Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jul 27, 2013 0:54:15 GMT
Cecilia smilede – hun kunne slet ikke lade være, egentlig – men rettede sig op og fulgte med hans bevægelser. Hans fysiske instrukser var temmelig tydelige og hun tog imod buen med en spændt følelse i maven, uden nogen sikkerhed på at kunne frembringe noget, der lød anderledes end de katte, som hun selv havde omtalt tidligere. Da Tim slap hende helt, rynkede hun panden en smule og skævede bagud. Hun gjorde dog som han sagde, så tøvende ned på violinen og nåede lige at føle sig lidt fjollet, da en åben æske landede på træet lige midt i hendes synsvinkel og præsenterede sit indhold.
Begge hendes øjenbryn røg helt op i panden og hun så forvirret på ringen. ”Hvad, Tim?” Hendes hænder greb omkring violin og bue føltes pludseligt usikkert og hun strammede det ubevidst, uden at vide, hvad hun skulle gøre af sig selv. ”Er...” Hun rømmede sig lidt, skiftede grebet om buen og tog æsken, før hun sænkede violinen forsigtigt med let rystende hænder og vendte sig om imod ham med et dybt overrumplet udtryk i ansigtet. ”Det skal man ikke bruge for at spille, vel?” Hun kom til at grine nervøst, bed sig selv i underlæben og sænkede blikket et kort øjeblik, før hun så på ham igen. ”Fortæl mig lige... Er det..?”
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jul 27, 2013 1:25:00 GMT
Timothy kunne ikke sige sig fri for, at en enkelt, lillebitte, nervøs sommerfugl tog sig en runde i hans mellemgulv. Det gjorde ham dog ikke mindre sikker i sin sag, og han betragtede intenst hendes profil, da først han havde placeret æsken med ringen foran hende. Hans ene hånd hvilede stadig mod hendes hofte, hvor den også havde ligget, da han rakte ned i sin lomme til at starte med.
Smilet brød langsomt frem over Tims læber igen, skønt hans ravfarvede øjne var alvorlige. Han fulgte stadig Cecilia med blikket da hun drejede sig, gav hende en smule tid (uden at være i tvivl om, at hun ikke havde tænkt sig at tabe hans violin på gulvet), før han roligt rakte frem og blidt tog æsken fra hende igen. Det var dog kun for, med et karakteristisk, drenget smil, at glide ned på det ene knæ og holde ringen frem imod hende. "Vil du gifte dig med mig, Blomsterbarn?"
[/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jul 27, 2013 1:46:32 GMT
Cecilia var komplet ude af stand til at skjule sin forbløffelse og grinede lige dele overrumplet og fjollet med en temmelig insisterende følelse af sommerfugle i hele maveregionen. Da Timothy tog æsken fra hende og gled ned på knæ blev det hele en lille smule for meget.
Hun var lige ved at fortælle ham, at han skulle lade være, da han brød tavsheden som den første. ”Tim...” Hun så ned på ham med et insisterende smil, men også en svag bebrejdelse. ”Tal om distraktion,” mumlede hun formålsløst, før hun tænkte klart nok til at lægge violinen forsigtigt fra sig og tog en dyb indånding.
”Ved alle... Jeg mener... Ja?” Hun rømmede sig lidt, nikkede og sansede at række sin ene hånd frem, uden at hun egentlig var sikker på, om det nu var den rigtige (det var det ikke). ”Ja. Ja, jeg vil gerne gifte mig med dig, din...” Tydeligvis manglede hun ord – hun havde også sagt rigeligt allerede – og der kom ikke noget afsluttende ord på hvad det lige var han var.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jul 27, 2013 20:30:24 GMT
Det var ikke ofte at Tim smilede direkte dumt, men da Celia svarede ja til hans spørgsmål, var det lige nøjagtigt det han gjorde. "Charmerende lækkermås?" foreslog han, med et smil der praktisk talt nåede fra øre til øre. Han havde virkelig håbet på at Cecilia ville sige ja, og det at hun netop havde gjort det, fik ham til at føle sig som verdens heldigste mand.
Tim pillede sølvringen ud af æsken, og tog imod Cecilias hånd, med den intention at smutte ringen på hendes finger. Han var da også lige ved at gøre det, før hans mors klare instrukser meldte sig i hans tanker. "Hov," udbrød han, og kom til at le, let om hjertet. Han så op mod Cecilia, med et glødende blik, der sagde alt det, han ikke havde sat ord på.
