Happy fourth..

[Sarah Owens]

Sarah smilede selvtilfredst over Aerons åbenlyse snublen og lagde sig op på briksen uden et eneste tegn på tvivl eller usikkerhed. Det passede ikke helt, at hun var struttende af selvtillid, men hun var tilpas i rollen som den evigt afslappede og fandt sig let tilpas på maven med hovedet hvilende mod sine egne arme. Hendes smil var falmet lidt væk, rent naturligt og hun så ud i luften, gnavende en anelse på sin egen underlæbe.

Da Aeron stillede hende et spørgsmål, drejede hun hovedet for at se på ham. Hun kneb øjnene en anelse sammen og trak på skuldrene. En kuldegysning gled ned langs hendes rygrad over fingrene, der strøg over hendes hud og hun gav sig en anelse. ”Hvor du synes det passer bedst,” svarede hun simpelt, før hun smilede og vendte hovedet væk igen. ”Du ved jo hvad du laver...” Med fuld tiltro til ham, rykkede hun kun en smule på sig, før hun lå stille.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron trak ikke hånden til sig mens tegnede et øjeblik usynlige mønstre på Sarahs lænd med et underfundigt smil og trak selv på skuldrene kort efter hende "Som regel." svarede han kort og blev siddende på hendes højre side. Han rakte ud efter den lille maskine på rullebordet der, modsat mugglernes udgaver, fungerede ved hjælp af magi og derfor ikke havde en generende ledning i vejen. Metoden den blev brugt på var dog helt den samme. Da der var sat en passende nål i, lagde han apparatet fra sig igen, tog flasken med sprit og vædede et stykke vat med den før han gav sig til at rense området på hendes lænd der skulle i kontakt med nålen "Det var nemmere at koncentrere sig om at tatovere din fod, bare så du ved det." mumlede han tørt, uden at kunne lade være at smile. Han tog sig god tid med vattet og var en smule mere grundig end han behøvede at være.

Han kunne dog ikke blive ved for evigt og lagde vattet fra sig, tog tryllestaven i stedet og rettede den mod hendes lænd i stedet med en lydløs kommando han havde brugt flere gange end han havde tal på. Omridset af motivet han skulle lave trådte efter et øjeblik tydeligt frem på hendes hud og han lagde tryllestaven fra sig med et tilfreds udtryk "Sidste chance for at fortryde." det var mere af vane han sagde det mens han fyldte et lille bæger på størrelse med et fingerbøl med sort farve, dyppede nålen i farven og skubbede sig tættere ind til briksen og hende.

[Sarah Owens]

Sarah gøs dæmpet over den kolde følelse af væsken imod sin side og lukkede øjnene kortvarigt. Et halvflabet smil trak op i hendes mundvige over hans mumlen og hun modstod fristelsen til at se på ham eller give et vrik på briksen. ”Men du kan jo så godt lide en udfordring,” konstaterede hun drillende, uden at røre på sig. Hun åbnede øjnene igen og tog en dyb indånding, som besværgelsen fik det til at krible i hendes nerveender.

En munter lyd forlod hende ved advarslen, men hun følte sig alligevel en lille smule anspændt. Aeron havde dog allerede gjort det og hun var ikke typen til at bakke ud, når andre kunne gøre noget. ”Mærk mig, husbond,” beordrede hun med et smil, der kunne høres i hendes stemme. Hun lukkede øjnene igen og forberedte sig mentalt på smerten, som nålen gennemborede hendes hud.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron matchede Sarahs muntre udbrud med et lignende og ville have gjort honnør hvis han ikke havde siddet med noget i den rigtige hånd "Javel, kone." gav han igen, lagde den ene arm hen over hendes blondedækkede bagparti og tændte for apparatet i sin anden hånd. Han skævede momentært mod hendes nakke, koncentrerede sig så om motivet på hendes blottede lænd og trak den første streg.

Hver gang han havde ladet nålen danse over hendes hud tørrede han det overskydende blæk væk for at kunne se hvor han var nået til. Han arbejdede i koncentreret tavshed, uden helt at kunne lade være at se både beundrende og vurderende på hendes krop når nålen ikke var i kontakt med hendes hud. Hun var stadig tyndere end han huskede, eller tyndere end han brød sig om, men fysisk var hun hurtigere på vej til at være sig selv end hun var psykisk. Han rynkede panden svagt ved tanken og skød den fra sig igen. Det var ikke det han ville tænke på nu. Et par timer uden hele tiden at bekymre sig ville være rart. Mere end rart faktisk og han var rimelig sikker på han ikke var den eneste der kunne bruge lige det.

