George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Jul 16, 2013 8:08:00 GMT
meeting fenella maverick – wearing this Vurderende betragtede George det trætte udtryk, der efterhånden havde hvilet over Fenellas ansigt længe. Spørgsmålet trak ham dog ud af tanker og et afmålt nik blev sendt i hendes retning, mens skuffen igen blev åbnet og han fandt en bunke pergament frem. Sammen med en velplejet sort fjer blev det lagt på bordet foran kollegaen. Det irriterede ham, at et noget så skrøbeligt væsen som denne kvinde pludselig var kommet i en sådan situation. Hun var som et smukt, håndlavet krystalglas og en pludselig trang til at pakke hende ind og skærme hende fra verdens onder fyldte ham. Irriteret rejste han sig fra sin plads. " Du må forstå, at når en kollega er i nød, må jeg jo gribe ind på alle punkter, jeg kan", begyndte han og fik i to skridt bevæget sig tilbage til skrivebordet. Roligt satte han håndfladen mod skabslågen, der ikke havde noget håndtag og kort efter berøringen åbnede lågen. " Og du må ikke tage det personligt, men du ligne virkelig du kunne bruge noget til at bløde ganen op." Selvom hans ansigt stadig lå i alvorsfulde folder, spillede et pudsigt glimt ind over hans øjne, da han hev en krystalkaraffel og to glas ud fra skabet. " Det er ikke Felix Felicis, men jeg vil næsten vove at påstå, at det er ligeså godt." Uden at vente på svar, fyldte han den gyldne ildwhiskey i de to glas og lod det ene glide over bordet i en blød bevægelse mod Fenella, som han vågent betragtede. Selvom han havde hørt utallige historier om hende og hendes styrke og vilje, kunne han ikke tro dem, når kvinden nu sad foran ham med sine slanke hænder og skrøbelige bygning.
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Jul 19, 2013 13:45:54 GMT
T a g : --G e o r g e--B o n e s-----O u t f i t :--H e r e Fenella fulgte halvt opmærksomt George med blikket mens han forsynede hende med begge ting hun havde bedt om og belønnede ham med et taknemmeligt smil og et dæmpet "Tak." før hun dyppede pennespidsen i sort blik og satte den mod pergamentet. Nogle sekunder var den skrattende lyd det eneste der lød mens hendes sirligt, svungne håndskrift fyldte den første linie ud.
Hun lagde ikke helt mærke til han havde flyttet sig igen før han brød tavsheden og fik hende til at se op. Pennen svævede i hold lige over det gullige pergament mens hun betragtede ham undersøgende "Ja så." svarede hun nysgerrigt, men ikke afvisende mens en smuk karaffel og tilhørende glas blev sat på skrivebordet. En diskret rynke sneg sig ind mellem hendes smalle øjenbryn og hun lagde fjerpennen fra sig i en langsom, næsten tøvende bevægelse før hun løftede glasset der nu stod foran hende "Hvordan det?" hun så afventende på ham gennem halvt nedslagne vipper fordi hun sad med hovedet bøjet en smule efter at have studeret glas og indhold.
Nu vippede hun det også lidt på skrå uden at bryde øjenkontakten i adskillige sekunder før hun løftede glasset til læberne og roligt nippede til indholdet. Hun fortrak ikke en mine og det var tydeligvis ikke første gang hun drak ildwhiskey. Den krydrede, brændende fornemmelse der gled ned gennem hendes hals mens eftersmagen blev siddende på hendes tunge. Hun tog sig tid til at smage den rigtigt før hun satte glasset igen og så på George med et anerkendende blik "Næsten lige så godt." skyggen af et smil spillede hendes læber mens hun drejede glasset en omgang og så greb fjerpennen igen for at skrive de sidste linier af beskeden til dommer Cadwallader.
