hans fod ellers hvilede og bragte derved sig selv et trin tættere på Fenella med et mildt udtryk i øjnene og generelt i hele ansigtet. Hans kropsholdning var åben og imødekommende og han inviterede tydeligt til at hun skulle træde ned til ham og ende i hans favn, hvilket han tålmodigt ventede på.
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Oct 5, 2011 14:42:17 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
I never feared the unexpected 'Till I found myself in this peculiar place - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jake Loretz - Outfit: Here Fenella kneb øjnene vredt sammen et kort øjeblik da Jake himlede med øjnene. Uanset hvor meget hun var på vagt og den lille stemme i baghovedet råbte at hun skulle komme væk, så provokerede hans arrogance hende som altid. Hun valgte dog klogeligt ikke at svare igen på netop det faktum. Ikke denne gang, i stedet tog hun selv endnu et skridt baglæns, synkront med at Jake tog endnu et trin op mod hende. En kort tanke om at komme væk fra trappen, at hun aldrig skulle være begyndt at gå op ad den, slog hende, men hun kvalte den brutalt i opløbet og valgte i stedet at undvige hans spørgsmål og spille skuffelsen over ikke at blive troet blindt på. Også selvom hun instinktivt vidste at han troede lige så lidt på den som hun ville gøre fra ham.
Hun fulgte intenst hans minespil da hun selv tav igen og fortrak ikke selv en mine over hans rynkede pande. Så flakkede hendes blik et splitsekund til hans hånd der blev rakt frem mod hende mens han kom endnu et skridt tættere på. Som en underlig, ildevarslende dans, hvor hvert skridt han tog frem, trak hende et tilbage. Hun løftede blikket til hans ansigt igen da han talte og kneb øjnene tydeligt mistænksomt sammen. Det rislede hende koldt ned ad ryggen over hans ord. Hun kendte spillet. Det havde spillet det utallige gange før og hun troede ham ikke over en dørtærskel. Alligevel fik den blide, indsmigrende tone hendes blik til at flakke ubeslutsomt og hun knugede fingrene så hårdt om gelænderet at de blev hvide. Som kunne hun trække noget af hårdheden ud af den hvide sten til at stive sin egen vaklende selvkontrol af med.
Hun rørte sig dog ikke ud af stedet. Hverken tættere på ham, eller længere væk. Blev bare stående og stirrede stift på ham uden at forsøge at foregive hun var upåvirket denne gang "Undskyld..." fik hun lavmælt frem og fnøs så kort og rystede langsomt på hovedet uden at slippe ham med blikket "Det er for sent til undskyld for os... synes du ikke..." spurgte hun stille og overraskende roligt. Et kort sekund var hendes blik næsten sørgmodigt. |
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 5, 2011 16:10:40 GMT
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake ville lyve hvis han sagde han ikke nød at se det vrede blik hun sendte ham. Han fandt det ganske morsomt at lege med ilden. Det havde de begge gjort gang på gang og legen var på ingen måde ukendt for nogen af dem. De havde begge, gang på gang, gået som katte om den varme grød. Dog ville Jake også lyve hvis han sagde at han ikke savnede det de engang havde haft. Han savnede det utrolig meget og kunne fra tid til anden fange sig selv i at tænke tilbage de gode tider Jake og Fenella havde haft sammen. Der havde ikke altid været den dårlige stemning når de var i samme rum, faktisk havde den været mere end god engang, hvilket også havde været skyld i deres ægteskab i sin tid. Det havde været fantastisk. I hvert fald den første tid. Derefter var det langsomt blevet værre og værre. Det var sågar lang tid siden Jake havde mærket Fenellas læber imod sine egne, mest af alt på grund af de par gange de havde set hinanden havde været nogle lettere voldsomme sammenstød.
Jake lod blikket hvile i Fenellas. Han trak vejret dybt ned i lungerne. Jake lod den fremstrakte arm falde ned langs hans side og pustede ligeså tungt ud gennem næsen ved hendes ord. Hans pande var endnu lagt i dybe folder og hans blik var på grænsen til at være såret. ” Selvfølgelig er det ikke for sent.. ” Lød det fra ham og han lod kort blikket glide ned på trinnet foran sig, dog stadig med alle andre sanser rettet imod Fenella. Han kunne stadig fornemme hende uden at hans blik skulle være i hendes retning. Da hans blik igen søgte hendes, havde Jake fulgt det eksempel Fenella havde sat. Hans blik var sørgmodigt og han trådte et skridt længere op ad trappen. ” Jeg elsker dig jo for helvede. ” Kom det lavt fra ham. Jake lod sine fortænder kort lukke sig om hans underlæbe og han rakte igen hånden frem imod Fenella. ” Vil du ikke nok komme herned? ” Hans stemme var bedende og de klare øjne hvilede i hendes men flakkede fra det ene øje til det andet.