[Sarah Owens]

Sarah fnøs muntert og forsøgte at slappe af på briksen, selvom hendes hjerte unægteligt hamrede lidt afsted. Hun kneb øjnene en smule i og bed tænderne sammen, som nålen ramte hendes hud og Aeron trak den første streg over den. Smerten var uden tvivl tilstede, men den var ikke overvældende og hun formåede uden de store problemer at abstrahere fra den og trække vejret langsomt og dybt ned i lungerne.

”Fortæl mig om din dag,” sagde hun koncentreret, imens hun knyttede fingrene hårdt sammen på begge hænder. Hun løsnede dem igen og forsøgte at lade være med at spænde i kroppen. Hun kunne ikke huske om det havde føltes på samme måde sidste gang, men det virkede som om, at det gjorde mindre ondt. Det var dog rigeligt og hun ville lidt ønske, at hun havde ham at holde i hånden imens.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Det var ingen stor tatovering og den ville ikke tage forfærdelig lang tid at lave, men det betød ikke at Aeron var mindre koncentreret end ellers. Det, og så var der i lige dette lille motiv en hel del personlige følelser. Sarah havde aldrig været pylret, men han holdt alligevel opmærksomt øje med hendes reaktioner hver gang han lod nålen ramme hendes følsomme hud.

"Min dag..?" gentog han halvt spørgende, halvt overvejende og rynkede brynene lidt uden at se op mens han trak endnu en streg. Han var lige ved at lukke emnet ved at bedyre hans dag havde været ganske begivenhedsløs, men tog sig så i det "Der var en tøs herinde i eftermiddags.." begyndte han, allerede med et skævt smil ved tanken mens han rensede nålen med en ren serviet før han fortsatte "Hun brugte over en time på at se billeder og fik David til at tegne mindst tre forslag til hende, uden at hun kunne bestemme sig." han rystede på hovedet, stadig smilende "Og så endte hun med at ville have en blomst, så lille at hun knap nok nåede at være under nålen." han fnøs og tog maskinen over i modsatte hånd længe nok til at holde to fingre hen så Sarah kunne se dem "På størrelse med en knut." han genoptog sit forehavende med samme grundighed som før "Det var komplet til grin."

[Sarah Owens]

Sarah bed tænderne en smule sammen og svarede med et bekræftende ”mmh,” der lød en anelse anstrengt – og var det. Hun var tilfreds med, at det ikke var et større motiv den stod på, men hendes krop var uforberedt på smerten og hun gav sig en anelse, da først han havde løftet nålen igen. En dyb indånding senere, lå hun igen stille og lyttede koncentreret til hvad han sagde. Hun trak lidt på smilebåndet og drejede hovedet en anelse, da han stak to fingre hen i periferien af hendes syn.

Et munter lyd forlod hende og hun vendte sig igen med blikket lige frem og lukkede øjnene, da nålen igen gennemborede hendes yderste hudlag ”Det lyder som om I har haft det hårdt,” konstaterede hun, imens hun koncentrerede sig om at trække vejret både dybt og langsomt. Smerten skulle ikke så gerne tage vejret fra hende, selvom den i den grad overtog de fleste af hendes sanser, så hun kun lige ænsede Aerons anden hånd og det lette pres ned imod briksen.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron skævede op mod Sarahs ansigt med let rynkede bryn, både af koncentration og bekymring. Sidstnævnte sad dybt instinktivt i ham når det kom til hende, men han fortsatte roligt, trods alt vant til at de fleste gav sig lidt når de lå på briksen "Mhmm.." brummede han selv og smilede skævt selvom hun ikke kunne se det "David fik strukket sin tålmodighed i hvert fald." han gjorde selve optegningen af puslespilsbrikken færdig med to streger mere.

"To minutters pause." bekendtgjorde han mens han lænede sig ind over hendes ryg og plantede et let kys på hendes side "Jeg skal lige skifte nål." han lod den frie hånd stryge ned over hendes bagdel og gav hendes lår et klem før han drejede sig væk fra briksen og med øvet rutine, løsnede den nål der allerede sad i maskinen "På den lidt mere spændende front, så kom Henry forbi med stumpen." han smilede varmt helt automatisk "Jeg skulle hilse." han rettede sig op og vendte sig mod hende igen. Den ene hånd lagde sig igen over hendes bagparti som han halvt ubevidst kærtegnede let med tommelfingeren "Klar igen?"

