|
Post by Fenella Maverick on May 10, 2011 14:26:59 GMT
Fulde navn: Fenella Bonnie Maverick (tidligere gift Loretz) Kaldenavn: Fen, Fennie, Ms. Maverick. Alder: 25 år Fødselsdag: 13. november 2064 Køn: Kvinde Nationalitet: Engelsk Blod: Fuldblods Race: Magiker Tryllestav: Piletræ, 10¼ tomme, basilisktand Kæledyr: En Bengaler-hunkat ved navn Bella og en ung mosehornugle hun knyttede sig til på Dunvegan. Kost: Moontrimmer 7.7 (den bliver dog særdeles sjældent brugt mere) Skole: Hogwarts Årgang: 2082 Kollegium: Slytherin Beskæftigelse: Ansat i Ministeriet som retssekretær i Højmagiratet under højesteretsdommer Anwen Cadwallader. Fremtidsplaner: Den ambitiøse teenagers stålsatte sikkerhed på at ende som minister for magi en dag, er efterhånden gledet helt i baggrunden. I stedet har hun efter nogle år fundet, at hun befinder sig som blommen i et æg på sin plads i Højmagiratet. På trods at hendes turbulente privatliv, er hendes ambition og mål stadig en dag at ende som højesteretsdommer. Patronus: En forårsdag i 2089 hvor manden hun havde elsket siden hun var sytten, friede til hende på toppen af MacLeod's Tables, med udsigt over Loch Dunvegan. Patronussen tager form af en los Boggart: Jake Loretz. Ganske enkelt og logisk, men et faktum hun hader inderligt. At hun lod et andet menneske forgribe sig på sig. Rent realistisk ved hun godt at hun intet kunne have stillet op, men hun klandrer stadig sig selv delvist. Dementor: En bestemt uge af Fenellas liv i sensommeren 2087 ville overfor en Dementor ganske givet passere revy for hendes indre blik. En uge der involverede en magisk duel, en abort samt at blive slået og taget med magt af sin ex-mand. En pærevælling af hændelser der fik hele korthuset til at vælte og vendte op og ned på hele hendes liv. Den altdominerende blanding af magtesløshed, panik, frygt, uvished og afmagt som hun svævede rundt i på det tidspunkt vil komme op til overfladen igen. Nøjagtigt samme følelse gør sig gældende i en noget nyere situation. Nemlig da hun fik besked om, at Jonathan var forsvundet. Drømmespejlet: Sig selv som minister for magi og en af verdens mest magtfulde hekse, i en ikke så fjern fremtid. Amortentia: Vanilje, magnolier, fugtig, varm jord, efterårsskov og den helt særlige duft der hang ved Jonathan efter en lang dag i skovene omkring Dunvegan. Veritaserum: - Hun spillede en ret stor part i, at hendes tidligere chef, Ella Dellochio, blev sat for Højmagiratet og senere endte i Azkaban. Hun lækkede fortrolige oplysninger til Stuart Fellton mod at få en hjælpende hånd videre til stillingen som retssekretær.
- Selvom hun overfor omverdenen stædigt nægter at acceptere hun næppe får Jonathan at se igen, er hun indvendigt ved at give op. Hver dag bliver det sværere og sværere at bevare håbet og hun klamrer sig desperat til det, uden at ville dele sine bekymringer med nogen selvom de gnaver dybt i hende.
- Selvom hun aldrig taler om det eller kun har hårde ord til overs for sine forældre, så savner hun dem stadig og har svært ved at acceptere at de uden videre slog hånden af hende hvor de burde have støttet hende i stedet.