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Oct 5, 2011 17:51:54 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
I never feared the unexpected 'Till I found myself in this peculiar place - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jake Loretz - Outfit: Here Fenella ville normalt allerede have hidset sig op og være på nippet til at begynde at kaste med ting såvel som eder, forbandelser og hårde ord, men noget var forandret. Magtbalancen var skiftet, skubbet ud af den sædvanlige balance og gjorde hende usikker. Hun følte sig i stigende grad som et stykke vildt der blev indkredset og panikken lurede lige i udkanten af hendes bevidsthed og truede med at overtage, mens hun betragtede manden foran sig. Manden hun havde set vokse op fra en stor knægt til den der nu stod foran hende. Som de stod lige nu havde hun svært ved at huske hvornår det sidst havde været anderledes. Om det nogensinde havde været anderledes.
Hans sårede blik fik hende til at se ned, lukke øjnene hårdt i og igen ryste langsomt på hovedet. Ikke fordi hun var enig med ham, nærmere for at understrege sit eget spørgsmål. Hun følte sig svimmel og komplet slået ud af kurs. Hvis han så bare havde råbt af hende. Slynget sine sædvanlige skarpe svadaer af. Dét ville hun vide hvad hun skulle gøre med, men den skuffede mine og de forsikrende ord der i stedet mødte hende, fik det til at prikke ubehageligt i nakken på hende, mens hun fastholdt et desperat greb om den sidste tråd af kontrol der forhindrede hende i enten at give efter og gå ned til ham, eller vende sig og flygte det sidste stykke op ad trappen.
Hun løftede hovedet igen og hendes blik var nu udtryksløst, tomt, mens hun rystede på hovedet igen. Hans næste ord fik hende til at stivne synligt og hendes pupiller videde sig overrumplet ud mens hun rystede på hovedet igen, denne gang mere hektisk end før. De mørke krøller dansede let om hovedet på hende mens hun svajede let og forsøgte at løfte den ene fod for at gå endnu et par skridt baglæns. Men hverken fødder eller tunge ville lystre og hun blev stående på trinnet hvor hun stod og rystede for tredie gang på hovedet da han stillede et sidste indtrængende spørgsmål og hun mærkede sin underkæbe dirre svagt i takt med at den sidste rest modstandskraft forlod hende. Hendes lyse øjne var svagt blanke da hun tvang sig selv til at møde hans blik. Hun rystede stadig svagt på hovedet uden rigtigt selv at registrere det og spændte i hele kroppen "Nej..." det ene ord kom mere som en næsten ikke hørlig hvisken og overraskede hende selv, mens hun lod blikket falde til hans igen fremstrakte hånd. Hun så på den som havde han lige tilbudt hende en giftig slange parat til at hugge ud efter hende og fik så endelig sine fødder til at lystre igen. Hun vaklede et skridt baglæns, så et mere og snublede næsten over trinnet og måtte dreje sig og gribe fat i gelænderet med begge hænder for ikke at falde for alvor. |
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 5, 2011 18:49:42 GMT
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake blev stående på trappetrinet og betragtede Fenella. De klare øjne hvilede på hende og han måtte indrømme at han var ret sikker på at han havde skovlen under hende. Han var overbevist om at indenfor meget kort tid ville Fenella befinde sig i hans favn, hvilket nok også var grunden til at hendes svar kom en smule bagpå ham.