[Sarah Owens]

Sarah kommenterede ikke på den sidste bemærkning. Hun nøjedes med at smile lidt for sig selv og åbnede først øjnene rigtigt igen da Aeron bekendtgjorde, at det var tid til en lille pause. Det trak i hendes mundvige over det lette kys han plantede på hendes hud og hun gav sig lidt, da han klemte hendes lår.

Med hovedet vendt imod ham, løftede hun fødderne fra briksen og drejede lidt i kroppen. Hun betragtede ham og besvarede det smil han sendte hende med tankerne vandrende til det lille stykke menneske, som hun kun havde mødt en eneste gang foreløbig.

Da han tydeligvis var klar til at fortsætte, vendte hun sig dog væk igen og lagde sig tilrette. Hun tog en dyb indånding, sukkede lydløst og så på et ubestemt punkt foran sig. ”Jeg er klar,” svarede hun roligt, før hun lukkede øjnene igen. ”Hvad tænkte du vi skulle bagefter?”

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron nikkede en enkelt gang og startede maskinen med den, nu bredere nål, igen. Han lænede sig ind over Sarah som før og gik i gang med at lægge de sidste detaljer på den simplet tatovering der fremover ville pryde hendes lænd "Der er Night Market i Camden nogle dage endnu. Det plejer at være et besøg værd." han drejede sig til siden for at dyppe nålen i farve og fortsatte så "Gå rundt, suge stemning, få lidt natmad og en drink et sted." han tav og skævede kort mod hendes nakke.

De sidste skygger på motivet var hurtigt lagt og efter et par minutter mere, stoppede den mekaniske knurren igen "Og slut. Du må slappe af igen." konstaterede han let drillende og drejede sig igen, denne gang efter en ren serviet for at tørre den sidste overskudsfarve af hendes lænd "Bliv liggende lige lidt endnu." bad han og rejste sig, for at kunne nå en tube med creme på en hylde bag sig. Den blev med blide bevægelser smurt på det udsatte område da han havde sat sig igen før han tog sin tryllestav og lagde en beskyttende, magisk hinde over det hele der ville holde et døgns tid. Så bøjede han sig ned over hende igen og plantede et kys mellem hendes skulderblade "Jeg gider ikke huske dig på at smøre den, den næste uges tid. Jeg melder mig frivilligt."

[Sarah Owens]

Sarah lyttede, smilede for sig selv og besluttede sig for, at Aeron var vidunderlig. Hun trak vejret dybt imens han færdiggjorde hendes nyeste pyntegenstand og løftede først hovedet, da han brød den midlertidige tavshed imellem dem. Der kom ingen kommentarer på drillerierne. I stedet sank hun ned på briksen igen, sukkede lidt og løftede sin ene hånd for at klø sig selv i nakken. Da han smurte hendes ryg, gav hun sig en lille smule, men hun kendte processen og nøjedes med at fnyse muntert over hans afsluttende konstatering. ”Var det et tilbud eller en bøn?” Hun drejede hovedet for at se på ham med et spillende blik.

Følelsen af hans læber sad stadig et sted mellem hendes skulderblade og hendes smil var varmt. Hun blev dog ikke liggende for at vente på et svar, men satte sig op i en glidende bevægelse, vippede benene ud over kanten på briksen og rejste sig op, for at smutte hen til det spejl, som hun udmærket vidste hvor var. Hun drejede sig rundt for at betragte sit eget billede hen over skulderen, smilede skævt og så på den lille brik, der passede til Aerons. En munter lyd forlod hende og hun vendte hovedet imod tatovøren med et drillende glimt i øjnene. ”Var det intentionelt, at du gav dig selv brikken med hullet og mig den anden?”

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron trak på skuldrene med et smørret smil mens han satte låget på tuben med creme igen og satte den på plads "Måske mere en konstatering." han vendte sig og krængede gummihandskerne af mens han fulgte hende med blikket hen til spejlet. Hun var et på alle måder dejligt syn og han var sikker på han aldrig helt blev træt af at se på det. Han revnede spontant i et bredt smil og endte med at grine kort før han smed de brugte handsker i en affaldsspand "Måske, men så er det fra Davids side. Han fik begge skitser og tog vist bare den øverste." han trak på skuldrene igen, skævede mod redskaberne der skulle ryddes væk og tilbage på hende.

