I see your blue eyes..

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean havde tilbragt det meste af dagen på ministeriets fjerde niveau i Afdelingen for Overvågning og Regulering af Magiske Væsener, som, naturligt nok, var den han var tilknyttet gennem sit job i Skotland. Samme job krævede nogle gange om måneden, at han tog til London for at aflevere rapporter og klare andet papirarbejde. De sidste måneder havde der dog været endnu en grund til, at det ikke var så slemt at lade de vante rammer bag sig for en stund, og udskifte dem med storbyen.

Han smilede for sig selv ved tanken mens han nærmede sig elevatorerne der skulle føre ham ned i atriummet og derfra videre op til gadeniveau. Han havde endnu et ærinde, i Diagonalstræde hvor han håbede han kunne nå at fange Aisling hos Madam Malkins inden hun havde fri. Han plejede ikke at komme uanmeldt, men havde valgt at tage chancen i dag selvom de ikke havde en aftale på forhånd.

Han klemte sig ind i den første elevator der ankom, mellem en korpulent ældre heks og en ligeså anseelig midaldrende troldmand der trak vejret så tungt at hans snoede overskæg vibrerede hver gang. Sean lod som ingenting og greb i stedet fat i et af håndtagene over sig da eleatoren satte i bevægelse med en mavevridende fart han aldrig helt vænnede sig til.

[Aisling Delaney]

TAG - SEAN | OUTFIT - HERE

Det havde været en lang dag for Aisling, der nu stod og ventede på elevatoren efter at have været forbi sin fars kontor. Hun havde stadig sit arbejdstøj på og var ikke engang nået hjem før hun blev hidkaldt, som sædvanligt med det samme. Hun havde endda fået en kommentar med på vejen om hvor sent hun kom. Det var ikke nogen hemmelighed at Delaney ikke brød sig om sin datters arbejde, men hun ville ønske at han ville lære at tåle det, så hun slap for alle hans bemærkninger. I dag var det en alvorlig snak om et muligt arbejde som hun igen måtte afslå og det var derfor med et utilpas blik at hun stod og ventede, sammen med sin far, på at elevatoren dukkede op. Der blev ikke sagt et ord imellem dem, men hun mærkede hans blik brænde i sin nakke, mens hun håbede på at elevatoren snart ville komme. Det var måske blot et par sekunder de ventede, men for hende og hendes knude i maven var det lang tid.

Blondinen åndede lettet op da hun endelig hørte den velkendte lyd og hun så op, med det blik hun som regel påtog sig i sin families tilstedeværelse, det kølige og tilbageholdte blik. Det blev dog vendt på hovedet da hun fik øje på Sean i elevatoren og trådte et skridt tilbage, ind i sin far, der sendte hende et misbilligende blik, hvorefter han gik foran hende ind i elevatoren , nikkede kort til den unge mand, hvorefter Aisling måtte følge efter med hurtige skridt.Den ældre heks var gået ud på denne sal og der var derfor plads til at Delaney placerede sig bag ved sin datter, som stod mellem væggen og Sean. Hun følte sig svimmel og utilpas, placeret mellem to verdener, uden at kunne bestemme sig for hvilket ansigt hun skulle påtage sig. I stedet for at sige noget, søgte hendes hånd mod hans og hun gav den et lille klem og håbede han ikke ville blive fornærmet over hendes manglende hilsen.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean stod i sine egne tanker om hvordan han håbede resten af dagen ville forløbe og blev først afbrudt da den ældre heks begyndte at mase sig længere frem i den lille kabine. På samme tid tog farten lidt af og døren gik op mens Sean trådte et halvt skridt tilbage for at give plads til både heksen og nye der skulle på.

Da han så op var den første han fik øje på Philip Delaney og helt instinktivt rankede han sig før han gengældte det korte nik. Så faldt hans blik på det efterhånden vældig bekendte blonde hår der fulgte efter den ældre troldmand ind i elevatoren og hans bryn skød lidt i vejret. Han forsøgte stædigt at beholde et passende stenansigt, men følte sig på alle måder akavet over at vide at Aislings far stod lige bag ham. Han hilste ikke på hende, men kunne ikke lade være at sende hende et diskret spørgende blik mens hun stillede sig ved siden af ham.