Jake mærkede tydeligt hvordan mimikken i hans ansigt skiftede ved lyden af hendes ord. Han var klar over at hans ord ikke havde haft den ønskede virkning og det før ynkelige, bedende ansigtsudtryk blev glattet ud og de fleste følelser for lod det. Hans ansigt var stift og musklerne i hans kæbe spændtes,. Han var skuffet, skuffet over ham selv men også skuffet over Fenella. Jake lod sin hånd falde ned langs sin side endnu engang og netop der satte Fenella af sted imod toppen af trappen. Jake fik tydeligt sagt: ” Drop julelegene Fenella. ” Ligesom hans ansigtsudtryk havde hans stemme ligeså forandret sig. Den var gået for at være bedende til at være en direkte ordre, hvor Fenella ikke havde andet valg end at følge denne. Selvfølgelig kunne hun vælge at lade være med at følge ordren, men så ville det i sidste ende gå ud over hende selv. Han tog selv et langsomt skridt op ad trappen og bevægede sig i det hele taget en smule sløvt, måske for at give Fenella en chance for at gemme sig. For Jake var der ingen tvivl, jagten var nu for alvor skudt i gang.
Med langsomme skridt fulgte han Fenellas rejse op ad trappen, han holdte en konstant afstand til hende og ville sagtens, eftersom hun gik baglæns, ville kunne have nået at indhente hende og nærmest kaste sig over hende inden hun nåede at registrere det. Men jagten var, i Jakes øjne, en del af det sjove og det skulle ikke ødelægges øjeblikkeligt, han ville vente, han ville se hvad hun havde tænkt sig inden han nedlagde sit bytte, blot for at kunne more sig en smule over byttedyrets ynkelige forsøg på at slippe fra rovdyret. Fenella var i hendes nuværende tilstand ingen udfordring i Jakes øjne.
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Oct 5, 2011 19:41:30 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
I never feared the unexpected 'Till I found myself in this peculiar place - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jake Loretz - Outfit: Here En snert af panik viste sig i Fenellas blå øjne da udtrykket i Jakes ansigt skiftede komplet, næsten fra det ene øjeblik til det andet. Det var ikke første gang hun så det ske, og hun vidste at spillet var vendt igen og havde passeret den usynlige grænse hun ikke havde ønsket at krydse. Hun fuldte hans hånd med blikket som han lod den falde og vaklede så det første skridt baglæns med blikket stift fikseret på Jakes ansigt. Hun trådte forkert på det næste trin og en lille lyd undslap hende da hun måtte slippe hans ansigt med blikket og gribe fat i gelænderet med begge hænder et øjeblik.
Det gav et jag i af smerte da hun fik vredet forkert i kroppen og hun endte på bagdelen på et af trinene og begyndte at krabbe sig baglæns opefter, nu halvt siddende, mens hendes blik igen fandt tilbage på Jake. Hun rystede igen på hovedet, hurtigt og vedvarende så krøllerne dansede og panikken voksede i hende da han ulideligt, provokerende langsomt fulgte efter hende. Hun vidste hun ikke ville kunne løbe fra ham, slet ikke nu, men alligevel var det den eneste klare tanke i hendes hovede. Flugt. Og udtrykket på hans ansigt kombineret med en attitude som havde han al tid i verden, cementerede blot at han udemærket var klar over, at han havde trumfen.
Hendes ene hånd gled på det glatte træ da hun forsøgte at komme endnu et trin op, og hun slog albuen hårdt i kanten på trinnet. Et lille forpint klynk gled ud mellem hendes læber og hendes blik flakkede tydeligt da hun så på Jake der stadig kom nærmere, igen. Antydningen af et hoverende smil i hans mundvig fik hende til at synke hårdt. Hendes mund føltes med ét tør og det summede svagt for hendes ører, da hun så bedende på ham og fik hvisket nogle få ord "Jake... stop.." der var ingen ordre i hendes stemme, snarere en lettere desperat bøn, men hun vidste at hun talte for døve ører.
Med en kraftanstrengelse, godt hjulpet på vej af panikkens adrenalin der nu pumpede rundt i kroppen på hende, skubbede hun sig nok op til at kunne vende sig om og gjorde så netop det hun havde kæmpet for ikke at gøre, siden han begyndte at gå op ad trappen. Vendte sig om, og løb så godt hun kunne mod toppen af trappen og soveværelset med den frelsende dør og nøglen på indersiden. |
|
Jake Loretz
Deaktiveret
Basker for 'The Fallmouth Falcons'
%\2\%
Posts: 54
|
Post by Jake Loretz on Oct 6, 2011 11:35:27 GMT
you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESISTJ U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Jake tog trinnene et ad gangen i et roligt tempo, netop som Fenella kravlede et trin op trådte Jake efter. Deres tempo var ens, så da Fenellas hånd smuttede på det glatte trin, og hun derfor ikke kom det trin længere op, blev afstanden imellem dem formindsket med et enkelt trin. Jake stoppede dog i et kort sekund op, lod Fenella komme sig indtil hendes ord lød. Han lagde kort hovedet på skrå, på trods af der ingen medlidenhed var at finde i hans ansigt. Smilet på hans læber blev for en kort stund endnu bredere og da hun vendte rundt og løb op ad trappen kunne det ikke længere undertrykkes. Et bredt, hoverende smil spillede over hans læber som han tog endnu et par trin op ad trappen, lod Fenella løbe og havde ikke i sinde at fange hende. ” Du kan løbe, men du kan ikke slippe væk. ” hans stemme var rolig, muligvis lidt for rolig. Han var ikke et sekund om at kortene på hans hånd var en hel del, for ikke at sige meget, bedre end dem Fenella sad med.