|
|
George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Jul 26, 2013 14:44:15 GMT
meeting fenella maverick – wearing this Et pudsigt smil fandt vejen til Georges læber, da Fenella noget tøvende tog glasset, han havde skubbet hen mod hende. Det behagede ham, at hun omend noget forsigtig havde taget imod glasset. Hendes skønhed, karakter og styrke appellerede til ham på mærkværdig vis. Normalt ville han aldrig betragte en kvinde som ligemand - selvom williedelen af familien var en frygtindgydende undtagelse, men Fenella var meget mere end bare et tilbehør, der kunne hænge på hans arm. Som hun sad der med de kobberrøde lokker dansede omkring hendes markante og fortryllende ansigtstræk, tiltalte hun ham som et abstrakt maleri, der på ingen måde kunne mætte hans blik. " Jeg så nogle af trækkene, der plejer at træde frem i mit eget ansigt, når jeg trænger til en tår" svarede han hende og løsnede slipset yderligere. Selvom han nød livet i jakkesæt og slips, var det alligevel rart at få det løsnet en anelse, når det havde været i orden hele dagen. Vågent betragtede han hende, da hun nippede til glassets indhold. George havde aldrig været glad for søde ting- han nød det stærkt og krydret, hvilket afspejlede sig i hans valg af whiskey. Hendes reaktion kom dog bag på ham og han betragtede hende blot mere indgående med øjne fascineret af det besnærende glimt af selvkontrolleret charme, der glødede fra hende som stjernernes lys på nattehimlen. Distræt besvarede han hendes smil, før han greb glasset og selv lod inholdet fugte ganen. Hendes kropssprog og den kontrol, hun havde over sin gestik var som at overvære et skuespil, der var planlagt til perfektion og han var ikke sikker, om han skulle lade sig opsluge af det eller vende blikket væk. Rastløst tog han en tår mere. Hun var en trussel mod hans verdensbillede, men alligevel kunne han ikke vende blikket fra hende. " Er der andre punkter, hvor jeg kan tilbyde min assistance? For du slår mig som en ganske kompetent kvinde" noterede han sig og vendte atter tilbage på sin plads ved skrivebordet.
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Jul 26, 2013 21:52:04 GMT
T a g : --G e o r g e--B o n e s-----O u t f i t :--H e r e Fenella hævede et enkelt, smalt øjenbryn og betragtede manden overfor sig uden at hendes ansigt afslørede andet end træthed og måske at hun var en lille smule underholdt "Virkelig.." spurgte hun, uden at det reelt var et spørgsmål og skjulte en afslørende trækning i den ene mundvig ved at tage endnu et sip af whiskeyen. Hun blev siddende med glasset i hånden selv da hun sænkede armen igen "Min opdragelse forbyder mig at bede om en uddybelse på de træk, uden at fornærme dig og trække opmærksomhed på ting ved mig selv der ikke behøver blive lagt mærke til." hun slyngede den gyldne væske dovent rundt i glasset uden at se på den mens hun gjorde det.
Hendes blik hvilede roligt på ham uden at hun så væk og uden at hun følte behovet for det. I stedet lagde hun hovedet på sned, kneb øjnene en smule sammen og så vurderende på ham da han talte igen "Det ved jeg ikke.." begyndte hun mens hendes læber krusede sig i et reelt smil "Kan du?" hun løftede glasset og tog en tredie mundfuld, egentligt ganske tilfreds med den varme fornemmelse den stærke drik spredte i kroppen på hende. Så satte hun glasset fra sig og slap ham med blikket for at folde brevet sammen nu blækket var tørt.
|
|
George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Aug 4, 2013 12:29:01 GMT
meeting fenella maverick – wearing this George betragtede Fenella uden anden bevægelse end et let underholdt smil, der spillede på læberne. Selvom han kunne have været hjemme i stuen foran pejsen med sine sutsko og en god bog, så han ingen grund til at tage afsked til det yndige selskab, der var vandret ind på hans kontor. Hun havde det åbenbart på samme måde, konkluderede han, da hun ikke gjorde mine til at drikke ud eller sige godnat, men roligt blev siddende og besvarede hans blik. Uden et ord lagde han anklen fra sit ene ben over det andet – som en rigtig mand sad med benene over kors – og tog endnu en tår whisky, lod den behagelige følelse fylde kroppen. Indtil hun besvarede hans spørgsmål. De få ord fik ganske effektivt bragt hans tanker ud af det spor, de havde kørt i og ned af en helt anden boldgade. Tør i halsen hævede han atter glasset og lod munden fyldes, men det var som om det alligevel ikke helt slukkede tørsten. Tungespidsen fandt hurtigt vej ud mod læberne for at fugte dem, før han stillede glasset fra sig. Det måtte helt sikkert være det sene tidspunkt, der havde skyldtes hans tankers pludselige vandren, overbeviste han sig selv og stirrede intenst på hendes flittige fingre, der foldede brevet sammen. ” Ikke umiddelbart.”, svarede han med og pakkede forsigtigt papirerne, han havde fundet frem, væk igen. ” Det er jo ikke mig, der skal sidde med det i morgen.” George overvandt en voldsom trang til at klø sig i nakken og lagde i stedet hånden på bordet.