Faceclaim: Bridget Regan Udseende: Fenella har blå-grønne øjne, der evig og altid spejder vagtsomt og inspicerende over deres omgivelser. Hendes træk er fine, med fyldige læber og markerede kindben. Hendes hår er fra naturens side mørkebrunt, men hun har for tiden farvet det kobberrødt for forandringens skyld. Det når hende til cirka midt på ryggen og bølger let. Som regel har hun det enten til at hænge løst eller sat stramt op, og disse dage glatter hun det som oftest. Hun er forholdsvis lys, med glat, fin hud. Hun ligger ret middel i højde, lige nogle cm over 1.70, og kan se de fleste mænd i øjnene. Det til trods, spankulerer hun så godt som altid rundt i høje hæle. Hun er slank, med en god hvepsetalje, og har generelt meget kvindelige former, som hun forstår at fremhæve så de fremstår bedst muligt. Hun er forfængelig og gør noget ud af sit udseende, altid, selv hvis hun står med begge hænder begravet i jorden i haven eller rider en tur i skoven. Det er ikke Fenella man ser på gaden uden ulastelig makeup og perfekt hår. Hvis man gør, så er der i hvert fald noget helt galt. Særlige kendetegn: - Et lille hvidt ar på overlæben i højre side. Det stammer fra et uheldigt sammenstød med hendes mor, da hun blev informeret om, at hun skulle giftes. I sin vrede kom det til et ophedet skænderi, og hendes mor endte med at give hende en eftertrykkelig kindhest. Desværre kom en af hendes tunge ringe i vejen og rev Fenella.
- En ganske imponerende tatovering på venstre side af kroppen.
Interesser: - Politik – indenrigs, udenrigs og lokalt. Det hele har interesse, nu mere end nogensinde
- Botanik – en interesse hun har haft siden hun var barn, holder ved og som hun fik mangfoldige muligheder for at dyrke i de omfattende haver der hører til Dunvegan.
- Historie - for ikke at gentage fortidens fejl må man lære af dem
- Litteratur – helst store historiske romaner fra svundne tider.
- Psykologi – hvilken bedre måde at blive klogere på mennesker på, end ved at forstå deres hjerner bedre
- Musik – helst klassisk. Hun spiller selv klaver
Personlighed: Fenella er en person med mange masker. Alt efter hvilken situation hun er i, eller hvilken person hun er sammen med, har hun en maske der kan passe. Hendes øjne udstråler ofte en masse følelser, hun aldrig ville kunne sætte ord på eller give udtryk for, og alt for ofte siger hun "nej", når hun måske virkelig mener "ja".
Fenella er beslutsom og direkte. Hun får som regel det, hun ønsker - eller i det mindste tror hun ønsker i øjeblikket. Problemet er, at der i inderst inde bor en dyb længsel efter en helt umulig drøm. Nok er aldrig nok, sådan kan det i hvert fald virke for hendes omgivelser. Der er noget hemmelighedsfuldt over hendes udstråling og ve den der røber hemmeligheden. På samme tid har hun en medfødt trang til at forske og studere tingene i dybden, som gør sig gældende såvel professionelt som privat.
Hvis du ikke kan lide klar tale, så er det ikke Fenella du skal involvere dig i en samtale med. Hun er på ingen måde bange for at give råt for usødet og heller ikke for tabuer. Hun kan være manipulerende og beregnende når det tager hende, overfor fremmede og perifere bekendtskaber såvel som de få mennesker der har fået en plads i hendes begrænsede inderkreds.
Inderst inde ved Fenella godt, at hun kan være vanskelig at omgås, selvom det er et faktum hun meget nødig indrømmer. Det er en indsigt der er kommet især over det sidste år. Derfor er hun også meget forsigtige med hvem hun lader komme ind på livet af sig. Af netop denne grund, vil hun også ofte blive opfattet som utilnærmelig, afvisende og hemmelighedsfuld.
Fenella er lidenskabelig som få, men denne lidenskab kommer ikke nødvendigvis ud på en iøjnefaldende måde. Hun kaster sig med krop og sjæl ud i enhver oplevelse – på sin egen kontrollerede måde. Hun ønsker at få mest muligt ud af livet og tager derfor fornøjelserne lige så alvorligt som forpligtigelser. Det er endnu en grund til, at hun kan være forbeholden.