Da døren til soveværelset smækkede, luntede Jake de sidste par trin op ad trappen. Han hørte nøglen blive drejet og stillede sig med fronten imod døren. Hans opmærksomhed var rettet imod personen på den anden side af døren og han prøvede at lytte sig frem til hvad Fenella foretog sig. Han vidste at hun ikke havde sin stav, af den simple grund at den lå i tasken i entreen. Automatisk blev Jakes opmærksomhed for en kort stund rettet imod hans egen stav der var placeret i bæltet. Jake knyttede hånden og lod siden af hånden banke imod trædøren to gange. ” Fenella.. Skat, åbn døren. ” Hans stemme var bestemt og virkede mest som en direkte ordre på grund af den bestemte tone. Han kunne have valgt en anden sti og have været bedende, men den facade havde han valgt at lægge på hylden eftersom det ikke havde haft den ønskede virkning sidst. ” Åbn døren.. Ellers skal jeg nok selv åbne den. ” Endnu engang bankede han hånden imod træet, på trods af at han ikke forventede at den ville blive åbnet.
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Oct 6, 2011 14:31:52 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -
I never feared the unexpected 'Till I found myself in this peculiar place - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jake Loretz - Outfit: Here Det øjeblik hun vendte ryggen til Jake vidste hun at hun selv havde sat møllen i gang og hun opgav yderligere forsøg på at holde den boblende panik under kontrol. Hun ignorerede smerten der igen rev i hendes mellemgulv da hun satte i kluntet løb det sidste strykke op ad trappen og koncentrerede sig indædt om at bruge alle kræfter på at nå den dør der var hendes mål. Som hun nåede toppen af trappen, halvt på alle fire høre hun Jakes stemme bag sig og det løb hende koldt ned ad ryggen. Endnu et lille klynk i ren panik undslap hende mens hun tumlede videre, nåede døren og væltede ind i sit soveværelse. Hun smækkede døren bag sig med et kraftigt smæld og fumlede nogle sekunder med nøglen, før hun fik den drejet og åndede lettet op ved det lille klik låsen gav fra sig.
Omkring fem sekunder så hun triumferende på den nu lukkede og låste dør, mens hun stod med begge hænder fladt imod den og lænede sig op ad den med sit eget hjerteslag bankende i ørerne. Hun hev anstrengt efter vejret og opdagede ikke selv at hun havde lukket øjnene, før det bankede på dørens anden side. Hun fór sammen med et forskrækket udbrudt og tumlede baglæns som havde hun lige opdaget at døren var rødglødende. Hun svarede ikke på ordren der lød tydeligt gennem døren. Stirrede bare intenst på den lukkede dør med vidt opspilede øjne og gik baglæns indtil hun stødte mod sengen netop som Jake talte igen, denne gang med en ikke særlig skjult trussel.
Fenella sank hårdt flere gange efter hinanden, uden at kunne fjerne den tørre fornemmelse i sin mund og hals og så sig panikslagent omkring efter noget der kunne bruges til at forsvare sig med. Mere end én gang var hun ved at gribe ud efter sin stav der plejede at ligge på sengebordet når hun var i rummet, blot for at blive husket på, at hun ikke anede hvor den var. I stedet endte hun med at gribe lampen på det nærmeste sengebord og med den knuget i hænderne fortsætte baglæns om på den anden side af sengen og inden for rækkevidde af døren til det tilstødende badeværelse. En smule af den gamle trods vågnede i hende og hun mærkede en snert af vrede boble op i sig sideløbende med skrækken og panikken. Nok til at hun hævede stemmen i en indædt hvæsen mod døren til gangen "Aldrig nogensinde!"
|
|