Samtidig rakte han ud efter hendes anden hånd. "Det er den her," lød den drillende forklaring, som hans blik faldt til den rigtige hånd. Forsigtigt lod han ringen - han havde sikret sig ville passe, ved at låne en af Cecilias andre ringe - glide omkring hendes ringefinger og bøjede nakken, for at plante et flygtigt kys mod hendes håndryg.
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jul 27, 2013 23:16:47 GMT
Cecilia smilede alt for bredt og fnøs munter, da Tim kom med et forslag til hvad det lige var han var. Hun var dog alt for chokeret til rent faktisk at komme med et vittigt svar og nøjedes med at nikke, imens hun rakte ham sin hånd. Det var ikke særlig tit, at plaprehovedet rent faktisk mistede mælet, men hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle sige i øjeblikket. Hun kunne da også kun le lige dele vantro og muntert, da han gjorde hende opmærksom på, at hun havde givet ham den forkerte hånd.
For en, der bestemt ikke var nem at bringe ud af takt, virkede hun temmelig distræt. Hun klarede halsen og blinkede hurtigt et par gange, som Tim tog den rigtige hånd og placerede ringen på hendes ene finger. Der var ingen chance for, at hun skulle stå og græde nu, specielt ikke fordi hun aldrig havde været særlig optaget af hele ægteskabs-tanken. Alligevel var der noget over situationen og over det latterlige faktum, at han stadig sad på knæ, da han kyssede hendes håndryg som en anden figur fra middelalderlige tider. Hun så ned på ringen et kort sekund, men var i bund og grund mere interesseret i Tim end hun var i ædelmetal. ”Rejser du dig ikke op,” bad hun dæmpet, som hendes fingre strejfede hans skæggede kind. ”... Charmerende lækkermås.”
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jul 27, 2013 23:36:43 GMT
Tim kunne absolut ikke stoppe med at smile. Ikke engang i et splitsekund. Han smilede endda, da han trykkede et kys mod Cecilias håndryg, uden helt at vide hvorfor, udover at han bare ikke kunne lade være. Han så op på hende igen, og måtte for sig selv konkludere - som han havde gjort det mange gange før - at hun var helt og aldeles uimodståelig, som hun stod der, med håndklædet viklet om håret og et helt specielt ansigtsudtryk, han ikke engang kunne beskrive med ord.
Ord var der heller ikke for hans vedkommende mange af, selvom han normalt havde masser af dem, men for nu parerede han bare ordrer - uden at kunne lade være med at le igen - og kom på benene. Uden den mindste tøven fangede han hendes ansigt mellem sine hænder og bøjede nakken, for at trykke læberne mod hendes i et kys, der sagde mange af de ting, han ikke havde sagt højt - på samme måde, som det stod tydeligt skrevet i hans blik, da han trak sig tilbage og endnu engang smilede som en flækket træsko. "Jeg elsker dig, Celia." Der gik kun et øjeblik, før han havde kysset hende igen.
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jul 28, 2013 0:29:20 GMT
Cecilia lod sig uden problemer smitte af Tims latter med en følelse af at befinde sig i tyndere luft end der normalt var i lejligheden. Ganske vist var det fjerde sal, men...
Hun mødte hans læber uden protester og fandt hans ene side med den hånd, der nu var prydet af en ny, skinnende ring. Fingrene krummede sig let om hans T-shirt, før han brød væk med et af de charmerende smil, der gjorde at hun i første omgang var faldet pladask for ham. Hendes frie hånd havde forvildet sig om i de mørke krøller, men hun trak den ikke til sig, som han sagde hendes navn og gjorde hendes eget smil aldeles varmt. ”Jeg elsker også...”
Svagt overrumplet, undslap en munter lyd hende imod hans læber, da han indkrævede endnu et kys. Hun besvarede det dog aldeles villigt og fulgte et lille stykke med ham op på tæer, som han forsøgte at undslippe igen. Med en dæmpet latter, sank hun ned på flad fod igen og bed kort ned i sin egen underlæbe. ”... Dig,” sluttede hun efterfølgende. ”Nu kan jeg aldrig lære at spille violin. Jeg kommer bare til at tænke på det her og smile som en idiot.” Hun trak langsomt sin ene hånd til sig, placerede den imod Tims brystkasse og så for første gang rigtigt på ringen. ”Ved alle, søde,” mumlede hun hen for sig, før hun så smilende op i hans øjne igen. ”Den er smuk. Hvad er det meningen jeg skal give dig til gengæld igen?”