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Aug 4, 2013 20:31:50 GMT
Fenella tog sig selv i helt impulsivt at gengælde George's smil. Det var tiltagende svært at være irriteret på situationen jo længere tid hun sad i hans selskab og den kraftige drik begyndte at sprede sin varme og virkning ud i hele hendes krop. Hun havde ikke travlt med at komme videre selvom det var langt over den tid hun normalt blev på kontoret. Med ildwhiskey i blodet var det dog overraskende nemt at lægge alle bekymringer fra sig, eller, om ikke andet, skubbe dem på afstand bare for et øjeblik.
Reaktionen hun fik på sit svar, uanset hvor diskret den var, fik hendes ellers slumrende jagtinstinkt til at røre på sig. Det overraskede hende selv mere end hun viste. Om noget havde hun altid været god til at opretholde gode miner til slet spil. Ikke at den nuværende situation kunne betegnes som slet, men de tanker der meldte sig i hendes hovede, var umiskendelig tydelig, men ikke en hun havde haft i flere måneder end hun havde tal på.
Om det var whiskeyen eller den gamle fandenivoldskhed der vågnede igen var uklart, men uanset rejste hun sig langsomt efter at have foldet brevet sammen, gik rundt om skrivebordet og satte sig på kanten af det, betydeligt tættere på ham end før "I morgen er i morgen. Er det ikke vigtigere hvad du sidder med nu?" hun rakte brevet frem mod ham med et på én gang udfordrende og opfordrende blik mens hun stædigt skubbede den nagende fornemmelse af at gøre noget forkert overfor Jonathan fra sig.
|
|
George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Aug 5, 2013 8:42:25 GMT
meeting fenella maverick – wearing this Selvom George altid havde været og nok altid ville være en mand af kontrol, var det overraskende svært at holde det køligt over for Fenella. Hun var som en flammende ild og som en ynkelig flue blev han draget mod hende, velvidende at det ikke var en god ide. Åndeløst betragtede han hende, som hun så elegant dansede om bordet og hen foran ham. Det løsnede slips syntes pludselig at stramme igen og det tog ham længe at få kontrol nok over sig selv til overhovedet have den nødvendige tillid til at kunne holde hånden rolig, som han bevægede den op til halsen og løsnede slipset yderligere. Da hun talte kunne han knapt nok få vejret, imens hans øjne blot hvilede observerende på hende og selvom han gjorde alt for at lægge bånd på sig selv, måtte han alligevel gribe en anelse fat om armlænet, hvor hånden havde fået hvile. Med en anelse rysten på de slanke fingre, før George atter fik kontrol over sine fingre og holdt hånden i ro, berørte han hendes skrøbelige hånd som var han bange for, hun ville smuldre under berøringen. ” Problemet er ikke, hvad jeg sidder med i morgen eller nu.” Ligemeget, hvor skønt det end er, kunne han høre en hindtil ignoreret stemme kommentere og han kunne ikke holde sit blik fra kort at flakke fra hendes øjne og ned mod en krop, der i dette sekund syntes at være skabt af guder. ” Min udfordring er det arbejde, du sidder med i morgen.” I tankerne havde han meget mere, der kunne argumentere for, hvorfor de skulle sige godnat nu, men det var som ville kroppen ikke lade ham lufte de sidste ord.
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Aug 5, 2013 15:48:52 GMT
T a g : --G e o r g e--B o n e s-----O u t f i t :--H e r e Fenella trak ikke hånden til sig da Georges fingre berørte hendes egne, men blev siddende på kanten af skrivebordet med et glimt i øjnene der ikke helt var til at læse uden at slippe det sammenfoldede brev "Oh?" opfordrede hun ham mens hendes hovede gled lidt på sned og det trak afslørende i hendes ene mundvig da hans blik forlod hendes for en kort bemærkning før hun nu slap papiret og lod hånden falde til bordpladen, eller nærmere til den stak papirer hun halvt sad på "Jeg er smigret over at mine bekymringer bliver taget så alvorligt." hendes beklagende mine var perfekt, men det udfordrende glimt der spillede i hendes lyse øjne, modsagde alligevel den halve undskyldning.