Kabinen føltes mindre end den reelt var og han var hele tiden tæt på at se sig over skuldere. Ikke mindst da han mærkede en mindre hånd lukke sig om sin egen. Han trak dog ikke hånden til sig, men gengældte det diskrete klem uden at se på hende. Hans læber krusede sig dog momentært i et smil han hurtigt bed i sig med en rømmen og følelsen af hvert øjeblik at blive taget på fersk gerning som en anden teenager.

[Aisling Delaney]

Aisling blev en smule mere tilpas da hun mærkede hans hånd i sin og prøvede at slappe en anelse af på trods af sin fars tilstedeværelse. Hun bed sig forsigtig i læben og blev alligevel for nervøs til at holde ved hans hånd og måtte til sidst give slip. Delaney var for optaget af at se stolt og arrogant ud til at lægge mærke til hvad der skete med de to foran ham. Det næste stop viste sig dog heldigvis at være gadeplan og hun kunne derfor træde ud af elevatoren, uden at se sig tilbage mod sin fader der var på vej videre ned. I stedet overvejede hun et øjeblik hvad hun skulle sige til Sean, men da hun ikke kunne tænke sig frem til en fornuftig sætning på den tid hun havde, vendte hun sig bare om og smilede undskyldende til ham.

”Er du også her?” Bemærkede hun lettere overflødigt og pillede nervøst ved en tot af sit hår, mens hun betragtede ham nysgerrig. Egentlig havde hun mest lyst til at løbe hjem og gemme sig, da hun følte sig utroligt ved siden af og forkert, slet ikke klædt på til at skulle mødes med ham. Hun var sikker på at hendes hår så utroligt pjusket og dumt ud, tænkte hun for sig selv og håbede ikke det var alt for galt.
”Jeg.. skulle lige.. snakke med min.. far” Forklarede hun sig og følte sig utroligt rastløs som hun stod der udenfor elevatoren uden rigtig at kunne beslutte sig for om hun skulle invitere ham hjem eller om det hele var blevet ødelagt resten af dagen på grund af dette ene akavede møde.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean følte sig stadig som en rebelsk teenager selvom Aisling slap hans hånd igen. Han havde lyst til at tage hendes igen, men tog sig i det mens elevatoren susede afsted og efter et enkelt stop mere, endte ved atriummet og den lange gang med de mange kaminer. Lyden af mange stemmer, skridt og den velkendte lyd af susende ankomster og afgange i kaminerne. Han skævede diskret til Aisling og fulgte hende med blikket mens han lod hende gå først ud og selv fulgte efter uden at se sig tilbage.

Han ventede halvt at hendes far ville følge efter, men da det ikke skete og han i stedet hørte elevatorens gitter lukke i bag sig, tog han en lille, lettet indånding og slappede lidt af igen. Han nikkede som svar på hendes åbenlyse spørgsmål "Ja." svarede han selv ligeså åbenlyst og smilede skævt "Der var en sag der skulle ordnes hurtigst muligt og så havde jeg en halv plan om at tage forbi Malkins og se om du havde tid til et besøg senere, men overraskelsesmomentet er vist grundigt ødelagt nu." en munter lyd gled over hans læber før han blev opmærksom på at de stod lidt midt i det hele for de andre mennesker der skulle bruge elevatorerne.

Han lagde let den ene hånd mod hendes ryg og ledte hende med sig ned ad gangen mod kaminerne med et lille opfordrende nik "Det kunne jeg næsten regne ud." han lod hånden falde igen selvom han ikke helt havde lyst og rynkede brynene lidt "Der er ikke noget galt vel?" han vidste nok om hendes forhold til forældrene til ikke helt at kunne tro det havde været et hyggeligt besøg fordi hun havde lyst til at tilbringe tid med sin far.

[Aisling Delaney]

Aisling betragtede ham med et lille smil i mundvigen og vippede lidt frem og tilbage på fødderne.
"Nåeh.." Hun smilede for sig selv og så væk, en smule rørt over at han havde villet overraske hende. "Det var da stadig en overraskelse.. Selvom jeg ville ønske jeg havde sørget for at være lidt bedre forberedt alligevel.. " Sagde hun og smilede undskyldende til ham, mens hun stadig stod rastløs, uden at vide hvad hun skulle gøre af sig selv. Det gik dog pludselig op for hende at hun stod i vejen da han lagde en hånd på hendes ryg og hun fulgte tavst med.