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jul 29, 2013 12:46:51 GMT
Tim var temmelig ligeglad med det faktum, at han ret effektivt afbrød Celia. Det andet var alt for fristende, og da han slap hende igen - eller forsøgte, for hun fulgte med noget af vejen - smilede han uendeligt smørret. En lavmælt, lettere hæs latter gled ud mellem hans læber og et enkelt, mørkt øjenbryn skød i vejret. "Jeg kan ikke se, hvordan det er et problem," kommenterede han, i øvrigt med alle intentioner om, at fortsætte den aldrig påbegyndte undervisning - lige om lidt.
Idet Celias hånd lagde sig mod hans bryst, hvilede han sin egen hånd over hendes håndled, uden at tage blikket fra hendes ansigt. Det sitrede i hans mundvige over håndklædeturbanen endnu engang, og han var halvt ved at overveje, at fortælle hende, at hun burde bruge det som daglig frisure. Han glemte det dog hurtigt igen, til fordel for hendes spørgsmål og roligt trak han på skuldrende, mens han skubbede en vildfaren hårlok væk fra hendes ansigt. "Dig. Synes du ikke, det lyder som en rimelig pris?" spurgte han drillende, og smilede så det nåede helt op i de næsten ravfarvede øjne. Hans blik faldt kortvarigt til hånden mod sin brystkasse. "Jeg håbede, du ville kunne lide den."
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Jul 29, 2013 19:14:13 GMT
Cecilia smilede skævt og rystede langsomt på hovedet, uden at hun formåede at opretholde det svagt bebrejdende blik. Hendes hånd imod hans brystkasse føltes aldeles naturlig og hun så undersøgende på ringen med mild fascination. Da hun løftede hovedet den mindste smule og mødte Tims vidunderligt lysebrune øjne, var hengivenheden lige så åbenlys som munterheden. Hendes læber skiltes i et klædeligt smil, da han svarede på hendes spørgsmål med et nyt spørgsmål. Hun hævede det ene øjenbryn lidt, strakte sig og plantede et let kys på hans læber.
”Det lyder som en glimrende pris, taget i betragtning, at du allerede havde mig, bryggerknægt,” kommenterede hun drillende, før hun så lidt ned på ringen igen. ”Jeg kan rigtig godt lide den, men jeg kan bedre lide dig – på knæ og det hele.” Hun klukkede og rystede lidt på hovedet. ”Du er en værre traditionalist, ved du godt det? Hvidt stakit, hjemmegående husmor og to vandkæmmede børn -typen.” Hendes øjne spillede, som hun betragtede ham, lige på grænsen mellem alvor og spøg, men hældende en anelse imod det sidste.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Aug 10, 2013 20:49:21 GMT
Timothy lo hæst over Cecilias anklage, og hævede et skeptisk øjenbryn i retning af hende. Han var måske traditionalist på nogle punkter, men hvidt stakit og vandkæmmede børn... Det blev aldrig ham. "Du tager helt fejl," rettede han, rynkende irettesættende på panden - noget der i øvrigt blev godt og grundigt spoleret af hans smil. Hans arme havde lagt sig halvt over hendes skuldre, så det passede glimrende med at han kunne bøje nakken den mindste smule og plante et kys mod hendes pande.
Da han trak sig tilbage så han lige netop kunne se på hende, hvilede et skævt, drenget smil over hans læber. "Jeg tænker mere noget i retning af... Pub, kunstnerisk bryggersteg og unger med varierende hårfarve. Hvordan lyder det?" Han hævede et øjenbryn og så drillende på hende, med et på mange måder selvtilfreds smil.
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Aug 10, 2013 22:23:49 GMT
Cecilia hævede begge øjenbryn en smule og så drillende op på Tim. Hun smilede da han kyssede hendes pande og hendes arme fandt omkring ham i en løs omfavnelse. Det billede han fik malet i stedet for hendes, gjorde kun smilet endnu bredere og hun nikkede, før hun selv strakte sig det lillebitte stykke og krævede hans læber for en kort bemærkning.
Hendes øjne strålede og hun strøg ham let over ryggen med begge hænder, som hun nikkede igen, uden at det var nødvendigt. ”Du tager virkelig fusen på mig,” konstaterede hun muntert, uden skyggen af protest. ”Jeg ser frem til at du i morgen informerer mig om, at du forresten har en hale eller i virkeligheden er 200 år gammel og vampyr.” Hun smilede skævt og slap et lille suk, uvillig til at slippe ham, selvom hun gerne ville påbegynde lektionen i violinspil.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Aug 11, 2013 0:05:29 GMT
Tim kunne umuligt se mere tilfreds ud, og gav sig svagt, da en behagelig kuldegysning løb ned over hans ryg over Cecilias strøg. Tænderne var blottet i et ulvesmil og han vippede med øjenbrynene et par gange. "Det var ellers ikke meningen, du skulle finde ud af, at jeg har endnu flere kort oppe i ærmet," svarede han påtaget ærgerligt, umådeligt fristet til bare at læne sig frem og kræve hendes fristende læber på mere permanent basis.