Hun har en tilbøjelighed til at foragte svagheder såvel hos andre som hos sig selv, men alligevel kan hun være både hjælpsom og medfølende, især hvis det gælder mennesker hun har ladet komme tæt nok på. Hun er dog ikke nødvendigvis diplomatisk, men stiller snarere andre over for den jernhårde opfattelse af sandheden som hun ser den, samt hvad hun føler i samme henseende.
Den lidenskabelige natur slår igennem i alle aspekter af hendes gøren og laden. Især i hendes yngre år, kom den mest markant til udtryk i forhold til det modsatte køn og dermed seksualitet, men sandheden er, at den intense lidenskab og passion hun indeholder, findes i alt hun giver sig til – i arbejde, i politik, i leg, i alvor, i sine forhold til andre mennesker. Den gennemsyrer hele hendes personlighed og giver hende en overvældende stærk fornemmelse af livs mål og en beslutning om ikke at gøre noget halvt. Alt eller intet og ingen smutveje.
Netop den alt eller intet-mentalitet spiller også kraftigt ind, når hun først binder sig til et andet menneske, uanset om det er i kærlighed eller venskab. Hun er trofast og dedikeret når hun først har lukket op, men rager man i uføre hos hende, kan man være sikker på det aldrig bliver glemt og kun sjældent tilgivet. Hun binder sig stærkt og elsker intensivt og har på den bekostning også lidt for let til jalousi og svært ved at give slip når hun først har knyttet sig til nogen.
Far: Mordred Maverick, 58 år, lever af familieformuen gennem investeringer og handel, fuldblod Mor: Polly Maverick (født Lennox), 51 år, hjemmegående, fuldblod. Søskende: - Civilstatus: Skilt fra Jake Loretz i 2087. I forhold med Jonathan MacLeod siden julen samme år. Forlovet med samme sommeren 2089. Børn: Nej, men tanken var begyndt at melde sig, selvom hun frygter hun aldrig vil kunne få børn. Barndomsby: West Peckham, Kent på familiens ejendom, Oxon Hoath Nuværende bopæl: Dunvegan Castle, Isle of Skye, Skotland og en mindre lejlighed i nærheden af Whitechapel, London. Husalf: Hendes forældre har et ældre, mavesurt kræ ved navn Vurney. Desuden har Dunvegan den loyale husalf Edlyn. Historie: Fenella kommer af en gammel, engelsk fuldblodsslægt, der kan føres utallige hundrede år tilbage og tæller adskillige tidligere dødsgardister og magtfulde troldmænd og hekse. Hun er opdraget til at det er et faktum der hæver hende over de fleste andre. Hendes familie har i generationer boet på Oxon Hoath i Kent, hvor hendes forældre også stadig bor.
Som alle andre magiske slægter, havde familien tradition for, at deres afkom kom på Hogwarts når de nåede skels alder. Så da Fenella rundede de 11 år, kom hun til Hogwarts og blev, uden at det var den store overraskelse for nogen, placeret i Slytherin. Hun fandt hurtigt sin plads på skolen, blandt både lærere og de andre elever.
I sine første år på Hogwarts koncentrerede hun sig hovedsageligt om sin skole, men på samme tid, fik hun hurtigt skabt sig et vist ry på først sit eget kollegium, og dernæst blandt sine jævnaldrende. Hun var fra sit andet år aktiv blandt ”The Riddlers” og da den forrige leder forlod skolen, blev det hende der overtog pladsen. Hun var på det tidspunkt lige startet på sit sjette år på Hogwarts og gik til sagen med fornyet iver og indædt stædighed og sørgede hurtigt for, at ingen på skolen var i tvivl om hvem hun var.
Samme år blev hun, meget mod sin egen forventning for første gang ramt af Amors pile. Selvom alle hendes egne personlige holdninger og meninger gik lige imod at involvere sig med lige en som ham, så måtte hun tilsidst bøje sig. Forholdet med den jævnaldrende halvblods Slange var stormfuldt, men holdt hele deres sjette år. Omend Fenella aldrig ville indrømme det, så var hun lykkelig. For en kort stund, men frygten for at binde sig og blive latterliggjort fordi hun gik stik imod alt hun påstod at stå for, drev hende i sidste ende til at ende forholdet ret brutalt.