Hun rødmede en smule over hendes fjollede ord, som hans bemærkning kun gjorde endnu tydeligere. "Nåja." Sagde hun og betragtede sine hænder som hun havde placeret på sin mave mens hun gik, uden rigtig at kunne føle sig så tilpas sammen med ham når hun lige havde snakket med sin far.
"Bare min far der mener jeg laver noget forkert.. Og er forkert.. Sådan generelt.. " Forklarede hun og trak på skuldrene, mens hun gik hen mod kaminerne imellem mylderet af mennesker, uden at være bange for at de ville lytte til hendes ord da alle havde for travlt til at lægge mærke til dem.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean smilede skævt og trak på skuldrene mens han ledte hende med sig væk fra knudepunktet lige foran elevatoren "Men ikke lige helt den jeg havde regnet med." han så på hende mens de gik og smilede varmt "Jeg er ikke så god til overraskelser som jeg selv troede åbenbart." han så frem igen og undlod at tage hendes hånd igen selvom det egentligt var det han havde mest lyst til.

Det var ham en del imod at føle han burde skjule sine voksende følelser for den blonde kvinde der gik ved siden af ham, men han forstod på samme tid udemærket hvorfor det var for det bedste. For nu. En tydelig rynke, måske to viste sig på hans pande da hun svarede på hans spørgsmål. Ikke fordi svaret egentligt overraskede ham, men mere fordi det netop ikke gjorde. Han fik et stramt drag om munden og løftede igen hånden for at lægge den let mod hendes lænd "Det eneste forkerte er hans tankegang." konstaterede han ukarakteristisk hårdt, men uden tegn på fortrydelse.

Så rømmede han sig lidt, sendte hende alligevel et halvt undskyldende blik og havde mest af alt lyst til at trække hende ind til sig og forsikre hende om, at der intet forkert var ved hende eller det hun lavede "Skal du tilbage på arbejde nu?" spurgte han i stedet og stoppede foran en ledig kamin hvor han igen lod hånden falde og hurtigt så ud over menneskemylderet.

[Aisling Delaney]

Aisling smilede en anelse mens hun fulgtes med ham væk fra elevatoren og rystede på hovedet. "Jeg synes du er virkelig god til dem." Bemærkede hun og vendte blikket mod sine hænder der hvilede på hendes mave. Hun følte sig utroligt alene som hun gik der blandt en masse mennesker og ville ønske at han ville holde om hende, men var ikke sikker på om han mente at det var at gå for langt - at gøre det så offentligt.
Hun blinkede et par gange over hans hårde tone og var lige ved at forsvare sin far, men hun vidste ikke hvad hun skulle sige, selvom hun mange gange havde troet at han havde ret i at hun var forkert.

I stedet for at tale betragtede hun en af kaminerne og stod et øjeblik i sine egne tanker, men blev afbrudt af hans spørgsmål og hun så op og rystede på hovedet.
"Nej jeg skal bare hjem.. " Svarede hun og undrede sig over hvor den udmattelse kom fra, når hun nu var sammen med ham hun aller helst ville være sammen med. Hun endte dog med at give den lange arbejdsdag og det nedtryggende møde med sin far skylden.
"Vil du med?" Spurgte hun og så spørgende på ham, en smule nervøs for om han ville sige nej. Egentlig havde de kendt hinanden længe, men hun var altid bange for at han ville smutte, så snart han fandt ud af hvor besværligt hendes liv var.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean trak på skuldrene igen og smilede skævt mens han lod hånden blive liggende mod hendes lænd udenpå den sorte kappe. Mest fordi han havde lyst, men også som en beroligende støtte efter det der tydeligvis havde været endnu et sammenstød med hendes far. Han havde endnu ikke rakt ud for at tage af susepulveret over kaminen, men trak tiden halvt ubevidst mens han spurgte til hendes planer.

Han nikkede til svaret og rynkede panden svagt mens han forsøgte at formulere en passende sætning i tankerne, der ville få ham til at fremstå som påtrængende, men blev overhalet indenom da Aisling selv spurgte om lige det han havde i tankerne. Han så let underholdt på hende og strøg hånden et lille stykke op over hendes ryg uden at tænke over det "Læser du også tanker nu, Miss Delaney?" han så indgående på hende et langt øjeblik før det sitrede afslørende i hans mundvige og han endte med at nikke igen "Ja, Aisling. Det vil jeg jeg gerne." han lod hånden falde, men tog denne gang hendes hånd i stedet "Nu har jeg prøvet at forestille mig din skotøjsæske i flere måneder." han gav hendes hånd et klem og slog ud med sin frie mod kamin "Du kender vejen bedre end jeg."