Han holdt sig dog i skindet lidt endnu, og tiltede hovedet til den ene side. "Jeg havde ikke forestillet mig, at du var til blodsugere, men jeg kan godt tage et hurtigt smut til Rumænien og så kan vi få det fikset. Det komplicerer muligvis tingene med børn en smule, men jeg er kompatibel." Tim vippede med øjenbrynene, og lænede sig så frem og krævede Cecilias læber, uden på nogen måde at skynde sig at slippe igen. Han havde alverdens tid - også selvom han ikke var en vampyr.
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Aug 11, 2013 0:32:36 GMT
Cecilia grinede af Tim, bed ned i sin underlæbe og forsøgte ganske kortvarigt at lade være med at smile bredt. Det lykkedes hende dog ingenlunde. Hun så lige dele forelsket og muntert på ham, fnøs af hans overvejelser og himlede med øjnene. ”Du er flabet, er hvad du er,” konstaterede hun, netop før han lænede sig frem igen. Hendes fingre krummede sig let omkring stoffet på hans t-shirt og hun mistede lysten til at spille violin – sådan. Midlertidigt.
Da det uundgåelige alligevel skete, virkede hun mere end modvillig. Hun gemte hovedet hvor hans skulder mødte hals og kyssede ham blidt der. ”Tim?” Et øjeblik passerede, før hun fortsatte. ”Jeg vil meget gerne have, at du lærer mig at spille violin en dag, men i dag... Kan du ikke spille på mig i stedet?” Hun kyssede hans hals igen, før hun rettede nakken op og så ham i øjnene med et skævt smil.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Aug 11, 2013 1:08:02 GMT
Timothy lod sig absolut ikke mærke af Celias kommentar til hans attitude. Nærmere tværtimod fik det ham bare til at smile bredere, og læne sig frem for at fange sin kærestes - forlovedes - læber. Han slap hende også kun modvilligt igen, men luft blev nu engang en nødvendighed og han nøjedes med at trække sig så lidt tilbage, som det var nødvendigt. Med panden hvilende mod hendes, brummede han en bekræftende lyd, hurtigt distraheret af hendes læber mod sin hals.
Det trak uundgåeligt hans opmærksomhed til sig, og der gik nogle sekunder, før hans hjerne lige fandt ud af, hvad det var hun spurgte om. Da den dog gjorde, bredte et smil sig over hans læber igen, og uden at slippe Celia med den ene arm, rakte han ned i sin lomme efter tryllestaven. En lydløs besværgelse senere, løftede violinen sig op i luften og en munter, men dæmpet, melodi satte igang. Tryllestaven gled ned i lommen igen, og Tim fangede Celias ene arm, for at snurre hende rundt så hun igen stod med ryggen til ham, og han kunne plante et kys mod siden af hendes nakke. Hans fingre bevægede sig uundgåeligt svagt i takt med musikken, som han lod den ene hånd glide op over hendes side og den anden hendes mave. Læberne var begravet ved hendes hals. "Sådan her?"
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Aug 11, 2013 1:43:36 GMT
Cecilia fiskede temmelig åbenlyst, kyssede Tim en sidste gang på halsen og så ham i øjnene, som han smilede. Det smittede uundgåeligt igen engang og hun strøg atter hånden let over hans ryg. Da han trak sin tryllestav op af lommen, så hun spørgende ud. Hun fik dog sit svar på ingen tid og grinede lavmælt over det, der fulgte.
Et sekund troede hun han havde tænkt sig at danse med hende (hvilket hun absolut intet havde imod), men så standsede hun midt i en bevægelse og hendes læber bredte sig i endnu et underholdt smil. En kuldegysning løb ned langs hendes rygrad over Tims kærtegn og hun lukkede øjnene med tænderne gravet diskret ned i underlæben. ”Mmh,” svarede hun simpelt på hans spørgsmål, rimelig distraheret, men ikke desto mindre temmelig tilfreds. Et ufrivilligt fnis forlod hende, da han ramte et kildent punkt og hun åbnede øjnene igen, kun for at dreje hovedet halvt om imod ham.
|
|