Hele affæren satte dybe spor i den 17-årige pige, men som Fenella gør bedst, pakkede hun det hele væk i en fin, mental kasse og undertrykte det hele med en god portion benægtelse. Derfra kørte hun hårdere og mere agressivt på med sine politiske jern og gik ud fra Hogwarts med flotte karakterer i sine FUT'er og allerede lovet en stilling i ministeriet, skaffet gennem nogle af sin fars utallige kontakter. Hun fik en lejlighed i London, tæt ved ministeriet, med udsigt over Picadilly Circus og var på ingen måde ked af at lade barndomshjemmet bag sig og starte på sit eget liv.
Idyllen holdt dog kun for alvor nogle år, da hun på sin 21-års fødselsdag, af sine forældre fik den besked, at de havde fundet et passende parti til hende og allerede havde indgået aftale om ægteskab mellem hende og Loretz-familiens ældste, og eneste søn, Jake. Selvom Fenella i adskillige år havde haft et tættere bekendtskab til Jake, så kom det alligevel bag på hende. Ægteskab var på ingen måder en del af hendes planer, ikke før hun havde opnået hvad hun ville med sin karriere, og ikke før hun selv kunne vælge og selv da, ikke med Jake. Det skabte et større opgør mellem hende selv og forældrene, der dog hverken var til at hugge eller stikke i og enden på det hele blev, at hun et halvt år efter, i sommeren 2086 officielt måtte se sit efternavn skifte til Loretz.
Glansbilledet på det perfekte ægteskab holdt dog ikke længere end et års tid, før tingene kørte virkeligt af sporet. Efter en række ubehagelige hændelser der kulminerede i et brutalt, fysisk overgreb, flygtede Fenella til Skotland og den ene person hun nogensinde havde følt sig tryg hos. Så snart hun var nogenlunde ovenpå krævede hun skilsmisse fra Jake.
Hun fik den dog ikke uden hverken kamp eller ofre og der skulle gå det meste af et år, før hun kunne slette det forhadte efternavn hun var blevet gift til. I samme ombæring blev hun komplet afskåret fra sine forældre og har ikke talt med nogen af dem siden.
Alting til trods har de sidste to år været de lykkeligste i hendes liv, både privat og karrieremæssigt. Fremtiden så lys ud og intet lod til at kunne komme i vejen da Jonathan en forårsdag 2089 friede til hende. Denne gang var der ingen tøven før hun acceptere et fremsat frieri og en dato blev sat til sommeren året efter.
Idyllen blev dog endnu en gang sat på prøve senere på året. Jonathan fik mulighed for at tage med en ekspedition til Pfälzerwald, en af de største, og mest mysterie-omsvøbte skovområder i Tyskland, og Europa. Formålet var at søge kontakt med, og studere, den bestand af kentaurer der i århundreder havde opholdt sig skjult i de dybe skove. Hvad der nøjagtigt skete er ingen endnu klar over, men en dag i det tidlige efterår fik både Fenella og hendes kommende svigermor, Anne, beskeden at Jonathan var forsvundet.
Naturligt nok blev alle ressourcer sat ind på at finde ham igen, men skovene var vidtstrækkende og dag for dag, uge for uge, måned for måned, blev håbet om at finde ham igen, i live, mindre og mindre. Selvom Jonathans mor gjorde det klart Fenella skulle blive boende på Dunvegan, minder alt på det gamle slot hende om Jonathan, eller nærmere manglen på ham. Som konsekvens deraf lejede hun tidligere på året en mindre lejlighed i London og fordeler nu sin tid mellem London og Isle of Skye, passer sit job og stædigt fortsætter sin kamp for at få vished om hvad der er blevet af hendes forlovede. Cbox-navn: Lillith Alder: 33 år Kontakt: Pm, msn, icq, boxen... Fortid: Fenella Maverick Andet: Plankton-plukkende pygmæ-puff
|
|