Prioriteringen var nem og han var på vej over gulvet mod hende uden de store kvaler ved at udskyde oprydningen lidt "Men hvis du kan få en dybere mening ud af det, så for min skyld ingen alarm." han stoppede foran hende og indfangede hende med den ene arm "Jeg synes tit nok du har bedyret det var dig der havde bukserne på, så det passer vel meget godt?" han hævede et øjenbryn drillende mens han smilede varmt til hende "Men hvis vi skal videre, så ville jeg anbefale lidt mere tøj end du har på nu, Killing." i modstrid med dine egne ord lagde han også den anden arm omkring hende og trak hende lidt tættere på end hun allerede var "Det bliver vist lige koldt nok at rende rundt sådan der, hvor dejlig du så end ser ud."

[Sarah Owens]

Sarah grinede og betragtede sit eget spejlbillede over skulderen igen, tilfreds med hvad hun så. Hun vidste at Aeron var det samme og smilede skævt til ham, da han indfangede hende med en enkelt stærk arm. Uden hæle var de i øjenhøjde med hinanden og hun så ind i hans brune med et drillende glimt i blikket. ”Sandt,” medgav hun rimeligt, før det trak yderligere i hendes mundvige igen.

Hun blev stående hvor hun var på trods af andre opfordringer, lagde panden imod hans og armene omkring hans skuldre igen. ”Jeg har dig at varme mig på.” Hun strøg fingrene let over hans nakke og plantede et enkelt kys på hans læber, før hun gemte ansigtet ved hans skulder og trådte tættere på. ”Du er det eneste, der fungerer ordentligt,” mumlede hun ned imod ham, uden nogen anstalter til at give slip. ”Det eneste rigtige...”

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron kunne ikke andet end at se ganske tilfreds ud over Sarahs konstatering og gengældte hendes flygtige kys uden en eneste protest. En kuldegysning rullede ned over hans ryg over hendes fingre i hans nakke, men smilet blegnede lidt da hun gemte ansigtet mod hans skulder. Han knugede hende instinktivt lidt tættere og flyttede den ene hånd op under de mørke krøller til hendes nakke "Jeg er ikke sikker." mumlede han selv, halvt i spøg selvom en rynke var krøbet ind mellem hans bryn.

Han tav, uden helt at vide hvad han skulle sige, eller hvordan han skulle tolke hende. Han vidste det dog godt, skulle han være ærlig overfor sig selv, men forsøgte stædigt at holde fast i ønsket om bare en brøkdel af en dag uden netop de bekymringer. Han plantede et ømt kys mod hendes tinding før han lænede kinden mod hendes hår "Er du okay?" han strøg hende blidt over ryggen og vidste også godt, at det var hun ikke, ikke for alvor, men det virkede som om noget havde bidt sig fast lige nu.

[Sarah Owens]

Sarah gemte sig i Aerons arme og lukkede øjnene, som hun mumlede ned imod hans skulder. Hun mente hvad hun sagde så uendelig bogstaveligt, at det ikke overraskede hende, da han brød den midlertidige tavshed med et bekymret spørgsmål. En bekræftende lyd forlod hende, selvom det var en smule løgn. Hun trak vejret dybt ned i lungerne, sukkede og strøg næsen let imod hans hals. ”Undskyld,” sagde hun lavmælt. ”Jeg vil gerne med til, Camden.” Et lille smil hvilede på hendes læber, da hun trak hovedet bagud og så på ham. Hun strøg ham over skulderen, kyssede ham flygtigt og slap helt, som hun løsnede sig fra hans ellers så betryggende greb. ”To minutter?”

Smilet blev lidt mere overbevisende, før hun drejede sig væk og forsvandt ind i baglokalet. Den lille mentale snublen var hverken glemt eller overstået som sådan, men hun brød sig ikke om at blive ved med at overbebyrde Aeron på den måde, som hun vidste at hun gjorde. Det var deres bryllupsdag og han havde gjort en indsats for at gøre hende glad. Hun kunne ikke belønne ham ved at være overdramatisk og trist til mode, selvom det evige behov for at afkræve bekræftende ord af ham og gemme sig i hans arme var dominerende. Det blev skubbet til side og hun kom i tøjet igen. Støvlerne blev trukket på plads og hun strøg fingrene igennem de viltre krøller, der ikke var tæmmet af elastikker eller hårnåle.