Hun rankede sig med en dyb indånding, udemærket klar over hvad en sådan gjorde for hendes statur, slap ham så med blikket og lænede sig sidelæns en smule ind over bordet, hvor hun rakte ud efter sit halvtomme glas og rettede sig op igen hvor hun fandt hans blik. Hun sagde ikke noget, men holdt blot øjenkontakten mens hun løftede det fine glas til læberne og nippede til indholdet, sank og sænkede hånden lidt for at slynge det resterende gyldne indhold rundt i glasset med en doven bevægelse "Mit problem er, at jeg nu føler jeg står i gæld til dig." hun tav igen og så vurderende på ham uden at fortsætte med en eventuel løsning på sit problem. Et problem der reelt set slet ikke var der.
|
|
George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Aug 5, 2013 16:36:51 GMT
meeting fenella maverick – wearing this Normalt var George gået fuldkommen kold over en eller anden dum mæfikke, der synes, hun skulle placere sin popo på hans skrivebord – især når der lå, som altid, en masse vigtige dokumenter på det. Men Fenella var alt andet end en eller anden dum mæfikke. Hun var en sirene, der lokkede ham til sig med sin yndige hånd, der gled hen over bordet og papirerne og som en undersåt for sin dronning kom han langsomt på benene. Hun skar direkte igennem marv og ben og smerten var det eneste, han ville føle, mens hun drev ham ud på kanten af sindssyge. Observerende lyttede han til hendes lille skuespil og lod hendes ord, der med sin alt for appellerende smag, syde på tungen som chili. Og det var sådan, han nød det; godt krydret. Det var en kamp mellem fornuften og ilden, der brændte så lystigt foran ham. Hun var den ild, der kunne blusse i ham. Endnu engang splittede tungen læberne og fugtede dem. Hun ville blive hans endeligt, det var han sikker på, men hvem kunne klage, når man skulle ende livet med et sådant syn for øjnene? Det var ikke til at stoppe, selv ikke før det begyndte det. Effekten, hun gav på ham, kunne kun sammenlignes med blikket, han havde set i mænds øjne, når de betragtede hans søstre og han tilbagelagde den sidste afstand med hende uden overhovedet at tænke over det. Bevægelsen var så naturlig som at ånde, da hans hånd lagde sig om nakken på hende og fik hendes yndige hoved presset mod hans til deres læber berørtes. Smagen fyldte straks hans mund med en kraftig, forbudt sødme. Han havde stået for kundskabens træ og betragtet dets æbler og selvom han kendte straffen, kunne han ikke andet end at nyde smagen, der fyldte hele hans krop. Som han havde stød, trak George straks hånden til sig og brød kontakten. Det var ikke passende sådan at kysse en gudinde, selv ikke en så smuk en som hende. Med tankerne kørende på højtryk (i forhold til det noget bedøvede stadie, han befandt sig i) overvejede han et passende svar, men kunne ikke mønstre det. En undskyldning var selvfølgelig på sin plads, men hvordan kunne man beklage noget, man så lidt fortrød?
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Aug 5, 2013 19:53:59 GMT
T a g : --G e o r g e--B o n e s-----O u t f i t :--H e r e Fenella havde løftet glasset igen for at tømme det mens hun afventede en reaktion fra George. Hendes flirt var åbenlys, men gennemført og uden et gram af usikkerhed, nærmere det stik modsatte. Det var et spil hun kendte alle kringlede kroge af, også selvom hun havde været væk fra jagtmarkerne nogle år. Instinktet havde altid været der og var vågnet fra sit slumrende hi hvor det strakte sig dovent.
Hun gik i stå midt i bevægelsen da han rejste sig fra stolen og hun blev mindet effektivt på nøjagtigt hvor høj han var. Hendes blik fulgte ham intenst hele vejen før et alligevel overrumplet gisp gled over hendes let adskilte læber da hans hånd lukkede sig om hendes nakke og hans læber sekundet efter var presset mod hendes. Glasset gled ud af hendes hånd mens hendes øjne gled i og et jag af adrenalin spredte sig ud i kroppen på hende. Hun så ikke hvor det landede og var også aldeles ligeglad mens hun krummede den anden hånds fingre om bordkanten og lænede sig lidt frem i stedet for at trække sig væk.