[Aisling Delaney]

Aisling grinede smilende over hans bemærkning og nikkede let, hvorefter hun rynkede øjenbrynene tænksomt. "Åbenbart.. " Svarede hun afdæmpet, stadig smilende og hendes blik lyste op over hans svar på hendes spørgsmål. Hun sagde dog ingenting, men tog blot hans hånd, glad for at have en grund til det.
"Den er tilgengæld nem at komme til at kende med den størrelse.. " Bemærkede hun og vendte sig ansigtet kortvarigt mod ham, mens hun rakte op efter en håndfuld susepulver og betragtede ham mens hun gik ind i kaminen. Drefter løftede hun sin hånd og udtalte ordene for at komme hen til sin lejlighed, uden at tage blikket fra manden foran hende, før det var umuligt for hende at se på ham længere.

Aisling dukkede derefter op i sin egen kamin, hvor man godt nok skulle bøje sig en del for at komme ud fra, men hun trådte dog ud på gulvet mens hendes blik faldt på det rod der mødte hende. Hun skar en lille grimasse og de sekunder hun havde inden han kom, brugte hun på at samle alt sit tøj sammen og smide det bag ved sofaen. De beskidte tallerkener fik hun hurtigt sat til at vaske sig selv af og så endte hun ellers ude på det lille badeværelse, for lige at tjekke om hun nu også så okay ud.
Da hun hørte den velkendte lyd af ankomne gæster, trippede hun ud i stuen og lænede sig op ad køkkenbordet, som var overfor kaminen.
"Velkommen til.. " Sagde hun smilende da hun fik øje på ham og gik de meter hen til kaminen der var og lagde armene om hans hals i et kram.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean smilede stadig mens Aisling forsynede sig med susepulver og lyttede opmærksomt til den destination hun udtalte før de grønne flammer opslugte hende. Han ventede et øjeblik eller to før han selv tog en håndfuld susepulver, gik ind i kaminen og gentog hvad hun havde sagt øjeblikket før. Sekundet efter blev han hvirvlet gennem netværket og så en sløret mængde af kaminer passere forbi før han tog farten af og endte i en ukendt kamin han gik ud fra var Aislings.

Den var mindre end han forventede og han måtte krumme sig lidt sammen for at komme ud derfra igen. Hans blik gled nysgerrigt ud over den lille lejlighed, men meget mere nåede han ikke før Aisling lukkede den korte afstand hen til ham og tydeligt mere afslappet end før, lagde armene om halsen på ham "Tak.." svarede han mens et varmt smil trak hans mundvige opefter og han lagde armene omkring hende uden samme tilbageholdenhed som da de stod i ministeriets atrium "Har jeg fortalt dig du er køn når du smiler rigtigt." han så på hende et øjeblik endnu og bøjede så hovedet for at kunne presse læberne blidt mod hendes.

[Aisling Delaney]

Aisling smilede undskyldende til ham da han måtte bøje sig for at komme ud fra kaminen, men faldt ham så om halsen og smilede glad, efter hun havde budt ham velkommen. Hun rystede på hovedet over hans spørgsmål, uden rigtig at vide hvad hun skulle sige til det, men hun fik heller ikke rigtig lov da hun mærkede hans læber mod sine. Hun lukkede øjnene næsten i og gengældte forsigtig hans kys, mens hun løftede sin ene hånd og strøg fingrene gennem hans hår.

Hun ville ikke rigtig, men måtte for at få luft trække sig en anelse væk igen og hun slog blikket op mod hans. "Jeg regnede jo ikke med at få besøg.. Men jeg har vist nogle hjemmebagte boller og resterne af en æbletærte... Hvis du bliver sulten.. " Hun stillede sig derefter op på tær og strakte sin nakke let for at plante et kys på hans kind, men viste dog ingen intention om at lade ham gå lige med det samme. I stedet hvilede hun sin kind mod hans og smilede for sig selv. "Du må gerne se resten af lejligheden, men der er ikke særlig meget andet end det her.. " Bemærkede hun og trak sine hænder frem på hans skuldre og lod sig falde tilbage på hælene, mens hun betragtede ham med et lille smil.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean havde ikke travlt med at trække sig væk igen og selvom det hele stadig var ret nyt, nød han både fornemmelsen af hendes læber mod sine, hendes fingre i sit hår og bare det at have hende tæt på. Hun passende glimrende lige der i hans arme og han smilede lidt for sig selv over tanken da hun trak sig minimalt tilbage uden helt at gøre det alligevel "Mon ikke vi finder ud af noget." han hævede brynene lidt sammen med et nyt smil da hun strakte sig og hendes læber rørte hans kind.