Det gjorde George til gengæld og hun slog øjnene op med en hurtig indånding og så mørkt op på ham med nakken et pænt stykke tilbage. Hendes krop talte sit eget sprog og overdøvede i dette tilfælde hendes hjerne da hun efter et par ladede sekunder selv løftede den ene hånd, lukkede den om hans nakke og bestemt trak hans ansigt ned til sit eget igen før noget kunne nå at få hende til at tænke en ekstra gang. Brev, arbejde og hvor hun befandt sig var alt sammen skubbet til side da smagen af ildwhiskey igen ramte hendes tunge, denne gang fra hans mund og ikke glasset der lå væltet på skrivebordet. Hun krummede fingrene mærkbart i hans nakkehår og lod det ene slanke ben smyge sig rundt om hans for at tvinge ham tættere på.
|
|
George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Aug 5, 2013 20:24:59 GMT
meeting fenella maverick – wearing this Et sted i hans bevidsthed opfattede George lyden af det alt for dyre glas, der med et blødt ’thump’ faldt til bordet og sikkert væltede resten af ildwhiskyen ud over sagsmappen, men den dominerende del af ham kunne ikke have været mere ligeglad med følelsen af Fenellas umenneskeligt bløde læber mod sine egne. De få sekunder, deres læber havde været i kontakt gjorde kun tavsheden desto sværere, behovet efter at mærke dem igen desto større. Hun var en forbudt fristelse, der dinglede lokkende fra træets allerhøjeste gren og derfor smagte alene tanken om hende så meget sødere og brændte så meget stærkere i ham. Selvom George med al magt prøvede at lægge bånd på sig selv, afslørede de mørke øjne, der sultent betragtede hvert af hendes træk for meget. Trangen til at have hendes skrøbelige skikkelse i armene igen brændte i blikket og gav ham ikke en chance for at modstå hende, da hun atter lænede sig fremover og trak ham tilbage. Det var som var der gået år mere end sekunder, da hans læber sultent fandt vej til hendes igen og smagen fra ildwhiskeyen og hunkønnets sødme brændte mod tungen. Nærmest per automatik søgte hans hånd igen op til hendes hoved, hvor han knugede sig til de cinnoberrøde lokker som var de det eneste, der reddede ham fra døden selv. Som var han pakket ind i vat, mærkede han svagt hendes ben, der snoedes om hans og tvang ham tættere på og han adlød villigt ved ikke blot at stille sig helt ind til hende, men yderligere at lægge den anden hånd på hendes lår for at trække hende længere ud mod ham. Det kriblede i fingrene efter at røre hende, mærke den brændende fornemmelse, hun spredte i ham og hans slanke fingre tog ligeså et fast greb om hendes ben. Hendes duft indhyllede ham i en let bedøvelse og gjorde ham ør i hovedet.
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Aug 5, 2013 21:33:35 GMT
T a g : --G e o r g e--B o n e s-----O u t f i t :--H e r e Fenella nåede at smile halvt over det hun læste i Georges blik, før hun rakte op og resolut trak hans ansigt ned til sit eget igen. Hvad hun havde set var nøjagtigt hvorfor hun gjorde hvad hun gjorde og tilmed var ganske sikker på ikke at blive afvist. Hun var generelt ikke vant til at blive afvist og havde ingen intentioner om at starte på det nu. I stedet satte hun neglene let mod hans nakke uden at tænke bevidst over det og slap en lille tilfreds lyd, da han gav hende modspil og hans fingre igen forsvandt ind i hendes eget hår.
Hun brød væk med endnu en hørlig indånding da hun blev trukket et lille stykke over bordpladen. Denne gang med pupiller der var tydeligt udvidede og et brystparti der hævede og sænkede sig betydeligt hurtigere end normalt i en alt andet end regelmæssig rytme. Et splitsekund flakkede hendes blik da det mødte hans, så var det væk igen og hun løftede den frie hånd. Slanke fingre snoede den lange ende af det allerede løsnede slips mellem sig mens hun forsøgte at abstrahere fra den varme fornemmelse af hans hånd gennem kjolens stof.