Han strammede grebet om hende en lille smule og strøg hende en enkelt gang over ryggen mens han lænede hovedet ind mod hendes for en kort bemærkning "Jeg forventer den store rundtur." svarede han, slækkede sit greb lidt igen for at give hende plads til at røre sig og kastede igen et blik rundt i rummet "Du kunne få mere plads med den rette besværgelse." musede han og strøg hene igen over ryggen før han så på hende igen "Det virker aldeles glimrende på mit skur ude i haven." han stoppede sig selv, smilede skævt og slap hende med den ene arm "Men, det er et tåbeligt tidspunkt at tale om haveskure og udvidelses-besværgelser." han løftede den nu frie hånd og strøg hende over kinden "Hvis vi ser bort fra episoden med din far, har du så haft en god dag?"

[Aisling Delaney]

Aisling følte sig tilpas i den intime situation også selvom det stadig bragte nogle små spændinger frem i hendes mave, når hun var så tæt på ham. Hun trådte dog en anelse tilbage da han slækkede grebet på hende, smilede skævt og løftede sine øjenbryn.
"Så bad du også selv om det.. " Bemærkede hun og tog hans hånd og skulle til at føre ham videre, men kom ikke igang da hun hellere ville se på ham mens han talte. Hun smilede let og trak på skuldrene. "Muligvis - men jeg har nu ikke rigtig brug for mere plads, det fører bare til flere ting." Hun slap hans hånd igen og løftede sin egen op foran sine læber, hvorefter hun grinede let og slog blikket ned. Han var sød når han sådan prøvede at fikse noget, der ikke engang var ret problem. Hun smilede svagt da han strøg hende over kinden og så derefter op igen og mødte hans blik.

"En lang og anstrengende, men god dag ja.. " Svarede hun og tog derefter fat i hans hånd som han havde aet hendes kind med. "Så kom og se min smukke lejlighed." Hun grinede let og trak ham et halvt skridt hen til køkkenet og slog hånden ud. "Det her er køkkenet.. Og spisestuen.. Og stuen.. Og entreen.. " Derefter vendte hun sig over mod badeværelset, hvor døren var åben og pegede. "Og her.. badeværelset.. Og mit soveværelse.. Det er her.." Aisling trak ham forsigtig hen til den eneste anden dør bortset fra døren ud til trappen og badeværelsesdøren. Hendes blik hvilede på ham mens hun gik de få skridt derhen og stoppede derefter op. "Men der er helt rodet så der er desværre ingen adgang." Hun sendte ham et genert smil og betragtede ham med et glimt i øjet.

[Sean Kincaid]

T A G-- A I S L I N G--D E L A N E Y-----O U T F I T-- H E R E

Sean smilede skævt og trak på skuldrene endnu en gang "Godt ord igen." han kastede endnu et blik rundt før han så på hende med et halvt undskyldende smil "Jeg har aldrig rigtigt boet i byen, så jeg er vant til mere armplads." han skar en grimasse "Det lød forkert." det undskyldende udtryk blev mere markant "Her er hyggeligt." konstaterede han så oprigtigt og tav for at lade hende svare på det spørgsmål han selv havde stillet.

Han lod hende uden protester tage sin hånd og fulgte med selvom det var indenfor så lille en radius, at han ikke kunne lade været at smile underholdt "Jeg tror snart jeg skal have en pause. Jeg bliver forpustet af al den storken rundt." spøgte han tørt og måtte så rent faktisk gå et par skridt før hun stoppede foran soveværelses-døren "Jeg håber ikke du tror jeg reder sengen hver morgen." spørgte han videre og gav hendes hånd et klem før han kastede et hurtigt blik på den lukkede dør før han så på hende igen "Jeg nåede faktisk ikke at tænke over hvad jeg ville med resten af dagen, så hvis overraskelsen skal blive til noget, må vi vist hjælpe hinanden."