Hun sænkede momentært blikket til slipset hun holdt mellem fingrene, hendes læber krusede sig i et halvt underholdt smil og hun lod den anden hånd forlade hans nakke før hun løftede blikket til hans igen, og langsomt begyndte at løsne slipset helt. Hun kunne have sagt en masse, men hun havde intet behov for det. Intentionen var klar nok uden ord der kunne punktere boblen og lige nu var det lige hvor hun ville være.
|
|
George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Aug 7, 2013 9:19:19 GMT
meeting fenella maverick – wearing this Fenellas bevægelser, hendes krop mod hans og den hørlige indånding var mere end nok til at drive alt, der bare lignede fornuft ud af George. Der var intet, han ønskede mere end bare at fjerne alt, der skilte dem fra hinanden og udforske hendes krop med øjne og berøringer, der ikke var til at mætte. Alligevel var det som om luften, der fyldte hans lunger pludselig gjorde ham en del mere klar i hovedet og selv hendes smukke fingre, der flittigt gjorde sit for at befri ham for slipset, kunne ikke drukne fornuftens stemme, der pludselig var blevet hørbar i hans noget omtågede sind igen. Forsigtigt slap hans hænder taget i hende og flyttedes i stedet over hendes kønne hænder, der næsten forsvandt under hans for at fjerne dem fra slipset. Med blid, men bestemt hånd fjernede han ligeså hendes ben, der havde skubbet ham tættere og fik frigjort sig helt fra hende. Hver millimeter, han fik lagt mellem dem gjorde det pludselig lettere at se klart og tænke igen. ” Jeg beklager, Fenella,” undskyldte han og sendte hende et oprigtigt beklagende blik, ” ]du skal på ingen måde føle dig presset til dette. Sådan skal det ikke være at være kvinde i ministeriet.” George tog slipset i sin nu frie hånd, der stadig brændte efter kontakten med hende, men selvom han stadig var ør i hovedet, ville han ikke give hende tid til at tale. Det var vigtigt, hun forstod hans ord. ” Min hjælp er gratis.” Hurtigt fik han pakket karaflen med ildwhiskey og glassene ind i skabet, mens han talte. Væsken, der var væltet ud fra hendes glas blev fjernet med et skarpt svirp med staven, der på ingen tid havde fundet vej til hans fingre, før han skridtede over mod døren. I sidste øjeblik kom han dog i tanke om noget. ” Men hvis du ikke har noget imod det, ville jeg elske at invitere dig på middag en dag.” Uden at afvente svar skridtede han ud af kontoret og fik hastigt tilbagelagt afstand mellem dem på sin vej ned mod ankomsthallen. Han ønskede ikke, hun skulle føle sig presset til noget og hvis hun virkelig ønskede at se ham igen til middag, vidste hun nu, hvor hans bord var. out
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Aug 7, 2013 16:07:04 GMT
T a g : --G e o r g e--B o n e s-----O u t f i t :--H e r e Fenellas hjerte bankede hårdt i brystet på hende og var umuligt at overhøre. Nogle sekunder var hun endda sikker på manden overfor hende ville kunne høre det. Hun ville det og lagde intet skjul på det, hvilket var en lige dele bevidst og ubevidst handling. Hun havde rug for det. Brug for at blive bekræftet. Brug for at fortabe sig. Brug for at glemme, om det så kun var for en kort stund og brug for at mærke et andet menneskes varme. Brug for en mand. Erkendelsen ramte hende hårdt, som en dæmning der gav efter for vandets pres og lod strømmen løbe frit og vildt.
Så lukkede hans hænder sig om hendes og hun gik i stå. Så op med et uforstående udtryk og lyse øjne der stadig brændte. Hun var for paf til at protestere da han fjernede hendes hænder og trak sig væk, men ikke før han begyndte at tale, ramte afvisningen hende som en syngende lussing og fik hele hendes ansigt til at brænde. Det var sjældent hun var mundlam, men lige nu viste sig at være en af de få gange. Ikke et ord kom over hendes let adskilte læber, der stadig bar svagt præg af hvad der var foregået kort forinden. Hans ord fik hende momentært til at føle sig billig, en følelse der virkelig ikke var velkommen og sekundet efter blev erstattet af ulmende vrede.
Hun så væk, nægtede at se på ham selvom hun nægtede overfor sig selv, at det var skam hun følte. I stedet rankede hun sig og stivede sig selv af med al den stædige viljestyrke hun besad. Hun fortrak ikke en mine da han fremsatte et halvt tilbud, selvom det overraskede hende, måske endda skræmte hende en smule. Hun lukkede øjnene til lyden af hans skridt der smældende forlod kontoret. Hvor længe hun sad på kanten af bordet før hun lod sig glide ned, rettede på sit tøj og selv forlod kontoret vidste hun ikke, men bag den professionelle facade, var hun på ingen måde så rolig som hun så ud. L U K K E T
|
|